Hjælpemenu

Hovedmenu

Redegørelse for Rådsmøde den 20. oktober 2003 (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

46

UDENRIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 28. oktober 2003

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 20. oktober 2003.

 

Rådsmødet (beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 20. oktober 2003: Referat til Folketingets Europaudvalg.

Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte Rådsmøde. Udenrigsministeriet bedes forestå den videre forsendelse til Folketingets Europaudvalg.

Referatet vil også blive oversendt til Udenrigsministeriet elektronisk.

2 7 OKT. 2003

 

Notat

 

Folketingets Europaudvalg

Kopi:

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Socialudvalg Folketingets Sundhedsudvalg

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 20. oktober 2003: Referat

Sammenfatning

  • Rådet nåede til enighed om en fælles holdning til direktivforslaget om

elektromagnetiske felter og bølger (arbejdstagernes beskyttelse).

  • Rådet godkendte resolutionsteksten om bekæmpelse af sort arbejde uden

bemærkninger.

  • Grundig politisk debat om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse.
  • Vedr. 1408 nåede Rådet til politisk enighed om kapitel 7 om efterløn og 8 om familieydelser. Behandlingen af kapitel 6 om grænsearbejdere blev udskudt til Rådsmødet den l. december d.å.
  • Ændring af 1408/71 vedr. harmonisering af rettigheder og forenkling af procedurer blev godkendt.
  • SPC's udtalelse om strømlining af den åbne koordinationsmetode vedr. social beskyttelse blev godkendt.
  • Rådskonklusioner om den åbne koordination vedrørende dækkende og bæredygtige pensioner blev vedtaget.
  • Der blev opnået politisk enighed om afgørelsen om DAPHNE II.
  • Rådskonklusionerne om bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget.
  • Under eventuelt fremlagde Belgien forslag om på næste Rådsmøde den

1.-2. december d.å. at diskutere vækstinitiativet, som blev drøftet på Det

Europæiske Råd den 16.-17. oktober 2003.

 

Fra drøftelserne kan særligt fremhæves følgende elementer:

Vedr. Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse

Kommissionen opridsede de tre overordnede temaer i meddelelsen: 1) Bedre integration af indvandrere; 2) bedre styring af fremtidige immigrationsstrømme samt 3) bekæmpelse af de tiltagende aldersproblemer.

Rådet var generelt positivt indstillet til Kommissionens meddelelse, herunder den skitserede holistiske tilgang til emnet.

Man var enig i vigtigheden af at sikre en effektiv integrationspolitik inden for EU. Man understregede i denne forbindelse, at tilknytning til arbejdsmarkedet

ldj AICenter/Int.enhed

24. oktober 2003

Sag nr. 7113-0043

var en forudsætning for forbedret integration. Integrationsindsatsen skulle derfor blandt andet bygge på princippet om ikke-diskrimination, bekæmpelse af sort arbejde, forenkling af regler og procedure samt overvågning af konsekvenserne ved indvandring.

Medlemsstaterne kunne med fordel udveksle informationer og bedste praksis i forhold til integrationsindsatsen på de europæiske arbejdsmarkeder. Imidlertid var opstilling og gennemførelse af integrationspolitik samt fastsættelse af immigrationens omfang nationalt kompetenceområde. Eventuelle nye initiativer på europæisk niveau måtte ikke føre til etableringen af nye procedurer og processer, men derimod ske inden for rammerne af den europæiske beskæftigelsesstrategi og strategien om social inklusion.

Flere delegationer understregede, at Kommissionen ikke var tilstrækkelig opmærksom på den effekt, som indvandring typisk havde for offentlige budgetter. Problemet var, at selvom indvandrere ofte var yngre end befolkningen i gennemsnit, så havde de typisk en lavere beskæftigelsesgrad, hvorfor den gennemsnitlige indvandrer - som omfattede både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere - hen over et livsforløb måtte forventes at påvirke de offentlige finanser omtrent neutralt. To delegationer, herunder Danmark, henviste til beregninger, hvoraf det fremgik, at indvandrere fra mindre udviklede lande måtte forventes at påvirke de offentlige finanser negativt. På kort og mellemlang sigt burde fokus være på bedre integration af eksisterende immigranter.

Flere delegationer vurderede på den baggrund, at øget immigration ikke kunne forventes at bidrage til finansiering af de voksende offentlige udgifter, som udsprang af den aldrende befolkning i EU. Det anførtes, at den omfattende europæiske arbejdsløshed, den lave beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder og ældre samt de beskæftigelsesmæssige muligheder ved udvidelsen udgjorde et betydeligt potentiale, som burde udnyttes, før der blev formuleret strategier vedr. Øget immigration.

Man enedes om, at de beskæftigelsesrelaterede aspekter ved immigration kunne behandles af de europæiske beskæftigelsesministre. Omfanget og styringen af immigrationsstrømme var relaterede problemstillinger, som hørte under Rådet for retlige og indre anliggender. Det var derfor nødvendigt med en tæt koordinering mellem de to rådsformationer.

Formandskabet meddelte afslutningsvist, at man sigtede på at vedtage rådekonklusioner angående meddelelsen på Rådsmødet den 1. december d.å.

Vedr. Forslag til forordning om koordination af social sikring (reform af forordning 1408), kapitel 6

Danmark hævede sit undersøgelsesforbehold til artikel 57, stk. 2a, men gjorde opmærksom på, at man fandt ordningen med en mulighed for en opsplitning af perioden i artikel 58 uhensigtsmæssig og administrativ vanskelig.

Luxembourg gjorde rede for de betydelige udgiftsmæssige og administrative problemer artikel 58 ville medfører for landet, idet ca. 38% af den luxembourgske arbejdsstyrke udgjordes af grænsegængere. Den supplerende registrering, som artikel 58 åbnede mulighed for, ville betyde en fordobling af ar

s. 213

bejdssøgende i arbejdsformidlingerne i Luxembourg. Man havde derfor behov for en overgangsperiode til at tilpasse administrationen af arbejdsformidlingen samt den primært skattefinansierede fond, der finansierede arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Herefter blev behandlingen af kapitlet udsat til rådsmødet i december.

s. 313