Hjælpemenu

Hovedmenu

Maksimalgrænseværdier for restindholder af pesticider, der er forbudt anvendt i EU

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag1

Journalnummer 400.C.2-0

Kontor  EUK

                                            24. oktober 2003

KOMITESAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notater om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/ EØF, 86/362/EØ, 86/363/EØ og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restindholdet af pesticider, der er forbudt anvendt i EU, SANCO/ 10694/2002, rev.1.

Forslaget var sat til indikativ afstemning på den foreløbige dagsorden til det i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13.-14. oktober 2003. Notatet er sendt til Folketingets Fødevareudvalg den 2. oktober 2003. Pga. en ekspeditionsfejl sendes notatet først nu til Folketingets Europaudvalg.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet,

FA2 J.nr.: 2002-20-221-00355 Den 26. september 2003 HFB/MYH/ANG FVM 104

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/ EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restindholdet af pesticider, der er forbudt anvendt i EU

SANCO/10694/2002, rev.1.

Forslaget er sat til indikativ afstemning på den foreløbige dagsorden til mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13.-14. oktober 2003.

Forslaget behandles i en III b-procedure. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.

Kommissionen foreslår fastsættelse af grænseværdier for rester i fødevarer af kviksølvforbindelser, aldrin, chlordan, dieldrin, dibromoethan, HCH, hexaclorobenzen, camphechlor, ethylenoxid, nitrofen, 1,2-dichloroethan, dinoseb og binapacryl. Grænseværdierne fastsættes alle til den laveste analytiske bestemmelsesgrænse (LOD). Pesticiderne er allerede forbudt anvendt med baggrund i sundheds- samt miljømæssige problemer i henhold til direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer. En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet, idet eksisterende grænseværdier reduceres, og nye grænseværdier fastsættes til erstatning for en individuel vurdering efter Rådets forordning nr. 315/93 af 8. februar 1993, artikel 2, stk. 1.

 

Overvågningsundersøgelsen i perioden fra 1999 til 2001 viser, at der for hexa-chlorobenzen kan være et lille problem med dansk dyrkede gulerødder, da 2% af de undersøgte gulerødder ikke vil kunne overholde den foreslåede maksimalgrænseværdi. Idet der er tale om baggrundsforurening med stoffer, der har været forbudt anvendt i en årrække, må man formode, at et lignede indhold vil kunne findes i andre sammenlignelige afgrøder. Overvågningsundersøgelser fra 1983 til 1987 viser, at der ligeledes kan være et problem med den foreslåede grænseværdi for kviksølv på korn. Indholdene udgør ikke et sundhedsmæssigt problem.

Regeringen agter at tilslutte sig forslaget, idet man accepterer eventuelle ændringer under forudsætning af, at de vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet, FA2 J.nr.: 2002-20-221-00355 Den 26. september 2003 HFB/MYH/ANG FVM 104

AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens direktiv om ændring af bilagene til Rådets direktiv 76/895/ EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restindholdet af pesticider, der er forbudt anvendt i EU

SANCO/10694/2002, rev.!.

Revideret genoptryk af grundnotat af I1. marts 2003. Ændringerne er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget indebærer fastsættelse af EU-maksimalgrænseværdier (MRLs) for en række pesticidrester i fødevarer. Grænseværdierne fastsættes alle til den laveste analytiske bestemmelsesgrænse (LOD). Pesticiderne er allerede forbudt anvendt i henhold til direktiv 79/117/EØF. En vedtagelse af forslaget skønnes at hæve beskyttelsesniveauet, idet eksisterende grænseværdier reduceres og nye grænseværdier fastsættes til erstatning for en individuel vurdering efter Rådets forordning nr. 315/93 af 8. februar 1993 artikel 2, stk. 1.

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/ 10694/2002, rev 1., fremsat forslag til fastsættelse af EU-maksimalgrænseværdier for en række pesticidrester.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i:

Artikel 5 i Rådetsdets direktiv 76/895/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticiderester i og på frugt og grøntsager.

Artikel 10 i Rådets direktiv 86/362/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for det af pesticiderester i og på korn.

Artikel 10 i Rådets direktiv 86/363/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticiderester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse.

Artikel 7 i Rådets direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticiderester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager.

Forslagene behandes i en III b-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der erkvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.

Forslaget er sat til indikativ afstemning på den foreløbige dagsorden til mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 13.-14. oktober 2003.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om gennemførelsesbestemmelser til allerede vedtagne retsakter.

Formål og indhold

Forslaget er en del af EU's pesticidprogram, der om nogle år skal munde ud i en fuldstændig regulering af samtlige pesticider i Fællesskabet.

Kommissionen foreslår som et led i denne proces fastsættelse af grænseværdier for rester i fødevarer af kviksølvforbindelser, aldrin, chlordan, dieldrin, dibromoethan, HCH, hexaclorobenzen, camphechlor, ethylenoxid, nitrofen, 1,2-dichloroethan, dinoseb og binapacryl. Grænseværdierne fastsættes alle til den laveste analytiske bestemmelsesgrænse (LOD). Pesticiderne er allerede forbudt anvendt med baggrund i sundheds- samt miljømæssige problemer i henhold til direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring- og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget

Gældende dansk ret

For kvivksølv i børnemad er der fastsat en national grænseværdi på 0,02 mg/kg i bekendtsgørelse nr. 101 af 18. februar 2003 om visse forureninger i fødevarer.

Der er fastsat maksimalgrænseværdier i pesticidebekendtgørelsen for stofferne aldrin, chlordan, dieldrin, dibromoethan, dinoseb og binapacryl for en række fødevaregrupper. For stofferne HCH, hexachlorobenzen og camphechlor findes grænseværdier for ceralier og/eller animalske fødevarer, mens der ikke er fastsat grænseværdier nfor dichloroethan, nitrofen og ethylenoxid.

Forbud md salv m.v af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, der er behandlet med ethylenoxid er fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 84 af 8. marts 1985.

Restindholdet af pesticider i de fødevaregrupper, der ikke er omfattet af de ovennævnte regler, er alle omfattet af den generelle bestemmelse i Rådets forordning nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenede stoffer i levnedsmidler, artikel 2, stk.1:

"Ingen levnedmidler må markedsføres, når de indeholder et forurenende stof i et omfang, som ud fra hensynet til den offentlige sundhed og især på det toksikologiske plan er uacceptabelt" samt fødevarelovens § 7, stk. 2, der siger, at "Fødevarer ikke må sælges, hvis de ved anvendelsen på sædvanlig måde må antages at kunne overføres eller fremkalde sygdomme eller at kunne medfør forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlsagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenestelige til menneskeføde"

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet, idet eksisterende grænseværdier reduceres, og nye grænseværdier fastsættes til erstatning for en individuel vurdering efter Rådets forordning nr. 315/93 af 8. februar 1993, artikel 2, stk. 1.

Forslaget kan implementeres ved ændring af pesticidbekendtgørelsen og forureningsbekendtgørelsen. Det vurderes, at bestemmelserne i ethylenoxidbekendtgørelsen, der fastsætter at stoffet ikke må anvendes, med forslaget bliver overflødiggjort, idet der med forslaget fastsættes grænseværdi på laveste analytiske bestemmelsesgrænse. Ethylenoxidbekendtgørelsen vil dermed kunne ophæves.

Forslaget har ikke statsfinansielle eller generelle samfundsøkonomiske konsekvenser. Overvågningsundersøgelsen i perioden fra 1999 til 2001 viser dog, at der for hexa-chlorobenzen kan være et lille problem med dansk dyrkede gulerødder, da 2% af de undersøgte gulerødder ikke vil kunne overholde den foreslåede maksimalgrænseværdi. Idet der er tale om baggrundsforurening med stoffer, der har været forbudt anvendt i en årrække, må man formode, at et lignede indhold vil kunne findes i andre sammenlignelige afgrøder. Overvågningsundersøgelser fra 1983 til 1987 viser, at der ligeledes kan være et problem med den foreslåede grænseværdi for kviksølv på korn. Indholdene udgør ikke et sundhedsmæssigt problem.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til fødevarelovens § 6 samt været i høring i §2-udvalget.

Fødevareindustrien

i Dansk Industri har bemærket, at man er positiv overfor, at der med forslaget sker en sundhedsmæsig vurdering af pesticiderne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2003 (Alm. del - bilag 692).