Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (land og fisk) indre marked 29/9 Tillæg til samlenotat bilag 1300

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (106 KB)   Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. september 2003 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 26. september 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. september 2003 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 12. 2 Forslag  til  Rådets  forordning  om  ændring  af  Rådets  forordning  (EF)  nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker med henblik på Det Euro- pæiske  Fællesskabs  tiltrædelse  af  prot okollen  til  Madrid  arrangementet  om 24. september 2003   EM 1998 00356 PVS/CWI/EBR 3 international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 (KOM(96)372). Forslag til Rådsafgørelse om godkendelse af det Europæiske Fællesskabs til- trædelse af protokollen til Madrid arrangementet om den internationale regi- strering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 (KOM (96)367). Resumé Formålet med forslagene er at ændre EF-varemærkeforordningen, således at der skabes basis for en sammenkædning af de to internationale varemærkesystemer, EF- varemærkesystemet  og  Protokollen  til  Madrid  Arrangementet.    Med  vedtagelsen  af Protokollen til Madrid Arrangementet blev det muligt for mellemstatlige organisatio- ner, som EU, at tilslutte sig Madrid varemærkesystemet. Ved en sammenkædning mel- lem  EF-varemærkesystemet  og  Protokollen  til  Madrid  Arrangementet  (den  såkaldte 'Link')  vil  en  ansøger  kunne  ansøge  om registrering  af  et  varemærke  i  hele  EU igennem Madrid Protokolsystemet, samtidigt vil en EF-varemærkeansøgning eller – registrering kunne bruges som basis for en international registrering i Madrid Pro- tokolsystemet. Forhandlingerne om forslagene har været strandet siden 1998 på grund af enkelte lan- des problemer med dele af forslagene. I 2003 blev forhandlingerne genoptaget, og der er nu enighed blandt EU medlemslandene om forslagene.   1. Baggrund og indhold I juli 1996 fremsatte Kommissionen dels et ændringsforslag til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker og dels et forslag til Rå- dets afgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Proto- kollen til Madrid Arrangementet.   Forslagene hører sammen og skal vedtages samlet. De har begge hjemmel i artikel 308 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Kravet til vedtagelse er enstemmighed. Baggrund Baggrunden for forslagene var et ønske om at gøre det lettere at opnå en internati- onal  varemærkebeskyttelse.  Herved  kan  der  opnås  besparelser  for  erhvervslivet, hvorfor netop repræsentanter for erhvervslivet længe har ytret ønske om, at sam- menkoblingen mellem systemerne kom på plads. Varemærkeregistrering   Registrering af varemærker kan i dag ske på tre måder i Europa.   1. National registrering 4 Den ene måde er ved indlevering af en national ansøgning om registrering af et vare- mærke til de nationale myndigheder.   2. International registrering Den anden måde er ved indlevering via Madrid-systemet af en ansøgning om en inter- national registrering. Systemet administreres i FN-regi af World Intellectual Property Organization (WIPO). Systemet bygger på det princip, at fysiske/juridiske personer i de lande, der har tilsuttet sig systemet, på basis af en national eller regional ansøg- ning  eller  registrering,  kan  opnå  en  international  registrering  for  de  af  ansøgeren udvalgte lande, herunder alle landene i EU. Det er dog op til de enkelte lande eller mellemstatlige  organisationer  at  godkende  registreringen.  Indtil  nu  har  60  lande tilsluttet sig og senest har USA tilsluttet sig Madrid Protokollen med virkning fra den 2. november 2003. 3. EF-varemærkeregistrering Den tredje måde er ved indlevering af en ansøgning om registrering af et varemærke for  alle  EU  lande  ved  Harmoniseringskontoret  (OHIM)  i  Alicante,  Spanien.  EF- varemærket har enhedskarakter, det vil sige det gælder umiddelbart i alle medlemssta- ter og har samme retsvirkning inden for hele Fællesskabet. Et EF-varemærke kan således  kun  registreres,  overdrages,  opgives,  erklæres  ugyldigt  eller  bortfaldet  og brugen deraf kun forbydes med virkning for hele Fællesskabet.   Indhold Formålet  med  forslaget  til  Rådsafgørelse  er,  at  Rådet  godkender  det Europæiske Fællesskabs tiltræden af Protokollen til Madrid Arrange- mentet om den internationale registrering af varemærker.   Formålet  med  forslaget  til  ændring  af  forordningen  om  EF-varemærker  er  at  skabe grundlag for, at Det Europæiske Fællesskab  kan tiltræde Protokollen til Madrid Arran- gementet om international registrering af varemærker. Ændringen sker i form af tilfø- jelsen af et nyt afsnit med titlen 'International registrering af varemærker'. Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker er opdelt i tre afdelinger. Første afdeling indeholder de almindelige bestemmelser om, hvornår reglerne om in- ternational ansøgning om registrering af varemærker via Madrid Protokolsystemet fin- der anvendelse. Anden afdeling indeholder de regler, der finder anvendelse, når en indehaver af en EF- varemærkeansøgning eller -registrering ønsker at bruge sit EF-varemærke som basis for at få en international varemærkeregistrering via Madrid Protokolsystemet. Anden afdeling indeholder derfor bl.a. regler om, hvor man indleverer en ansøgning om international registrering på basis af et EF-varemærke og de krav, der er til form og indhold af en international ansøgning om registrering via Madrid Protokolsystemet. Endelig indeholder tredje afdeling de regler, der finder anvendelse, når indehaveren af en  international  registrering  via  Madrid  Protokollen  ønsker  at  udstrække  (designere) registreringen til også at gælde EU-området. 5 Tredje afdeling indeholder bl.a. regler om hvilken retsvirkning en ansøgning (designering) om international registrering via Madrid Protokollen skal have inden for EU-området, regler om offentliggørelse af den internationale regi- strering, regler om undersøgelse af den internationale registrering, regler om indsigelser og ugyldiggørelse og regler om konvertering til en ansøgning om registrering i et eller flere EU-lande. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet godkendte forslagene i sin mødeperiode fra den 12.-16. maj 1997. 3. Nærheds- og proportionalitets princippet Kommissionen vurderer, at forslagene vil bidrage til at skabe gunstigere vilkår for sam- handlen mellem EU og de andre lande, som er medlem af Madrid Protokollen. Kommissionen  vurderer  ligeledes,  at  de  to  systemer  er  komplementære  idet  EF- varemærkesystemet indfører et komplet og ensartet regionalt varemærkeregistrerings- system, som dækker hele EU, mens Madrid Protokollen samler ansøgningsproceduren under ét. Herved får erhvervslivet mulighed for at udnytte de fordele, der er knyttet til de to systemer. Kommissionens  forslag  vurderes  at  være  i  overensstemmelse  med  nærheds-  og proportionalitetsprincippet. 4. Gældende dansk ret  Udover reglerne i den omhandlede forordning (forordning (EF) 40/94) og i Madrid Protokollen,  som  blev  vedtaget  i  Madrid  den 27. juni 1989, findes reglerne i lovbe- kendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001 om varemærker. Ydermere findes bekendt- gørelse nr. 376 af 19. juni 1998 om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker, som senest er ændret ved be kendtgørelse nr. 1081 af 17. december 2001 om ændring af bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemær- ker og fællesmærker. 5. Høring De to forslag har været behandlet i 1997 i Det Rådgivende Udvalg for Industriel Ejen- domsret under ledelse af professor M. Koktvedgaard, hvor følgende var repræsenteret: Dansk  Industri,  Dansk  Forening  for  Industriel  Retsbeskyttelse,  De  Danske  Patent- agenters Forening, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening, MEFA og Dansk Forening for Industriens Patentingeniører. Udvalget gav udtryk for en positiv holdning til, at der skabes en forbindelse mellem de to systemer og havde i øvrigt ingen bemærkninger til de enkelte bestemmelser.   Forslagene er efterfølgende blevet ændret på få punkter, der dog ikke medfører nye elementer i forhold til det oprindelige forslag. Juridisk specialudvalg er ligeledes i 1997 blevet hørt. Udvalget havde ingen bemærk- ninger til forslagene. 6 6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser  Forslaget til Rådsafgørelse indebærer ikke ændringer af dansk lovgivning. Forordningsforslaget vil medføre, at der skal ændres nogle enkelte bestemmelser i den gældende bekendtgørelse om ansøgning og registrering af varemærker. Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. 7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslagene forventes at få positive effekter for erhvervslivet i form af admi- nistrative lettelser i forbindelse med international registrering af varemærker. 8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.