Miljøministeriets samlenotat om de punkter, der forventes optaget på dagsorden for rådsmøde (miljøministre) d. 27. oktober 2003

at der ikke i implementeringen af Kvotedirektivet er åbnet mulighed for veksling af

pro j ektkreditter;

at der skal etableres overgangsordning for JI-projekter i de nye EU-medlemsstater;

at der etableres en offentlig enhed der kan administrere omveksling af projektkvoter.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget medfører en udvidelse af mulighederne for at opfylde forpligtelser for de af Kvotedirektivet omfattede virksomheders og har dermed positive økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

I forhold til en situation uden mulighed for konvertering af projektkreditter til kvoter vil der med stor sandsynlighed ske et prisfald på kvoter internt i EU's kvotesystem. Størrelsen af faldet i kvotepriserne og dermed forbrugerpriserne vil bl.a. afhænge af, hvor restriktivt markedet indrettes. Her er tre af restriktionerne særligt relevante, nemlig: størrelsen af loftet over omveksling af projektkvoter, som vurderes ved 6 % (og evt. indføres ved 8%), udskydelsen af brug af projektkvoter til 2008 og begrænsningen af projekttyper.

Under alle omstændigheder vurderes forslaget at være vigtigt for at holde prisniveauet nede i EU-systemet, men restriktionerne i forslaget kan forhøje prisen.

Forslaget vil medføre et begrænset øget forbrug af personaleressourcer i staten. Amter og kommuner vil kun blive påvirket i den udstrækning amtslig eller kommunalt ejede virksomheder bliver omfattet af emissionshandel.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i Danmark som i EU under et.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring til en kreds af høringsberettigede med frist til 22. september 2003.

Rammenotatet har været til skriftlig høring i specialudvalget (miljø) med frist d. 27. august. Der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Handel oQ Service har ingen kommentarer til rammenotatet.

18

Elkraft System ønsker en præcisering af de ønskede ændringer i restriktionerne på brugen af projektmekanismerne. Elkraft System finder det vigtigt at sikre et velfungerende elmarked med lige konkurrencevilkår, og betoner herunder, at forslagets bestemmelser om, at JIprojekter ikke kan gennemføres i de lande og sektorer som er omfattet af Fællesskabets kvotehandelssystem, ikke må svækkes.

Dansk Energi støtter, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7. Dansk Energi finder endvidere, at muligheden for at indføre et loft for konverteringen helt bør fjernes. Subsidiært kan Dansk Energi acceptere en "trigger", som udløser en evaluering, som foreslået af Kommissionen, men der må ikke i direktivet være indeholdt nogen indikation på et evt. lofts størrelse. Muligheden for et loft anføres at ville medføre stor usikkerhed for større og mere langsigtede projekter, som vil medføre en "først til mølle" situation. Dansk Energi finder endvidere, at der skal være fælles regles, således at når der i et land er fastsat en baseline, så benyttes samme baseline for alle projekter. Endeligt efterlyser Dansk Energi endvidere et klart signal om, at EU vil sikre at der hurtigst muligt åbnes for kvotehandel med tredjelande, da kvotemarkedet ikke bør begrænses til EU.

Danisco kan støtte den danske holdning, og opfordrer til, at Danmark får sat kraftigt gang i køb af kvoter, først og fremmest statsligt men også privat.

Dansk Metal og CO-industri kan støtte indstillingerne til dansk holdning. Dansk Metal og CO-industri finder det endvidere afgørende, at der etableres et overordnet og troværdigt set af retningslinjer for kvotehandel indenfor EU, og at der sikres sammenhæng med Kyotoprotokollens fleksible mekanismer. Det findes ligeledes væsentligt, at medlemslandene sikres størst mulig frihed til at leve op til de miljømæssige forpligtelser på den mest omkostningseffektive måde, herunder også gennem samarbejde med lande udenfor EU.

Oliebranchens Fællesrepræsentation kan overordnet støtte den danske holdning, men forbeholder sig ret til at vende tilbage med præciserende kommentarer i den almindelige høring.

Dansk Industri tillægger det særdeles stor vægt, at der udarbejdes et EU-direktiv, så virksomhederne kan benytte projektkreditter fra JI- og CDM-projekter. Dansk Industri finder det afgørende, at europæiske virksomheder frit kan handle C02-kreditter med lande uden for EU. Dansk Industris støtte til direktivet forudsætter således, at der ikke lægges begrænsninger på brugen af C02-kreditter, da dette vil forværre europæiske virksomheders konkurrenceevne. Dansk Industri finder endvidere, at en kvantitativ begrænsning er et forkert signal at sende til Rusland, som bringer Kyoto-protokollens ikrafttræden i fare. Dansk Industri er endvidere modstander af, at der ifølge forslaget ikke vil kunne konverteres projektkreditter i perioden 2005-2007, og foreslår at der åbnes mulighed for at kunne konvertere både JI- og CDM-projektkreditter til kvoter i Fælleskabets kvotehandelssystem i perioden 2005-2007.

Dansk Industri mener, at det er en væsentlig forudsætning for regeringens klimastrategi, at der ikke sættes begrænsninger for anvendelsen af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, og at en begrænsning må føre til en justering af regeringens klimastrategi.

Dansk Industri mener endvidere, at der i de senere år samlet set er foretaget og fortsat vil blive foretaget miljøinvesteringer i energisektoren, at argumentet om nødvendigheden af en kvantitativ begrænsning for at kunne leve op til supplementaritet er irrelevant.

Greenpeace finder, at kvoterne i EU's kvotehandelssystem skal holdes totalt adskilt fra kreditter fra JI- og CDM-projekter, og er derfor modstander af det foreliggende forslag. Danmark bør som en af verdens værste udledere af C02 på ligefod med de øvrige rige lande gå foran og reducere sine egne udslip før U-landene også forpligter sig til at reducere sine udslip. Greenpeace anfører at forslaget vil undergrave, at der sikres reelle reduktioner inden for EU. Greenpeace anfører derfor, at forslaget er i grundlæggende modstrid med supplementaritetsprincippet under Kyoto-protokollen og at EU risikerer at miste al troværdighed i klimaforhandlingerne. Skulle forslaget blive vedtaget mod Greenpeace's ønske, skal der være et bindende loft for konverteringen af projektkreditter, som er betragteligt mindre end det foreslåede. Greenpeace finder endvidere, at det i givet fald kun må være muligt at kunne konvertere projekter med vedvarende energi, mens det ikke må være muligt at kunne konvertere sinks, atomkraft, nye store vandkraftanlæg og projekter med fossile brændsler. Endeligt er Greenpeace kraftig modstander af et evt. ønske om at kunne købe "varm luft" i Rusland, da det i givet fald vil sabotere hele formålet med Fællesskabets kvotehandelssystem. Greenpeace er således ikke enig i, at Danmark generelt har en interesse i at forslaget vedtages. Greenpeace anfører at hvis forslaget ikke kan tages af bordet, bør det som minimum strammes op på bla. lavere loft, brugen af CDM i perioden 2005-08, frihed til valg af type projekter, inddragelse af AAU'er.

Det Økologiske Råd finder, at direktivet om kvotehandel med drivhusgasser i Fællesskabet er et afgørende skridt mod en mere bæredygtig udvikling. Det økologiske Råd finder, at Kommissionens forslag er udtryk for en rimelig balance mellem på den ene side at få bragt orden i eget hus ved i al væsentlighed at fastholde, at reduktion i udledning af drivhusgasser skal ske i de rige lande, som i dag står for langt den største del af udledningerne. På den anden side må EU også have mulighed for i et begrænset omfang at erstatte begrænsninger i egne udledninger med godskrevne Jl- og CDM-projektkreditter. Det økologiske Råd finder på den baggrund de foreslåede "grænser" for omveksling af projektkreditter på 6% og 8% for ganske passende. Det økologiske Råd støtter endvidere ikke, at det skal være muligt at omveksle projektkreditter fra sinks og atomkraft. Endelig er Det økologiske Råd enig med Kommissionen i, at EU's kvotehandelssystem ikke skal kunne kobles til "varm luft kvoter"", og kan på den baggrund samlet set støtte Kommissionens forslag.

20

Det Økologiske Råd er derimod ikke enig i rammenotatets fremstilling af konsekvenserne for Danmark. Det Økologiske Råd mener således ikke, at forslaget entydigt kan siges at have positive Økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Der vurderes muligvis at være en kortsigtet gevinst, men på længere sigt vurderes en for kraftig anvendelse af projektkreditter at ville sætte de danske bestræbelser på energibesparelser og omstilling til vedvarende energi i stå, således at Danmark vil stå i en ringere Økonomisk situation ved fastlæggelsen af klimamål efter 2012, eller ved kraftige stigninger i prisen for fossile brændsler, hvor Danmark antages inden 2012 at blive netto-importør.

Det Økologiske Råd tager endvidere stærkt afstand fra den danske holdning og indstillingerne. Det Økologiske Råd vender sig således kraftigt imod, at der ikke må være "unødige kvantitative begrænsninger", Det Økologiske Råd støtter at der først kan konverteres projektkreditter fra 2008, Det Økologiske Råd er endvidere imod, at der skal være "passende frihedsgrader" ved valget af projekttyper. Det Økologiske Råd finder det endvidere"dybt beskæmmende for dansk troværdighed på miljØområdet ", at en af indstillingspindene åbner mulighed for at inddrage international kvotehandel under direktivets anvendelsesområde.

Verdensnaturfonden (WWF) betragter EU's kvotehandelssystem som det måske vigtigste miljøpolitiske instrument, der nogensinde er vedtaget i EU, og finder det altafgørende for indsatsen mod klimaforandringerne, at EU's kvotehandelssystem bliver en miljømæssig, politisk og Økonomisk succes. -WWF finder, at det foreliggende forslag underminerer EU kvotehandelssystemets miljØmæssige effektivitet og forstyrrer prisdannelsen i EU med skævvridning af erhvervslivets konkurrence som resultat. WWF anbefaler derfor, at forslaget droppes. Hvis forslaget ikke bliver droppet, skal der være en skrap kvantitativ begrænsning på muligheden for at konvertere projektkreditter på f.eks. 4% og det må ikke være muligt at konvertere sinks-projekter og dårlige vandkraftprojekter.

Et revideret rammenotat har været sendt i høring i miljøspecialudvalget med frist d. 15. september 2003. Der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Energi har ingen supplerende kommentarer

Dansk Industri mener, at den nye indstilling om, at Danmark kan støtte forslag om, at international kvotehandel under Kyoto-protokollen (AAU'er) inddrages under direktivets formål, bør udelades. Dansk Industri har sympati for intentionen om at skabe muligheder for virksomhederne for at kunne konvertere internationale kvoter, men vurderer at de politiske muligheder for at undgå kvantitative begrænsninger hermed vil blive forringet. Dansk Industri fastholder, at der ikke er nogen god begrundelse for nogen form for kvantitativ begrænsning af konverteringen af projektkreditter, og at en sådan derfor skal udelades af det endelige direktiv, ellers vil en afgørende forudsætning for regeringens klimastrategi være

faldet bort. Dansk Industri fastholder endvidere, at der bør være mulighed for at konvertere projektkreditter i perioden 2005-2007.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OBF) kan grundlæggende støtte direktivet, da det findes afgørende, at virksomheder frit kan handle projektkreditter med landene uden for EU. OBF Ønsker ikke, at der lægges begrænsninger på brugen af projektkreditter. Et loft for brugen af projektkreditter vurderes at kunne give så meget usikkerhed i markedet, at antallet af projekter vil blive begrænset, eller der vil kunne opstå en "først til mølle situation", hvor mere langsigtede projekter aldrig bliver igangsat, og de danske virksomheder i sidste ende risikerer at blive udelukket fra brugen af de fleksible mekanismer. OBF kan på den baggrund støtte den danske holdning.

Specialarbejderforbundet (SID) kan støtte den danske holdning, men finder det dog problematisk, hvis det bliver muligt at handle med C02-kvoter efter for godt befindende. SID finder således, at Kyoto-protokollen skal overholdes ved, at der sker reduktioner i såvel hjemlandet og ved at medvirke til, at andre lande kan nedbringe deres C02-udslip.

Verdensnaturfonden (WWF) tager kraftigt afstand fra, at Danmark nu ifølge det reviderede rammenotat skal kunne støtte forslag om, at lade international kvotehandel indgå i direktivets annvendelsesområde. WWF anfører, at EU's interne kvotehandelssystem er etableret for at generere omkostningseffektive C02-reduktioner hos de største C02-udledere i EU, uden at konkurrenceevnen forvrides mellem EU's erhvervsliv. Sigtet er således både miljømæssigt som økonomisk: Mest miljø for pengene. Hvis kvotesystemet åbnes for international kvotehandel (AAU' ere), vil det medføre, at der muligvis blive en økonomisk effektivitet, men der leveres ingen miljø-vare for pengene. WWF anfører videre, at hvis kvotehandlen ikke længere er intern, vil den være en illusion og ikke længere et redskab til at sikre den fornødne omstilling i EU. En åbning for internationale kvoter i kvotehandelssystemet vil således underminere det potentielt vigtigste miljøpolitiske redskab, som nogensinde er etableret i EU.

Det økologiske Råd justerer sit første høringssvar med, at det er af største betydning at fastholde en overgrænse for anvendelsen af projektkreditter, og at det foreslåede loft på 8% er for højt i betragtning af at loftet kun gælder for de kvotebelagte virksomheder og de øvrige anslag mod Kyoto-protokollens forudsætning om hjemlige reduktioner i I-landene. Det økologiske Råd finder det endvidere uantageligt, at "en eventuel begrænsning søger at tage højde for forskellene i medlemsstaternes reduktionsforpligtelse ". Det økologiske Råd mener i modsætning hertil, at Danmark bør vedkende sig sin reduktionsforpligtelse på 21% i lyset af Danmarks overmåde store udledning af drivhusgasser. Det økologiske Råd finder endvidere formuleringen om international kvotehandel ødelæggende for kvotehandelssystemet.

Forslaget er sendt i ordinær høring til en kreds af høringsberettigede med frist til d. 22. september 2003. Der er indkommet følgende høringssvar:

22

Landbrugsrådet bemærkede, at muligheden for at indføre et loft for konverteringen helt bør fjernes.

VindmØlleindustrien finder, at kvoterne i EU's kvotehandelssystem skal holdes totalt adskilt fra kreditter fra JI- og CDM-projekter, og er derfor modstander af det foreliggende forslag. VindmØlleindustrien anfører, at forslaget vil sænke prisen på kvoter betragteligt og dermed undergrave, at der sikres reelle reduktioner inden for EU. Det anføres endvidere, at den lave pris vil fjerne kvotemarkedets betydning for vedvarende energiteknologier og dermed incitamentet til teknologiudvikling. Det foreslås derfor, at JI- og CDM-kreditter sikres en mindstepris på 25 Euro per ton. VindmØlleindustrien anfører endvidere, at forslaget er i grundlæggende modstrid med supplementaritetsprincippet under Kyoto-protokollen og at den lave kvotepris ikke afspejler den samfundsmæssige omkostning men kun den marginale omkostning ved at nedbringe emissionerne.

Eltra mener, at det er af stor betydning, at virksomhederne kan benytte projektkreditter fra JIog CDM-projekter, og støtter derfor hovedformålet. Eltra mener endvidere, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7, og at der bør oprettes et centralt register der registrerer alle handler. Eltra støtter værnet mod dobbeltberegning og ønsker et transparent system særligt med hensyn til hvilke JI og CDM-projekter, der er undervejs af hensyn til investeringer som vil overskride et eventuelt loft. Eltra efterlyser stillingtagen til hvem, der bliver dansk myndighed og en snarlig stillingtagen til den nationale allokeringsplan. Eltra finder, at et eventuelt loft bør fastsættes for landene individuelt og ikke for fællesskabet, og at den foreslåede grænse på 15 MW for anlæg der er omfattet af CDM bør fjernes.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OBF) finder endvidere i den ordinære høring, at kreditter fra CDM-projekter skal kunne konverteres allerede i perioden fra 2005-7 og at begrænsningerne på typen af projekter, der kan indregnes ikke er overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser.

Dansk Industri anfører endvidere i deres ordinære høringssvar, at de er uenige i Kommissionens argumentation om, at en kvantitativ begrænsning via teknologiudvikling vil medføre forbedringer for det globale miljø. Tværtimod mener Dansk Industri at begrænsningen på brug af projektmekanismerne vil resultere i tab af muligheder på verdensmarkedet for renere teknologi og formindskelse af teknologioverførslen til udviklingslandene og deraf følgende miljøforringelser.

På møde i specialudvalg (miljø) den 8. oktober 2003 gentog Greenpeace, Det Økologiske Råd og WWF deres kritik af forslaget som tidligere fremført ved skriftlig høring, samt deres uenighed med den danske holdning og indstilling i kommenteret dagsorden. WWF fremførte

23

endvidere, at de fandt argumenterne i kommenteret dagsorden for politiseret. WWF fandt således at de makroøkonomiske vurderinger var for skråsikre, og at den samlede argumentationen for den danske holdning ikke levede op til normal standard. Endvidere foreslog WWF, at der i indstillingen vedrørende kvalitative krav til projektkreditternes godkendelse, skulle reflekteres Udenrigsministeriets forarbejde for så vidt angår rammer for CDM projekter.

24

Ad punkt 4 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om visse fluorholdige drivhusgasser.

KOM(2003) 492 endelig, 2003/0189 (COD)

Nyt notat

Resume: Forordningen indeholder regler, der vil begrænse emissionen af visse fluorholdige drivhusgasser (også kaldet industrielle drivhusgasser), nemlig

stofgrupperne HFC'er og PFC'er samt stoffet SF,, (svovlhexafluorid). Det overordnede politiske mål er ifølge Kommissionen gennem omkostningseffektive

afværgeforanstaltninger at yde et væsentligt bidrag til EU's opfyldelse af Kyotomålene og at undgå den forvridning af det indre marked, som nationale

foranstaltninger - eksisterende og planlagte - kunne medføre.

1. Status

Kommissionen sendte den 11. august 2003 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget har sin oprindelse i ECCP (European Climate Change Programme) som en del af Fællesskabets indsats i forbindelse med opfyldelsen af Kyoto-protokollen, hvor Fællesskabet

--har forpligtiget sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med i alt 8% i forhold til udslippet i 1990.

Forslaget har ikke tidligere været oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 27. oktober 2003 med henblik på politisk debat.

2. Formål og indhold

Forordningen indeholder regler, der vil begrænse emissionen af visse fluorholdige drivhusgasser (også kaldet industrielle drivhusgasser), nemlig stofgrupperne HFC' er og PFC'er samt stoffet SF6 (svovlhexafluorid).

Det overordnede politiske mål er ifølge Kommissionen gennem omkostningseffektive afværgeforanstaltninger at yde et væsentligt bidrag til EU's opfyldelse af Kyoto-målene og at undgå den forvridning af det indre marked, som nationale foranstaltninger - eksisterende og planlagte - kunne medføre.

Forordningen indeholder tiltag på flere områder: 1. Indeslutning (lækage)

25

• Der skal træffes alle teknisk og økonomisk mulige foranstaltninger for at forebygge og minimere emissioner af industrielle drivhusgasser.

Der skal indføres obligatorisk kontrol for lækage på stationære køle-, luftkonditioneringsog varmepumpeanlæg afhængig af anlæggenes fyldning: 1) Fyldning mellem 3 og 30 kg - kontrol 1 gang årligt, 2) Fyldning mellem 30 og 300 kg - kontrol 4 gange årligt og 3) Fyldning over 300 kg - kontrol hver måned.

Kontrolhyppigheden kan tilpasses af den kompetente myndighed, hvis der er installeret lækagedetektorsystem.

For alle typer anlæg med fyldning over 300 kg skal der installeres lækagedetektorsystem

Der skal føres fortegnelse over mængder og typer installerede fluorholdige gasser over hvert enkelt anlæg indeholdende mere end 3 kg industrielle drivhusgasser.

2. Genvinding

De fleste typer anlæg og beholdere vil blive omfattet af et krav om genvinding af industrielle drivhusgasser med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion. Det gælder for køleanlæg, airconditionanlæg, varmepumper, brandsiukningsudstyr, højspændingsanlæg, genpåfyldelige beholdere og udstyr, der indeholder opløsningsmidler. Industrielle drivhusgasser i andre typer udstyr skal ligeledes genvindes, såfremt det er teknisk/økonomisk muligt.

3. TJddannelses- og._~ertificeringsprogrammer

Medlemstaterne skal udarbejde programmer for uddannelse og certificering for det personale, der udfører aktiviteter i henhold til artiklerne 3 og 4, dvs. henholdsvis med indeslutning og genvinding af fluorholdige gasser.

4. Indberetning

Producenter og importører/eksportører skal indberette om importerede/eksporterede mængder til Kommissionen.

5. Begrænsning i anvendelse

Der er foreslået forbud mod SF6 til hhv. oppumpning af bildæk hurtigst muligt og i magnesiumstøbning fra 01.01.07, hvis der årligt anvendes mere end 500 kg SF6.

6. Luftkonditioneringsanlæg i nye person- og varebiler

Enhver, der markedsfører luftkonditioneringsanlæg (aircondition) til køretøjer med industrielle drivhusgasser med et drivhuspotentiale (Global Warming Potential') på over 150 skal fra 01.01.05 sikre sig, at udsivningen ikke er større end 40 g (1 fordamper) eller 50 g for anlæg med 2 fordampere

' GWP eller Global Warming Potential er et udtryk for, hvor stort et drivhuspotentiale, den enkelte gas har i forhold til CO2. F.eks. har en af de mest anvendte gasser HFC-134a en GWP på 1300, hvilket betyder, at 1 kg. HFC-134a svarer til 1300 kg CO2.

26

• Fra 01.01.09 skal der ske en gradvis nedgang i markedsføringen af nye køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der indeholder industrielle drivhusgasser med et drivhuspotentiale på over 150. Der vil blive tale om et sindrigt kvotesystem afhængig af den pågældendes markedsandel og markedsføring af forbedrede systemer eller systemer uden industrielle drivhusgasser. Der kan ske overdragelse af kvoter til andre kvoteindehavere.

7. Begrænsning i markedsføring

Der er foreslået følgende forbud mod markedsføring:

Engangsbeholdere (alle gasser) undtagen til laboratorie- og analyseformål samt i

medicinske dosisinhalatorer fra 1 år efter ikrafttrædelsesdato

Kølemidler (HFC og PFC) i ikke-indesluttede anlæg med direkte fordampning fra

ikrafttrædelsesdato

Brandslukningsudstyr (PFC) fra ikrafttrædelsesdato

Ruder (alle) fra 2 år efter ikrafttrædelsesdato (SF6 anvendes til støjisolering i visse ruder)

Sko (SF6) fra ikrafttrædelsesdato samt HFC og PFC fra 1. juli 2006 (anvendes f.eks. visse skotyper til stødabsorbering)

Enkomponent-skum (HFC) undtagen ved krav om at opfylde nationale sikkerhedsnormer fra 1 år efter ikrafttrædelsesdato

Nye spraydåser (HFC) fra 3 år efter ikrafttrædelsesdato

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at der i forslaget er taget hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Der tages hensyn til, at forvridningen af det indre marked skal være mindst mulig, således at alle berørte virksomheder stilles lige i konkurrencen.

Kommissionen anfører ligeledes, at bestemmelserne om indeslutning og genvinding i princippet kan tilgodese målet om det indre marked, samtidig med at der sikres en høj grad af miljøbeskyttelse, men ensartede restriktioner for markedsføring og brug er nødvendige, hvor indeslutning ikke fungerer, og hvor brug af industrielle drivhusgasser anses for uhensigtsmæssig.

Desuden har medlemsstaterne brug for smidighed, så de kan indføre andre bestemmelser f.eks. om uddannelses- og certificeringsprogrammer, på baggrund af deres nationale situation.

Det er fastslået, at der er behov for lovgivning om reduktion af industrielle drivhusgasser, hvilket støttes stærkt af alle implicerede parter.

Kommissionen har undersøgt forslagets økonomi, og det er påvist, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og står i rimeligt forhold til det forventede resultat.

27

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og prpportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er tale om en forordning, der omfatter regler, der berører såvel miljø- som arbejdsmiljØreguleringen. Forodningens bestemmelser vil blive indført i dansk lovgivning ved udstedelse af bekendtgørelse herom.

Der eksisterer allerede en dansk bekendtgørelse, der omhandler forbud mod visse anvendelser af disse gasser i en række produkter (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser).

Bestemmelserne heri vil blive sat ud af kraft af forordningen, hvis den vedtages i den forelagte form.

Arbejdstilsynet vurderer, at der for så vidt angår visse anlæg med fluorholdige gasser på over 30 kg - på grund af de angivne terminer for kontrol af udsivning fra anlæggene - er behov for at foretage ændringer i det gældende regelsæt om trykbeholdere og rørsystemer, jf. bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 med senere ændringer. Dette regelsæt er under revision, og Arbejdstilsynet har sendt udkaki til bekendtgørelse til notifikation til Kommissionen i juli måned 2003. Dette udkast til bekendtgørelse vil skulle ændres, såfremt forslaget til forordning bliver vedtaget i den fremlagte form.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Da Forordningens regler om forbud mod visse anvendelser er langt mindre omfattende end de danske regler vurderes det, at det ikke får negative økonomiske eller administrative konsekvenser for det danske erhvervsliv. I lighed med den danske bekendtgørelse har udkastet til forordning ingen konsekvenser for amter eller kommuner.

Dog vil implementering af Forordningen medføre behov for efteruddannelse af servicefolk p.g.a. indførsel af øget kontrol med udsivningen fra visse anlæg indeholdende fluorholdige gasser over 30 kg. Der kan f.eks. blive tale om kortvarige kurser i lækagesøgning for maskinpassere m.fl. Omkostningerne til ekstra kontrol vil givet skulle afholdes af ejerne af anlæggene.

Beskyttelsesniveau:

Ifølge forslag til forordning vil flere af forbudene træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, mens andre først træder i kraft senere. For de sidstnævnte forbud vil der være tale om en forringelse, mens der for de førstnævnte er tale om status quo.

28

Dette skyldes, at alle forbudene allerede er trådt i kraft i Danmark via den danske bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser.

En række produkter og anvendelser er ikke omfattet af forslaget til forordning, men omfattet af forbud i den danske bekendtgørelse. I bilag 1 er givet en sammenstilling mellem hvilke områder/anvendelser, der er omfattet af hhv. forslaget til forordning samt den danske bekendtgørelse.

For de områder, som ikke reguleres i forordningen, men hvor forbudet allerede er trådt i kraft i Danmark (f.eks. brug af HFC i brandslukningsudstyr), eller hvor forbudet træder i kraft senere (anvendelse i nye større køleanlæg som f.eks. supermarkeder, brug af HFC i skumproduktion), vil der være tale om en forringelse af beskyttelsesniveauet. Det største udslip af de industrielle drivhusgasser forekommer i Danmark fra skumproduktion, større køle- og airconditionanlæg m.v.

Der er en enkelt markant undtagelse for dette i forordningen, idet det gradvise forbud mod visse industrielle drivhusgasser i airconditionanlæg i biler fra 2009 ikke er omfattet af den danske bekendtgørelse. Der vil derfor være en positiv effekt af denne regulering, idet der såvel i Danmark som i resten af EU forventes en betydelig stigning i antallet af biler med aircondition.

Med hensyn til uddannelse og certificering er der tale om en skærpelse vedrørende kravet om indførelse af fastsatte terminer for kontrol med udsivning for visse anlæg. Det vurderes, at implementering af Forordningen medfører behov for efteruddannelse inden for den berørte branche.

Dette vurderes dog kun at give en mindre reduktion af emissionen fra køleanlæggene, idet der allerede nu er stor fokus på dette område i den danske kølebranche, ikke mindst på baggrund af den indførte afgift og branchens generelle holdning. Kravet om installation af lækagedetektorer for store anlæg vil også bidrage til en mindre nedgang i emissionen af kølemiddel, da dette ikke er blevet standard ved installation af større køleanlæg.

De samme forhold gør sig gældende for kravet om genvinding. Der vil dog være en del anvendelsesområder, hvor genvinding endnu ikke er blevet fast standardprocedure. Kølebranchen har dog via den frivillige ordning KMO (Kølebranchens Miljø Ordning) allerede krav om genvinding. KMO-ordningen omfatter langt størstedelen af de danske kølefirmaer.

Indberetninger af påfyldning og aftapninger er også et gældende KMO-krav, men er ikke lovpligtigt.

29

,tset vurderes det, at de positive effekter af forslaget ikke opvejer de negative kvenser for emissionen af drivhusgasser, som det fremlagte forslag til forordning vil rere, idet udslippet fra de større køleanlæg, airconditionanlæg m.v. er langt større end det stede udslip fra airconditionanlæg i biler og reduktionen af emissionerne fra de erende større køleanlæg, der søges opnået gennem hyppigere kontrol af udsivningen fra gene.

il derfor blive tale om en forringelse af beskyttelsesniveauet, hvis forslaget gennemføres fremlagte form.

rit den danske regulering bortfalder, vil det betyde en stigning i størrelsesordenen 50000 tons C02-ækvivalenter i den første forpligtigelsesperiode 2008-12. Det skal dog arkes, at dette tal er behæftet med meget stor usikkerhed, idet den samlede regulering, der afgift og forbud mod anvendelse i nye anlæg/produkter skønnes at give en samlet på i størrelsesordenen 700-800.000 tons C02-ækvivalenter. Størstedelen af dette udslip )mme fra skumproduktion og større køle- og airconditionanlæg, varmepumper m.m; ler, der netop ikke er omfattet af forslaget.

ring

eget til forordning blev den 4. september 2003 udsendt til over 80 høringsparter og lagt ljøstyrelsens hjemmeside. Der er i alt modtaget 13 svar på høringen.

De Danske Bilimportører og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen

,rkninger. Det samme gælder Mærsk Olie oz Gas under forudsætning af, at kontrollen af kan udføres af eget personale, uddannet efter fastlagte kompetencekrav.

tarks Automobilforhandler Forening (DAF) mener, at der bør være samme krav til inelse i hele EU, således at konkurrenceforvridning undgås.

c Metal støtter gennemførelsen af en regulering på europæisk plan, men udtrykker

uring for om Danmark kan leve op til forpligtigelserne om øget inspektion - set i lyset af meste ændringer inde for det danske uddannelsessystem - idet dette bør gennemføres af dannet arbejdskraft.

rihavns Kommune (Miljøkontrollen) er ikke tilfreds med, at den danske regulering vil ilde, men ønsker en kombination af den danske regulering og forordningen. Derudover Ønske om, at forordningen udvides til - udover airconditionanlæg i biler - også at ;te mobile køleanlæg. Det ønskes ligeledes, at forordningens grænse på 3 kg for tilsyn -ttes til 1 kg. Desuden anses genvinding som problematisk, idet det er opfattelsen, at

)et kølemiddel skal behandles som farligt affald. Anvendelsesforbudene anses for alt for

me for jer.

forhold, der lefinition af, hvad ere meget

eret rørføring. Det :rav om

.e skæringsdatoer den henledes på år er benyttet en fordel for ringer ikke kan tter HFC-fri

på en lang række -r det også nark og andre ammes op med i der i praksis bl.a. ud fra den e medlemsstater

ri mener ikke, at iførte afgifter nødvendig. nisk og

støtte forslaget i

-dningens forslag ationale handel, 195 [Indre r trådt i kraft (og 'rordningen og samlet vil have alternativer. DI ning kan sikres res, samt at den

30

tilhørende regulering på f.eks. det sikkerhedsmæssige og forsikringsmæssige område er på plads. DI anbefaler derfor, at regeringen arbejder for at fremme forordningen med krav om totalharmonisering.

5 køleforeninger har givet et samlet svar. Det drejer sig om Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening (AKB), Varmepumpefabrikantforeningen, Kølebranchens Miljøordning (KMO). Dansk Køleforening og Selskabet for Køleteknik, der samlet repræsenterer langt størstedelen af den danske kølebranche. Branchen føler det uheldigt, at EU-regler undergraver nationale regler, som er med til at reducere emissioner af fluorholdige gasser, og at der må forventes en opbremsning i udviklingen af nye applikationer inden for kølebranchen. Mere specifikke kommentarer er bl.a., at forslaget for kølemidler i køleanlæg skal omfatte anlæggenes samlede livsforløb, at lovpligtige kontroller også bør udføres på anlæg mellem 13 kg (forslaget stiller kun krav om anlæg > 3 kg), at der bør være en på forhånd fastsat reduktion i kontrolhyppigheden, når der er opsat lækagedetektorsystem, at kravet om uddannelses- og certificeringsprogrammer bør omfatte alle, der håndterer kølemidler (herunder også servicepersonale og personale, der håndterer airconditionanlæg på biler), og at dette krav skal omfatte alle situationer fra opstilling til nedtagning. Desuden mener foreningerne, at det er vigtigt, at der sikres et vist minimumsniveau for uddannelse i hele EU, og at det skal være et krav, at nationale regler (om uddannelse) altid skal opfyldes, herunder især ved arbejde i andre medlemsstater.

På specialudvalgsmøde (miljø) den 8. oktober 2003 fremkom følgende bemærkninger: Greenpeace fandt forslaget til forordning utilfredsstillende svagere end den nugældende danske bekendtgørelse - bl.a. med hensyn til datoerne for udfasning af forskellige stoffer til forskellig anvendelse. Endvidere bemærkede Greenpeace, at Kommissionens forslag var en forordning og en vedtagelse heraf ville sætte de danske regler ud af spillet og forespurgte hvilke muligheder Danmark havde for - i overensstelmelse med indstillingen - at søge de danske regler opretholdt således af reduktionen af drivhusgasser blev på det samme niveau som hidtil. Greenpeace henviste til, at der i EU var forskellige mål fra land til land for reduktion af drivhusgasser og fandt det ulogisk at Kommissionen på dette område søgte at harmonisere reglerne for udledning.

Dansk Handel og Industri fandt, at der i forordningen foreslåede tilsynsbestemmelser med visse anlæg var for strenge.

32

Ad punkt 5 - Strukturindikatorer Nyt notat

1. Status

Formandskabet har fremlagt et første udkast til diskussionspapir som grundlag for ministrenes debat.

Der er ikke oversendt grundnotat om sagen til Folketinget. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 27. oktober med henblik på en politisk debat.

2. Formål og indhold

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde i Goteborg den 15.- 16. juni 2001 en strategi for bæredygtig udvikling, som tilføjer en tredje dimension til strategien for den økonomiske og sociale udvikling, som er formuleret i konklusionerne fra DER's møde i Lissabon, marts 2000. Strategien vedrører det interne arbejde i EU for fremme af en bæredygtig udvikling med særlig fokus på klima, transport, sundhed, naturressourcer samt afkobling af økonomisk vækst fra presset på miljøet. Strategien skal gennemføres af Rådet, idet --Rådet skal behandle forslagene i Kommissionens meddelelse om en strategi for bæredygtig udvikling fra maj 2001 samt tage hensyn til 6. miljøhandlingsprogram og de enkelte råds strategier for integration af miljøhensyn i deres sektorpolitikker, jf. TEF artikel 6 (Cardiff-processen om integration).

Efterfølgende har det Europæiske Råd truffet beslutninger vedrørende EU's strategi for bæredygtig udvikling, hhv. i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 for at sikre EU's udmøntning af resultatet af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, samt i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, hvor der blev sat fokus på en lang række miljøprioriteter i EU's strategi for bæredygtig udvikling og opfølgningen af Johannesburg.

Kommissionen har den 7. oktober 2003 fremlagt en meddelelse om strukturelle indikatorer.

Diskussionspapiret skitserer to problemstillinger:

1. Tilvejebringelsen af et kvalificeret beslutningsgrundlag for de politiske beslutningstagere, herunder indikatorer, moneteringsmekanismer og strømligning af rækken af processer der bidrager til bæredygtig udvikling.

2. Hensigtsmæssige procedure med henblik på at sikre en effektiv integration af dimensionerne i bæredygtig udvikling (Økonomi, sociale, miljø) i beslutningsprocesser på højeste niveau.

33

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Der er tale om forberedelse af en opfølgning og revision af EU's egen strategi for bæredygtig udvikling, hvorfor det er regeringens vurdering, at begge principper er overholdt ved vedtagelse af nærværende rådskonklusioner.

4. Konsekvenser for Danmark

Diskussionspapiret har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

er er ikke foretaget høring.

På specialudvalgsmøde (miljø) den 8. oktober 2003 bemærkede DN, at det italienske formandsskabs hensigter med punktet forekom meget uklare.

34

Ad punkt 6 - Klima konventionen - COP 9, Rådskonklusioner Nyt notat

1. Status

Formandskabet har sat klima på dagsordenen med henblik på at diskutere EU's positioner på klimaområdet frem mod den niende partskonference (COP9) d. 1.-12. december 2003 i Milano. Partsmødet handler primært om en række teknisk og faglige emner.

Formandskabet har udarbejdet et udkast til Rådskonklusioner.

2. Formål o2 indhold

Udkastet til Rådskonklusioner understreger vigtigheden af EU's aktive rolle på klimaområdet og behovet for reduktioner af udledningerne af drivhusgasser og beskyttelse af klimaet. Rådskonklusionerne fremhæver, at klimaændringer er en global udfordring som kræver omfattende og globale løsninger. Kyoto-protokollen og anvendelsen af markedsbaserede instrumenter er et første skridt i retning af at reducere de globale udledninger, og velkommer EU-instrumenter som kvotedirektivet og JI/CDM-direktivet, som kan reducere udledningerne af drivhusgasser uden at bringe økonomisk vækst, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed i fare.

Rådskonklusionerne opfordrer de lande, som endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, herunder specielt Rusland, til at gøre det snarest muligt. I denne forbindelse hedder det i konklusionerne, at EU ønsker at styrke dialogen med Rusland. Rådskonklusionerne nævner desuden muligheden for at styrke samarbejdet med USA om at fremme fælles politikker med henblik på at reducere udledningerne af drivhusgasser.

Udkastet til Rådskonklusioner betoner videre samarbejdet med udviklingslandene, herunder specielt indsatsen for så vidt angår overførsel af miljøvenlig teknologi, CDM og tilpasning til klimaændringer. Rådskonklusionerne fremhæver i denne forbindelse samarbejdet vedr. vedvarende energi, herunder the Johannesburg Renewable Energy Coalition og processen frem mod verdenskonferencen om vedvarende energi i Bonn i Maj 2004.

Rådskonklusionerne gentager, at EU vil yde sin fair andel til finansieringen af indsatsen i udviklingslandene. I udkastet til Rådskonklusionerne fastslås, at EU står ved forpligtelsen om at bidrage til de 410 mill. USD pr. år som man bandt sig til i Bonn. Fordelingen mellem medlemsstaterne vil ske ud fra deres 1990 emissioner.

Med hensyn til budgettet for UNFCCC hilser Rådskonklusionerne et forslag fra sekretariatet velkommen, og opfordrer i denne forbindelse andre Parter til at bidrage til finansieringen af CDM bestyrelsen og opbygningen af et register for kvotehandel.

Yderligere implementering af IPP for serviceydelser, specielt turisme.

Øget indsats i forhold til fremme af miljøvenlige offentlige indkøb.

Forbedring af kvaliteten af miljøinformation til forbrugere ved fortsat håndhævelse f EU's

Koordinering af informationsinstrumenter som f.eks. miljømærker, miljøvardeklarationer og miljøledelse.

Fremme forskningen i miljØskadelige stoffer og miljøpåvirkningen fra produkter.

Udvikle initiativer særlig rettet mod små og mellemstore virksomheder.

Sikre, at nye direktivforslag om produkter fremmer miljøvenligt design.

Udvikle IPP i relation til målene i den nye kemikaliepolitik

Udarbejde en mere detaljeret og ambitiøs arbejdsplan for meddelelsens initiativer.

Etablere en formel arbejdsgruppe, som kan sikre medlemsstaternes involvering i udviklingen og implementeringen af IPP.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Udkastet til rådskonklusioner har ikke betydning i forhold til nærhedsproportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ingen umiddelbare konsekvenser for Danmark, hverken juridisk, administrativt eller økonomisk.

5. HØring

Udkastet til konklusioner har ikke været sendt i høring.

På mødet i specialudvalget den 8. oktober 2003 efterlyste DN og DI, at svarene på høringen af Kommissionens IPP meddelelse blev refereret i den kommenterede dagsorden.

Høringssvarene på IPP meddelelsen er derfor refereret nedenfor. reder om vildledende markedsføring*

Høringssvarene hilser generelt meddelelsen velkommen, og der er bred tilslutning til tankerne bag IPP strategien. DI håber, at IPP vil bidrage til koordinering og harmonisering af de enkelte landes politik og målsætninger på produktområdet. DN, Forbrugerrådet og LO finder at intentionerne er gode, men gennemførelsen for svag, og DN og Forbrugerrådet peger på, at der mangler miljømål og tidsfrister. Også DI omtaler de manglende konkrete mål, som DI dog erkender er svære at fastsætte, men som vil gøre opstilling af indikatorer vanskelig. Forbrugerrådet mener endvidere, at der mangler koordination af de forskellige tiltag i meddelelsen.

Landbrugsraadet mener, at Danmark i sin holdning til meddelelsen bl.a. bør gøre brug af udmeldningerne i rapporten om grøn markedsøkonomi.

CO-industri, LO og SID mener, at arbejdsmiljøhensyn bør indgå i IPP og at medarbejderinddragelse i virksomhedernes miljøarbejde er vigtigt. Forbrugerrådet mener, at sundhedsinformationer bør være en del af IPP-strategien.

Økonomiske og retlige rammer

affald danmark, CO-industri, Forbrugerrådet og LO mener, at der bør være mere vægt på økonomiske instrumenter, som ifølge SID og LO netop skal fastsættes på EU-niveau frem for nationalt af hensyn til konkurrencen på det indre marked. DI, HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene og Emballageindustrien støtter ikke miljøafgifter, som de mener er vanskelige at introducere, så miljøpåvirkningen afspejles korrekt og uden at skabe konkurrenceforvridning. DI mener, at når rammerne for miljøafgifter overlades til de enkelte medlemslande frem for at fastlægges på EU-niveau, øger det de konkurrenceskadelige virkninger af miljøafgifterne og hæmmer det indre markeds funktion. Den samme problematik finder DI gælder globalt, hvorfor DI ikke støtter anvendelse af økonomiske instrumenter.

Forbrugerrådet efterlyser tidsfrister for Kommissionens udarbejdelse af kriterier for miljøskådelige tilskud og for disses afvikling.

DI, HTS, Emballageindustrien og Landbrugsrådet finder, at IPP bør bæres af en frivillig indsats, hvor industrien selv kan vælge, hvordan målene nås, idet det fremmer innovation. DI og HTS mener, man bør se på mulighederne for deregulering, men hvis der er behov ny lovgivning, bør denne være på EU-niveau. affald Danmark, CO-industri, SID, DN og Forbrugerrådet mener, at frivillige instrumenter er udmærkede, men at lovgivning bør have en væsentlig rolle. DN og Forbrugerrådet finder, at der bør følges op med lovgivning, hvis resultaterne af de frivillige instrumenter ikke er tilstrækkelige i forhold til målene. SID anfører, at der bør være regulerede instrumenter på EU-niveau, der kan medvirke til, at virksomhederne overholder og løbende forbedrer de frivillige aftaler.

Med hensyn til "ny metode" for udarbejdelse af EU-direktiver, finder CO-industri, at denne rummer mange perspektiver, mens Forbrugerrådet mener, at det er vanskeligt, at lave standarder for langsigtede hensyn som miljø og at direktiver udarbejdet efter ny metode derfor bør indeholde minimumskrav, hvilket SID tilslutter sig. Også DN og CO-industri peger på vigtigheden af krav om miljøhensyn i standardiseringsarbejdet. Desuden peger DN, COindustri og SID på, at det skal sikres at alle interessenter inddrages. DI er enig i at miljøhensyn skal inddrages, men mener det bør ske på internationalt niveau, så der ikke opstår konkurrenceforvridning.

39

Fremme af livscyklustankegangen

affald danmark, DI, Foreningen International Transport Danmark (lTD) og Landbrugsraadet hilser samordningen af livscyklusdata og -metoder velkommen, så der kan skabes grundlag for sammenligninger. Desuden bør der stilles LCA-værktøjer til rådighed for virksomheder og andre aktører. CO-industri mener, at ISO 14000 standarderne for miljøledelse, LCA osv. samt principperne for "design for environment" skal videreudvikles. Også DI finder det interessant at udvikle redskaber for miljøvenligt design og understreger, at Kommissionen har en vigtig rolle nar det gælder fremme af livscyklustankegangen.

SID finder, at når en større gruppe virksomheder har opfyldt standarderne, bør der arbejdes nye med højere krav hvad angår miljø og arbejdsmiljø.

Forbrugerrådet mener, at der bør indføres informationspligt om miljøforhold ved produkterne - på kort sigt på centrale produktområder og på længere sigt for alle produkter, idet det vil være en drivkraft for innovation. SID tilslutter sig informationspligten, og mener den skal opfatte både miljøforhold og arbejdsmiljøforhold ved produkterne og produktionsmetoderne.

Landbrugsrådet mener, at Kommissionen bør følge op på arbejdet i FN om miljøøkonomistyring i virksomheder (Environmental Management Accounting).

Oplysninger til, forbrugerne

EU's miljømærke, Blomsten, støttes af affald danmark, CO-industri, DI og Forbrugerrådet, men der peges på behovet for kriterier for flere produkter og øget synlighed. DI finder, at Blomsten skal adoptere en række af de nationale og regionale mærker, da en fælles EUmærkningsordning foretrækkes, mens Forbrugerrådet ønsker gensidig anerkendelse. Forbrugerrådet mener desuden, at Blomstordningen også bør omfatte sundhedskriterier.

DI ønsker fælles guidelines på EU-niveau for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer i overensstemmelse med den kommende ISO-standard herfor, og ITD finder, at international harmonisering af principper for miljøvaredeklarationer og miljørapporter er presserende. Dansk Energi mener, at der i den forbindelse bør sikres koordination med EU-initiativerne på el-området.

DN og Forbrugerrådet finder, at de i meddelelsen nævnte nationale handlingsplaner for miljøhensyn i offentlige indkøb bør være obligatoriske, og Forbrugerrådet mener planerne bør omfatte minimumsandele af "grønne" produkter. DI anfører, at offentlige grønne indkøb har potentiale til at trække en udvikling i gang, men der bør kun anvendes fælles objektive og gennemskuelige kriterier, nemlig Blomsten og EMAS/ISO14001.

Produktområdeindsatser

Asfaltindustrien, DI og ITD finder det positivt at iværksætte pilotprojekter.

40

affald Danmark, Forbrugerrådet finder, at tidsplanen for identifikation af produkter med stort forbedringspotentiale er alt for lang, idet der allerede er en mængde viden og erfaringer fra medlemslandene. Flere andre opfordrer til at inddrage de danske erfaringer på området.

Samordning og integration

Dl finder det positivt, at IPP-tænkningen skal integreres i andre politikområder og hilser også målsætningen om fremme af IPP på internationalt plan velkommen. Forbrugerrådet og LO

Z-

mener, at der bør strammes op mht. krav til sektorerne om integration af IPP og mål herfor. Landbrugsraadet mener, at integration på tværs af Kommissionen af IPP-tankegangen er vigtig, og peger specielt på, at IPP bør indgå i EU's forbrugerpolitik med bl.a. forbrugernes medansvar for miljøtilstanden i Europa. Desuden bør der sikres sammenhæng til IPPCdirektivet om miljøgodkendelse af virksomheder, bl.a. med henblik på at sikre, at data der indberettes i forbindelse med dette direktiv anvendes i 1PP sammenhæng.

DI mener, at industrien skal biddrage til udvikling af indikatorer for IPP, og fraråder at der i forbindelse med rapporteringen fra medlemslandene pålægges virksomhederne yderligere indberetningskrav.

- En

' Som

'ts og n der idlhed r den 1, der e mål re og EU's nlede dette idvist

Første ægge

ielser s 6.

1 27. Ikast

nilj ø i om ;and. r på

41

menneskers sundhed idet der tages hensyn til kombineret eksponering, kumulativ virkning m.v.

Målet for den foreslåede strategi er således at udvikle en "årsag-virkningsmodel" for miljø og sundhed. Modellen skal give den nødvendige viden til at formulere en fællesskabspolitik, der dels slår ned på kilderne til sundhedsbelastning og dels på spredningsvejene.

Den foreslåede strategi har således til formål at skabe en bedre forståelse af de miljømæssige trusler mod menneskers sundhed så man kan fastslå, hvor mange sygdomstilfælde i EU, der skyldes miljøfaktorer og udforme politiske svar på de udfordringer, der tegner sig

Strategiens endelige mål er at:

reducere antallet af sygdomstilfælde i EU, der skyldes miljøfaktorer

identificere og forebygge nye trusler mod befolkningssundheden, der skyldes miljøfaktorer

styrke EU's kapacitet til at føre en politik på dette område.

Kommissionen har lanceret den samlede strategi som SCAT E-initiativet

SCALE initiativet står for en langsigtet helhedsstrategi, der

- bygge på videnskabelig forskning (Science), som samler viden fra en bred vifte af

interesseparter,

- sætte fokus på bØrn (Children), hvis fysiologi, stofskifte, ernæring og adfærd er forskellig fra voksnes og mere sårbare.

- Øge bevidstheden (Awareness) om sammenhængen mellem miljø og sundhed

- bruge de retlige midler (Legal instruments), ved foranstaltninger på EU-plan, som

angriber miljØrelaterede sundhedsproblemer på en målrettet og integreret måde.

- omfatte konstant og løbende evaluering (Evaluation) for at kontrollere, at tiltagene er

omkostningseffektive og for alvor reducerer de miljørelaterede sundhedsproblemer og

danner grundlag for nye eller korrigerende indgreb og videre oplysningsforanstaltninger.

For at nå en bedre forståelse af årsagssammenhængene mellem miljøtrusler og sundhedsskadelige virkninger, således at beslutningstagerne kan tage hensyn til virkningerne af kombineret eksponering, samspillet mellem miljøforurenende stoffer m.v., er der behov for en integreret metode.

Den integrerede metode omfatter:

integration af information

integration af forskning

yderligere integration af miljø- og sundhedshensyn i andre fællesskabspolitikker og - aktiviteter

en integreret forståelse af forurenende stoffers kredsløb

integrerede indgreb

integration af interessepartnere

43

I betragtning af, hvor kompliceret og vidtrækkende dette initiativ er vil den integrerede strategi blive gennemført i en række etaper og blive gradvist mere omfattende.

Den første etape (2004-2010) skal fokusere på velafgrænsede prioriteter og danne grundlag for det videre arbejde. Strategien er baseret på deltagelse af samtlige interessenter og på det bedst tilgængelige videnskabelige belæg. Strategien skal supplere den eksisterende lovgivning.

Planen for 1. etape, som skal ligge klar juni 2004, er forudset som Fællesskabets bidrag til WHO konferencen om miljø og sundhed, som finder sted i juni 2004 i Budapest.

Første etape - 2004-2010:

Målet for l. etape er at få en klar forståelse for sammenhængen mellem miljøfaktorer og: (1) luftvejssygdomme, astma og allergier hos børn

(2) forstyrrelser i nervesystemets udvikling

(3) børnekræft

(4) forstyrrelser i hormonsystemet

Desuden er det hensigten- at udpege og forebygge nye sundhedstrusler, der skyldes miljøfaktorer, samt at forbedre den institutionelle struktur, der er nødvendig for at styrke den politiske beslutningsproces og integrere miljø og sundhed i andre politikområder.

Den første fase vil derfor fokusere på en række miljøforurenende stoffer, der mistænkes for at være forbundet med ovennævnte sundhedsvirkninger. Der skal tilvejebringes de oplysninger, der er nødvendige for at påvise en årsagssammenhæng, kortlægge og overvåge miljørelaterede sundhedstrusler og udforme og revurdere politikken for miljø og sundhed, under hensyntagen til cost-benefit-analyser. I den første etape skal der også opspores nye miljørelaterede sundhedstrusler, som så behandles i den næste etape.

De emner, der er udvalgt til den første etape, vedrører følgende tre hovedindsatsområder:

- Et europæisk integreret miljø- og sundhedsovervågnings- og -reaktionssystem, med det

formål at vurdere de samlede miljøvirkninger for menneskers sundhed

- Forskning, med det formål at nå til en bedre grundlæggende forståelse af spørgsmål om

miljø og sundhed

- Tiltag for at reducere eksponeringen.

Det integrerede miljø- og sundhedsovervågnings- og -reaktionssystem tænkes at skulle omfatte bioovervågning af børn (fx indhold af tungmetaller hos børn eller udbredelsen af specifikke sygdomme hos børn), pilotprojekter om dioxiner, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer og udvikling af harmoniserede indikatorer for miljø og sundhed.

44

Forskningen vil blive fremmet ved at afholde årlige forskermøder og rapportaflæggelser om børns sundhed og miljø, og Kommissionen vil bl.a. udvikle metoder til at analysere kombineret eksponering for miljøfaktorer og integrerede eksponeringsmodeller ved udsættelse for blandinger af kemiske stoffer via samtlige miljømedier, herunder luft- og vandindtagelse, fødevarer og forbrugsvarer. Endvidere skal der forskes i økonomisk vurdering af sundhed med særlig vægt på miljø og børns sundhed.

Med hensyn til reduktion af eksponeringen via luften vil Kommissionen foreslå initiativer vedrørende partikler, kvælstofdioxid og ozon, grænseværdier for koncentrationen af S02, N02, NOx, bly og partikler i luften som et led i at udvikle en tematisk strategi baseret på resultaterne af det igangværende program, Ren Luft i Europa (CAFE, Clean Air for Europe programme).

Kommissionen støtter politikker for tobaksbekæmpelse, herunder tiltag for at beskytte mennesker mod passiv rygning, såsom forbud mod rygning på offentlige steder, men kan dog ikke foreslå bindende lovgivning på dette område.

Hvad angår tungmetaller, vil Kommissionen udforme en strategi for kviksølv i 2004 for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod udledning af kviksølv, og i 2003 udarbejde forslag om fastsættelse af miljøkvalitetsnormer og emissionskontrolforanstaltninger' for prioriterede stoffer i henhold til vandrammedirektivet (direktiv 2002/60/EF). Kviksølv og cadmium og deres forbindelser er blandt de stoffer, der er udpeget som prioriterede farlige stoffer.

Kommissionen vil støtte WHO's sundhedsrisikovurdering af elektromagnetiske felter, der skal være afsluttet i 2005, og vil inden 2004 revurdere Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter.

12005 vil Kommissionen fremlægge forslag til en tematisk bymiliØstrategi, der skal forbedre miljøeffektiviteten i byområder og skabe et sundt miljø for byboerne. Der vil bl.a. blive fokuseret på bæredygtig bytransport for at reducere antallet af sygdomstilfælde og dødsfald, der hænger sammen med luftforurening, støj og trafikulykker.

Organisering af arbejdet med den nye strategi

Kommissionen har nedsat et rådgivende udvalg vedrørende miljø og sundhed bestående af eksperter fra såvel offentlige som ikke offentlige myndigheder og fora. Endvidere nedsættes specifikke tekniske arbejdsgrupper.

45

I løbet af efteråret 2003 afholder Kommissionen tre konferencer om hvordan den første etape af strategien gennemføres mest effektivt, fastlægge et referencegrundlag og udpege, hvilke elementer der skal indgå i den næste etape.

Slutresultatet af konferencerne bliver en "Basisrapport 2004", der giver et billede af situationen i 2004, og et udkast til gennemførelsesplan for alle punkter i den første etape: Bioovervågning af børn, pilotprojekter vedrørende integreret overvågning af dioxiner, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer, indikatorer, forskning i børns miljø og sundhed samt i kombineret eksponering, luftkvalitet, elektromagnetiske felter og bymiljø.

I foråret 2004 afholdes en konference for de vigtigste interesseparter med deltagelse af den rådgivende gruppe og arbejdsgrupperne, hvor formålet er at lægge sidste hånd på en detaljeret handlingsplan med fastlagte mål og tiltag for perioden 2004 -2010.

"Handlingsplan 2004-2010" er forudset som Fællesskabets bidrag til ministerkonferencen i Budapest i 2004. I første etape behandles højt prioriterede emner, og der skabes et fundament for det videre arbejde. I den anden etape rettes opmærksomheden mod nye emner (f.eks. støj, pesticider, socioøkonomiske faktorer i forbindelse med miljø og sundhed, andre risikogrupper som f.eks. ældre, fattige og kvinder i den fødedygtige alder), og der vil også blive udpeget elementer til den næste etape.

B. Rådskonklusioner

Formandsskabet har udsendt forslag til rådskonklusioner, som er blevet justeret efter forhandlinger i sundhedsgruppen og miljøgruppen.

Forslaget til rådskonklusioner bakker generelt op om meddelelsen, herunder de udvalgte sundhedstrusler, der skal omfattes af første fase. Konklusionerne understreger at fællesskabets politik skal baseres på forsigtighedsprincippet, være i overensstemmelse med EU's bæredygtighedsstrategi, og i overensstemmelse med det 6 miljøhandlingsprogram samt tilstræbe at forureningen ikke medfører skadelige virkninger for miljøet eller sundheden.

Udkastet til rådskonklusionerne henviser til, at den igangværende indsats for at begrænse belastningen af sundhed fra enkeltkilder mv. skal fortsættes, men at der også er behov for at se på, hvordan den samlede kombinationer belastninger påvirker sundheden.

Konklusionerne peger på stigende fokus på effekten af, at befolkningen udsættes for en kombination af miljøfaktorer, at skadelige stoffer bevæger sig rundt i miljøet, at der ofte er tale om eksponering over lang tid og at der specielt er problemer i forhold til indeklimaet. Endvidere også at samfundene har vist sig sårbare over for ekstreme klimapåvirkninger, og at der er behov for at forbedre foranstaltninger der tages i disse tilfælde.

46

Konklusionerne indeholder også en formulering om at behovet for viden om kemikalier, og muligvis en henvisning til behovet for den nye kemikalieregulering, REACH.

Endvidere nævnes at der skal tages hensyn til andre sårbare grupper end børn, f.eks. ældre, gravide og økonomisk-socialt belastede grupper.

Med hensyn til monitering understreges vigtigheden af operationelle og kvantificerbare målsætninger.

Udkastet understreger endvidere behovet for koordinering med igangværende initiativer og inddragelse af eksisterende grupper og fora.

Det tilkendegives at information, oplysning og uddannelse er afgørende for at befolkningen kan undgå kendte og kommende trusler fra miljøfaktorer, men at også andre reguleringsmekanismer, fx økonomiske styringsmidler, kan være relevante.

Rådet opfordrer Kommissionen til i den første fase at undersøge hvordan det kan vurderes om strategier og handlingsplaner påvirker - især sårbare - gruppers sundhed, og i forskningen at fokusere på brede fysiske, psykiske, sociale, og æstetiske påvirkninger af sundheden.

Kommissionen opfordres til at sikre, at aktionsplanerne løbende evalueres og justeres.

Kommissionen opfordres også til - sammen med medlemslandene - at bidrage til forberedelse og opfølgning af den pan-europæiske konference om miljø og sundhed.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Meddelelsen indeholder ikke konkrete forslag til regulering, hvor der er behov for at vurdere nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Regeringen er enig i denne betragtning.

4. Konsekvenser for Danmark

Da en meddelelse ikke kan pålægge medlemslandene forpligtelser, er der ingen umiddelbare konsekvenser for Danmark. På nuværende tidspunkt kan det ikke vurderes i hvilket omfang konkrete initiativer i forlængelse af strategien vil have konsekvenser for Danmark

5. Høring

Meddelelsen har været i høring hos myndigheder og organisationer og været sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø.

Landbrugsrådet lægger vægt på at de miljøkrav, som landbruget udsættes for, udformes så ensartet som overhovedet muligt.

47

SID finder at der i 1. etape bør indgå arbejdsmiljøpåvirkninger, idet mange af de lidelser som børn har, kan stamme fra forældrenes arbejdsmiljø.

Dansk Metal finder, at kommissionen alene mener at sundhedsskadelige påvirkninger fremkommer af den eksterne eksponering af befolkningen. Men den skadelige virkning af henholdsvis eksponering på arbejdspladserne (som producent eller bruger af skadelige stoffer) samt eksponering som forbrugere (slutbrugere) er mindst lige så betydningsfuld. Det er derfor afgørende for Dansk Metal at hensynet til arbejdsmiljøet får en væsentlig mere central rolle i kommissionens forslag. Dansk Metal kan i øvrigt tilslutte sig at hensynet til den forebyggende indsats får en lang større rolle end overvågningsdelen.

Forbrugerrådet hilser SCALE-initiativet velkomment. Rådet er enig i, at kemikalier og deres potentielle miljø- og sundhedseffekter skal være et hovedfokus for strategien. Dog er det ikke oplagt at prioritere vidensopbygning for dioxiner, PCB og tungmetaller højest, da disse kemikalier er blandt de mest undersøgte. Det vil mere relevant at bruge ressourcer på at skaffe viden om de tusinder af kemikalier man mangler basal viden om. Rådet finder, at der er beklagelig lidt fokus på udsættelse for kemikalier gennem forbrugerprodukter. Det er rådets ønske, at der i højere grad afsættes ressourcer til at støtte og videreudvikie det arbejde, som DG Sanco har igangsat med exposure scenarios for kemi i forbrugerprodukter. Rådet er enig i, at man ikke kan afvente fuld afklaring af sammenhængene, før der handles. I den forbindelse beklager rådet sig over, at forsigtighedprincippet ikke er nævnt i meddelelsen. Rådet finder det uklart, om strategien skal ses i sammenhæng med og kombineres med programmet for bæredygtig produktion og forbrug vedtaget på Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg, 2002.

Rådet beklager, at strategien ikke ses i sammenhæng med indsatsen for miljømærker. Miljømærker er et af de få redskaber forbrugeren har til rådighed, når der efterspørges produkter, der både miljø- og sundhedsmæssigt er et bedre valg. Rådet mener, at der i meddelelsen mangler indikatorer, hvormed fremskridt kan måles.

Rådet finder, at er relevant at overveje, hvorledes almindelige europæiske borgere kan få adgang til at indrapportere erfaringer til biomonitoreringssystemet. Dansk Industri finder at principper for anvendelsesbegrænsning/ regulering falder uden for strategiens formål, da den har en meget overordnet karakter, og da dens formål er at udfylde huller i viden om sammenhængen mellem miljø og sundhed. DI støtter derfor ikke, at Danmark arbejder for, at der fokuseres mest muligt på konkrete tiltag. Dansk Energi har ingen bemærkninger til forslaget.

Det Økologiske Råd støtter den danske indstilling, herunder den skepsis, der udtrykkes over for monitoreringsprogrammer. Rådet foreslår at skærpe indstillingen således, at de ressourcer, som ellers ville blive brugt på monitorering af sundheden, i stedet bør bruges på foranstaltninger til at nedbringe påvirkningerne, f.eks. med ultrafane partikler, som man allerede ved har skadelig effekt på sundheden.

48

Sagen har været sendt til høring i specialudvalget (miljø), hvor Specialarbejderforbundet støtter den foreslåede indstilling, idet det dog bemærkes at det skal sikre at arbejdsmiljøpåvirkninger bliver inddraget i det videre arbejde.

49

Ad punkt 9 - Forslag til kemikalieregulering.

Nyt notat

Resume: Forslagene til ny kemikalieregulering er endnu ikke færdigudarbejdede og oversendt til Rådet. Kommissionen har i april 2003 lagt et forslag ud på Internettet til en bred hØring blandt alle interessenter. Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på præsentation ved Kommissionen af resultatet af denne hØring og udveksling af synspunkter.

1. Status

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på præsentation ved Kommissionen af resultatet af den offentlige høring og udveksling af synspunkter.

Kommissionen har ikke fremsendt noget forslag til Rådet, men Kommissionen har den 7. maj 2003 lagt et forslag til ny kemikalieregulering ud på Internettet til høring. Høringen afsluttedes den 10. juli 2003.

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2001 en hvidbog om en strategi for den fremtidige kemikaliepolitik.

Grundnotat om hvidbogen oversendtes til Folketingets Europaudvalg den 12.- marts 2001 forud for samråd med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. marts 2001.

Hvidbogen har været forelagt Europaudvalget den 23. maj 2001 til orientering.

På Rådsmødet (miljø) den 7.- 8. juni 2001 vedtog miljøministrene rådskonklusioner, hvori man opfordrede Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik på at iværksætte den kemikaliestrategi, som Kommissionen havde præsenteret i form af en hvidbog. Miljøministrene opfordrede Kommissionen til i forbindelse med dette arbejde:

at undersøge sammenhængen med anden lovgivning på andre områder med henblik på at undgå dobbeltarbejde og skabe det samme beskyttelsesniveau på alle områder at undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt/simpelt register, der skal omfatte stoffer, der produceres i mængder under I ton at undersøge, hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv identifikation af kemikalier med potentielt skadelige egenskaber

at undersøge, hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i problemkategorier

nærmere at undersøge datakrav for stoffer produceret i mængder under 10 tons

at udvikle procedurer, der kan anvendes af myndigheder og industri til at forenkle identifikationen af undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyreforsøg

50

at undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysninger der er til rådighed

at tilføje PBT (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og vPvB (meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer) til de grupper af problematiske stoffer der hører under authorisationsordningen

at overveje at lade kendte hormonforstyrrende stoffer være omfattet af autorisationsordningen, når der er fastlagt videnskabeligt gyldige undersøgelsesmetoder og kriterier samt undersøge om andre stoffer med problematiske egenskaber som f.eks. allergifremkaldende og kronisk toksiske stoffer skal omfattes af autorisationsordningen at samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmoniserede klassificerings- og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for fællesskabslovgivningen

at undersøge hvordan en central kemikalieenhed som f.eks. et udvidet ECB bedst kan oprettes og finansieres

at udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler gennem hvilke industrien gør testdata og andre oplysninger tilgængelige for at undgå gentagelser af undersøgelser at undersøge mulighederne for at sikre effektiv gennemførelse.

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås det fast, at den nye kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.

På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de overordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den Europæiske Union fremlagde formanden sine konklusioner, nemlig at Rådet:

bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001. var enige om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stoffer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper af problematiske stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af ordningen.

anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med mindre farlige alternativer og vigtigheden i at fremme nyskabelser herunder udvikling af mindre farlige stoffer og alternative teknikker.

lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner og at mangel på tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de pågældende stoffer ikke kan markedsføres

understregede betydningen af effektiv overvågning, gennemførelse og håndhævelse.

var enige om behovet for særlig vejledning for små og mellemstore virksomheder og

"downstream brugere" (d.v.s. professionelle brugere) og at der skulle gøres en indsats for

at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lovgivningen

var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske anvendelser af

kemiske stoffer i produkter (artikler).

bekræftede, at Rådet (miljø) ville prioritere sagen højt.

51

2. Formål og indhold

Kommissionen har endnu ikke oversendt et forslag til Rådet.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Vurdering af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet vil blive foretaget når Kommissionens forslag modtages.

4. Konsekvenser for Danmark

Da forslaget endnu ikke foreligger, kan der ikke redegøres for konsekvenserne for Danmark.

5. H rin

Høring vil blive foretaget når Kommissionens forslag modtages.

På mødet i specialudvalget for miljø d. 20. maj 2003 i forbindelse med forberedelsen af Rådsmøde (miljø) den 13, juni 2003 fremkom følgende bemærkninger:

Forbrugerrådet støttet af Greenpeace ønskede, at regeringen klart skulle tilkendegive, at kemiske stoffer i alle varer og forbrugerprodukter skal omfattes af den nye lovgivning og opfattede ordlyden i den kommenterede dagsorden som mindre forpligtende end ordlyden i Miljørådets konklusioner fra 2001.

Det Økologiske Råd støttede denne holdning og foreslog "i princippet" slettet i 1. sætning af sidste afsnit under den danske holdning, således at det fremgår krystalklart af den danske holdning, at farlige kemiske stoffer i varer og forbrugsprodukter skal være omfattet af den nye lovgivning. Desuden tilkendegav Det Økologiske Råd endvidere at allergifremkaldende stoffer også burde være omfattet. Det Økologiske Råd ønskede endvidere, at regeringen tog stilling til USA's forsøg på at undergrave REACH-systernet.

Dansk Industri mente, at der kunne vise sig at være problemer med tidsplanen i 4. sidste afsnit under den danske holdning, og var især usikre på dette i forbindelse med princippet om "no data no marketing".

Danmarks Naturfredningsforening var tilfredse med den danske holdning og herunder i at PBT og vPvB skal tilføjes til de grupper af problematiske stoffer, som skal omfattes af autorisationsordningen. Danmarks Naturfredningsforening støttede endvidere at hormon- og allergifremkaldende stoffer skal omfattes, at princippet om "no data no marketing" skal gælde, og farlige kemiske stoffer i varer og forbrugsprodukter skal omfattes. Forbrugerrådet spurgte om Danmark laver et høringssvar til Kommissionens internethØring.

Kommissionen har som tidligere nævnt lagt et foreløbigt udkast til kemikalieregulering ud på Internettet til høring. Danske reaktioner på Internethøringen:

52

En række danske organisationer og firmaer har kommenteret REACH-forslaget i forbindelse med EU Kommissionens Internethøring. Disse kommentarer er tilgængelige på http:/Ieuropa.eu.int/comm/ente .rise/chemicals/chempol/whitepaper/contributions.htm.

Kommentarerne fra danske brancheorganisationer (Dansk Industri, Procesindustriens Arbejdsgiverforenin(,, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Plastindustrien i Danmark, Brancheforeningen for lim og fugemasser, HTS - Interesseorganisationen, Kemikaliebranchen ) og firmaer (H. Lundbeck A/S, Sky-Light A/S, BASF Nordic/Baltic, Hempel A/S, Haldor Topsøe A/S) udtrykker generel støtte til formålet med REACH. De kritiske bemærkninger retter sig især mod de foreslåede procedurer. Man ønsker bl.a. at begrænse medlemslandenes involvering i registrering, evaluering og autorisation til fordel for Agenturet, som i forslaget til kemikalieregulering foreslås oprettet. Der foreslås generelt væsentlig længere tidsfrister for producenters, importørers og kemikaliebrugeres (downstream users) pligt til at sikre, at deres produkter kan anvendes på en forsvarlig måde og endvidere foreslås det, at omfanget af præ-registreringen udvides væsentligt.

Særlig kritik er rettet mod pligten til at udarbejde en Chemical Safety Report for kemiske stoffer i kemiske produkter (præparat), og pligten til at sende Chemical Safety Report for de kemiske stoffer videre til kunderne. Man foreslår i stedet, at der skal udarbejdes sikkerhedsdatablåde for præparatet i stil med, hvad man kender under eksisterende fællesskabslovgivning. Kun de stoffer, der efter reglerne i Præparatdirektivet bidrager til klassificeringen af præparatet, skal indgå i vurderingen. Årsagen til dette forslag er, udover bekymring for de praktiske vanskeligheder ved at udarbejde og videresende Chemical Safety Report for mange kemiske stoffer, bekymring for, om forretningsmæssig følsom information fortsat kan holdes fortroligt.

Endelig ønsker man lempelse eller afskaffelse af kravene til isolerede mellemprodukter, der bruges på stedet eller transporteres, til polymerer, til stoffer, der bruges til udvikling af farmaceutiske produkter, og til kemiske stoffer i artikler, ligesom man foreslår, at autorisationsordningen kun skal omfatte CMR kat. 1 & 2, og POP stoffer.

Forbrugerrådets høringssvar giver ligeledes udtryk for støtte til forslaget i store træk men man ønsker, at forbrugerprodukter og artikler i videre omfang skal være omfattet af forpligtigelserne under REACH. Forbrugerrådet foreslår en generel deklarationspligt om kemiske stoffer i alle produkter og artikler, at klassificerings- og mærkningsreglerne for stoffer og præparater udvides til artikler, og en særlig mærkning af forbrugerprodukter og artikler, der indeholder særligt bekymrende stoffer, der er underlagt krav om autorisation. For stoffer foreslår Forbrugerrådet, at alle stoffer i mængder over 10 kg registreres med datakrav svarende til de nuværende regler for anmeldelse af nye stoffer. Endelig foreslår

53

Forbrugerrådet, at autorisationsordningen omfatter alle allergifremkaldende stoffer, og at kun en tidsbegrænset autorisation kan gives, hvis der ikke er substitutionsmuligheder.

Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes kommentarer vedrørende bl.a. forbrugerprodukter, mærkning af artikler, adgang til information, herunder om kemiske stoffer i artikler og vedr. autorisationsordningen, der generelt går i samme retning som Forbrugerrådets kommentarer. Derudover er der forslag til at forenkle beslutningsproceduren ved evaluering, men at gøre prioritetsevaluering obligatorisk for alle stoffer over 100 tons per

år.

Derudover har en række danske NGO'er bidraget til et fælles europæisk NGO svar.

Miljøstyrelsens høringssvar - hvor Kommissionens forslag hilses velkomment - koncentrerer sig om konkrete kommentarer og /eller forslag med henblik på forslagets mulighed for at virke efter hensigten ("workability" ). Miljøstyrelsens høringssvar er udarbejdet med bidrag fra Arbejdstilsynet.

De overordnede kommentarer påpeger, at der er et generelt behov for afklaring og vejledning om berøringsfladerne mellem REACH og anden lovgivning f.eks. arbejdsmiljølovgivning og for afklaring og vejledning vedrørende definitioner i REACH. Det påpeges også, at det ikke fremgår, hvilket arbejdssprog, der gælder for de enkelte elementer af REACH.

Vedrørende de generelle forpligtigelser, der pålægges industrien, påpeges behovet for afklaring af de forpligtigelser, som REACH fastsætter sammenholdt med arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser herunder grænseværdier. Der er ligeledes kommentarer og forslag til, hvordan de nye forpligtigelser til at informere kan bygge på eksisterende lovgivning og erfaringer herfra. Samtidig påpeges det, at den information, der skal sendes igennem leverandØrkæden, bør målrettes mod behovene hos modtageren.

Vedrørende registrering foreslås det af praktiske hensyn og af kontrolhensyn at slette reglen om, at der skal gøres rede for mindst 90% af det producerede volumen. Alternative muligheder foreslås. Der er også forslag til forenkling af proceduren omkring "completeness check" af registreringerne, forslag til præcisering af forpligtigelse til at opdatere registreringer samt kommentarer, der vedrører registrering af stoffer i artikler. Vedrørende polymerer foreslår Miljøstyrelsen, at farlige monomerer i polymerer, skal registreres, da mange polymerer indgår i forbrugerprodukter.

Vedrørende datakravene for registrering bliver det foreslået i højere grad at udstikke generelle retningslinjer i selve lovteksten. Af hensyn til lettere at kunne tage højde for ny videnskabelig erkendelse og nye metoder så bør de specifikke anbefalinger om informationsindhentning og tests derimod fastsættes i en detaljeret teknisk vejledning, der

54

også bør åbne op for en bredere anvendelse af computermodeller, (Q)SAR. Blandt en række mere tekniske kommentarer berøres vigtigheden af, at risikoen for skader på forplantningsevnen belyses i tilstrækkelig grad. Men samtidig påpeger man, at det nærværende forslag netop mht. dette aspekt, er unødigt dyrt for visse stoffer og ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for andre. Man peger også på et behov for særregler for enzymer, proteiner m.m. i overensstemmelse med praksis i dag, da datakravene ikke er tilpassede denne gruppe af stoffer. Vedrørende datadeling er der foreslået nogle ændringer, der kan smidiggøre procedurerne.

Vedrørende bestemmelserne for brugere af kemikalier (downstream users), så understreger man vigtigheden af, at REACH supplerer eksisterende lovgivning på arbejdsmiljøområdet og endda kan lette nogle af de forpligtigelser, der ligger i den eksisterende arbejdsmiljølovgivning. Høringssvaret indeholder endvidere en række forslag og kommentarer, der har til hensigt at sikre, at de nødvendige informationer tilvejebringes. Det bliver anset for nødvendigt at give downstream users længere tid til at fuldføre deres forpligtigelser.

For evalueringsdelen af REACH er der en række forslag til at øge hastigheden af standardevaluering og nedsætte ressourceforbruget hertil uden dog at opgive myndighedernes mulighed for indflydelse på test af stoffer, der har myndighedernes særlige bevågenhed.

For prioritetsevaluering foreslår man en række ændringer, så myndighederne for særligt udvalgte stoffer kan bede om yderligere oplysninger om den samlede udsættelse af mennesker og miljø for disse udvalgte stoffer. Hvis der er særlig grund dertil, bør myndighederne kunne bede om test, som ikke er forudset i "standard testpakken" f.eks. til belysning af hormonforstyrrende egenskaber. Det foreslås også, at myndighederne kan bede om yderligere oplysninger for isolerede mellemprodukter, der bruges på produktionsstedet, (isolated intermediates on-site), hvis de er særligt farlige og produceres i store mængder (>100 t/a). Baggrunden for dette forslag er, at der for disse stoffer ikke stilles krav om testdata uanset mængden, som de produceres i.

Vedrørende autorisation af PBT og vPvB stoffer er der fremsat en række ændringsforslag bl.a. om betingelserne for at opnå autorisation, hvor formålet med forslagene er at sikre, at autorisationsproceduren vil virke hensigtsmæssigt for disse stoffer. Der er også givet kommentarer, der berører relationen mellem autorisationsordningen under REACH og anden fællesskabslovgivning. Endelig foreslår Miljøstyrelsen, at autorisation bliver givet for en begrænset periode. Dette er især relevant, når autorisation bliver givet på trods af, at anvendelsen ikke anses for tilstrækkelig sikker dvs. i de tilfælde, hvor autorisation bliver givet af samfundsøkonomiske hensyn eller af manglen på alternativer. Vedrørende bestemmelserne om begrænsning af produktion, markedsføring og anvendelse er der givet kommentarer til klargørelse af lovteksten og til forenkling af proceduren.

55

Endelig er det foreslået, at der i særlige tilfælde kan vedtages harmoniseret klassificering for andre effekter end CMR og luftvejsallergener. På sigt bør sådanne andre effekter kunne klassificeres på fællesskabsplan, hvis der er enighed om, at de giver grund til lignende bekymring som CMR og luftvejsallergener.

For at sikre gennemsigtighed i forvaltningen af kemiske stoffer, har Miljøstyrelsen foreslået, at anvendelser af kemiske stoffer ikke er fortrolige med mindre, der er særlige grunde hertil. Erfaringerne fra det danske Produktregister kan være nyttige til at fastsætte regler herfor, som ikke kompromiterer forretningshemmeligheder. Man har også foreslået, at sammendrag af toksikologiske eller økotoksikologiske testrapporter skal være offentlig tilgængelige.

Endelig tager Miljøstyrelsen forbehold for fastsættelse af strafferetslige sanktioner i REACH med henvisning til Justitsministeriet.

Dansk Industri henviste til, at forslaget til ny kemikalielovgivning var lagt ud på internettet og opfordrede til, at der blev redegjort for dette forslag i den kommenterede dagsorden.

D.I. fandt, at en konsekvensvurdering af forslaget var vigtig på grund af forslagets omkostningstyngde og efterlyste stillingtagen til den af Kommissionen planlagte konsekvensvurdering i indstillingen

På specialudvalgsmøde (miljø) den 8. oktober 2003 fremkom følgende bemærkninger: Danmarks Naturfredningsforening efterlyste en konsekvensvurdering af samfunds- og erhvervsøkonomiske fordele ved forslaget. Foreningen fandt, at rådskonklusionernes rolle i indstillingen burde understreges, således at rådskonklusionerne blev et minimumsgrundlag for behandlingen af forslaget.

Det Økologiske Råd lagde vægt på, at en konsekvensvurdering ikke måtte forsinke forslaget unødigt. Endvidere gav Det økologiske råd udtryk for, at autorisationsordningen burde omfatte allergifemkaldende stoffer - især de luftbårne; at fortrolighedsbestemmelserne i forslaget var for strenge; samt at der burde lægges større vægt på substitutionsprincippet.

56

Ad punkt 10 - Forslag til revision af Europa Parlamentets og Rådets beslutning om en overvågningsmekanisme for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelsen af Kyoto Protokollen.

KOM ( 2003 ) 51 endelig

Revideret notat

Resume: Forslaget ligger i forlængelse af EU's beslutning om ratifikation af Kyoto Protokollen af 4. marts 2002 og rådsbeslutning 20021358/EØF af 25. april 2002, idet forslagets gennemførelse må anses for nødvendig for at EU som. part til Kyoto-protokollen, kan leve op til sine rapporteringsforpligtelser under Protokollen. Forslagets hovedformål er, at indføre et nyt regelsæt for EUs overvågningsmekanisme, som afspejler de rapporteringsregler og retningslinjer som implementeres under FN's Klimakonvention (UNFCCC) og Kyoto-Protokollen (KP). EU's overvågningsmekanisme på klima området er oprettet for at implementere og administrere regler, procedurer mv., som gør at EU med basis i medlemsstaternes oplysninger, kan rapportere som part til UNFCCC og KP.

1. Status

Kommissionen oversendte 11. februar 2003 forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 175, stk. 1 og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.

Grundnotat om forslaget var indeholdt i oversendelsen af samlenotat til Folketingets Europaudvalg d. 21. februar 2003 som led i forberedelsen af rådsmødet (Miljø) d. 4.-marts 2003, hvor forslaget blev præsenteret for Rådet af Kommissionen. rorslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i samråd den 3. oktober 2003.

Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet (Miljø) 13. juni 2003 til politisk debat. Formandskabet forventer en endelig vedtagelse af forslaget i forbindelse med Europaparlamentets l. læsning af forslaget. Såfremt forslaget ikke vedtages i forbindelse med

Europaparlamentets 1. læsning kommer forslaget på Miljørådets dagsorden d. 27. oktober med henblik på politisk enighed om en fælles holdning.

2. Formål ou indhold

Forslaget ligger i forlængelse af EU's beslutning om ratifikation af Kyoto Protokollen af 4. marts 2002 og rådsbeslutning 2002/358/EØF af 25. april 2002, idet forslagets gennemførelse må anses for nødvendig for at EU som part til Kyoto-protokollen kan leve op til sine rapporteringsforpligtelser under Protokollen.

Den 16. maj 2002 vedtog Folketinget, at Danmark skulle ratificere Kyoto-protokollen. Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at

indføre et nyt regelsæt for EUs overvågningsmekanisme, som afspejler de rapporteringsregler og retningslinjer som implementeres under FN's Klimakonvention

57

(UNFCCC) og Kyoto-Protokollen (KP). EU's overvågningsmekanisme på klima området er oprettet for at implementere og administrere regler, procedurer mv., som gør at EU med basis i medlemsstaternes oplysninger, kan rapportere som part til UNFCCC og KP. fremskaffe yderligere information om fremskrivninger af emissioner udført både for medlemsstater og EU og på et harmoniseret grundlag

angive rapporteringskrav i relation til implementeringen af byrdefordelingsaftalen mellem fællesskabet og medlemsstaterne.

Udgangspunktet for forslaget er, at overvågningsmekanismens nuværende regelsæt skal opdateres med de regler, som er vedtaget for at implementere de beslutninger, der er vedtaget i henhold til UNFCCC og KP.

I hovedtræk indebærer forslaget:

1) at medlemsstaterne som hidtil skal planlægge og implementere nationale programmer for at reducere udledningen af drivhusgasser. Bestemmelserne opdateres imidlertid således, at det kræves, at de nationale programmer indeholder en nærmere defineret række oplysninger (jf. forslagets art. 3, stk. 2) og at der indføres en informationsprocedure omkring de nationale programmer til udveksling af oplysningerne i Fællesskabet.

2) at medlemsstaterne som hidtil årligt skal rapportere de nationale opgørelser af drivhusgasser til Kommissionen, på en sådan måde og efter en tidsplan, der gør det muligt for EU å%pfylde sine rapporteringsforpligtelser overfor UNFCCC og KP. Listen med de oplysninger, der årligt skal indrapporteres foreslås udvidet og ændret, for at opfylde kravene i Kyoto Protokollen og for at forbedre datasættet til brug for EU's bestræbelser på yderligere at harmonisere medlemsstaternes indberetninger af politikker og foranstaltninger samt fremskrivninger.

3) at fristen for medlemsstaternes indrapportering ændres.

4) at medlemsstaterne til brug for bedømmelsen af den fremtidige udvikling skal rapportere til Kommissionen hvert andet år om politikker og virkemidler og nationale fremskrivninger af emissioner.

5) at Kommissionen årligt skal udarbejde EUs emissionsopgørelse i samarbejde med og på basis af medlemsstaternes rapporteringer. Det foreslås endvidere, at Kommissionen skal udarbejde et "Fællesskabs opgørelsessystem" til sikring af kvaliteten af opgørelserne.

6) at Medlemsstaterne inden den 31. december 2005 skal indføre nationale opgørelsessystemer - men skal tilstræbe at indføre disse systemer inden den 31. december 2004.

7) at Kommissionen årligt i konsultation med medlemsstaterne skal vurdere fremskridt med hensyn til at opfylde forpligtelser under KP, og at Kommissionen som hidtil skal fortsætte den årlige indberetning heraf til Parlamentet og Rådet.

8) at Kommissionen udarbejder en rapport om Fællesskabets påviselige fremskridt inden udgangen af 2005, som krævet i Kyoto-protokollens art. 3, stk. 2.

58

9) at EU og medlemsstaterne skal etablere registre til at føre regnskab for drivhusgaskvoter, som følge af kravene hertil i Kyoto Protokollen, og at det særlige EU register for kvoter som følge af bestemmelserne i EU's kommende direktiv om et kvotehandelssystem for drivhusgasser, inkorporeres i det register, der kræves efter Kyoto Protokollen.

10) at alle oplysningerne i medlemsstaternes registre skal være tilgængeligt for den centrale administrator, der skal overvåge transaktionerne i EU's kommende kvote handelssystem.

11) at Kommissionen senest 31. december 2006 til UNFCCC skal indsende Fællesskabets og medlemsstaternes tildelte mængde af kvoter i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's beslutning om ratifikation af Kyoto Protokollen (beslutning 2002/358/EØF). Herved fastlægges de absolutte tal for emissioner, som med KPs reduktionsprocenter, giver KPforpligtelsen i absolutte tal.

12) at medlemsstaterne efter gennemførelse af den internationale evaluering af de årlige emissionsopgørelser for hvert år af Kyoto-protokollens forpligtelsesperiode, trækker en mængde kvoter tilbage, svarende til deres nettoemissioner, for at sikre overholdelse af medlemsstaternes reduktionsforpligtelse.

13) at et nøje og nærmere fastlagt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal etableres i forbindelse med procedurerne under Kyoto-protokollen, således at der sker en effektiv koordinering i forbindelse med udarbejdelsen af medlemsstaternes og EUs emissionsopgørelser og i forbindelse med den internationale granskningsprocedure og eventuelle korrektioner af disse opgørelser samt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten som skal påvise fremskridt ("Demonstrable progress" 2005.

14) at Kommissionen fortsat skal assisteres af en Komite for overvågningsmekanismen.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Fællesskabet og dets medlemsstater er parter i Kyoto-protokollen. Ved beslutning 2002/358/EF har medlemsstaterne vedtaget at ville opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen i fællesskab og fastlagt forskellige begrænsnings/reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat, hvorved de bidrager til Fællesskabets samlede opfyldelse af de internationale juridisk bindende forpligtelser.

Kommissionen anfører, at forslaget afbalancerer hensynet til, at Fællesskabet som part til klimakonventionen og Kyoto-protokollen har brug for rettidigt, fuldstændigt, konsistent og nøjagtigt at kunne opfylde sine rapporteringsforpligtelser og derfor har brug for årsrapportering fra medlemsstaternes side. På den anden side at det først og fremmest vil være medlemsstaternes opgave at rapportere de årlige emissioner.

I forhold til proportionalitetsprincippet vurderedes det på tidspunktet for vedtagelsen af beslutning 93/389/EØF, at en fællesskabshandling på dette område i form af en beslutning blev anset for at stå i rimeligt forhold til det forfulgte mål. Formålet med forslaget er at erstatte beslutning 93/389/EØF.

59

Det er på denne baggrund Regeringens vurdering, at forslaget lever op til såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Indtil nu har indhentning af data til brug for rapporteringen og opgørelserne af Danmarks drivhusgas emissioner ikke været lovreguleret, men har hvilet på et aftalegrundlag mellem staten og de berørte sektorer.

Kompleksiteten og datamængden, der skal indberettes, øges imidlertid med dette forslag. Endvidere tilsiger forslagets tilsigtede tilknytning og samordning med kvotedirektivets kontrolmekanisme også, at dataindberetningen fra virksomhederne systematiseres yderligere og indsættes i en regulering, der samlet fastlægger kravene til opbygning af de danske emissionsopgørelser og gennemførelse af vores internationale rapporteringsforpligtelser.

I forbindelse med den øvrige implementering af Kyoto-protokollen samt implementeringen af kvotehandelsdirektivet, vil det derfor være naturligt at fastsætte det nødvendige hjemmelsgrundlag til også at kunne sikre overholdelsen af Danmarks overvågnings - og rapporteringsforpligtelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Kommissionen finder ikke, at det nærværende forslag vil medføre betydelige meromkostninger, idet der er tale om en revision af et forslag, der allerede er implementeret nationalt, ligesom de nye rapporteringskrav, der fastlægges i forslaget, udspringer af rapporteringskrav i henhold til Kyoto-protokollen, som medlemsstaterne også bilateralt har ratificeret.

Miljøstyrelsen vurderer dog, at forslaget medfører en ikke ubetydelig udvidelse af rapporteringen af fremskrivninger til EU i forhold til den gældende beslutning, ligesom forslagets art. 7, stk. 2 også fastlægger en obligatorisk ordning for opfyldelse af medlemsstaternes Kyoto forpligtelse, som ikke følger af Kyoto-protokollen.

Staten

Forslaget om årlig tilbagetrækning af kvoter svarende til de årlige nettoemissioner, kan medføre øgede omkostninger i form af de potentiale kapitalomkostninger (fortrinsvis i form af rentetab) som afdækningskøb af kvoter kan medføre. Da det endnu ikke vides, hvordan Danmarks kvoteindkøb vil foregå - og hvordan kvoterne optjent fra JI og CDM-projekterne vil indløbe til Danmarks "kvotekonto", kan størrelsen af et eventuelt kurs- og rentetab dog ikke på nuværende tidspunkt opgøres.

60

Baggrunden herfor, er at beslutningsforslagets art. 7, stk. 2 om opfyldelse af reduktionsmålet opererer med en anden tidshorisont, end den som ligger i Kyoto-protokollen. Hvor Kyotoprotokollen opererer med, at landenes samlede 5-årige emissioner og tildelte kvoter skal balancere ved udgangen af første forpligtelsesperiode i 2012, opererer beslutningsforslaget med, at emissioner og kvoter skal balancere år for år.

Det vurderes dog, at sandsynligheden for at staten må foretage afdækningskøb af kvoter er meget lille og forudsætter helt uventede omstændigheder, samt at en eventuel meromkostning vil være marginal.

Samarbejdet i overvågningsmekanismen vil endvidere skulle intensiveres. I første omgang vil en række retningslinjer og procedurer skulle revideres og udbygges, derefter skønnes driften af overvågningsmekanismen i forhold til nu at være betydeligt mere ressourcekrævende end den nuværende. Endvidere vil byrden i forbindelse med rapportering, være større og mere tidspresset end hvis DK alene skulle rapportere til Klimakonventionen.

Forslaget vurderes ikke at kræve yderligere arbejdsbyrder udover den forøgelse af ressourcerne til rapportering og overvågning på op til 4 årsværk, som er estimeret ifm. beslutningsforslag nr. 91 af 3. april 2002 om Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen som Folketinget vedtog den 16. maj 2002.

Kommuner og amter

Der vurderes ikke at være særskilte administrative eller økonomiske konsekvenser af forslaget for amter og kommuner.

Erhvervslivet

Det er i forslaget uklart om og i givet fald i hvilket omfang Kommissionen vil søge at gennemføre harmonisering af medlemslandenes emissionsopgørelser med henblik på at gøre opgørelserne additive på opgørelsesformatets højeste detaljeringsniveau. Da et af formålene med revisionen af beslutningen er at gøre rapporteringen mere transparent og standardiseret, må det imidlertid forventes, at Kommissionen via det hjemmelsgrundlag, der er indsat i beslutningens art. 3 og art. 8 vil søge at få fastlagt krav hertil, som muligt vil kunne medføre øgede krav til virksomhedernes rapportering af data til staten. Omfanget vil afhænge af den konkrete udmøntning, og kan således ikke på nuværende tidspunkt opgøres.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet såvel i Danmark som i EU under et.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 26. februar 2003 til 73 interessenter.

61

Der er kommet substantielle høringssvar fra flere høringsparter i energi og kraftvarmesektoren samt vindmølleindustrien, hvorimod øvrige sektorer eller offentlige myndigheder generelt ikke har haft bemærkninger til forslaget.

Overordnet finder El- og Kraftvarmeselskaberne, at det er vigtigt at sikre, at de nationale opgørelser standardiseres, således at de er fuldstændige, nøjagtige og indbyrdes sammenlignelige. Forsyningsselskabet Eltra vurderer endvidere samlet, at revisionsforslaget langt fra opfylder de behov og krav, der vil blive aktuelle når drivhusgas

drivhusgas

kvotehandeissystemet træder i kraft.

Dansk Energi og Elkraft System finder, at en rapportering af data for danske emissioner kræver, at der fordes metoder til opgørelse af disse gasser på nationalt plan.

Vindmølleindustrien finder det overordnet positivt og vigtigt, at EU's kommende overvågningsmekanisme resulterer i et ensartet og gennemskuelig rapportering.

De øvrige høringsparter har ikke haft bemærkninger til forslaget.

På mødet i specialudvalget d. 20. maj 2003 fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace støttede ikke den danske holdning om, at medlemsstaterne "ikke påføres uforholdsmæssigt bebyrdende eller omkostningskrævende forpligtelser". Greenpeace udtrykte således støtte til Kommissionens forslag om, at emissionerne årligt skal balancere med tildelte og indkøbte kvoter i hele perioden 2008-2012. Greenpeace støttede endvidere, at medlemsstaterne hvert andet år skal udforme emissionsfremskrivninger. Greenpeace så endvidere gerne, at forslagets frist for etablering af det nationale emissionsopgørelsessystem fastholdes til at være 31/12 2004. Det Økologiske Råd tilsluttede sig Greenpeace i ovennævnte synspunkter.

Oliebranchens Fællesråd og Dansk Industri var enig i den danske holdning.

Elkraft System ønskede en præcisering af, hvori uhensigtsmæssigheden i kravene til tidsfrister for rapporteringen egentlig foreligger.

På specialudvalgsmøde (miljø) den 8. oktober 2003 opfordrede DI regeringen til at fastholde Danmarks holdning for så vidt angår, at Kyoto-protokollens 5-årige

tidsramme for opfyldelse af reduktionsforpligtelsen skal genspejles i forslaget. DI var dog ikke af den holdning, at Danmark bør stemme imod forslaget dersom Danmark ikke kan samle støtte i Rådet.

62

Ad punkt 11 - Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/ef om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEEdirektivet).

KOM(2003) 219 endelig udgave, 2003/0084 (COD)

Revideret notat

Resume: I forbindelse med afslutning af forhandlingerne mellem Rådet og EuropaParlamentet af direktiv om affald af elektriske og elektronisk udstyr, WEEE-direktivet, 2002/96/EF blev det fra producentside påpeget at udgifterne for producenter i forbindelse med bortskaffelse af "Historisk affald" (fra produkter markedsført før 13. august 2005) kunne blive meget omfattende. Kommissionen har derfor foreslået ændring af direktivets artikel 9, som i stedet pålægger nye producenter samt til dels andre brugere end private husholdninger det økonomiske ansvar. Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter for amter, kommuner og staten. Blandt høringssvarene støtter en del ændringsforslaget. Andre ønsker fortsat producentansvaret fastholdt fuldt ud.

1. Status

Kommissionen oversendte d. 6. maj 2003 forslaget til Rådet og Parlamentet.

WEEE-direktivet har hjemmel i artikel 175 i TEF, og ændringsforslaget skal derfor vedtages i Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i i EF. Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketinget den 8. juli 2003.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 27. oktober 2003 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

2. Formål og indhold

I slutfasen for vedtagelsen af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr vedtog Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles erklæring, hvori de konstaterede, at artikel 9's nuværende ordlyd havde givet anledning til bekymring, og at man ville undersøge disse spørgsmål ved førstgivne lejlighed. Såfremt bekymringerne viste sig at være begrundede, bekræftede Kommissionen at den ville fremsætte forslag til ændring af lirektivets artikel 9. Parlamentet og Rådet forpligtede sig til at behandle et sådant forslag lurtigt i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

WEEE-direktivet indeholder foranstaltninger med sigte på indsamling og miljøvenlig rehandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Direktivet er baseret på ,roducentansvar, hvilket indebærer, at det er producenterne af elektrisk og elektronisk udstyr, om skal finansiere indsamling, genbrug, behandling og miljøvenlig bortskaffelse af WEEE.

der er ering af

aretages , f.eks. i

de nogle irektivets

ter det er Ismæssigt for tab af

iter af nye ie formål, kasserede

købes nyt

i

,Ise med en ducenternes

[føre tab af

tagelse af

tsætte nøjere ere regler for

overordnede ndre marked.