Rådsmøde landbrug og fiskeri 29/9 03 (fødevare-delen) samlenotat
PDF udgave (231 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
19. september 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 26. september 2003 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. september 2003 –
vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget
på dagsordenen.
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
18. september 2003
FVM nr. 100
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 29. september 2003
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vid
visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i
EF, og om ændring af foro
(EØF) nr.
2847/93 (Vestlige farvande)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Politisk
enighed/Vedtagelse
Side 3
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 1
om tekniske foranstaltninger til bevarelse
af fiskeressourcerne i Middelhave
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation
Side 5
Kommissionens henstilling af 23. juli 2003 om retningslinier for
udvikling
tionale strategier og praksis til sikring af sameksistens mellem
genetisk mo
rede, konventionelle og økologiske afgrøder
K (2003) 2624
endelig
Drøftelse
Side 6
Meddelelse fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
om den
landbrugspolitik indenfor sektorerne tobak, olivenolie,
bomuld og sukker
KOM dok. foreligger ikke
Præsentation
Side 11
Anmodning fra Spanien om tilladelse til at yde statsstøtte til nøddesekto
2003.
KOM dok. foreligger ikke
3
6.
7.
8.
9.
Vedtagelse
Side 13
Reformen af den fælles landbrugspolitik: Vedtagelse af de juridiske tekster:
a) horisontale forordning
b) landdistrikter
c) korn
d) ris
e) tørret foder
f) mælk
KOM dok. (2003) 23 endelig
Vedtagelse
(formentlig a-pkt.)
Side 15
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om landbrugsregns
Fællesskabet
KOM dok. (2003) 50 endelig
Vedtagelse (a-pkt.)
Side 30
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om ændring af Rådets d
96/16/EF om statistiske undersøgelser
af mælk og mejeriprodukter
KOM dok. (2003)158 endelig
Vedtagelse
(a-pkt.)
Side 31
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse om fortsat anvend
arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistikken i pe
2004-2007 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgøre
1445/2000/EF
KOM dok. (2003) 218 endelig
Vedtagelse (a-pkt.)
Side 33
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
DEN 29.
SEPTEMBER 2003
1. Forslag til Rådets forordning
om forvaltning af fiskeriindsatsen,
for så vidt
angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF,
og om ændring af
forordning (E ØF) nr. 2847/93 (Vestlige farvan-
de)
KOM dok.
(2002) 739 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 11. juli 2003.
Ændrin gerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen
fremlagde på Rådsmødet den 16.-20. december
2002 ovennævnte
forslag. Forslaget er formelt oversendt til Rådet den
19. december 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan
vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter høring af
Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
29.
september 2003 med henblik på opnåelse af politisk enighed.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Forslaget vedrører
gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Baggrunden for forslaget er, at overgangsordningerne i forbindelse med Spaniens
og Portugals tiltrædelse udløb den 31.
december 2002, og at Rådets juridiske
tjeneste har vurderet, at reguleringen af
fiskeriindsatsen i de vestlige farvande
(ICES-områder Vb og VI-X), som er etableret i Rådets forordninger nr. 685/95 og
2027/95, bortfalder i det omfang den er afledt af Tiltrædelsesakten for
Spanien og
Portugal og indebærer en forskelsbehandling af medlemsstaterne.
Forslaget tager sigte på at garantere en stabil fiskeriindsats i de vestlige
farvande på
grundlag af den fiskeriindsats, som
alle medlemslandenes fartøjer har udøvet de
seneste år og under hensyn til den aktuelle kvotesituation.
Forslaget
indebærer, at
5
· medlemsstaterne skal vurdere fiskeriindsatsen for
demersale (bundfisk) fiskerier,
og som noget nyt, også for pelagiske
(stimefisk) fiskerier i perioden 1998-2002 i
de underområder, der er nævnt i
forslagets bilag I og II.
· medlemslandene allokerer
den nødvendige fiskeriindsats i de enkelte
underområder på baggrund af den vurderede fiskeriindsats i referenceperioden
og på baggrund af de disponible fiskerimuligheder i 2003.
-
Kommissionen skal efter samråd med medlemsstaterne
forelægge Rådet et
forslag til forordning om fastsættelse
af den maksimale årlige fiskeriindsats for
hver medlemsstat og hvert
fiskeri.
- der stadig kun skal være begrænset adga ng for
tunfiskerfartøjerne til farvandene i
nogle af EU's fjernområder (Azorerne,
De Kanariske Øer, Madeira)
- overvågnings- og
kontrolforanstaltningerne i afsnit IIa i
forordning (EF) nr.
2847/93 bibeholdes, idet der dog er
taget højde for, at ordningerne for Spaniens
og Portugals tiltrædelse er
udløbet.
Formandskabet har fremlagt et
kompromisforslag (DS 293/03) af 5. september
2003 på baggrund af bilaterale forhandlinger med Kommissionen.
Kompromisforslaget indeholder flere væsentlige ændringer i forhold til Kommissi-
onens oprindelige forslag, hvoraf følgende skal fremhæves:
·
Det er nu muligt at få tildelt yderligere indsats i de tilfælde, hvor et
medlems-
land ikke har tilstrækkelig indsats til rådighed til at udnytte
sine kvoter eller sine
fiskerimuligheder efter ukvoterede
arter, som ligger inden for sikre
biologiske
grænser.
· Pelagiske arter er taget ud af
forslaget
· Der defineres et biologisk særlig følsomt område sydvest
for Irland, som skal
omfattes af særskilt indsatsforvaltning.
· I
et område på op til 100 sømil fra basislinerne ved Azorerne, Madeira og de
Kanariske øer kan de pågældende medlemslande begrænse fiskeriet til lokale far-
tøjer, der er hjemmehørende på disse øer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet ønsker, jf. udtalelse af 4. juni 2003, følgende tekst indsat
som
ny artikel 1: 'Denne forordning anerkender den vitale rolle, som
bevaringsområder
spiller for udviklingen af en bæredygtig fiskeripolitik,
samt den irske kasses
nøgleposition som en af EU's
mest følsomme yngle- og gydepladser.
Følgelig
opretholdes forordning (EF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 685/95 i
en periode på ti år.
Efter udløbet af denne periode gennemfører ICES og
STECF en undersøgelse med
henblik på at fastslå, om politikken om begrænset
adgang har bidraget til at opfylde
målene med genopretningsplanen for torsk,
dvs. genopbygning af de truede
bestande.'
6
Konsekvenser
Forslaget har ikke
statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller
samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Høring
I
§5-udvalget nævnte Danmarks Pelagiske
Producentorganisation og Danmarks
Fiskeriforening, at man
skulle være opmærks om på, at fastsættelsen af et loft over
indsatsen i
pelagiske fiskerier i de vestlige farvande ikke begrænsede adgangen til at
fiske på en ufordelt kvote for blåhvilling, hvis den blev indført autonomt af
EU.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt ikke, at
indsatsregulering var en
hensigtsmæssig forvaltningsform i
de pelagiske fiskerier, hvor det kunne
være
hensigtsmæssigt med større fleksibilitet mellem farvandsområder.
Danmarks
Fiskeriforening
kunne
ikke
generelt
støtte
større
fleksibilitet
mellem
farvandsområder, der i givet fald måtte
vurderes fra sag til sag.
§5-udvalget er blevet hørt om formandskabets
kompromisforslag (DS 293/03 af 5.
september 2003) og har ikke haft
bemærkninger hertil.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 18. juli 2003, jvf.
aktuelt notat af 11. juli 2003.
Det
forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 13. december 2002, jf. aktuelt notat af 5. december 2002. Forslaget har
været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 4.
april 2003 og den 23. maj 2003,
jf.
aktuelt notat af 28. marts 2003
og 15. maj 2003. Forslaget har været
forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. juni
2003, jf. aktuelt notat
af 30. maj 2003.
2.
(Evt.) Forslag
til Rådets forordning om ændring af
forordning
(EF) nr. 1626/94 om tekniske foranstaltninger til bevarelse
af fi-
skeressourcerne i Middelhavet
KOM dok. foreligger ikke
Nyt
notat
Baggrund
7
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere en
ændring af den gældende
forordning om tekniske
foranstaltninger som gælder for fiskeressourcerne
i Mid-
delhavet.
Forslaget forventes fremsat med
hjemmel i art. 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Der er ikke nærmere
redegjort for nærhed s- og
proportionalitetsprincippet, idet
forslaget er et led i
gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik
Formål og indhold
Rådets
forordning (EF) 1626/94 indeholder de tekniske foranstaltninger for fiskeri
i Middelhavet m.h.p. at sikre bevarelsen af
fiskeressourcerne. Foranstaltningerne
omfatter bl.a.
bestemmelser om maskestørrelse, redskab,
mindstemål m.v. Det er
den eneste forordning i
forbindelse med EU's fælles fiskeripolitik, som gælder for
Middelhavet.
Siden forordningen trådt i kraft i 1994 har den været genstand for en
løbende justering m.h.p. at justere de
tekniske regler, som gælder for fiskeriet
i
Middelhavet. Der blev sidst lavet en 5. ændring af forordningen i
2000.
Udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse
foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke
at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konse-
kvenser.
Høring
§5-udvalget er endnu ikke blevet hørt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har
ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Kommissionens henstilling af 23. juli 2003
om retningslinier for
udvikling af nationale strategier og
praksis til sikring af sameksi-
stens mellem genetisk
modificerede, konventionelle og økologi-
ske
afgrøder
K (2003) 2624 endelig
Nyt notat
8
Baggrund
Kommissionen har ved K (2003) 2624 af
23. juli 2003 fremsendt henstilling om
retningslinjer for udvikling af nationale strategier og bedste praksis for
sameksistens
mellem genetisk modificerede afgrøder
og konventionelt og økologisk landbrug.
Henstillingen er udstedt med hjemmel i Traktatens artikel 211.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for
nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om
en henstilling
fra Kommissionen.
Formål og indhold
Retningslinjerne, der
har form af ikke-bindende henstillinger til
medlemsstaterne,
skal hjælpe medlemsstaterne med at udvikle
nationale strategier og fremgangsmå-
der, når det gælder sameksistens.
Retningslinjerne indeholder en liste over generelle
principper og
faktorer, som skal hjælpe medlemsstaterne med at fastlægge
bedste
praksis for sameksistens. Kommissionen giver udtryk for, at
sameksistens primært
er et økonomisk spørgsmål, da selve udsætningen i
miljøet af genetisk modificerede
organismer er udførligt reguleret og der
kun gives tilladelse, når der ikke kan påvises
risici for miljøet eller
sundheden. De udestående spørgsmål i forbindelse med sam-
eksistens vedrører
således ifølge Kommissionen de potentielle økonomiske tab og
virkninger af
blanding af GM- afgrøder og ikke GM-afgrøder og de mest hensigts-
mæssige
forvaltningsforanstaltninger, der kan træffes for at minimere blanding.
Kommissionen giver også udtryk for, at dette er problemstillinger, der bedst
hånd-
teres på medlemsstatsniveau.
Henstillingen behandler bl.a.
følgende emner for sameksistens: dialog, virkemidler,
regler for
erstatningsansvar, forskning og tærskelværdier for GMO i økologi.
Dialog
Kommissionen understreger behovet for, at de nationale strategier udvikles
på en
gennemskuelig måde i samarbejde med de
relevante aktører på området. Bedste
praksis
for sameksistens bør revideres med mellemrum
for at tage hensyn til ny
udvikling,
der følger af de videnskabelige og
tekniske fremskridt. Kommissionen
selv vil to år efter
offentliggørelsen af henstillingen på grundlag af oplysninger fra
medlemsstaterne aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om de
erfaringer,
der er gjort i medlemsstaterne.
Virkemidler
Med hensyn
til virkemidler og foranstaltninger indeholder henstillingen et vejleden-
de
katalog over sådanne foranstaltninger.
Anvendelsesområdet afhænger af den
vegetabilske
produktion på bedriften frem til første salgsled, dvs. fra 'frø til silo'.
9
Regler for erstatningsansvar
Kommissionen henstiller, at den nationale
lovgivning for erstatningsansvar tilpasses
i det omfang den ikke rummer
tilstrækkelige og lige muligheder i de tilfælde, hvor
der opstår økonomiske
tab som følge af blanding. Kommissionen nævner forsik-
ringsordninger som en
mulighed.
Forskning
Kommissionen opfordrer for så vidt angår forskning
i, hvordan sameksistens bedst
kan sikres, dels medlemsstaterne til at fremme
og støtte forskningsaktiviteter, dels
til at underrette Kommissionen om
igangværende og planlagt forskning på området.
Tærskelværdier
For så
vidt angår tærskelværdier for mærkning fremgår følgende af punkt 2.2.3. i
bilaget til henstillingen:
'Nationale strategier og bedste praksis
for sameksistens bør kædes sammen med de
lovfæstede tærskelværdier for
mærkning og de gældende renhedsnormer for GM-
fødevarer, - foder og -frø.
For øjeblikket er der ved Rådets forordning (EF) nr. 1139/98, senest ændret
ved
Kommissionens forordning (EF) nr. 49/2000, fastsat en tærskelværdi for
mærkning
af fødevarer på 1 %. De fremtidige tærskelværdier for både
fødevarer og foder er
fastsat i forordningen om GM-fødevarer og – foder.
Disse tærskelværdier skal både
gælde for konventionelt og
økologisk landbrug. Der findes ingen
lovfæstede tær-
skelværdier for utilsigtet tilstedeværelse
af ikke-GMO'er i GMO'er. For frø af GM-
sorter gælder de
generelle afgrødespecifikke krav vedrørende
renhedsnormer i
frøproduktionen.
I forordningen
om økologisk landbrug er det fastsat,
at der ikke må anvendes
GMO'er i produktionen.
Materiale, herunder frø, der er mærket som indeholdende
GMO'er, kan således
ikke anvendes. Frøpartier, der indeholder GM-frø under tær-
skelværdierne
for frø (som ikke vil kræve mærkning
for denne GMO-
tilstedeværelse) kan dog anvendes. Ifølge
forordningen om økologisk landbrug kan
der fastsættes en
specifik tærskelværdi for uundgåelig tilstedeværelse
af GMO'er,
men en sådan tærskelværdi er ikke blevet
fastsat. Uden en sådan specifik tærskel-
værdi finder de generelle
tærskelværdier anvendelse.'
I Danmark håndhæves en administrativ praksis,
der tager udgangspunkt i et såkaldt
0-tolerance-princip. Det vil
sige, at der som udgangspunkt ikke må
forefindes
GMO i produkter, der afsættes som økologiske.
10
Kommissionen vægter i henstillingen hensynet til
regionale/lokale forhold, når stra-
tegier og bedste praksis for
sameksistens skal udvikles og understreger behovet for
proportionalitet i
foranstaltningerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke
høres.
Gældende dansk ret
Der findes for øjeblikket ikke
nationale eller EU-bestemmelser, der fuldt ud regule-
rer de
problemstillinger, der kan opstå ved dyrkning af genmodificerede afgrøder,
herunder erstatningsansvar ved spredning til konventionelt og økologisk
landbrug.
Konsekvenser
Da der er tale om en henstilling indeholdende
retningslinjer er disse ikke-bindende
for medlemsstaterne. Henstillingen har
derfor ingen umiddelbare lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Høring
Henstillingen har været sendt i høring i
§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende
Fødevareudvalg.
I §2
-udvalget (landbrug)/ Det Rådgivende Fødevareudvalg har FødevareIndustrien
givet udtryk for, at FødevareIndustrien
grundlæggende finder, at Kommissionens
henstilling
udgør et godt grundlag for udarbejdelse af nationale strategier og bedste
praksis vedr. håndtering af sameksistens mellem GMO og ikke-GMO produktion
samt, at der i øvrigt grundlæggende er god overensstemmelse mellem den
udarbej-
dede danske strategi for sameksistens og den her fremsatte
henstilling.
FødevareIndustrien hæfter sig ved, at Kommissionen
bl.a. fremhæver, at nationale
retningslinier bør fokusere på
proportionalitet (2.1.4.), således at landbrugere,
frøproducenter
m.fl. ikke belastes unødigt i deres
produktion/økonomi samt, at
Kommissionen efterfølgende
understreger betydningen af, at foranstaltninger skal
etableres på rette
niveau (2.1.5), og således gøres så specifikke som muligt.
For så vidt angår
regler for erstatningsansvar (2.1.9) er FødevareIndustrien enig i, at
man
som udgangspunkt bør vurdere om de nationale erstatningsregler er tilstrække-
lige til at kunne håndtere sager vedr.
tabsgivende sammenblanding af GMO- og
ikke
GMO-afgrøder.
FødevareIndustrien kan tilslutte sig Kommissionens vejledning
vedr. tærskelværdier
for mærkning (2.2.3), hvori
kommissionen fastslår, at tærskelværdier for
utilsigtet
forekomst af GMO'er for såvel konventionelt og økologisk
jordbrug skal følge den
tærskelværdi, der fastsættes i EU's forordning om
GM-fødevarer og -foder.
11
FødevareIndustrien gør i den
forbindelse opmærksom på, at der er
behov for at
ændre den hidtidige danske administrative
praksis, som har taget udgangspunkt i et
såkaldt 0-tolerance
princip for de økologiske produkter.
Der bør ligeledes tages
højde herfor ved
udarbejdelsen af de kommende danske regler
for sameksistens,
hvor et udkast forventes i høring i efteråret
2003.
FødevareIndustrien finder det væsentligt, at Kommissionen to år
fra henstillingens
offentliggørelse i EU- Tidende og på grundlag af
oplysninger fra medlemsstaterne
aflægger rapport til
EU-Parlamentet om de erfaringer, der er
gjort med sameksi-
stens i de enkelte lande.
FødevareIndustrien finder det afgørende, at Kommissionen som et led i denne rap-
port
redegør
for,
hvorvidt
landenes
forskellige
håndtering
af
sameksistensspørgsmålet, giver anledning
til en konkurrencemæssig skævvridning
for de
enkelte produktionssystemer (GMO-dyrkning, konventionel
og økologisk)
landene i mellem. Det er ligeledes afgørende, at
Kommissionen forpligter sig til at
iværksætte foranstaltninger
til at imød egå sådanne skævvridninger,
såfremt dette
skulle vise sig nødvendigt.
Sagen har
også været drøftet på et møde i
Plantedirektoratets kontroludvalg og i
forlængelse
heraf har Landbrugsraadet afgivet følgende kommentar:
Landbrugsraadet
fremsender i den forbindelse følgende
bemærkninger, som også
gælder for Dansk
Landbrug, Økologisk Landsforening, Mejeriforeningen,
Dansk
Erhvervsgartnerforening og Danske Slagterier.
Overordnet
hilser Landbrugsraadet Kommissionens henstilling
særdeles velkom-
men: Det er meget vigtigt, at Kommissionen
stimulerer en proces, så de andre med-
lemsstater sikrer gennemførelse af en
proces som i Danmark, så alle tre former for
landbrug sikres
udviklingsmuligheder. Landbrugsraadet finder ligeledes, at modellen
med,
at sameksistens sikres gennem national
tilpasning er hensigtsmæssig, da det
giver
mulighed for tilpasning til de forskellige dyrkningssystemer, landbrugsstruktu-
rer og klimatiske forhold, herunder afgrøde- og sortsvalg. Det giver
samtidig mulig-
hed for en smidig og hurtig implementering frem for en
langvarig forhandling om
en fælles forordning, hvilket er vigtigt i lyset
af, at der allerede i visse egne af Fælles-
skabet dyrkes gensplejsede
afgrøder.
Landbrugets organisationer har endvidere med tilfredshed noteret,
at Kommissio-
nen lægger op til sikring af sameksistensen gennem
overholdelse af en række virke-
midler, som er i overensstemmelse med den
danske strategi, samt at eventuelt er-
statningsansvar pålægges ved
manglende overholdelse af virkemidlerne.
12
Landbruget lægger imidlertid
vægt på, at Kommissionen overvåger medlemsstater-
ne og sikrer, at der
udformes nationale strategier for sameksistens og at forskellig
implementering ikke fører til uens konkurrencevilkår samt at der sker en
harmoni-
sering af strategierne.
Landbruget har i høringssvaret til den
danske sameksistensstrategi i brev af 8. maj
2003 anbefalet, at den danske
regering arbejder for, at der fastsættes en tærskelværdi
for acceptabelt
utilsigtet indhold af GMO i økologiske produkter, der fastlægges på
et
realistisk niveau, men er så lav som mulig og lavere end 0,9 pct. Landbruget har
imidlertid noteret sig Plantedirektoratets vurderinger i notat af 5.
september, som
blev omdelt på møde i Kontroludvalget den 10. september,
hvori det anføres, at det
vil blive meget vanskeligt at håndtere
forskellige tærskelværdi er. Såfremt der fast-
lægges en
kontrolstrategi, der fastholder et lavere niveau i økologiske end i konven-
tionelle produkter er det imidlertid helt afgørende, at dette følger fælles
EU-regler
for at sikre økologiens troværdighed, gennemskuelighed samt fair
og ens konkur-
rencevilkår inden for det Indre Marked.
Landbruget holder
fast i, at udgangspunktet er, at der ikke anvendes GMO i den
økologiske
produktion. Certificeringen er en kontrol
af, at dette overholdes, og
forbrugeren skal
kunne have en forventning om, at der er gjort en særlig indsats for
at sikre
dette, og at et eventuelt indhold af GMO derfor er absolut utilsigtet og tek-
nisk uundgåeligt og dermed minimalt. Det er derfor også afgørende, at alle
certifice-
ringsorganer har klare procedurer, som sikrer økologiske
produkter mod utilsigtet
forekomst samt at sameksistensvirkemidlerne
muliggør dette.
På den baggrund kan
landbruget støtte Plantedirektoratets indstilling
om, at der
ikke fastsættes en særlig økologisk
tærskelværdi.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg
13
4.
Meddelelse fra Kommissionen til
Rådet og Europa-Parlamentet
om den fælles landbrugspolitik
indenfor sektorerne tobak, oliven-
olie, bomuld og sukker
KOM dok.
foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
På rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. september 2003
vil Kommissionen
eventuelt præsentere den
forventede meddelelse vedrørende reform af
markeds-
ordningerne for olivenolie, bomuld, tobak og sukker.
Kommissionens meddelelse
er endnu ikke fremsat.
Olivenolie, bomuld og
tobak
Kompromiset fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. juni 2003 om
reform af
den fælles landbrugspolitik var ledsaget
af en erklæring om, at Kommissionen i
2003 skulle fremlægge en meddelelse om
reform af markedsordninger for tobak,
olivenolie og bomuld og følge dette op med konkrete forslag. Kommissionen skulle
i den forbindelse sikre et langsigtet perspektiv på linje med de nuværende
budget-
mæssige rammer og det budgetloft, der blev vedtaget på Det
Europæiske Råds mø-
de i oktober 2002.
Sukker
I henhold til
markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr.
1260/2001) har Kommissionen forpligtet sig til i 2003 at forelægge en rapport om
sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Der redegøres ikke for nærheds- og
proportionalitetsprincippet, idet der endnu ikke
er fremsat en konkret
meddelelse eller forslag.
Formål og indhold
Olivenolie, bomuld og
tobak
Meddelelsen forventes at tage udgangspunkt
i de samme principper, som lå til
grund for juni-reformen, dog under hensyntagen
til særlige sektorspecifikke for-
hold. Det
vil overordnet sige, at reform af de
omhandlede sektorer vil tilsigte at
fremme en
mere markedsorienteret og bæredygtig produktion ved at indføre en helt
eller
delvist afkoblet bedriftsstøtte. I lighed med juni-reformen forventes støtten at
blive knyttet til et krav om overholdelse af regler om miljø,
fødevaresikkerhed etc.
(cross compliance, god landbrugspraksis mv.).
14
Tobak
Med hensyn til tobak forventes en trinvis
afkobling af de nuværende tobakspræmi-
er, kombineret med en udfasning af
Tobaksfonden og fastsættelse inden for anden
søjle af en særlig
'omstruktureringskuvert' til finansiering af strukturelle ændringer
i
områder med tobaksproduktion. De nuværende produktionskvoter forventes bi-
beholdt i en overgangsperiode, indtil støtten er fuldt afkoblet.
Olivenolie
Med hensyn til olivenolie forventes den nuværende
produktionsstøtte at blive ænd-
ret til en indkomststøtte og indgå som
betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordnin-
gen fra
juni-reformen. Privat oplagring forventes
opretholdt som sikkerhedsnet,
mens systemet med
eksportrestitutioner forventes afskaffet. Det forventes, at EU's
medfinansiering af de nationale kontrolkontorer ophører.
Bomuld
Med hensyn til bomuld forventes den hidtidige støtte omdannet til to
støtteformer.
Over halvdelen forventes at indgå som betalingsrettigheder i
enkeltbetalingsordnin-
gen. Mens den resterende del forventes at indgå i en
national konvolut til en særlig
arealbetaling pr. hektar.
Sukker
Kommissionen forventes at fremlægge fire typer optioner for reform, idet mange
varianter indenfor den enkelte type option
kan tænkes. De er: 1/ Status quo,
2/
Faste kvoter, 3/Prisnedsættelse, 4/
Liberalisering. For så vidt angår modellerne
vedrørende prisnedsættelse og liberalisering, forventes der en
overgangsperiode.
Status quo vil indebære en forlængelse af de n
nuværende markedsordning (den nu-
værende ordning udløber den 30. juni
2006). Det nuværende system er baseret på
justerbare kvoter og
prisintervention med et prisniveau, der nærmer sig tre gange
verdensmarkedsprisen. Som konsekvens af EBA ('Everything But Arms')-aftalen
vil EU importere en stigende mængde sukker med toldfri adgang for disse
lande fra
2009. Desuden må der forventes at være en løbende nedjustering af
WTO-kvoten
for subsidieret eksport samt en reduktion af importtolden.
Optioner vedrørende faste kvoter må forventes at indebære en fastsættelse af
kvo-
temængden på et betydeligt lavere niveau end i dag. Faste kvoter vil
nødvendiggøre
ændring af de eksisterende handelsaftaler, heriblandt
EBA-aftalen, hvilket må anta-
ges at være urealistisk.
Den tredje
model ventes at være en gradvis nedsættelse af EU's interne priser . For-
slaget antages også at indebære en
kompensation i et eller andet omfang for den
lavere pris til sukkerroedyrkerne i form af en afkoblet støtte i stil med
den, der ind-
føres med juni-reformen.
15
Den fjerde reform-model indebærer en fuldstændig
liberalisering af produktion og
handel med sukker. Dette betyder, at
EU's nuværende prisstøttesystem samt pro-
duktionskvoterne vil
forsvinde. Ligeledes vil der ikke længere
være hverken told
eller mængdemæssige
restriktioner på importen til EU. Den
interne EU-pris vil
tilpasse sig
verdensmarkedsprisen. Ligesom reform-modellen vedrørende
prisned-
sættelse ventes forslaget at inkludere en kompensation til
sukkerroedyrkerne.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil blive hørt, når og
hvis der bliver fremsat konkrete forslag.
16
Konsekvenser
Det er ikke muligt
p.t. at vurdere konsekvenserne af den
forventede meddelelse.
Det afhænger af det præcise ind hold
af de forventede forslag.
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt,
når meddelelsen bliver fremsat.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg
5.
Anmodning fra Spanien om
tilladelse til at yde statsstøtte til
nøddesektoren for 2003.
KOM dok. foreligger ikke
Nyt notat
Baggrund
Spanien har den 12. september 2003
fremsat anmodning om i medfør af EF-
traktatens artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til, at
national støtte til
nøddesektoren er forenelig med Fællesmarkedet.
EF-traktatens artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, har følgende
ordlyd: 'På begæring af
en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte,
at en af denne stat ydet eller
planlagt støtte, uanset bestemmelserne i
artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte for-
ordninger, skal
betragtes som forenelig med fællesmarkedet,
hvis ganske særlige
omstændigheder berettiger en sådan
beslutning.'
Bestemmelsen indebærer, at kompetencen til at godkende
statsstøtte, der normalt
tilkommer Kommissionen, midlertidigt
er overført til Rådet. Det er derfor
ikke
nogen betingelse for Rådets behandling af sagen, at medlemsstaten
først har notifi-
ceret den planlagte støtte til Kommissionen.
Kommissionen træffer beslutning, såfremt Rådet
ikke har taget stilling inden tre
måneder efter, at begæringen er fremsat, jf. artikel 88, stk. 2, 4. afsnit.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Der er
tale om en anmodning fra en medlemsstat.
Formål og indhold
Spanien har
anmodet om Rådets godkendelse af som en overgangsforanstaltning at
yde
national støtte til arealer med nødder og johannesbrød, der har været omfattet
af den eksisterende ordning vedrørende forbedringsplaner i nøddesektoren.
17
Spanien har nærmere anført, at der som en del af reformen af den
fælles landbrugs-
politik den 26. juni 2003 er opnået politisk enighed om en
ny permanent ordning
for nødder. Med reformen etableres en støtteordning for
nødder på 120,75 €/ha,
som medlemslandene nationalt kan
fordoble. Denne støtte erstatter de
hidtidige
foranstaltninger i sektoren, som har
haft form af støtte til
strukturforbedringer.
Den nye ordning vil træde i kraft den 1.
januar 2004, men de første udbetalinger vil
først ske i 2005.
De
fleste planer i den hidtidige forbedringsordning i nøddesektoren udløb i 2002,
men en del af planerne har rakt videre. Støtten til forbedringsordningen
blev udbe-
talt i slutningen af 2002. Producenterne har således ikke
modtaget støtte til forbed-
ringsplanerne i 2003.
Spanien
anfører, at den nationale støtte skal ydes i 2003 som en overgangsforan-
staltning mellem forbedringsordningen og den nye ordning for nødder, således
at
støtten ikke afbrydes i perioden mellem
den 'gamle' og den 'nye' ordning. Så-
fremt der ikke kan ydes støtte i denne
overgangsperiode vil det betyde, at der er
producenter, der må opgive produktionen. Det vil endvidere medføre kvalitetstab
i
nøddesektoren, ligesom det vil have en negativ indvirkning på sektorens
struktur.
Endeligt vil det betyde et tilbageslag for de fremskridt, der er
opnået i sektoren.
Støtten vil blive ydet på betingelse af at de
producenter, der modtager støtten, gen-
nemfører forbedringsplanerne, der
bl.a. vedrører tekniske og phytosanitære forbed-
ringer, samt at
landmændene fortsat skal deltage i
producentorganisationer. Kun
arealer, hvis
forbedringsplaner var færdigbearbejdet og godkendt
i 2002, vil blive
omfattet.
Støtten
vil være på maksimalt 241,50 €/ha. Det maksimale areal, hvortil der vil blive
ydet støtte, vil være på 280.000 ha. Den maksimale støtte vil dermed
udgøre 67,6
mio. €, hvilket svarer til godt 500 mio. kr.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive
hørt om anmodningen på mødet i §2-udvalget den
18. september 2003.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
18
Sagen
har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
19
6.
Reformen af den fælles lan dbrugspolitik:
Vedtagelse af de
juridiske tekster:
a) horisontale forordning
b)
landdistrikter
c) korn
d) ris
e) tørret foder
f) mælk
KOM dok. (2003) 23 endelig
Revideret genoptryk af orienterende notat af
17. juli 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 23 af
21. januar 2003 fremsendt forslag til
Rådet om reform af den fælles landbrugspolitik. Forslagene er oversendt til
Rådet
den 22. januar 2003.
Forslagene er fremsat med hjemmel i
TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rå-
det med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
26. juni 2003 blev der opnået politisk enig-
hed om et kompromis om reformen
af den fælles landbrugspolitik. Der udestår nu
en endelig vedtagelse af de
juridiske tekster.
Formål og indhold
Det Europæiske Råd traf med Agenda
2000 i 1999 i Berlin beslutning om den fi-
nansielle ramme samt
om en reform af den fælles
landbrugspolitik for perioden
2000-2006, idet
Kommissionen samtidig blev anmodet om at udarbejde en
midt-
vejsevaluering i 2002. Kommissionen fremsendte ved KOM (2002)
394 af 10. juli
2002 en meddelelse til Rådet
og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af
den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen anførte i forslagene
til reform af den fælles landbrugspolitik, at det
var nødvendigt at gå
videre end blot en midtvejsevaluering af den fælles landbrugs-
politik for
at leve op til målsætningerne om et Bæredygtigt Landbrug og Udvikling
af
Landdistrikterne og pga. den ramme for udgifterne til landbruget, der blev fast-
lagt på Det Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det var i følge Kommissionen
nød-
vendigt med et klart perspektiv for
den fremtidige udvikling af den fælles
land-
brugspolitik.
20
Nøgleelementerne i det endelige
kompromis om reform af den fælles landbrugspo-
litik er i korte træk
følgende:
· en afkoblet bedriftsstøtte uafhængigt af
produktionen; der kan i begrænset om-
fang opretholdes visse koblede
elementer for at undgå, at produktionen opgi-
ves,
· denne
betaling knyttes sammen med overholdelse af standarder for miljø, føde-
varesikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd samt kravet om at holde
alle landbrugsarealer i en god landbrugs- og miljømæssig stand ('cross
compliance'),
· en styrket landdistriktspolitik med
flere EU-midler, nye foranstaltninger til
fremme af miljø, kvalitet og dyrevelfærd og til at hjælpe landbrugerne med at nå
op på EU's produktionsstandarder i 2005,
· en reduktion af de
direkte betalinger (modulation) af direkte støtte over 5.000 €
for at
finansiere den nye landdistriktspolitik,
· en mekanisme
for finansiel disciplin (degressivitet) for
at sikre, at det land-
brugsbudget, der er
fastsat indtil 2013, ikke overskrides,
· ændringer i markedspolitikken
inden for den fælles landbrugspolitik:
· asymmetriske
prisnedskæringer i mejerisektoren: Interventionsprisen
for
smør nedsættes med 25% over fire år, hvilket udgør en yderligere
prisned-
skæring på 10% sammenlignet med Agenda 2000, og for skummetmælks-
pulver bevares der en reduktion på 15% over tre år som vedtaget i Agenda
2000
· halvering af de månedlige forhøjelser i kornsektoren; den
nuværende inter-
ventionspris opretholdes
· reformer for ris, hård
hvede, nødder, stivelseskartofler og tørret foder.
Cross compliance
Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte skal ske på
betingel-
se af, at en række EU-bestemmelser
inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresik-
kerhed
(såvel folkesundhed som dyre- og plantesundhed) overholdes. Det vedrører
alene forhold, hvor landmanden er direkte ansvarlig for overholdelsen af de
pågæl-
dende bestemmelser.
I et bilag til
forordningen fremgår de direktiver og
forordninger, hvori reglerne
findes samt de artikler, hvis
nationale udmøntning kræves overholdt af landmænde-
ne. Det drejer sig om
bestemmelser i 18 direktiver/forordninger, som hører under
flere
ministeriers ressort i Danmark. Reglerne skal indføres gradvist, således at
cross
compliance i forhold til reglerne om miljø og registrering af dyr skal
gælde fra den
1. januar 2005, mens cross compliance i forhold til reglerne
om fødevaresikkerhed
skal gælde fra den 1.
januar 2006, og endeligt skal cross
compliance i forhold til
reglerne om dyrevelfærd
gælde fra den 1. januar 2007.
21
Endvidere vil udbetalingen være
betinget af 'god landbrugsmæssig stand'. Der er
fastlagt en
EU-ramme for 'god landbrugsmæssig stand',
der fastsætter krav for
fastholdelsen af
jordens beskaffenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemssta-
terne, der efter en konkret national vurdering, fastsætter den nærmere
definition af
begrebet 'god landbrugsmæssig stand'. Endelig skal
medlemsstaterne sikre, at ved-
varende græsarealer forbliver vedvarende
græsarealer.
De obligatoriske regler, der skal
overholdes af landmanden som betingelse for at
opnå
støtten, vedrører således bådeden dyrkede og den udyrkede jord.
Hvis
ovennævnte regler om cross compliance ikke overholdes, reduceres eller for-
tabes støtten i forhold til, hvor graverende den manglende overholdelse har
været,
omfanget, varigheden og eventuel gentagelse. Hvis der er tale om
uagtsomme over-
trædelser vil støttereduktionen ikke overskride 10 %.
Støttereduktionen kan øges til
20% i gentagelsestilfælde.
En forsætlig overtrædelse skal som minimum
medføre
30% reduktion af støtten og eventuelt tab af hele støtten i et
eller flere år. Det spa-
rede beløb, som fremkommer ved anvendelse af
reduktion af støtte som følge af
anvendelse af cross
compliance reglerne, skal tilbageføres til
landbrugsbudgettet
(søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 25 % af
beløbet som kompensation
for udgifterne ved opkrævningen.
Modulation og
degressivitet
Modulationen påbegyndes i 2005
med en sats på 3%, hvor midlerne
vil være til
rådighed for landdistriktspolitikken i 2006.
Denne sats øges til 4% i 2006 og til 5%
fra 2007 og frem.
De samlede direkte betalinger, der ydes
i det respektive år til
landmanden, nedsættes
for hvert år med ovennævnte procentsats. Der anvendes en
bundgrænse på 5.000
€, således at støtte herunder ikke omfattes af reduktion.
Hvad angår
fordelingen af de midler, der tilvejebringes ved modulation, skal et pro-
centpoint tilfalde det land, hvor det er tilvejebragt, mens de resterende
procentpoint
fordeles efter objektive kriterier.
Medlemsstaterne modtager dog mindst 80% af
deres modulationsmidler. Modulation finder ikke anvendelse på direkte
betalinger
til producenter i regionerne i den yderste periferi og på De
Ægæiske Øer.
Der indføres fra 2006 (regnskabsåret
2007) en mekanisme for finansiel disciplin,
der skal sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitiks
søjle I (ud-
giftsområde 1a) holdes inden for de årlige lofter, der er
fastsat i de finansielle over-
slag. Der fastsættes en tilpasning af den
direkte støtte (degressivitet), når progno-
serne angiver, at
udgiftsområde 1a med en sikkerhedsmargen på 300 mio. € vil blive
overskredet
i et givet regnskabsår. Rådet fastsætter
tilpasningerne senest den 30.
22
juni i det
kalenderår, hvor de gælder, på grundlag af et forslag fra Kommissionen,
der
forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, hvor tilpasningen gælder.
Afkoblet støtte
Der indføres en samlet afkoblet støtte pr.
bedrift fra 1. januar 2005. Hvis en med-
lemsstat imidlertid har brug for en
overgangsperiode for at gennemføre afkoblingen
på grund af særlige
landbrugsmæssige betingelser, kan den pågældende medlemsstat
gennemføre
afkoblingen fra senest den 1. januar 2007. Denne afkoblede støtte skal
baseres på historiske betalinger i 2000 til 2002. Udbetalingen af den afkoblede
støtte
vil være betinget af overholdelse af cross compliance-betingelserne.
I den vegetabilske sektor, hvor den største del af støtten i dag ydes
til hovedafgrø-
derne (dvs. korn, oliefrø og proteinafgrøder) i form af
hektarstøtte, afkobles støtten
med 100 %, idet
medlemsstaterne dog kan fastholde 25 % i koblet form.
Blandt
elementer i den vegetabilske sektor, der ikke er omfattet af
afkoblingen, er en til-
lægspræmie til durumhvede, tillæg
til prot einafgrøder og ris, støtte til
nødder og
energiafgrøder, specifik støtte til
kartoffelstivelse og specifik støtte til
tørring af
foder.
I den animalske sektor vil der være
mulighed for at yde en del af den nuværende
støtte til oksekød som en
produktionsafhængig støtte for at undgå pludselige æn-
dringer af
økonomien for oksekødsproducenter samt regionale
problemer med
affolkning, ophør af dyrkning af jorden etc.
Medlemsstaterne får en grad af fleksibi-
litet, idet den koblede del af
støtten enten kan anvendes til en 100% opretholdelse
af ammekopræmien og 40%
af slagtepræm ien eller en 75% opretholdelse af han-
dyrpræmien eller
som en 100% opretholdelse af slagtepræmien.
I fåresektoren vil mindst
halvdelen af den direkte støtte blive afkoblet, mens med-
lemsstaterne kan
udbetale den resterende del som koblet støtte. Den supplerende
præmie til
får og geder i ugunstigt stillede områder og bjergområder kan oprethol-
des
som koblet støtte, hvilket tillige gælder tillægsbetaling for tørring (af korn)
og
markfrø. I de ultraperifære områder samt det Ægæiske Øhav kan de direkte
støtte-
ordninger opretholdes.
Medlemsstaten kan vælge at tilbageholde
10 % af det samlede støttebeløb i en nati-
onal konvolut. De
herved skabte midler skal anvendes til
at yde en supplerende
betaling for særlige typer
landbrug, som fremmer beskyttelsen eller forbedringen af
miljøet,
eller som forbedrer kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter.
Betalingsrettigheder
Den afkoblede støtte skal fastsættes først på
bedriftsniveau og dernæst per hektar.
Den eksakte beregning af den afkoblede
støtte i de enkelte markedsordninger pr.
23
producent fremgår af et
bilag til kompromiset. Ved fastlæggelsen af den afkoblede
støtte er der
åbnet op for muligheden for at tage hensyn til særlige – dog afgrænse-
de –
omstændigheder, som har påvirket den enkelte producents produktion i refe-
renceperioden 2000-2002. Dette gælder blandt andet i tilfælde af udbrud af mund-
og klovesyge eller lignende. Medlemsstaterne kan også tildele midler til
landmænd,
som har startet produktionen efter
31. december 2002, på baggrund af
objektive
kriterier. Først og fremmest til dette formål skal der
etableres en national reserve
med midler til udbetaling af afkoblet støtte.
Af den afkoblede støtte i hvert land skal
der allokeres maksimalt 3% til
denne reserve. Reserven kan også anvendes i andre
specifikke tilfælde.
Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er
indgået i den
produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret.
Det vil generelt sige, at der
vil være knyttet en støtte til såvel
produktionsjord i rotation som foderarealer, her-
under vedvarende
græsarealer. Denne støtte pr hektar benævnes en betalingsrettig-
hed,
som vil kunne overføres til andre producenter inden for de enkelte medlems-
stater, eller rettigheden kan arves. Rettigheden kan sælges med eller uden
jord. Hvis
der derimod er tale om leje eller bortforpagtning eller en
lignende overførsel af sel-
ve betalingsrettigheden, skal der følge jord
med.
Medlemsstaterne kan tilføre den nationale reserve midler ved at
lægge afgift ('told-
ning') på salg af rettigheder med eller uden jord.
Kommissionen (forvaltningskomi-
téprocedure) vil definere de nærmere regler
herfor.
For at anvende betalingsrettigheden skal der anmeldes et
støtteberettiget areal. I den
forbindelse kan betalingsrettigheder ikke
aktiveres, hvis der dyrkes frugt og grønt-
sager samt
spisekartofler på det støtteberettigede areal.
Betalingsrettigheder, der
ikke anvendes i 3 år, går tilbage til
den nationale reserve.
Betalingsrettigheder ved obligatorisk braklægning
Der tildeles særlige betalingsrettigheder for braklagte arealer. De beregnes
på grund-
lag af det areal, som landmanden ifølge den obligatoriske
braklægningsordning hav-
de udtaget i gennemsnit i den 3-årige
referenceperiode. Disse arealer indgår ikke i
bestemmelsen af størrelsen af
de generelle betalingsrettigheder. En betalingsrettig-
hed for braklægning
giver ret til betaling under forudsætning af, at den følges af en
hektar
landbrugsjord, der er udtaget fra produktionen. Dog er arealer, der pr. den
31. december 2002 var dækket af permanente afgrøder, skov, vedvarende græs eller
blev brugt til ikke-landbrugsmæssig aktivitet, undtaget.
For at anvende
de særlig betalingsrettigheder for braklagte arealer skal der anmeldes
et
støtteberettiget braklagt areal.
24
For så vidt angår den regionale
gennemførelse af braklægningsordningen, åbnes der
bl.a. mulighed for, at
medlemsstater med mindre end 3 mio. ha. støtteberettiget land
kan betragtes
som én region.
Særlig afkoblet støtte
Producenter, som har
modtaget kvæg- og fårepræmier i
referenceperioden eller
modtager præmie for malkekøer fra 2004
uden at have et areal, eller uden at der har
været krav om at anmelde det
foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til
en særlig
betalingsrettighed, som ikke fordeles på
jorden. Disse rettigheder kan
overdrages med jord på
samme betingelser som de almindelige betalingsrettigheder.
Derudover
er der på visse betingelser mulighed
for at overdrage de særlige beta-
lingsrettigheder uden jord.
Regional gennemførelse af
afkobling
Såfremt medlemslandene måtte ønske det, er der åbnet mulighed for,
at betalings-
rettigheden (støtte/ha) fastsættes på regionalt (eller
nationalt) niveau i stedet for på
bedriftsniveau. Medlemsstaterne fordeler
det nationale loft mellem regionerne efter
objektive kriterier, som muliggør
omfordeling mellem regionerne. Medlemsstaterne
kan tildele forskellige
enhedsværdier for græsarealer og landbrugsarealer som fast-
lagt pr. 31.
december 2002. I tilfælde af regional gennemførelse kan enhedsværdien
for en
rettighed genberegnes. Medlemsstater med under 3 mio. hektar støtteberetti-
gede arealer kan betragtes som en region. For at sikre en afbalanceret
anvendelse af
den regionale gennemførelse kan
medlemsstaterne vælge en tidligere afkobling
af
mælkepræmien delvis eller fuldt ud i enkelt betalingen pr.
bedrift. Dette betyder, at
mælkepræmiebeløbene medtages i beregninge n
af de regionale betalingsrettigheder.