Grundnotat om markedsføring af genetisk modificeret majs
90ng/g pollen), at sommerfugle-
larver, der lever på andre plantearter i nærheden ikke vil kunne påvirkes (baseret på laboratorieforsøg,
hvor Monark sommerfuglelarver ikke havde signifikant højere dødelighed ved fodring med blade fra
dens foderplante med ³ 4000 Bt11 majs pollen/cm2).
7
Ansøgeren har leveret en protokol, der muliggør identifikation af konstruktionen for Bt11 majs ved
hjælp af et PCR. Protokollen er baseret på to-trins PCR måling (nested PCR). Ved anvendelse af ne-
sted PCR opnås en højere følsomhed, men til gengæld er det laboratorieteknisk mere problematisk, da
risikoen for at kontaminere laboratoriet er noget højere. Metoden er ikke indsættelsesspecifik, men
konstruktionsspecifik. Metoden giver ret store PCR produkter, hvilket begrænser følsomheden, hvis
man vil måle på let forarbejdede produkter. Metoden er ikke særligt anvendelig, hvis man vil måle
kvantitativt. Det vurderes at metoden, der er udviklet i 1998, var rimeligt avanceret på dette tidspunkt,
men at der i dag findes bedre metoder.
Ansøgningen omfatter således en konstruktionsspecifik kvalitativ målemetode, der kan udpege Bt11
majs. Den kan ikke udpege en anden GM majs, hvor der er anvendt det samme plasmid til transfor-
mationen. Imidlertid findes der i litteraturen dokumentation for en eventspecifik identifikation og
kvantificering af Bt11 majs.
3. Høring
I perioden fra den 5. til den 28. august 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en hø-
ring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Hø-
ringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en ind-
holdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de franske myndigheders vurderingsrapport.
Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
· Danmarks Naturfredningsforening
· Dansk Toksikologisk Center
· Dansk Handel og Service
· Den Danske Dyrlægeforening
· Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole
· Fødevareindustrien, Dansk Industri
· Greenpeace
· Hovedstadens Udviklingsråd
· Landbrugsraadet
· Statens Jordbrugs- og Veterinæ rvidenskabelige Forskningsråd
· RISØ
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Dansk Handel og Service og Hovedstadens
Udviklingsråd har ingen bemærk ninger til ansøgningen.
Danmarks Naturfredningsforening er afgjort modstander af at give dyrkningstilladelse til GMO-majsen af
følgende grunde:
–
Konstant tilstedeværelse af Bt-toxin i majsen er den sikre og hurtige vej til resistensdannelse hos
majsborere. Det er der fortsat stor enighed om blandt fagfolk indenfor insektbekæmpelse. Bt-majs
er således den mest tåbelige og kortsigtede konstruktion til insektbekæmpelse.
–
Bt-resistens hos majsborere vil umuliggøre den hidtidige skånsomme og fornuftige anvendelse af
Bt-toxin som sprøjtemiddel efter behov – en anvendelse som også tillades i økologisk drift. Det
anses alene for et landbrugsteknisk og økonomisk problem uden relevans for miljø og sundhed.
En sådan adskillelse af landbrugstekniske og miljømæssige forhold er aldeles ude af trit med virke-
ligheden: Fjernes grundlaget for anvendelse af hidtil anvendte skånsomme og specifikke bekæm-
8
pelsesmidler bliver alternativet nødvendigvis anvendelse af miljømæssigt set ringere midler, og det
forhold skal selvfølgelig med i vurderingerne.
–
Bt-toxinets tilstedeværelse i majsen kan antageligt påvirke (via pollen eller andre dele af planten)
andre arter af Lepidoptera (sommerfugle) end majsborere - arter som er harmløse udfra et majs-
dyrkningssynspunkt. Det berøres tilsyneladende slet ikke i vurderingerne.
–
DN er principielt imod indsplejset pesticidresistens da egenskaben altid vil kunne sprede sig til
vilde slægtninge og skabe problemukrudt i dele af verden. Majsens resistens mod det bredspektre-
de ukrudtsmiddel glufosinat ammonium vil alt andet lige bidrage til en bred og ensidig anvendelse
af dette aktivstof. Det vil bidrage til at forringe biodiversiteten i det dyrkede land.
–
ansøgningen og vurderingen er altså særdeles mangelfuld og opdelingen i landbrugstekniske og
miljømæssige forhold er ikke fagligt begrundet, men tjener alene til at sløre de negative virkninger
på sigt. På den baggrund skal DN stærkt anbefale en afvisning af dyrkningstilladelsen - den er for-
bundet med stor risiko og overordentlig tvivlsom nytte.
Dansk Toksikologisk Center er enig i, at Bt-11 majsen er lige så sikker en fødevare som
dens konventionelle tilsvarende.
Den Danske Dyrlægeforening konstaterer, at
–
at der ifølge dossierets afsnit C., pkt. 32, kun er udført afprøvning af den genmodificerede majs i 4
sydeuropæiske lande, men ikke i nord, central- eller østeuropæiske lande med de klimatiske o.a.
forhold, der er i disse områder;
–
at der ifølge den franske evalueringsrapport (5.1) sker en vis spredning af pollen uden for selve
majsmarken, hvorfor foreningen mener der bør forlanges en sikkerhedsafstand på mindst 50 m til
andre majsmarker;
–
at evalueringsrapporten i pkt. 5.4 skriver, at man kan undgå resistens hos insekter ved at foreskri-
ve en særlig metode for brug;
–
at evalueringsrapporten i pkt. 5.5 forlanger udarbejdelse af en overvågningsplan.
Det er foreningens opfattelse, at ovennævnte 4 punkter bør stilles som krav for markedsføring af den
genmodificerede majs i nord- og central- samt Østeuropa, mens pkt. 2-4 bør stilles som krav for mar-
kedsføring i Sydeuropa.
FødevareIndustrien, Dansk Industri er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en
positiv udvikling for miljø, sundhed og produktkvalitet under forudsætning af, at der foreligger uaf-
hængige undersøgelser, der dokumenterer, at GMO'en ikke indebærer risici for miljø, dyr og menne-
sker.
Baseret på det foreliggende høringsmateriale er det organisationens vurdering, at der er tilvejebragt
tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme an søgningen og godkende majslinien til markedsfø-
ring i EU. Organisationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.
Greenpeace henstiller til, at Danmark på baggrund af både generelle og specifikke bemærkninger afviser
Syngentas ansøgning om godkendelse af denne GMO til dyrkning. Greenpeace er generelt imod ud-
sættelse af GMO i naturen, men specifikt for Bt11 bør markedsføringstilladelse nægtes af følgende
grunde:
–
Der er stigende videnskabelig bevis for, at dyrkning af Bt afgrøder har skadelige effekter i miljøet,
herunder på insekter, som ikke er mål-organismer. Bt11 udskiller Bt toksin, som ophobes i jorden,
fra planternes rødder.
9
–
Data om sammensætningen er af dårlig kvalitet – der påvises signifikante forskelle. Analyser fra
fodermajs er indleveret i forhold til bedømmelsen af sukkermajs. Fødevaresikkerheden er ukendt
og vigtig eftersom majsen kan spises af mennesker uden yderligere forarbejdning.
–
Data om allergenicitet og toksikologi er begrænsede. Der er ingen vurdering af det syntetiske
DNA i konstruktet.
–
Sameksistens med ikke-GM majs er meget svært og der er ikke medsendt planer for bekæmpelse
af spildfrø og for monitering af kontamination.
–
Majsoverliggere (spildfrø) er almindeligt forekommende og altså ikke så sjældent, som der
både i SNIFens pkt 11b og i den franske evalueringsrapport pkt. 5.1 gives udtryk for.
–
Bekæmpelse af overliggere - Det hævdes endvidere, at majsoverliggere er lette at fjerne (SNIF pkt.
10b og evaluerings-rapportens pkt. 5.2). Erfaringen fra Prodigene skandalen i november 2002,
hvor overliggere af vaccineproducerende GMO-majs fra en forsøgsmark forurenede efterfølgende
soja-afgrøder, dokumenterer modsat, at overliggere er et reelt problem. Det bør nødvendigvis, in-
den ansøgningen kan behandles, afklares, hvordan overliggere i marker skal bekæmpes. Også i
markkanter og hegn vil overliggerne skulle bekæmpes, men her bør anvendelsen af herbicider ikke
indgå.
Der anføres endvidere en række generelle i ndsigelser mod ansøgningen, som f.eks. mang-
lende regler for erstatningsansvar, manglende regler om sameksistens, manglende regler
om sporbarhed og mærkning, ma nglende regler til at sikre ren såsæd og at miljømæssige
konsekvenser af dyrkning bør tages i betragtning.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug kan anbefale, at ansøgningen imødekommes, under
forudsætning af, at de dans ke myndigheder kan tilslutte sig konklusionen i den franske
evalueringsrapport, der siger, at den genmodificerede majs ikke indebærer større risiko for
menneskers sundhed og miljøet end alle andre majssorter.
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelig e Forskningsråd finder ingen tekniske eller
videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.
RISØ tilslutter sig de franske myndigheders evaluering, men mener i øvrigt, at for at hin-
dre udvikling af resistente insekter, bør dyrkning af den Bt-resistente majs kun tillades,
hvis der i forbindelse med store marker samtidig etableres refugier med ikke-resistente
typer af majs. Dyrkning bør heller ikke finde sted, før nationale regler om sameksistens
med ikke-GM jordbrug er på plads, da det ellers kan betyde, at dyrkningspraksis på ikke-
GM jordbrug må ændres.
I perioden fra den 5. til den 28. august 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen endvi-
dere en offentlig høring, idet der i landsdække nde aviser blev gjort opmærksom på, at man
kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det
fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring.
Sagen har endvidere været forela gt Miljøspecialudvalget. Greenpeace har anført at man
mangler oplysning om en række forhold herunder placering af den indsatte sekvens i ge-
nomet, data vedrørende RFLP undersøgelsen samt oplysninger om sekvenseringen om-
kring den indsatte sekvens. Greenpeace mener endvidere at frøsække med med BT 11 bør
10
markeres med 'frø af insektgiftproducerende og herbicidtolerant majs'. Endeligt anfører
Greenpeace, at den væsentligste økonomiske admi nistrative konsekvens bør omtales, og at
denne er at dyrkning af GMO majs io Sydeuropa vil medføre, at Danmark skal teste stort
set alt importeret majs såsæd.
Dansk Vand- og Spildevandsforening tilkendegiver at man principielt er betænkelig ved,
at der skabes en afgrøde med henblik på anvendelse af sprøjtemidler. Dette skal ifølge for-
eningen kædes samme med det perspektiv, at fund af glyphosat i dansk grundvand netop
har forårsaget, et forbud mod anvendelse af pesticider med glyphosat om efteråret på ler-
jorde.
SID stiller spørgsmål om hvor stor rest af glyphosat ammonium der kan findes i majsen,
om glyphosat ammonium er godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse på majs, om hvilke
uddannelseskrav der er til personer der skal høste majsen, om hvilke spredningsricisi der er
i forbindelse med transport af frø og høstede afgrøder og endeligt hvad de økonomiske
konsekvenser er i forbindelse med en eventuel forurening af andre afgrøder.
larver, der lever på andre plantearter i nærheden ikke vil kunne påvirkes (baseret på laboratorieforsøg,
hvor Monark sommerfuglelarver ikke havde signifikant højere dødelighed ved fodring med blade fra
dens foderplante med ³ 4000 Bt11 majs pollen/cm2).
7
Ansøgeren har leveret en protokol, der muliggør identifikation af konstruktionen for Bt11 majs ved
hjælp af et PCR. Protokollen er baseret på to-trins PCR måling (nested PCR). Ved anvendelse af ne-
sted PCR opnås en højere følsomhed, men til gengæld er det laboratorieteknisk mere problematisk, da
risikoen for at kontaminere laboratoriet er noget højere. Metoden er ikke indsættelsesspecifik, men
konstruktionsspecifik. Metoden giver ret store PCR produkter, hvilket begrænser følsomheden, hvis
man vil måle på let forarbejdede produkter. Metoden er ikke særligt anvendelig, hvis man vil måle
kvantitativt. Det vurderes at metoden, der er udviklet i 1998, var rimeligt avanceret på dette tidspunkt,
men at der i dag findes bedre metoder.
Ansøgningen omfatter således en konstruktionsspecifik kvalitativ målemetode, der kan udpege Bt11
majs. Den kan ikke udpege en anden GM majs, hvor der er anvendt det samme plasmid til transfor-
mationen. Imidlertid findes der i litteraturen dokumentation for en eventspecifik identifikation og
kvantificering af Bt11 majs.
3. Høring
I perioden fra den 5. til den 28. august 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en hø-
ring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Hø-
ringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en ind-
holdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de franske myndigheders vurderingsrapport.
Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
· Danmarks Naturfredningsforening
· Dansk Toksikologisk Center
· Dansk Handel og Service
· Den Danske Dyrlægeforening
· Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole
· Fødevareindustrien, Dansk Industri
· Greenpeace
· Hovedstadens Udviklingsråd
· Landbrugsraadet
· Statens Jordbrugs- og Veterinæ rvidenskabelige Forskningsråd
· RISØ
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Dansk Handel og Service og Hovedstadens
Udviklingsråd har ingen bemærk ninger til ansøgningen.
Danmarks Naturfredningsforening er afgjort modstander af at give dyrkningstilladelse til GMO-majsen af
følgende grunde:
–
Konstant tilstedeværelse af Bt-toxin i majsen er den sikre og hurtige vej til resistensdannelse hos
majsborere. Det er der fortsat stor enighed om blandt fagfolk indenfor insektbekæmpelse. Bt-majs
er således den mest tåbelige og kortsigtede konstruktion til insektbekæmpelse.
–
Bt-resistens hos majsborere vil umuliggøre den hidtidige skånsomme og fornuftige anvendelse af
Bt-toxin som sprøjtemiddel efter behov – en anvendelse som også tillades i økologisk drift. Det
anses alene for et landbrugsteknisk og økonomisk problem uden relevans for miljø og sundhed.
En sådan adskillelse af landbrugstekniske og miljømæssige forhold er aldeles ude af trit med virke-
ligheden: Fjernes grundlaget for anvendelse af hidtil anvendte skånsomme og specifikke bekæm-
8
pelsesmidler bliver alternativet nødvendigvis anvendelse af miljømæssigt set ringere midler, og det
forhold skal selvfølgelig med i vurderingerne.
–
Bt-toxinets tilstedeværelse i majsen kan antageligt påvirke (via pollen eller andre dele af planten)
andre arter af Lepidoptera (sommerfugle) end majsborere - arter som er harmløse udfra et majs-
dyrkningssynspunkt. Det berøres tilsyneladende slet ikke i vurderingerne.
–
DN er principielt imod indsplejset pesticidresistens da egenskaben altid vil kunne sprede sig til
vilde slægtninge og skabe problemukrudt i dele af verden. Majsens resistens mod det bredspektre-
de ukrudtsmiddel glufosinat ammonium vil alt andet lige bidrage til en bred og ensidig anvendelse
af dette aktivstof. Det vil bidrage til at forringe biodiversiteten i det dyrkede land.
–
ansøgningen og vurderingen er altså særdeles mangelfuld og opdelingen i landbrugstekniske og
miljømæssige forhold er ikke fagligt begrundet, men tjener alene til at sløre de negative virkninger
på sigt. På den baggrund skal DN stærkt anbefale en afvisning af dyrkningstilladelsen - den er for-
bundet med stor risiko og overordentlig tvivlsom nytte.
Dansk Toksikologisk Center er enig i, at Bt-11 majsen er lige så sikker en fødevare som
dens konventionelle tilsvarende.
Den Danske Dyrlægeforening konstaterer, at
–
at der ifølge dossierets afsnit C., pkt. 32, kun er udført afprøvning af den genmodificerede majs i 4
sydeuropæiske lande, men ikke i nord, central- eller østeuropæiske lande med de klimatiske o.a.
forhold, der er i disse områder;
–
at der ifølge den franske evalueringsrapport (5.1) sker en vis spredning af pollen uden for selve
majsmarken, hvorfor foreningen mener der bør forlanges en sikkerhedsafstand på mindst 50 m til
andre majsmarker;
–
at evalueringsrapporten i pkt. 5.4 skriver, at man kan undgå resistens hos insekter ved at foreskri-
ve en særlig metode for brug;
–
at evalueringsrapporten i pkt. 5.5 forlanger udarbejdelse af en overvågningsplan.
Det er foreningens opfattelse, at ovennævnte 4 punkter bør stilles som krav for markedsføring af den
genmodificerede majs i nord- og central- samt Østeuropa, mens pkt. 2-4 bør stilles som krav for mar-
kedsføring i Sydeuropa.
FødevareIndustrien, Dansk Industri er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en
positiv udvikling for miljø, sundhed og produktkvalitet under forudsætning af, at der foreligger uaf-
hængige undersøgelser, der dokumenterer, at GMO'en ikke indebærer risici for miljø, dyr og menne-
sker.
Baseret på det foreliggende høringsmateriale er det organisationens vurdering, at der er tilvejebragt
tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme an søgningen og godkende majslinien til markedsfø-
ring i EU. Organisationen anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes.
Greenpeace henstiller til, at Danmark på baggrund af både generelle og specifikke bemærkninger afviser
Syngentas ansøgning om godkendelse af denne GMO til dyrkning. Greenpeace er generelt imod ud-
sættelse af GMO i naturen, men specifikt for Bt11 bør markedsføringstilladelse nægtes af følgende
grunde:
–
Der er stigende videnskabelig bevis for, at dyrkning af Bt afgrøder har skadelige effekter i miljøet,
herunder på insekter, som ikke er mål-organismer. Bt11 udskiller Bt toksin, som ophobes i jorden,
fra planternes rødder.
9
–
Data om sammensætningen er af dårlig kvalitet – der påvises signifikante forskelle. Analyser fra
fodermajs er indleveret i forhold til bedømmelsen af sukkermajs. Fødevaresikkerheden er ukendt
og vigtig eftersom majsen kan spises af mennesker uden yderligere forarbejdning.
–
Data om allergenicitet og toksikologi er begrænsede. Der er ingen vurdering af det syntetiske
DNA i konstruktet.
–
Sameksistens med ikke-GM majs er meget svært og der er ikke medsendt planer for bekæmpelse
af spildfrø og for monitering af kontamination.
–
Majsoverliggere (spildfrø) er almindeligt forekommende og altså ikke så sjældent, som der
både i SNIFens pkt 11b og i den franske evalueringsrapport pkt. 5.1 gives udtryk for.
–
Bekæmpelse af overliggere - Det hævdes endvidere, at majsoverliggere er lette at fjerne (SNIF pkt.
10b og evaluerings-rapportens pkt. 5.2). Erfaringen fra Prodigene skandalen i november 2002,
hvor overliggere af vaccineproducerende GMO-majs fra en forsøgsmark forurenede efterfølgende
soja-afgrøder, dokumenterer modsat, at overliggere er et reelt problem. Det bør nødvendigvis, in-
den ansøgningen kan behandles, afklares, hvordan overliggere i marker skal bekæmpes. Også i
markkanter og hegn vil overliggerne skulle bekæmpes, men her bør anvendelsen af herbicider ikke
indgå.
Der anføres endvidere en række generelle i ndsigelser mod ansøgningen, som f.eks. mang-
lende regler for erstatningsansvar, manglende regler om sameksistens, manglende regler
om sporbarhed og mærkning, ma nglende regler til at sikre ren såsæd og at miljømæssige
konsekvenser af dyrkning bør tages i betragtning.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug kan anbefale, at ansøgningen imødekommes, under
forudsætning af, at de dans ke myndigheder kan tilslutte sig konklusionen i den franske
evalueringsrapport, der siger, at den genmodificerede majs ikke indebærer større risiko for
menneskers sundhed og miljøet end alle andre majssorter.
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelig e Forskningsråd finder ingen tekniske eller
videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.
RISØ tilslutter sig de franske myndigheders evaluering, men mener i øvrigt, at for at hin-
dre udvikling af resistente insekter, bør dyrkning af den Bt-resistente majs kun tillades,
hvis der i forbindelse med store marker samtidig etableres refugier med ikke-resistente
typer af majs. Dyrkning bør heller ikke finde sted, før nationale regler om sameksistens
med ikke-GM jordbrug er på plads, da det ellers kan betyde, at dyrkningspraksis på ikke-
GM jordbrug må ændres.
I perioden fra den 5. til den 28. august 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen endvi-
dere en offentlig høring, idet der i landsdække nde aviser blev gjort opmærksom på, at man
kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det
fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring.
Sagen har endvidere været forela gt Miljøspecialudvalget. Greenpeace har anført at man
mangler oplysning om en række forhold herunder placering af den indsatte sekvens i ge-
nomet, data vedrørende RFLP undersøgelsen samt oplysninger om sekvenseringen om-
kring den indsatte sekvens. Greenpeace mener endvidere at frøsække med med BT 11 bør
10
markeres med 'frø af insektgiftproducerende og herbicidtolerant majs'. Endeligt anfører
Greenpeace, at den væsentligste økonomiske admi nistrative konsekvens bør omtales, og at
denne er at dyrkning af GMO majs io Sydeuropa vil medføre, at Danmark skal teste stort
set alt importeret majs såsæd.
Dansk Vand- og Spildevandsforening tilkendegiver at man principielt er betænkelig ved,
at der skabes en afgrøde med henblik på anvendelse af sprøjtemidler. Dette skal ifølge for-
eningen kædes samme med det perspektiv, at fund af glyphosat i dansk grundvand netop
har forårsaget, et forbud mod anvendelse af pesticider med glyphosat om efteråret på ler-
jorde.
SID stiller spørgsmål om hvor stor rest af glyphosat ammonium der kan findes i majsen,
om glyphosat ammonium er godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse på majs, om hvilke
uddannelseskrav der er til personer der skal høste majsen, om hvilke spredningsricisi der er
i forbindelse med transport af frø og høstede afgrøder og endeligt hvad de økonomiske
konsekvenser er i forbindelse med en eventuel forurening af andre afgrøder.