Grundnotat vedr. utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri
PDF udgave (166 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
22. september 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets grundnotat om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger vedrø-
rende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning
(EF) nr. 88/98, KOM(2003) 451 endelig.
2
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende utilsigtede
fangster af hvaler ved fiskeri og om æ ndring af forordning (EF) nr. 88/98
KOM(2003) 451 endelig
Resumé
Med henblik på at nedbringe utilsigtede fangster af hvaler (marsvin), har Kom-
missionen fremsat forslag om følgende foranstaltninger: 1) Restriktioner vedrø-
rende anvendelsen af drivgarn i Østersø en (en udfasning af drivgarn, der indle-
des ved begrænsning af længden til højst 2,5 km og afsluttes med et forbud den
1. januar 2007), 2) obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer (pingere) i fi-
skerier, hvor bifangster forekommer, 3) koordineret observatørordning med
henblik på overvågning af bifangsterne i bestemte fiskerier og 4) medlemslande-
ne afrapporterer årligt til Kommissionen om overvågningen, og på baggrund
heraf vurderes foranstaltningerne efter 3 år med henblik på eventuel revision.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2003) 451 endelig af 24. juli 2003 fremsendt for-
slag til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af
hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98.
Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juli 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget
er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at opfylde kravene i artikel 11 og 12 i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) med henblik på at forbedre hvalers bevaringsstatus. Endvidere
er formålet med forslaget i henhold til artikel 2 i Rådets forordning 2371/2002 af
20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FCP/ 8. kontor
J.nr. 2002-531-0005
Den 18. september 2003
FVM nr. 101
C:\ValueSoft\In\20021_26254.DOC.
3
som led i den fælles fiskeripolitik (grundf orordningen), at fremme målene i den
fælles fiskerpolitik ved at sikre en bære dygtig udnyttelse af de levende akvatiske
ressourcer og begrænse fiskeriets indvi rkning på de marine økosystemer mest
muligt.
Grundlaget for Kommissionens forslag er rådgivning fra Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomiske Komité for Fisk eri (STECF) og Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES). Rapporterne fra STECF og ICES viser, at de fleste
fiskeredskaber bifanger marsvin, men at bifangster især forekommer i hildings-
garn (nedgarn) og flydetrawl (der anvendes i pelagisk fiskeri).
Ifølge Kommissionen har overvågningen i medlemslandene hidtil ikke været
tilstrækkeligt koordineret, hvorfor oplysningerne om den geografiske og tids-
mæssige fordeling af bifangsterne er mangelfulde.
Anvendelse af pingere i garn er ifølge Kommissionen det første skridt for på
kort sigt at afhjælpe bifangstproblem et. Kommissionen nævner, at der er behov
for at udvikle bredere og mere strategiske foranstaltninger, men at det kræver et
effektivt tilsyn med fiskeriet og en bedre vurdering og overvågning af hvalpopu-
lationerne. Kommissionen mener, at det vil være vanskeligt at opretholde de
foreslåede foranstaltninger på langt sigt, hvis medlemsstaterne ikke sikrer en
fuldstændig overvågning af hvalernes bevaringsstatus som foreskrevet i habitat-
direktivet. En langsigtet strategi kan først udformes, når disse oplysninger fore-
ligger.
Marsvin findes udbredt i hele Nordatlanten, herunder Skagerrak, Kattegat og
Bælterne og tætheden varierer mellem områder og efter årstider. Beregninger
baseret på opgørelser fra 1994 viser, at der er omtrent 170.000 marsvin i den
centrale og sydlige del af Nordsøen. Danske bifangster er på basis af tal fra
1987-2001 beregnet til at være på knap 6.000 dyr. Disse bifangstdata reflekterer
næppe den aktuelle situation på grund af ændringer i fiskerimønstret siden 1998
som følge af bestandssituationen for torsk.
Parterne i Aftalen om Beskyttelse af Småhvaler i Østersøen og Nordsøen
(ASCOBANS) mener nu, at bestanden af marsvin i Østersøen er en selvstændig
bestand. På basis af optællinger i 1995 har man beregnet marsvinebestanden i
den centrale Østersø til at være på 600 dyr. Bifangster forekommer i dag sjæl-
dent, men kan have stor betydning for bevarelse af marsvin i Østersøen.
Den manglende registrering af marsvin i Øs tersøen kan skyldes at bestanden er
meget lille, og observatørindsatsen har været meget begrænset. Det har derfor
ikke kunne afgøres, om bifangstraten, udtrykt som antal marsvin pr. fiskeriind-
sats, er forskellig for områderne Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.
Kommissionen foreslår følgende foranstaltninger:
Pingere
Det fremgår af Kommissionens forslag, at der i perioden 1. august til 31. oktober
skal være pingere i vragfiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (defineret
4
som bundsatte garn på op til 400 meter). Endvidere skal der i de samme områder
være pingere i alle bundsatte garn med en maskestørrelse på 220 mm hele året
(pighvarrefiskeri). Pingere sættes på garnene og udsender lyde, så marsvin
skræmmes væk fra garnene.
Bundsatte garn og drivgarn i visse områder ud for den svenske sydkyst i Øster-
søen skal også have pingere.
Forslaget indeholder endvidere tekniske bestemmelser om kravene til pingere.
Eftersom pingere endnu ikke er færdigudvi klede, vil der være behov for revision
af kravene til pingere. Ændringer til pingerkravene kan fastsættes efter for-
skriftsproceduren i grundforordningens artikel 30, stk. 3.
Drivgarn i Østersøen udfases
Kommissionen foreslår en ændring i reglerne om tekniske bevarings-
foranstaltninger i Østersøen, således at drivgarn i Østersøen udfases
ved først at reducere drivgarnslængden (fra den maksimale samlede
garnlængde i dag på 21 km) til 2,5 km. Fartøjer, der har brugt drivgarn i
2001 til 2003 i Østersøen skal registreres, og medlemslandene skal give
særlig tilladelse til drivgarnsfiskeri frem til 2006. I 2005 og 2006 kan
kun 60% af fartøjerne få tilladelse til drivgarnsfiskeri, og fra 1. januar
2007 vil det ikke længere være tilladt at anvende drivgarn i Østersøen.
Drivgarnene skal have mærkede flydebøjer med radarreflektorer ved
hver garnende, og fartøjet skal konstant observere drivgarn, der fisker.
Der skal føres logbog over længden af garn, der udsættes.
Observatørdækning
Ifølge forslaget skal medlemslandene udarbejde og gennemføre ordninger for
overvågning af bifangster af hvaler med observatører om bord på deres fiskerfar-
tøjer.
Observatørdækningen skal være på 5 % i a lle fiskerier, der er omfattet af pin-
gerkrav og alle fiskerier med flydetrawl i Østersøen, Skagerrak, Kattegat og
Nordsøen samt i alle fiskerier med trawl med høj åbning i Nordsøen. Endvidere
skal der være en observatørdækning på 10 % i drivgarnsfiskeriet i Østersøen.
Hvis det ikke er muligt at have observatører om bord på fiskerfartøjet, skal med-
lemslandene sørge for ledsagefartøjer eller inspektionsfartøjer til overvågningen.
Medlemslandene skal i henhold til forslaget udpege velkvalificeret og erfarent
personale, der kan identificere hvalarter og fiskerimetoder, og som skal have
kendskab til havsejlads, og skal kunne udføre elementære videnskabelige opga-
ver.
Observatørernes hovedopgave er i henhold til forslaget at observere bifangster af
hvaler og indsamle data om fiskeriet. Observatøren skal aflevere rapport til flag-
5
staten om data om fiskeriindsats og bifangster samt resumé af væsentlige for-
hold, der måtte være konstateret.
Afrapportering
Det fremgår af forslaget, at medlemslandene senest den 1. juni hvert år skal sen-
de en sammenfattende årsberetning om gennemførelsen af bestemmelserne om
den obligatoriske anvendelse af pingere, og om de har givet tilladelse til brug af
andre pingere end de foreskrevne, samt om gennemførelsen af observatørord-
ningen.
Årsberetningen skal udarbejdes på grundl ag af observatørernes rapporter samt
relevante data om fiskeriindsatsen, der er indsamlet i henhold til den gældende
forordning om indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendig til
gennemførelse af den fælles fiskeripoliti k. Årsberetningen skal endvidere inde-
holde et skøn over bifangster af hvaler i hvert af de pågældende fiskerier.
Generel vurdering og revision
Senest et år efter at medlemslandene har forelagt deres anden årsberetning og på
baggrund af STECF's vurdering af medlem slandenes beretninger skal Kommis-
sionen i henhold til forslaget udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelse af forordningen. Revisionsklausulen dækker dog ikke æn-
dringer i forordningen om tekniske bevaringsforanstaltninger i Østersøen.
De nationale årsberetninger og en samlet vurdering heraf vil være grundlaget for
en eventuel revision af de foreslåede foranstaltninger.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Pingere
Fiskerne skal dække udgifterne til pingere i vragfiskeriet.
Udgiften til pingere udgør ifølge Kommissionens konsekvensanalyse mellem
2.500 til 10.000 EUR (eller 0,05 EUR pr. km garn pr. fisketime) for et fartøj, der
anvender mellem 5 og 20 km garn. Erfaringerne fra pingere i dansk fiskeri viser,
at en dansk pighvarrefisker må påregne en årlig udgift på 50.000-70.000 kr. til et
fiskeri, der varer i 3-4 måneder om året, idet pingernes levetid er ca. 3 år. Der er
en del pingere, der kan gå tabt på grund af mangler i bl.a. pingernes fastgørelse
til garnene.
Nogle af de indledende udgifter til indkøb af pingere forventes at kunne finan-
sieres ved støtte fra Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF),
der finansierer støtte til tilpasning til mere selektive fangstmetoder.
Bekendtgørelse nr. 526 af 9. juni 2000 om akustiske alarmer på garnredskaber i
Nordsøen skal ophæves, når forordningen træder i kraft. Bekendtgørelsen dæk-
6
ker dansk vragfiskeri i Nordsøen. Danmarks Fiskeriforening har gennem midler
fra Fiskeafgiftsfonden indkøbt pingerne til dette fiskeri.
Drivgarn
Ifølge forslaget skal drivgarnsfiskeriet efter laks i Østersøen udfases, og fiskeriet
omstilles fra drivgarnsfiskeri til fiskeri med andre redskaber, herunder med kro-
ge.
I 2002 deltog 15 danske fartøjer over 10 meter i drivgarnsfiskeriet efter laks i
Østersøen med samlede fangster på 50 t ons, og 26 fartøjer over 10 meter deltog i
fiskeriet efter laks med krogliner med samlede fangster på 203, medens op til 70
små fartøjer (under 10 meter) landede godt 32 tons laks, fordelt med ca. 16 tons
på drivgarnfiskeri og ca. 16 tons på krogfiskeri. Samlet blev landet godt 66 t laks
fra drivgarnsfiskeriet og knap 219 t fra kroglinefiskeriet. Knap 23% af lakselan-
dingerne i 2002 kan således henføres til drivgarnsfiskeri.
I 2001 skønnes landingerne fra drivgarnsfiskeriet at udgøre ca. 31% og landin-
gerne fra krogfiskeriet godt 64%, mens fordelingen i 2000 var 58% fra driv-
garnsfiskeri og 39% fra krogfiskeriet. Fordelingen af landinger på redskabstype
varierer således væsentligt fra år til år og afhænger af mange faktorer, såsom
fangstmuligheder og vejrforhold. Der er tilsyneladende en nedadgående tendens
i fangster, taget med drivgarn. Værdien af fangster, taget med drivgarn i 2002
udgør i første omsætningsled ca. 1,7 mio. kr.
Kravet om reduktion af længden af dr ivgarn til 2,5 km til udgangen af 2006 be-
tyder reelt stop for fiskeri med drivgarn allerede fra forordningens ikrafttrædel-
se.
Udskiftning af samtlige drivgarn i danske fiskerfartøjer til andre redskaber i
Østersøen vil påføre fiskerne udgifter . Medlemsstaterne kan under EU's Finan-
sielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) yde finansiel godtgørelse til
fiskere og fartøjsejere, hvis en rådsbeslutning indebærer tekniske restriktioner
med hensyn til bestemte redskaber eller fangstmetoder.
Observatørordninger
Medlemsstaterne skal sørge for den foreslåede observatørordning (5% og 10%
dækning). Hertil kommer, at medlemslande ne skal sikre ledsagefartøjer til ob-
servatørordningen for fartøjer, der er for små til at have observatører ombord.
Kommissionen oplyser, at udgifterne til observatørordningen kan variere mellem
en til flere mio. EUR, forudsat at udgiften er på 500 EUR pr. observatør pr. dag
på havet.
Generelt indsamles oplysninger om fiskeriet i henhold til Rådsforordning (EF)
nr. 1543/2000 af 29. juni 200 om fastlægge lse af en EF-ramme for indsamling
og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles
fiskeripolitik.
Danmark har i overensstemmelse med artikel 6 i nævnte forordning fastlagt et
nationalt program for programperioden 2002-2006.
7
Programmet har ikke taget højde for Kommissionens forslag om observatørord-
ning for marsvinebifangster.
Kommissionen gør opmærksom på, at kravet om overvågning af fangster af hva-
ler allerede er fastlagt i habitatdirektivet 92/43/EØF, og at observatørordningen
også vil give nye arbejdspladser.
Høring
Forslaget har været sendt til § 5 udvalget med anmodning om eventuelle be-
mærkninger.
Danmarks Fiskeriforening har i sit svar den 10. september 2003 peget på det
hidtidige samarbejde om at inddrage fiskerne i forbindelse med løsning af bi-
fangstproblemerne, idet foreningen forudsæ tter, at der ved valg af løsninger ta-
ges hensyn til de praktiske og økonomiske muligheder, hvilket ikke er tilfældet
ved
Kommissionens
forslag.
Foreningen peger på, at viden om bifangstniveauet er utilstrækkelig til at foreta-
ge
omfattende
indgreb
over
for
garnfiskeriet.
Der foreligger allerede en omfattende registrering af bifangsterne for det danske
og til dels også det engelske garnfiskeri i Nordsøen. Bifangstniveauet har været
højt, men garnfiskerierne er gået voldsomt tilbage og bifangsten er mere end
halveret og må vurderes at være mindre end 1,7 % af bestanden, hvilket er den
øvre grænse for fangst uden effekt på bestandsniveauet ('Bæredygtighedsni-
veauet'). Der er således ikke noget akut behov for yderligere indgreb i Nordsø-
en.
Den viden, der foreligger om bifangstniveauet i de øvrige garnfiskerier i Skager-
rak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen er mangelfuld, men intet tyder på, at bi-
fangstniveauet ikke er bæredygtigt.
Marsvinebestanden i den centrale og østlige Østersø er lille, men foreningen
mener, at fiskeriet ikke kan være eneansvarlig herfor. Indgreb alene over for
garnfiskeriet, herunder drivgarnsfiskeriet vil være virkningsløst, dels fordi bi-
fangsten er uendelig lille, og dels fordi et sådant indgreb ikke ændrer på eventu-
elle dårlige miljømæssige forhold.
Foreningen bifalder, at der skaffes viden ved uvildige observatører. Den foreslå-
ede observatørdækning er efter foreni ngens mening urealistisk, og den går ud
fra, at fiskerne vil blive holdt skadesløse, hvis en sådan observatørordning gen-
nemføres af politiske årsager.
WWF Verdensnaturfonden mener i sit svar den 12. september 2003, at Kommis-
sionens skaber overordnede retningslinier for landene.
WWF har i flere år fremført, at utilsigtet bifangst kan være en direkte trussel
mod bevarelsen af hvaler. Den reviderede danske handlingsplan for reduktion af
utilsigtet bifangst af marsvin (2003) og ASCOBANS Recovery Plan for Baltic
8
Harbour Porpoises (Jastarnia Plan, 2002) er udtryk for minimumsretningslinier
for, hvorledes bifangster bør reduceres.
WWF mener, at der foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger om
marsvin til at nødvendiggøre drastiske skridt og peger på, at bestandsreduktio-
nen i det 20. århundrede primært er begrundet i jagt og bifangster ved fiskeri.
Bifangst i bundsatte garn og flydegarn anses som den vigtigste faktor, der for-
hindrer marsvinebestandens vækst.
WWF anbefaler, at udfase drivgarnsfiskeriet i Østersøen, og at alternative red-
skaber, der ikke bifanger marsvin, tilskyndes. Endvidere anbefaler WWF, at
pingere anvendes i alle områder, hvor bifangst kan finde sted, idet forskning og
overvågning i langtidseffekter af pingere bør prioriteres højt.
WWF mener, at den nuværende viden om bifangst og effekten af pingerbrugen
skal forbedres betydeligt, idet observatører i risikofiskerier er et væsentligt ele-
ment. Pingere bør anvendes som korttidsløsning, idet langtidseffekten af pingere
skal afklares og alternative afværgeforanstaltninger udvikles, samt at der arbej-
des med 'zonering' og beskyttede områder i samarbejde med relevante organisa-
tioner og myndigheder.
WWF mener, at der bør oprettes særskilte finansieringsrammer til begrænsning
af den aktuelle bifangst samt til det nødvendige forskningsarbejde.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.