Grundnotat om et europæisk agentur for søfartssikkerhed

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed, KOM (2003) 449

Forslaget indeholder følgende tre hovedelementer: 1) indførelse af forureningsbekæmpelse blandt agenturets formål, 2) indførelse af maritim sikring blandt agenturets formål og 3) anerkendelse af sønæringsbeviser fra tredjelande blandt agenturets formål.

Forslaget indeholder endvidere to konsekvensændringer samt en tilpasning vedrørende betingelserne for tredjelande, der ønsker at deltage i agenturet.

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget er modtaget den l. september 2003 og fremsat med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2. Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

Forordning nr. 1406/2002 om det europæiske agentur for søfartssikkerhed (agenturet) trådte i kraft i august 2002. Agenturets primære opgave er at give medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand inden for Fællesskabets lovgivning for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe.

Forslaget indeholder tre hovedelementer, som omtales nedenfor. Forslaget indeholder endvidere to konsekvensændringer samt en teknisk præget tilpasning vedrørende betingelserne for tredjelande, der ønsker at deltage i agenturet.

I lyset af de senere års forureningsulykker med olietanksskibe langs europæiske kyster, herunder navnlig ERIKA i december 1999 samt PRESTIGE i november 2002, finder Kommissionen, at der bør træffes foranstaltninger på europæisk plan, ikke blot for at forhindre forurening fra skibe, men også for at bekæmpe den.

Agenturets oprettelse er efter Kommissionens opfattelse et passende udgangspunkt for udvikling af konkret forureningsbekæmpelse på fælles

SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø

Tlf. 39 17 44 00

Fax 39 17 44 01 CVR-nr. 29 83 16 10 sfs@ dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

skabsplan med sigte på at give Fællesskabets indsats i forbindelse med utilsigtet og forsætlig havforurening og civilbeskyttelse øget værdi.

Med henblik på at give agenturet kompetence til og mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter foreslår Kommissionen, at forordning nr. 1406/2002 om agenturet ændres, således at konkret forureningsbekæmpelse indgår blandt agenturets fornål.

Det er hensigten, at agenturet skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats, at medvirke til at forbedre medlemsstaternes evne til at reagere i ulykkestilfælde, at underbygge betingelserne for gensidig bistand og samarbejde og at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at sikre skadeserstatning efter det princip, at forureneren skal betale.

Der lægges endvidere op til, at agenturet skal supplere medlemsstaternes forureningsbekæmpelsesordninger ved at bidrage med praktiske midler, herunder specialfartøjer til forureningsbekæmpelse og udstyr til opsamling af olie og andre giftige stoffer på havet.

Endelig er det hensigten, at agenturet skal give medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand i forbindelse med utilsigtet og forsætlig forurening fra skibe. I tilfælde af forureningsulykker skal agenturet bistå den medlemsstat, der forestår oprensningsarbejdet.

Det fremgår af forslaget, at agenturets aktiviteter til at begynde med skal finansieres af Fællesskabsbudgettet, men at Kommissionen på sigt overvejer at fremlægge et forslag om en finansieringsmekanisme efter princippet om, at forureneren betaler.

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedtog den 12. december 2002 en række ændringer til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS konventionen) samt en ny international kode om maritim sikring (ISPS koden), som fastsætter en række sikkerhedsforanstaltninger for skibsfart og havne.

Kommissionen fremlagde den 7. maj 2003 et forordningsforslag om bedre sikring af skibe og havneanlæg, KOM (2003) 229. Dette forslag lægger op til harmoniseret gennemførelse af de nævnte internationale foranstaltninger i Fællesskabet. Det samme forslag lægger op til en ordning, hvorefter Kommissionen med bistand fra agenturet skal kontrollere, at medlemsstaterne anvender sikkerhedsreglerne effektivt.

Med henblik på at give agenturet kompetence til og mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter foreslår Kommissionen, at forordning nr. 1406/2002 om agenturet ændres, således at maritim sikring indgår blandt agenturets formål.

3/4

I januar 2003 fremsatte Kommissionen et forslag om ændring af direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM (2003) 1. Efter ændringsdirektivet, som blev vedtaget den 9. oktober 2003, erstattes den eksisterende procedure for anerkendelse af sønæringsbeviser fra tredjelande for officerer, der skal gøre tjeneste i handelsskibe registreret i en medlemsstat, med en centraliseret og harmoniseret procedure.

Herefter skal Kommissionen med bistand af et særligt udvalg samt agenturet fremover stå for at undersøge, hvorvidt sønæringsbeviser fra tredjelande opfylder den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978 (STCW-konventionen) - en opgave som hidtil har været medlemsstaternes ansvar.

Agenturets opgaver omfatter allerede søfartsuddannelserne. Kommissionen finder imidlertid, at en ændring af forordning nr. 1406/2003 om agenturet giver mulighed for at lægge større vægt på dette område og tage hensyn til de øgede krav i den foreslåede ændring af direktiv 2001/25/EF.

2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Kommissionen anfører, at forslagets væsentligste formål er at give agenturet større kompetence i forbindelse med bekæmpelse af forurening fra skibe. Desuden fastlægger forslaget agenturets rolle i forbindelse med søfartssikring og uddannelse af søfolk i overensstemmelse med Kopmissionens seneste initiativer på dette område.

Kommissionen anfører endvidere, at agenturets indsats for forureningsbekæmpelse er et oplagt udtryk for nærhedsprincippet, da Fællesskabets foranstaltning vil give medlemsstaternes bestræbelser på dette område øget værdi. Da de foreslåede foranstaltningers formål er at begrænse følgerne af havforureningsulykker, har de ligeledes en positiv betydning for de europæiske borgere og for miljøet.

Regeringen finder forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet og bemærker i den forbindelse, at alle EU lande er repræsenteret med stemmeret i agenturets bestyrelse.

Det danske beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystpære dele af søterritoriet forestås af forsvaret i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder, som forsvarsministeren bemyndiger hertil ifølge lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 samt kongelig resolution af 11. juli 1999 og Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 6. november 2000.

4/4

SOLAS konventionens og ISPS kodens bestemmelser om maritim sikring blev først for ganske nylig vedtaget i IMO. Der findes derfor ikke i dag specifikke danske regler om maritim sikring, men der fremsættes i folketingssamlingen 2003/04 lovforslag herom.

Direktiv 2001/25/EF er gennemfort ved lov nr. 15 af 13. Januar 1997 om skibes besætning med senere ændringer, lov nr. 226 af 22. april 2002 om de maritime uddannelser, Sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002. Anerkendelse af udenlandske sønæringsbeviser sker efter bekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 2001.

Forslaget har været i skriftlig høring hos EU-specialudvalget vedrørende skibsfartspolitiske forhold, hvor søfartserhvervets parter er repræsenteret.

Danmarks Rederiforening finder ikke, at agenturets arbejdsområde på nuværende tidspunkt bør udvides med så vigtigt arbejde som maritim sikring og olieoprensning. Agenturet har i forvejen betydelige arbejdsopgaver, som det endnu ikke er begyndt at løse endsige har vist, om det er velegnet til at løse. I denne situation virker det efter foreningens opfattelse præmaturt at indlede drøftelser om nye opgaver. Foreningen er i særlig grad betænkelig over for forslaget om at medtage aktiv forureningsbekæmpelse blandt agenturets arbejdsopgaver. Foreningen har på den anden side ikke indvendinger mod, at agenturet får en koordinerende, videnskabelig rolle, hvor det for eksempel kortlægger medlemslandenes beredskab og forestår kontakt mellem medlemslandenes myndigheder. Endelig er foreningen stærkt bekymret over Kommissionens tanker om senere etablering af en særlig europæisk finansieringsmekanisme efter princippet om at forureneren skal betale. Foreningen finder, at dette risikerer at underminere det i dag velfungerende internationale erstatningssystem vedrørende olieforureningsskader.

6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har dog betydning for tildelingen af midler til agenturet over EU budgettet.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. 8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.