Notat om afslutningen af WTO's ministermøde i Cancun
PDF udgave (87 KB) Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 29. september 2003 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets notat om afslutningen af WTO's ministermøde i Cancun.
1 NOTITS Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: EIR, 97.A.4.a Bilag: 1 Dato: 24. september 2003 Emne: Afslutningen af WTO's ministermøde i Cancun 1. WTO-ministerkonferencen blev bragt til afslutning søndag den 14. september. Formanden, Mexico's udenrigsminister Derbez, konkluderede, at der ikke var basis for at fortsætte forhandlingerne. Navnlig i forhold til Singapore-emnerne (investeringer, konkurrence, transparens i offentlige indkøb, handelslettelse) var afstanden i synspunkter efter formandens vurdering for stor. Det blev herefter besluttet, at arbejdet med de udestående spørgsmål skal fortsætte på embedsmandsplan. Senest den 15. december 2003 skal WTO's Generelle Råd mødes på Senior Officials-niveau for at tage de nødvendige skridt med henblik på afslutning af forhandlingerne inden for den forudsatte tidsfrist. Den afsluttende erklæring fra WTO-mødet vedlægges. 2. Forud herfor var gået et intensivt forhandlingsforløb på godt et døgn, efter at konferencens tre første dage var blevet brugt til hårde markeringer fra stort set alle sider på væsentlige hovedområder som landbrug, markedsadgang for ikke-landbrugsvarer samt Singapore-emnerne. Lørdag eftermiddag fremlagde formanden sit bud på en kompromistekst. Udkastet indebar betydelige forpligtelser til reduktioner i landbrugsstøtte og markedsadgang for landbrugsvarer. Med hensyn til markedsadgang for ikke-landbrugsvarer var forslaget mindre præcist. For Singapore-emnerne foreslog formanden at indlede forhandlinger for to af emnerne (offentlige indkøb og handelslettelse). Investeringer ville blive genstand for en videre proces med henblik på senere at igangsætte forhandlinger, der samtidig ville kunne blive holdt uden for rundens samlede forhandlingsresultat ('single undertaking'). For konkurrence lagde udkastet alene op til at fortsætte det hidtidige arbejde af udredende karakter. Formandens tekst var genstand for en intensiv drøftelse i et Heads of Delegation-møde. Mødet var meget negativt i forhold til udkastet. Størstedelen af WTO's medlemmer havde ordet. En række lande tilkendegav, at man ikke ønskede at diskutere nogen af Singapore-emnerne, mens bl.a. EU tilkendegav, at formandens tekst kunne 2 udgøre et godt forhandlingsgrundlag. Formanden valgte herefter at indlede uformelle konsultationer om Singapore-emnerne med en snæver kreds af delegationer ('Green Room'). Konsultationerne kørte fra søndag kl. 01.30 til kl. 13.00. Efter lange og drøje forhandlinger begyndte der søndag formiddag at vise sig fleksibilitet, idet Kommissionen tilbød at søge bemyndigelse til alene at tilbyde forhandlinger på to af de fire emner. Modstanderne meddelte, at man under ingen omstændigheder ønskede forhandle Singapore-emner. Formanden konstaterede derefter, at der ikke var basis for at fortsætte forhandlingerne. Beslutningen om at afbryde forhandlingerne blev herefter meddelt i et Heads of Delegation-møde og efterfølgende formaliseret i konferencens afslutningsmøde. Det blev samtidig besluttet, at den næste ministerkonference skal finde sted i Hongkong. Tidspunktet for konferencen vil blive fastsat efter drøftelser i Genève mellem WTO's medlemmer. 3. Efterfølgende har Kommissionen opgjort, på hvilke områder EU har vist bevægelse i forhandlingerne op til og i Cancun, og det blev meddelt, at EU's udspil, hvor relevant, vil stå ved magt i de videre forhandlinger. -i forhold til udviklingslandene: oMarkedsadgang for ikke-landbrugsvarer: maximale indrømmelser fra ilande og større flexibilitet for udviklingslande oSingapore-emnerne: De vanskeligste for udviklingslandene (investeringer og konkurrence) opgivet oTjenesteydelser: 'Mode 4' (adgang til personbevægelse i forbindelse med levering af tjenesteydelser) oRegler: Styrkelse af regler mod misbrug af antidumping Strammere disciplin for subsidier på fiskeriområdet oAccept af udviklingslandenes ønsker om særlig og differentieret behandling og med hensyn til implementering oAdgang til medicin/TRIPs oPrincipiel positiv indstilling til bomulds-initiativet (fremlagt af fire vestafrikanske lande) oLandbrug: 3 Fjernelse af eksportstøtte for produkter af særlig interesse for udviklingslande Væsentlige reduktioner i andre støtteformer Øget markedsadgang med undtagelser for udviklingslande Adgang til særlige beskyttelsesforanstaltninger -i forhold til andre WTO-medlemmer: oLandbrug: Markedsadgang gennem en 'blandet formel' for toldnedsættelser Accept af toldkontingenter for sensitive produkter Accept af ikke at insistere på afskaffelse af 'de minimis' (bagatelgrænse) i forbindelse med landbrugsstøtte. 4. Vurderingen af Cancun-ministermødet må tage udgangspunkt i, at der var tale om et midtvejsmøde, hvor formålet var at gøre status i forhandlingerne og give direktiver for det videre forløb. Nogle lande kom til Cancun med ambitioner om at udvikle WTO og udvide rundeforhandlingerne, mens andre havde mindre ambitiøse målsætninger. De forløbne dage viste, at det kun i begrænset omfang var muligt at bygge bro i denne forhandlingsfase. 5. Det er for tidligt at give et endeligt bud på konsekvenserne af ministerkonferencens forløb. Flere elementer kan komme op. For det første vil det manglende resultat i Cancun øge incitamentet for de enkelte medlemmer til at indgå bilaterale aftaler. Den tendens, der allerede havde vist sig forud for ministerkonferencen, må derfor forventes at blive fortsat og styrket. Derimod vil det næppe føre til, at bestræbelserne i WTO-runden ikke vil blive fortsat. For det andet er usikkerheden omkring den forudsatte slutdato for forhandlingerne i Doha-runden øget. Runden skal efter planen afsluttes med udgangen af 2004. Selv om det af sluterklæringen fra Cancun-mødet fremgår, at arbejdet skal fortsætte mod en rettidig afslutning af runden, må en forsinkelse med 2 år anses for mulig, medmindre ambitionsniveauet sænkes væsentligt. 4 Endelig vil forløbet i Cancun føre til overvejelse af beslutningsprocedurerne i WTO. Ikke mindst principper som konsensus og single undertaking (intet aftalt, før alt er aftalt) kan komme i fokus. Også procedurereglerne i WTO og forholdet mellem åbne og lukkede forhandlingsmøder kan komme op. I den forbindelse kan også den rolle, som grupper af medlemmer kan spille i forhandlingsprocessen, komme til overvejelse. Ligeledes kan spørgsmålet om øget anvendelse af plurilaterale aftaler, hvori ikke alle WTO-medlemmer deltager, komme op. Endelig kan der blive stillet spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af, at formanden for WTO's ministerkonferencer – en repræsentant for værtslandets regering – reelt kan bringe en ministerkonference til afslutning. Derimod er der næppe grund til at forvente, at de manglende resultater vil bringe WTO's position som organisation i fare. Når alt kommer til alt, har det handelspolitiske arbejde i WTO været præget af forhandlingssammenbrud og overskredne tidsfrister – ikke alene i organisationens nu 8-årige levetid, men også igennem hele Uruguay Runden, der ledte op til dannelsen af WTO. Den 24. september 2003.