Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om den fælles markedsordning for humle

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 23. oktober 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle, KOM(2003) 562 endelig.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri REP/DFFE/9. kontor

J.nr.: 2003-3271M17-0001

Den 22. oktober 2003

I .RHAAG/EFJILLI

FVM 117

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr.1696/71 om den fælles markedsordning for humle

KOM (2003) 562 endelig

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2003) 562 af 25. september 2003 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. september 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kommissionen har i henhold til artikel 18, stk. 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 om den fælles markedsordning for humle oversendt en rapport om udviklingen i humlesektoren til Rådet den 30. september 2003. Rapporten er ledsaget af et oplæg til reform af humlesektoren fra 2005. På grundlag af rapporten finder Kommissionen, at der skal være mulighed for en grundig debat, hvorfor det som en overgangsordning er nødvendigt at forlænge den gældende ordning for producentstøtte og kumuleringsperioden for tilbageholdelse af støtten for producentsammenslutninger.

Efter artikel 12, stk. 5, litra a, i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle er støttebeløbet 480 /ha. for alle sortsgrupper af humle. Beløbet blev oprindeligt fastsat for en femårig periode fra 1996-høsten og i 2001 forlænget for yderligere tre år frem til og med 2003-høsten.

2

Efter artikel 12, stk. 5, litra d, i forordning (EØF) nr. 1696/71 kan en producentsammenslutning tilbageholde op til 20 % af støtten til finansiering af særlige foranstaltninger med henblik på tilpasning af produktionen til behovet på markedet. En sådan tilbageholdelse kan kumuleres for maksimalt tre år, hvorefter den tilbageholdte støtte skal være udbetalt (anvendt).

Kommissionen foreslår på denne baggrund dels at forlænge ordningen for producentstøtte for en etårig periode frem til 2004-høsten, dels at forlænge den maksimale kumuleringsperiode med et år til fire år.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

EU-forordninger er umiddelbart gældende i dansk ret.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet. Udgifterne forventes at beløbe sig til 12,5 mio. i regnskabsåret 2005. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgivning.

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget havde ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.