Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat om overgangen fra analog til digital radio/tv-spredning

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 2 g . Dktober 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat om Kommissionens meddelelse om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning (fra digital "overgang" til analog "afvikling"), KOM(2003) 541.

Resumé: Digitalt tv rummer - set i forhold til analogt tv - en række fordele, bl.a. bedre billedkvalitet, mulighed for interaktive tjenester og en bedre udnyttelse af kapaciteten, der giver plads til flere kanaler. I EU er landene derfor i færd med at overgå til eller planlægger at overgå til digitalt tv. At overgå fra analogt til digitalt tv er imidlertid en kompleks proces med betydelige sociale og Økonomiske konsekvenser. Én væsentlig udfordring er, at alle forbrugere skal investere i digitalt modtageudstyr. Overgangen skal drives af markedskræfterne og forbrugernes efterspørgsel. Medlemsstaternes planer for overgang skal være transparente, begrundede, proportionale og rettidige.

I eEurope 2005 handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til, inden udgangen af 2003 at offentliggøre deres intentioner vedrørende en mulig overgang til digitalt tv. Kommissionen har i øvrigt gennemført analyser af spørgsmålet om overgangen.

På den baggrund er Kommissionens fremkommet med denne meddelelse, der redegør for de problemstillinger, der knytter sig til overgangsprocessen samt til en eventuel offentlig aktiv indsats for at fremme overgangen. I et bilag til meddelelsen anføres eksempler på hvilke typer oplysninger, medlemsstaterne kan medtage i disse rapporter.

Kommissionens meddelelse fokuserer primært på overgangen i relation til jordbaseret digitalt tv. Baggrunden er, at en række særlige forhold gør sig gældende i forhold til jordbaseret tv. Jordbaseret tv anses således for at have en særlig politisk betydning, f.eks. i forhold til at sikre alle adgang til især public service tv.

Hidtil er digitalt tv primært blevet udbredt via satellit og kabel og primært som betalings-tv. Der er imidlertid en gruppe mennesker, der af forskellige grunde aldrig kommer til at abonnere på betalings-tv og som derfor ikke ad den vej vil få adgang til digitalt tv. Digitalt tv har derfor brug for nye drivkræfter og en bedre differentiering fra analogt tv, såfremt alle skal overgå til digital modtagelse. Jordbaseret, digitalt tv, der kan modtages uden betaling, vil kunne være en væsentlig drivkraft.

Set fra forbrugerens side er fordelene ved digitalt tv umiddelbart bedre lyd- og billedkvalitet, adgang til interaktive tjenester samt flere kanaler. Set fra samfundets side er fordelen ved digitalt tv endvidere, at det giver mulighed for, også ad denne vej at give adgang til informationssamfundets tjenester samt at digitalt tv indebærer en langt mere effektiv udnyttelse af de knappe frekvensressourcer. Der kan således være flere digitale kanaler på én analog tvkanals plads, og når den analoge udsendelse kan ophøre, vil der blive frigivet en betydelig mængde attraktive frekvensressourcer.

Overgang til digital tv er imidlertid en langvarig og kompleks proces, der påvirker alle led i værdikæden. For såvel digital radio som tv gør det sig gældende, at den største barriere består i, at alle forbrugere skal skaffe sig nyt digitalt modtageudstyr. De apparater, som de fleste har, kan ikke umiddelbart modtage digitale signaler. På tv-siden vil alle forbrugere derfor skulle investere enten i nye tv-apparater eller såkaldte set top bokse, der kan konvertere signalerne til de "gamle" fjernsynsapparater.

Analog afvikling, altså stop for analog sending, bør først ske, når udbredelsen af digitalt modtageudstyr er så godt som universel. Et hovedspørgsmål er derfor, hvorvidt de offentlige myndigheder skal intervenere for at fremskynde overgangen.

Primært skal overgangen drives af markedet og brugernes efterspørgsel. Intervention vil imidlertid kunne begrundes, dels hvis der står almene interesser på spil, dels i tilfælde af markedssvigt.

Her må hvert land følge sin egen overgangsplan - der er ikke ét enkelt overgangsmønster, ikke én enkel overgangsformel og heller ingen planer om at fastlægge en fælles dato for afvikling af analogt tv. Udfordringen består i at stimulere efterspørgslen, så der bliver tale om en tjenestedrevet proces.

Medlemsstaterne bør sikre, at eventuelle indgreb er proportionale og så vidt muligt teknologineutrale. Reguleringen bør endvidere tillade både forretningsmæssig uafhængighed og samarbejde. En tidsplan skal tage højde for, at såvel for tidlig som for sen intervention kan gøre betydelig skade. De risici, som er knyttet til henholdsvis offentlig intervention/manglende intervention skal endvidere vurderes. Landenes handlingsplaner bør endvidere tage højde for, hvordan der kan tilskyndes til anvendelse af digitale modtagere m.v.

På EU-plan er der behov for overvågning og koordinering. Endvidere vil der på EU-plan kunne tages initiativer i relation til udstyrsstandarder, forbrugerinformation, lettelse og fremme af adgangen til værdiforøgende tjenester, herunder offentlig information. Endvidere vil Kommissionen foreslå medlemsstaterne at drøfte frekvensaspekterne ved overgangen inden for rammerne af Fællesskabets nye frekvenspolitik.