Grundnotat om ret til ophold på medlemsstaters område
PDF udgave (247 KB)
emmerne af
Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
12. september 2003
Til underretning for
Folketingets Europaudvalg vedlægges Integrationsministeriets grund-
notat
vedrørende Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om unionsborgeres og
deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område,
KOM(2001) 257 endelig – 2001/0111 (COD).
2
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,
D ato: 18. august 2003
INDVANDRERE OG INTEGRATION
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.:
2002/4050-127
INM0113
Grundnotat vedrørende
Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om unionsborgeres
og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område
(KOM(2001) 257 endelig – 2001/0111 (COD))
1.
Resumé
Kommissionen har den 2. juli 2001 officielt fremsat forslag til
Rådets direktiv om unionsborgeres og
deres familiemedlemmers
ret til at færdes og opholde sig
frit på medlemsstaternes område. Rådet
modtog
direktivforslaget den 2. juli 2001.
Kommissionens direktivforslag om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig
frit på medlemsstaternes område er fremsat med hjemmel i artikel 12 og artikel
18, stk. 2,
samt afsnit III i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (TEF). Direktivforslaget er
derfor ikke omfattet af det danske
forbehold over for samarbejdet i søjle 1 vedrørende retlige og indre
anliggender.
Direktivforslaget behandles efter
proceduren med fælles beslutningstagen mellem
Rådet og Europa
Parlamentet, jf. TEF artikel 251. Som en
del af retsgrundlaget henvises der til TEF artikel 18, stk. 2,
samt TEF
artikel 251, hvorefter Rådets afgørelser skal træffes med kvalificeret flertal.
Direktivforslaget skal erstatte og supplere en række gældende
EU-retsakter, herunder ni direktiver og
to forordninger om den frie
bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer.
2.
Direktivforslagets indhold
2.1. Formål
Formålet med direktivforslaget
er at fastlægge de betingelser, hvorefter unionsborgere og deres fami-
liemedlemmer kan færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, samt
at fastlægge betingel-
serne for at meddele
unionsborgere og deres familiemedlemmer permanent
opholdstilladelse i en
medlemsstat.
Formålet med
forslaget er endvidere at fastlægge begrænsninger for denne ret som følge af
offentlig
orden, offentlig sikkerhed og offentlig sundhed.
3
2.2. Almindelige bestemmelser
2.2.1.
Anvendelsesområdet
Ifølge direktivforslagets artikel 3, stk. 1, finder
bestemmelserne anvendelse over for:
- enhver unionsborger, der rejser
til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den
medlemsstat, hvor
vedkommende er statsborger, samt
- familiemedlemmer, der
ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne.
Direktivforslaget
finder efter forslagets artikel 2, stk. 2, anvendelse over for følgende
familiemed-
lemmer uanset nationalitet:
- ægtefælle,
-
ugift partner, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller ugifte
par med gifte
par og under overholdelse af betingelserne i denne
lovgivning,
- egne direkte efterkommere, uanset alder, eller
efterkommere af ægtefællen eller den
ugifte partner, og
- egne
slægtninge i opstigende linje, uanset alder, eller slægtninge i opstigende linje
af
ægtefællen eller den ugifte partner.
Herudover skal medlemsstaterne
efter forslagets artikel 3, stk. 2, lette indrejse og ophold for alle andre
familiemedlemmer, hvis disse i hjemlandet forsørges af eller hører til den
unionsborgers husstand, der
er hovedindehaveren af retten til ophold, uden
at det berører disse personers personlige ret til fri be-
vægelighed og
ophold.
2.2.2. Princippet om ikke-diskrimination
Direktivforslaget indeholder i artikel 4 en
bestemmelse om, at medlemsstaterne skal iværksætte be-
stemmelserne i
direktivet uden forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller
social op-
rindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro,
politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et
nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder
eller seksuel orientering. Bestemmelsen
tager i
øvrigt højde for bestemmelsen i artikel 21 i Den Europæiske Unions Charter om
grundlæggen-
de rettigheder.
2.3. Retten til at færdes og tage ophold i
indtil seks måneder
2.3.1. Retten til at udrejse
Enhver
unionsborger har efter direktivforslagets artikel
5, stk. 1, ret til at forlade en
medlemsstats
område for at rejse til en anden medlemsstat, hvis
vedkommende er i besiddelse af et gyldigt identi-
tetskort eller pas.
Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, har samme ret som
den unionsborger,
som de ledsager eller slutter sig til.
Unionsborgere
og deres familiemedlemmer kan efter forslagets artikel 5, stk. 2, ikke pålægges
at være i
besiddelse af udrejsevisum eller en lignende forpligtelse ved
udrejse.
2.3.2. Retten til at indrejse og tage ophold
Medlemsstaterne
giver efter forslagets artikel 6, stk.
1, unionsborgere og deres familiemedlemmer
uanset nationalitet ret til at indrejse på deres område, hvis de er i
besiddelse af et gyldigt identitetskort
eller pas.
Der kan ikke over
for unionsborgere stilles krav om indrejsevisum eller indføres lignende
forpligtelser.
Familiemedlemmer, der ikke er
statsborgere i en medlemsstat, kan efter
forslagets artikel 6, stk. 2,
alene pålægges
pligt til at være i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold i
overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelsen af
listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal
være i besiddelse af
visum ved passage af de ydre græn ser, og listen over de tredjelande, hvis
statsbor-
4
gere er fritaget for dette krav. Besiddelse af en gyldig
opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat kan
sidestilles med visum.
Unionsborgeres ret til at rejse ind på en medlemsstats område omfatter efter
direktivforslagets artikel
6, stk. 5, retten til at tage ophold i en
periode på højst seks måneder, hvis de er i besiddelse af et gyl-
digt
identitetskort eller pas. Den pågældende medlemsstat kan alene pålægge den
pågældende person
at anmelde sin tilstedeværelse på området inden for en
frist på mindst 15 dage.
Misligholdelse af denne forpligtelse kan
gøres til genstand for sanktioner, der er ikke-diskriminerende
og står i et
rimeligt forhold til overtrædelsen.
2.4. Retten til at tage ophold i mere
end seks måneder
2.4.1. Betingelserne for retten til ophold i mere end seks
måneder
Enhver unionsborger har efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1,
ret til at opholde sig på en anden
medlemsstats område i mere end seks
måneder:
- hvis den pågældende person har erhvervsmæssig
beskæftigelse som arbejdstager eller
selvstændig, eller
- hvis
den pågældende person råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine
fami-
liemedlemmer, således at de pågældende ikke bliver en byrde for
værtslandets sociale
system under opholdet, og er omfattet af en
sygeforsikring, der dækker samtlige risici
i værtsmedlemsstaten, eller
- hvis den pågældende person er studerende og følger en
erhvervsuddannelse, eller
- hvis den pågældende person er
familiemedlem til en unionsborger, der opfylder en af
ovennævnte
betingelser. Bestemmelsen gælder efter forslagets artikel 7, stk. 2,
tillige
for familiemedlemmer, der ikke er
statsborgere i en medlemsstat, når
familiemed-
lemmerne ledsager eller slutter sig til unionsborgeren i
værtsmedlemsstaten.
Opholdsretten for unionsborgernes
familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i
en medlemsstat,
afhænger således af unionsborgerens opholdsret.
Det vil sige, at denne ret er knyttet til det familie-
mæssige bånd,
og at familiemedlemmerne skal ledsage den
pågældende unionsborger til værtsmed-
lemsstaten.
2.4.2. Administrative procedurer
2.4.2.1. Administrative procedurer
for unionsborgere
Efter direktivforslagets artikel 8, stk. 1, kan
værtsmedlemsstaten kræve, at unionsborgere, der ophol-
der sig på
medlemsstatens område i mere end seks måneder, lader sig registrere hos de
kompetente
myndigheder.
Fristen for registrering skal efter forslagets
artikel 8, stk. 2, være på mindst seks måneder fra indrejsen.
Opholdsretten
fastslås ved en umiddelbar udstedelse af et bevis for registrering, hvorpå den
pågæl-
dende persons navn og adresse samt dato for registrering anføres.
Misligholdelse af denne forpligtelse kan gøres til genstand for sanktioner,
der er ikke-diskriminerende
og står i et rimeligt forhold til
overtrædelsen.
Med henblik på udstedelse af et bevis for registrering kan
medlemsstaterne efter forslagets artikel 8,
stk. 3, alene
anmode unionsborgere, som har erhvervsmæssig
beskæftigelse som arbejdstager eller
selvstændig,
eller som råder over tilstrækkelige midler
til sig selv og sine familiemedlemmer,
om at
forevise et gyldigt identitetskort eller pas og ved en
erklæring eller på tilsvarende måde godtgøre, at de
opfylder betingelserne.
Med henblik på udstedelse af et bevis for registrering kan medlemsstaterne
efter forslagets artikel 8,
stk. 4, alene anmode unionsborgere, som er
studerende og følger en erhvervsuddannelse, om at fore-
5
vise et gyldigt identitetskort eller pas og et bevis for
at være tilmeldt en godkendt uddannelsesinstituti-
on med henblik på som
hovedaktivitet at følge en erhvervsuddannelse. Desuden skal de pågældende
ved en erklæring eller på tilsvarende måde godtgøre, at de råder over
tilstrækkelige midler til sig selv
og sine familiemedlemmer, således at
opholdet ikke bliver en byrde for værtslandets sociale system
under
opholdet, og er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i
værtsmedlemsstaten.
Det følger af forslagets artikel 8, stk. 5, at
medlemsstaterne ikke må fastsætte et konkret beløb, som de
anser for
tilstrækkelige midler.
Med henblik på udstedelse af
et bevis for registrering til unionsborgeres
familiemedlemmer, der er
statsborgere i en medlemsstat,
kan medlemsstaterne efter forslagets artikel 8, stk. 6, kræve følgende
dokumenter:
- et gyldigt identitetskort eller pas,
- et
dokument, der viser den familiemæssige tilknytning,
-
eventuelt bevis for registrering for den unionsborger, de ledsager eller
slutter sig til,
- i de tilfælde, hvor familiemedlemmet er en ugift
partner, bevis for, at betingelserne i
lovgivningen i
værtsmedlemsstaten er opfyldt for at
sidestille ugifte par med gifte
par, og
- i tilfælde, hvor der er tale om andre familiemedlemmer, et dokument
udstedt af den
kompetente myndighed i hjemlandet, der attesterer, at de
forsørges af unionsborge-
ren, eller at de hørte til dennes husstand i
hjemlandet.
Medlemsstaterne skal efter forslagets
artikel 8, stk. 7, i en række
opregnede tilfælde udstede et
bevis for
registrering til arbejdstagere, der under
nærmere opregnede betingelser ikke længere
arbejder som lønmodtagere eller selvstændige, hvis
den pågældende person er midlertidigt uar-
bejdsdygtig, uforskyldt arbejdsløs, eller hvis den pågældende person
påbegynder en erhvervsud-
dannelse.
2.4.2.2. Administrative
procedurer for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlems-
stat
Medlemsstaterne udsteder efter direktivforslagets artikel 9, stk. 1,
opholdstilladelse til familiemedlem-
mer til unionsborgere, der ikke er
statsborgere i en medlemsstat, når opholdet forventes at blive af
mere end
seks måneders varighed.
Fristen for at ansøge om opholdstilladelse skal
efter forslaget artikel 9, stk. 2, være på mindst seks
måneder fra
indrejsen. Familiemedlemmer, der er visumpligtige, skal imidlertid ansøge om
opholdstil-
ladelse, inden visummet udløber.
Retten til ophold for
familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlems-
stat, fastslås efter forslagets artikel 10, stk. 1, ved udstedelse af et
særligt dokument senest tre må-
neder efter indgivelse af ansøgning.
2.4.2.2.1. Opholdstilladelsens gyldighed for et familiemedlem, der ikke er
statsborger i en medlemsstat
Opholdstilladelsen til et familiemedlem til en
unionsborger, der ikke er statsborger i en medlemsstat,
er efter artikel
11, stk. 1, gyldig i mindst fem år efter udstedelsen.
Afbrydelser i
opholdet af en varighed på ikke over seks på hinanden følgende måneder berører
efter
forslagets artikel 11, stk. 2, ikke opholdstilladelsens gyldighed.
Fravær af længere varighed end 6 må-
neder, hvor der
foreligger særlige grunde som f.eks.
militærtjeneste, alvorlig sygdom, graviditet og
barsel, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering, berører
ligeledes ikke opholdstilladelsens
gyldighed.
2.4.2.2.2.
Bevarelse af opholdsretten for familiemedlemmer
Det følger af
direktivforslagets artikel 12, stk. 1, at den fortsatte opholdsret for
familiemedlemmer, der
er statsborgere i en medlemsstat, ved unionsborgerens
død er betinget af, at de pågældende personer,
6
så længe de ikke har fået permanent opholdsret, selv
opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, for op-
hold, jf. afsnit 2.4.1.
Opholdsretten for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i et
medlemsland, er knyttet til unions-
borgeren.
En unionsborgers død i
værtsmedlemsstaten medfører efter forslagets artikel 12, stk. 2, ikke, at
fami-
liemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, mister deres
opholdsret, men hvis unions-
borgeren udrejser mister dennes
familiemedlemmer deres opholdsret i værtsmedlemsstaten.
Indtil de
pågældende personer selv kan opnå permanent opholdsret, er deres opholdsret
betinget af, at
de har erhvervsmæssig beskæftigelse
som arbejdstager e eller selvstændig, eller
at de råder over til-
strækkelige midler til
sig selv og deres familiemedlemmer, således at de ikke under opholdet bliver en
byrde for værtsmedlemsstatens sociale system. De pågældende skal endvidere
have tegnet en sygefor-
sikring, der dækker samtlige risici i
værtsmedlem sstaten, eller i værtsmedlemsstaten have status som
familiemedlem til en person, der opfylder disse betingelser.
Hvis en
unionsborger udrejser, mister unionsborgerens børn
efter forslagets artikel 12, stk. 3,
ikke
deres opholdsret, hvis de er bosiddende i værtsmedlemsstaten og
er tilmeldt en uddannelsesinstitution
på sekundærniveau eller højere, før
de har afsluttet deres studier. Disses opholdsret kan således be-
grænses
til varigheden af deres studier.
Skilsmisse eller omstødelse af ægteskab
påvirker efter forslagets artikel 13, stk. 1, ikke opholdsretten
for
familiemedlemmer til unionsborgere, der er statsborgere i en medlemsstat. De
pågældende perso-
ner skal dog, indtil de opnår permanent opholdsret, selv
opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, for
ophold, jf. afsnit 2.4.1.
Skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet medfører efter forslagets
artikel 13, stk. 2, i en række opreg-
nede tilfælde ikke, at
familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat,
skal udrejse af værtslandet.
Før de pågældende personer opnår
permanent opholdsret, er deres opholdsret betinget af, at de har
erhvervsmæssig beskæftigelse som arbejdstagere eller se lvstændige, eller
at de råder over tilstrækkelige
midler til sig selv og deres
familiemedlemmer, således at de ikke under opholdet bliver en byrde for
værtsmedlemsstatens sociale system. De pågældende skal
endvidere være omfattet af en sygeforsik-
ring, der dækker samtlige risici i
værtsmedlemsstaten, eller i værtsmed lemsstaten have status som fami-
liemedlem til en person, der opfylder disse betingelser.
2.5. Retten
til permanent ophold
2.5.1. Betingelserne for retten til permanent ophold
Efter direktivforslagets artikel 14, stk. 1,
har unionsborgere, der lovligt har haft bopæl i
værtsmed-
lemsstaten i fire år i træk, ret til permanent ophold på dens
område.
Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, har
efter forslagets artikel 14, stk. 2,
tillige ret til permanent ophold på
dens område, hvis de har boet sammen med unionsborgeren på
værtsmedlemsstatens område i fire år i træk.
En permanent opholdsret
fortabes efter artikel 14, stk. 3, kun ved fravær fra værtsmedlemsstaten i fire
år i træk.
Efter forslagets artikel 15, stk. 1, skal medlemsstaterne
som en undtagelse fra bestemmelsen i artikel
14 give permanent opholdsret
til personer i en række tilfælde, selv om de ikke har haft fast bopæl i
værtsmedlemsstaten i fire år i træk, herunder:
- arbejdstagere
eller selvstændige, der opnår pensionsalderen eller går på førtidspensi-
on,
når de har været erhvervsaktive i værtsmedlemsstaten i mindst de seneste tolv
måneder og har haft bopæl i dér i mindst tre år i træk.
-
arbejdstagere eller selvstændige, der efter at have haft fast bopæl
i den pågældende
medlemsstat i mere end to år, ophører med at være
erhvervsaktive som følge af en
permanent uarbejdsdygtighed.
7
- arbejdstagere eller selvstændige,
der efter tre års uafbrudt erhvervsaktivitet
og fast
bopæl i medlemsstaten, arbejder i en anden medlemsstat
og lever som pendler mel-
lem de to medlemsstater.
Familiemedlemmer til en arbejdstager eller
selvstændig, der har erhvervet en permanent opholdsret
efter artikel
15, stk. 1, har efter forslagets artikel 15, stk. 3, ligeledes uanset
nationalitet en permanent
opholdsret i værtsmedlemsstaten. Der er dog en
række undtagelser hertil i artikel 15, stk. 4, hvorefter
familiemedlemmer kan opnå permanent opholdsret i særlige situationer, hvis den
unionsborger, deres
opholdsret knytter sig til, er afgået ved døden.
2.5.2. Administrative procedurer
Medlemsstaterne udsteder efter
direktivforslagets artikel 17, stk. 1, en permanent opholdstilladelse til
personer med permanent opholdsret inden for en frist på tre måneder efter
indgivelse af ansøgning.
Den permanente opholdstilladelse er tidsubegrænset
og forlænges automatisk hvert tiende år.
Fristen for indgivelse af en
ansøgning om permanent opholdstilladelse skal efter forslagets artikel 17,
stk. 2, være på mindst to år fra erhvervelsen af denne ret. Familiemedlemmer,
der ikke er statsborgere
i en medlemsstat, skal imidlertid indgive en sådan
ansøgning, før deres første opholdstilladelse udlø-
ber.
Afbrydelser af opholdet, der ikke overskrider fire år, påvirker efter
forslagets artikel 17, stk. 3, ikke
den permanente opholdstilladelses
gyldighed.
Opholdets kontinuitet kan efter forslagets artikel 18, stk. 1,
attesteres med ethvert bevismiddel, der
anvendes i bopælsmedlemsstaten.
Kontinuiteten berøres hverken af midlertidigt fravær, der ikke over-
stiger
i alt seks måneder om året, eller længere fravær af væsentlige grunde,
f.ek s. på grund af alvorlig
sygdom, fødsel og barsel og værnepligt.
Efter forslagets artikel 18, stk. 2, afbrydes kontinuiteten af enhver
lovlig truffet afgørelse om udsen-
delse, medmindre gennemførelsen af denne
foranstaltning er gjort betinget eller udsættes.
2.6. Fælles
bestemmelser for opholdsret og permanenet opholdsret
Familiemedlemmer til
en unionsborger, som har opholdsret eller permanent opholdsret i en medlems-
stat, har efter direktivforslagets artikel 20 uanset nationalitet ret til
at udøve erhvervsmæssig beskæfti-
gelse som lønmodtagere eller selvstændige.
Traktatens bestemmelser anvendes efter direktivforslagets artikel 21, stk.
1, uden forskelsbehandling
på unionsborgere, der er bosat i
værtsmedlemsstaten, og på medlemsstatens egne statsborgere. Denne
ret
gælder også for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men
som har op-
holdsret eller permanent opholdsret.
Før de pågældende har
erhvervet permanent opholdsret, er værtsmedlemsstaten efter direktivforsla-
gets artikel 21, stk. 2, ikke forpligtet til at give andre personer end
arbejdstagere eller selvstændige og
deres familiemedlemmer ret til sociale
ydelser eller at yde studiestøtte til personer, der har opholdsret,
og som
opholder sig i den pågældende medlemsstat for at studere.
Artikel 22
fastsætter, at besiddelse af et bevis for registrering, et bevis for
indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse, en opholdstilladelse for
familiemedlemmer eller en permanent opholdstilladelse ikke
under
nogen omstændigheder er en betingelse for
udøvelsen af erhvervsmæssig beskæftigelse, ind-
rømmelse af en ydelse eller en fordel eller en hvilken som helst anden
administrativ foranstaltning.
2.7. Begrænsninger i retten til at
indrejse og tage ophold af hensyn til den of-
fentlige orden,
sikkerhed og sundhed
2.7.1. Begrænsninger i retten til at indrejse og tage
ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed
og sundhed
Direktivforslagets artikel 25 - 31, finder anvendelse på afgørelser om afslag
på indrejse eller om ud-
sendelse af en unionsborger eller et familiemedlem
uanset nationalitet, der træffes af hensyn til den
offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed.
8
Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige
orden eller sikkerhed skal efter forslagets artikel
25, stk. 2, udelukkende
begrundes med de berørte personers personlige adfærd. En tidligere straffe-
dom kan ikke uden videre begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger.
Den personlige adfærd
skal udgøre en umiddelbar og alvorlig trussel, der
påvirker en grundlæggende samfundsinteresse.
Værtsmedlemsstaten skal
efter forslagets artikel 26, stk. 1,
før der træffes afgørelse om udsendelse
med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til
varigheden af den pågæl-
dendes ophold, dennes alder,
sundhedstilstand, familiemæssige og økonomiske
situation, sociale og
kulturelle integration i
værtsmedlemsstaten og bånd til hjemlandet.
Værtsmedlemsstaten kan efter
forslagets artikel 26, stk. 2, ikke træffe afgørelse om udsendelse med
begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed i forhold til en
unionsborger eller dennes familie-
medlemmer, uanset nationalitet, der har
erhvervet en permanent opholdsret på medlemsstatens områ-
de eller i forhold
til et mindreårigt familiemedlem.
2.7.2. Administrative procedurer
Afgørelser om afslag på indrejse eller udsendelse skal efter direktivforslagets
artikel 28, stk. 1, medde-
les de pågældende personer på en måde, der giver
mulighed for at forstå beslutningens indhold og
virkning. Afgørelsen skal
som udgangspunkt efter forslagets artikel 28, stk. 1, meddeles den pågæl-
dende person skriftligt.
2.7.3. Klagemuligheder
Afgørelsen skal
efter forslagets artikel 28, stk. 3, angive, til hvilken domstol der kan
indgives klage og
eventuelt fristen for at forlade landet.
Træffes der
afgørelse om at afslå indrejse eller om udsendelse eller at afslå udstedelse af
bevis for regi-
strering, opholdstilladelse eller permanent
opholdstilladelse med begrundelse i offentlig orden, sikker-
hed eller
sundhed, har den pågældende efter forslagets artikel 29, stk. 1, adgang til
administrativ prø-
velse og domstolsprøvelse af afgørelsen i
værtsmedlemsstaten.
2.8. Afsluttende bestemmelser
2.8.1. Gunstigere
nationale bestemmelser
Efter direktivforslagets artikel 34 berører
bestemmelserne i direktivet ikke de love og administrative
bestemmelser i
medlemsstaterne, der er mere gunstige for de personer, der er omfattet af
direktivet.
2.8.2. Ophævelse af allerede gældende bestemmelser
Efter direktivforslagets artikel 35, stk. 1, udgår artikel 10 og 11 i
forordning nr. 1612/68 om arbejds-
kraftens frie bevægelighed.
Artikel 10 og 11 vedrører arbejdstagerens
familiemedlemmer, herunder
definitionen af, hvilke
familiemedlemmer der er omfattet, samt
familiemedlemmernes ret til at tage
lønnet beskæftigelse. Forordningen vil
i øvrigt være gældende.
Endvidere ophæves efter forslagets artikel 35, stk.
2, følgende ni opholdsdirektiver:
- direktiv 64/221 om samordning af
de særlige foranstaltninger, som gælder for ud-
lændinge med hensyn til
rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den of-
fentlige orden,
sikkerhed og sundhed,
- direktiv 68/360 om afskaffelse af
restriktioner om rejse og ophold inden for Fælles-
skabet for
medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer,
- direktiv
72/194 om udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets direktiv af 25. fe-
bruar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for
udlændin-
ge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet
til den offentlige
orden, sikkerhed og sundhed, til også at omfatte
arbejdstagere, som udnytter retten
til at blive boende på en medlemsstats
område efter at have haft beskæftigelse dér,
- direktiv 73/148
om ophævelse af rejse- og opholdsbegrænsningerne inden for Fæl-
lesskabet
for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling
af tjenesteydelser,
9
- direktiv 75/34 om retten for statsborgere i en
medlemsstat til at blive boende på en
anden medlemsstats område efter dér
at have udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed,
- direktiv
75/35 om udvidelse af anvendelsesområdet for
direktiv 64/221 om sam-
ordning af de særlige
foranstaltninger, der gælder for udlændinge med hensyn til rej-
se og
ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og
sundhed, til også at omfatte de statsborgere i en medlemsstat, som udøver
retten til
at blive boende på en anden
medlemsstats område efter dér at have udøvet
selv-
stændig erhvervsvirksomhed,
- direktiv 90/364 om
opholdsret,
- direktiv 90/365 om opholdsret for lønmodtagere og
selvstændige, der er ophørt med
erhvervsaktivitet, og
- direktiv
93/96 om opholdsret for studerende.
Det fremgår af bemærkningerne til
forslaget, at Kommissionen efter vedtagelsen af direktivforslaget
vil
fremlægge forslag om ophævelse af forordning nr . 1251/70 om arbejdstageres
ret til at blive boen-
de på en medlemsstats område efter at have haft
beskæftigelse dér, idet denne situation tillige er regu-
leret i
direktivforslaget. Forordning nr. 1251/70 blev vedtaget på basis af traktatens
artikel 39, stk. 3,
litra d, hvorefter Kommissionen har enekompetence på
dette område.
2.8.3. Ikrafttræden og gennemførelsesforanstaltninger
Direktivet træder ifølge forslagets artikel 39 i kraft på tyvende
dagen efter offentliggørelsen i De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne fastsætter efter forslagets artikel 33 de sanktioner, der
skal anvendes i tilfælde af
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget til gennemførelse af nærværende direk-
tiv, og træffer enhver
fornøden foranstaltning til at si kre deres iværksættelse. Der er tale om
en
standardbestemmelse.
Kommissionen forelægger efter forslagets
artikel 36 senest den 1. juli 2006 en rapport til Rådet og
Europa-Parlamentet om anvendelsen af direktivet eventuelt ledsaget af forslag
til ændringer.
3.
Det nationale retsgrundlag
3.1. Gældende
lovgivning
Den nationale lovgivning har til formål at implementere de
EF-retlige regler i den danske lovgivning.
Efter udlændingelovens
§ 2, stk. 4, fastsætter
in tegrationsministeren nærmere bestemmelser til gen-
nemførelse
af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser m.v.
Efter lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde § 2,
stk. 3, kan vedkommende minister fastsætte
bestemmelser om ændring af lovgivning, i det omfang det
er nødvendigt som
følge af Danmarks forpligtelser efter EØS-aftalen.
Bestemmelserne i
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 761 af 22. august 1994 om ophold i Dan-
mark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæis ke Fællesskabs
regler eller aftale om Det Euro-
pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som
senest ændret ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse
nr. 684 af 12. juli
1996 (EF/EØS-bekendtgørelsen), er fastsat i medfør af § 2, stk. 4, i
udlændingelo-
ven samt § 2, stk. 3, i lov om Danmarks tiltrædelse af aftale
om Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde.
10
3.1.1. Almindelige bestemmelser
3.1.1.1.
Anvendelsesområdet
Bestemmelserne i EF/EØS-bekendtgørelsen finder efter §
1, stk. 1, anvendelse på udlændinge, der er
statsborgere i en stat, der er
tilsluttet Det Europæiske Fællesskab (EF-statsborgere), eller udlændinge,
der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS-statsborger), for
så vidt de pågældende i henhold til Fællesskabets
regler* eller aftalen om Det Europæiske Økonomi-
ske
Samarbejdsområde her i landet udfører lønnet
beskæftigelse, udøver selvstændig erhvervsvirk-
somhed, udfører eller modtager tjenesteydelser
eller efter endt beskæftigelse eller
selvstændig er-
hvervsvirksomhed har ret til at blive boende her
i landet.
Kredsen af familiemedlemmer, der er omfattet af
EF/EØS-bekendtgørelsen, afhænger af EF/EØS-
statsborgerens status som enten
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, udføre eller modtager
tjenesteydelser eller råder over tilstrækkelige midler.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, § 1, stk. 3, og § 3, stk.
1, er kredsen af fa-
miliemedlemmer uanset disses nationalitet, hvor
EF/EØS-statsborgeren er arbejdstager, selvstændig
erhvervsdrivende, udfører
eller modtager tjenesteyder:
- ægtefæller,
- ugifte
samlevende,
- efterkommere, herunder efterkommere
af ægtefællen eller den ugifte samlevende,
der er under 21 år, eller forsørges af EF/EØS-statsborgeren,
-
slægtninge i opstigende linje, herunder slæg tninge i opstigende
linje af ægtefællen el-
ler den ugifte samlevende, når de forsørges af
EF/EØS-statsborgeren i hjemlandet,
- andre familiemedlemmer, som
forsørges af EF/EØS-statsborgeren i hjemlandet, el-
ler tidligere har hørt
til EF/EØS-statsborgerens husstand.
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens §
2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, og § 3, stk. 1, er kredsen af familiemed-
lemmer uanset disses nationalitet, hvor EF/EØS-statsborgeren er pensionist
eller råder over tilstræk-
kelige egne midler:
-
ægtefæller,
- ugifte samlevende,
-
forsørgelsesberettigede efterkommere, herunder efterkommere af ægtefællen
eller den ugifte sam-
levende, og
- slægtninge i opstigende
linje, herunder slægtninge i opstigende linje af ægtefællen eller den
ugifte
samlevende, når de forsørges af EF/EØS-statsborgeren i hjemlandet.
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, og § 3, stk. 1, er kredsen
af familiemedlemmer uanset
disses nationalitet, hvor EF/EØS-statsborgeren
er studerende:
- ægtefæller,
- ugifte samlevende, og
- forsørgelsesberettigede børn, herunder børn af ægtefællen
eller den ugifte samleven-
de. Forsørgelsesberettigede børn forstås som
udgangspunkt således, at det er hjem-
landets myndighedsalder, der er
afgørende.
3.1.2. Retten til at færdes og tage ophold i indtil seks
måneder
* Rådets forordning 1612/68, Rådets direktiv
64/221,
direktiv 68/360, direktiv 72/194, direktiv 73/148,
direktiv 75/34,
direktiv 75/35,
direktiv 90/364,
direktiv
90/365,
direktiv 93/96 samt forordning 1251/70.
11
Efter udlændingelovens § 2, stk. 1, kan
EF/EØS-statsborgere indrejse og opholde sig her i landet i
indtil tre
måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil
seks måneder
fra indrejsen.
Udlændinge, der er omfattet af
EF-reglerne, men som ikke er statsborgere i et af de i § 2, stk. 1, nævn-
te
lande, kan efter udlændingelovens § 2, stk. 2, indrejse og opholde sig her
i landet i samme tidsrum
som EF/EØS-statsborgere. Udlændinge, der ikke er
EF/EØS-statsborgere, skal dog have deres pas
eller anden rejselegitimation
viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf.
udlændingelovens § 39, stk. 2.
EF/EØS-statsborgere skal inden tre måneder
fr a indrejsen i Danmark indgive ansøgning om
EF/EØS-opholdsbevis, jf.
EF/EØS-bekendtgørelsens § 20, stk. 3.
Det kræves ikke efter de gældende
regler, at EF /EØS-statsborgere efter indrejsen til Danmark anmel-
der
deres tilstedeværelse.
Familiemedlemmer til EF/EØS-statsborgere, der er
tredjelandsstatsborgere, og som ikke efter udlæn-
dingelovens § 39, stk. 2,
er fritaget for visum, skal inden udløbet af et gældende visum indgive ansøg-
ning om opholdstilladelse, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 20, stk. 3.
Såfremt de pågældende ikke er arbejdssøgende og således alene kan indrejse og
opholde sig her i lan-
det i indtil tre måneder fra indrejsen, finder
bestemmelserne anført under afsnit 3.1.3 anvendelse.
3.1.3. Retten
til at tage ophold i mere end seks måneder
3.1.3.1. Betingelserne for
retten til at tage ophold i mere end seks måneder
En EF/EØS-statsborger har
efter EF/EØS-bekendtgøre lsens § 6 ret til at indrejse og tage ophold på
en anden medlemsstats område, hvis EF/EØS-statsbor geren har lønnet
beskæftigelse her i landet eller
har påbegyndt selvstændig
erhvervsvirksomhed eller tjenesteydelse eller er modtager af tjenesteydelser
her i landet.
En EF/EØS-statsborger har efter
EF/EØS-bekendtgøre lsens § 10, stk. 1, ret til at indrejse og tage
ophold på en anden medlemsstats område, såfremt EF/EØS-statsborgeren råder over
indtægter enten
fra invalide-, førtids- eller alderspension eller
erstatning i anledning af arbejdsulykke eller erhvervssyg-
dom eller
fra midler, der mindst svarer til
kontanthjælpen til en tilsvarende familie
omfattet af bi-
standslovens § 37 (nu lov om aktiv
socialpolitik §§ 25 og 26).
En EF/EØS-statsborger har efter
EF/EØS-bekendtgøre lsens § 10, stk. 2, ret til at indrejse og tage
ophold på en anden medlemsstats område, såfremtEF/EØS-statsborgeren er
indskrevet her i landet
ved en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er
godkendt som støtteberettigende i henhold til
lov om statens
uddannelsesstøtte. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende afgiver en
erklæ-
ring om, at denne råder over tilstrækkelige midler til sit og sin
families underhold uden at falde det
offentlige til byrde.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 10, stk. 3, kan udstedelse af EF/EØS-opholdsbevis
efter § 10, stk.
1, og stk. 2, betinges af, at den pågældende tegner en
sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den
pågældende opnår ret til
ydelser efter lov om offentlig sygesikring, lov om sygehusvæsenet samt lov
om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Familiemedlemmer, der
selv er EF/EØS-statsborgere, til sådanne
EF/EØS-statsborgere, har efter
EF/EØS-bekendtgørelsens §
7 og §11, tillige ret til at indrejse og tage ophold på en anden medlems-
stats område. Det pågældende familiemedlems skal godtgøre den familiemæssige
tilknytning.
Familiemedlemmer, der ikke er EF/EØS-statsborgere, til en
EF/EØS-statsborger har ret til at indrej-
se og tage ophold på en
medlemsstats område efter reglerne i udlændingelovens § 6, hvor der efter
ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af
EF-reglerne, jf. udlændingelovens
§ 2, stk. 4 og
5. Det pågældende familiemedlem skal
godtgøre den familiemæssige tilknytning til
EF/EØS-statsborgeren samt, at de i hjemlandet eller i et senere opholdsland har
levet i fælles hus-
holdning, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 14.
Hvis
familiemedlemmer ikke selv er EF/EØS-statsborger
udstedes der efter EF/EØS-
bekendtgørelsens §
14, stk. 1, opholdstilladelse med ret
til at udøve beskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, når de godtgør deres slægtskabsforhold til en af de
ovennævnte.
12
3.1.3.2. Administrative procedurer
3.1.3.2.1.
Administrative procedurer for EF/EØS-statsborgere
Som nævnt skal
EF/EØS-statsborgere inden tre måneder fra indrejsen i Danmark indgive ansøgning
om EF/EØS-opholdsbevis.
Ansøgning om EF/EØS-opholdsbevis indgives til
og behandles af statsamterne, jf. EF/EØS-
bekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Såfremt en ansøgning om
EF/EØS-opholdsbevis indgiv es for sent, kan statsamterne efter et konkret
skøn anmode politiet om, at der efter udlændingelovens § 59, stk. 1,
eventuelt rejses tiltale mod ansø-
geren for at have indgivet ansøgningen
for sent. Straffen herfor er en mindre bøde.
EF/EØS-statsborgere skal i
forbindelse med ansøgningens indgivelse forevise pas eller identitetskort,
der er gyldig som rejselegitimation.
Søges der om EF /EØS-opholdsbevis på
baggrund af lønnet beskæftigelse, skal den pågældende end-
videre
godtgøre at have lønnet beskæftigelse her i landet. Dokumentation herfor,
f.eks. i form af en
arbejdsgivererklæring eller en
ansættelseskontra kt, indleveres ved ansøgningens indgivelse.
Søges
der om EF /EØS-opholdsbevis på baggrund af selvstændig erhvervsvirksomhed,
skal den på-
gældende i forbindelse med ansøgningens indgivelse endvidere
godtgøre at have påbegyndt selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed her i landet.
Dokumentation herfor, f.eks. i form af budget for virksomhe-
den,
lejekontrakt eller skøde, oprettelseskontrakt
eller registerudskrift, indleveres ved
ansøgningens
indgivelse.
Søges der om EF
/EØS-opholdsbevis som tjenesteyder eller som
modtager af tjenesteydelser, skal
den pågældende i
forbindelse med ansøgningens indgivelse endvidere godtgøre at udføre eller være
modtager af tjenesteydelser her i landet. Dokumentation herfor, f.eks. i
form af dokumentation for
den ydelse, der ydes eller modtages, samt
betaling herfor, indleveres ved ansøgningens indgivelse.
Søges der om
EF/EØS-opholdsbevis på baggrund af pe nsion eller tilstrækkelige midler,
skal den på-
gældende i forbindelse med ansøgningens indgivelse
endvidere godtgøre at råde over indtægter enten
fra invalide-,
førtids- eller alderspension eller erstatning i anledning af arbejdsulykke eller
erhvervssyg-
dom eller fra midler, der mindst svarer til kontanthjælpen til
en tilsvarende familie. Dokumentation
herfor indleveres ved ansøgningens
indgivelse. Endelig kan EF/EØS-statsborgeren blive anmodet om
at indlevere
bevis for, at den pågældende har tegnet en sygeforsikring, jf.
EF/EØS-bekendtgørelsens §
10, stk. 3.
EF/EØS-statsborgere, der efter
EF/EØS-bekendt gørelsens § 10, stk. 2, søger om EF/EØS-
opholdsbevis på
baggrund af studier, skal i forbindelse med ansøgningens indgivelse endvidere
indle-
vere bevis for at være indskrevet her i landet ved en
erhvervskompetencegivende uddannelse, der er
godkendt som
støtteberettigende i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte.
EF/EØS-statsborgeren skal herudover afgive en erklæring om, at denne råder over
tilstrækkelige mid-
ler til sit og sin
families underhold uden at falde det
offentlige til byrde, ligesom EF/EØS-
statsborgeren kan blive anmodet om at indlevere bevis for, at den pågældende
har tegnet en sygefor-
sikring, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 10, stk. 3.
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan forlængelse af et
opholdsbevis udstedt for fem år i
henhold til EF/EØS-bekendtgørelsens § 12,
stk. 1, nr. 1, til en EF/EØS-statsborger, indskrænkes til
12 måneder,
såfremt ansøgeren er uforskyldt arbejdsløs
og har været dette i de sidste
12 måneder.
Yderligere forlængelse forudsætter da, at det
godtgø res, at betingelserne i § 6 på ny er opfyldt.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 16, stk. 1, kan
et tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis eller en
opholdstilladelse, jf. § 14, inddrages eller nægtes forlænget, når grundlaget
ikke længere er til stede.
Inddragelse eller nægtelse af forlængelse kan
dog ikke finde sted, når indehaveren ikke længere har
beskæftigelse
enten som følge af midlertidig arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller ulykke
eller
som følge af uforskyldt arbejdsløshed.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 16, stk. 3, kan et tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis
ikke ind-
drages eller nægtes forlænget, når en statsborger fra en
medlemsstat, som har udøvet erhvervsmæssig
13
beskæftigelse her i landet, ønsker at påbegynde en
erhvervskvalificerende uddannelse, og der består en
sammenhæng mellem den
tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og det pågældende studium.
3.1.3.2.2. Administrative procedurer for familiemedlemmer, der ikke er
statsborgere i en medlemsstat
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 20, stk. 3,
skal EF/EØS-statsborgeres familiemedlemmer, der er
tredjelandsstatsborgere,
og som ikke efter udlændingelovens § 39, stk. 2, er fritaget for visum, inden
udløbet af et gældende visum indgive ansøgning om opholdstilladelse.
Ansøgning om EF/EØS-opholdstilladelse efter EF/EØS -bekendtgørelsen
indgives til og behandles
af statsamterne, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens §
20, stk. 1.
De pågældende skal i forbindelse med ansøgninge ns
indgivelse forevise pas eller identitetskort,
der er gyldig
som rejselegitimation. Familiemedlemmet skal
endvidere godtgøre slægtskabsfor-
holdet, ligesom
familiemedlemmet skal forevise EF/EØS-statsborgerens
opholdsbevis. Endelig
skal andre familiemedlemmer, hvis de
forsørges af EF/EØS-statsborgeren eller tidligere har hørt
til
EF/EØS-statsborgerens husstand, indlevere en af vedkommende myndighed i
hjemlandet eller
det senere opholdsland udstedt attest, hvor af fremgår, at
de forsørges af den pågældende eller er
optaget i dennes husstand i dette
land. Dokumentation herfor indleveres ved ansøgningens indgi-
velse.
3.1.3.2.2.1. Opholdstilladelsens gyldighed for et familiemedlem, der ikke er
statsborger i en medlems-
stat
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 14,
stk. 3, udste des opholdstilladelsen således, at den udløber
samtidig
med hovedpersonens EF/EØS-opholdsbevis.
Ifølge udlændingelovens § 17, stk.
1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bo-
pæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen opholder
sig uden for landet i mere
end seks på hinanden følgende måneder. Har
udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet
mere end to år her i
landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig
uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte
tidsrum medregnes ikke
fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der
træder i stedet herfor.
Det bemærkes, at udlændingelovens § 17, stk.
1, 1. pkt., hvorefter en opholdstilladelse bortfalder, når
udlændingen
opgiver sin bopæl i Danmark, ikke find er anvendelse på EF/EØS-statsborgere
og deres
familiemedlemmer, jf. udlændingelovens § 2. Det samme gælder for
så vidt angår retten til tidsube-
grænset ophold som omtalt under afsnit
3.1.4.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, kan det dog efter
ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse
ikke skal anses for bortfaldet
i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
3.1.3.2.2.2. Bevarelse af
opholdsretten for familiemedlemmer
Efter artikel 3 i
Rådsforordning 1251/71 og § 17 i
EF/EØS-bekendtgørelsen kan et EF/EØS-
opholdsbevis
eller en opholdstilladelse, jf.
EF/EØS-bekendtgørelsens § 14, inddrages eller
nægtes
forlænget, når en arbejdstager, en selvstændig
erhvervsdrivende eller en tjenesteyder eller -modtager,
hvorfra
vedkommendes ret hidrører, er afgået ved døden. Dette gælder dog ikke, hvis
afdøde ved sin
død havde opholdt sig her i landet i mindst to år, døden
skyldtes en arbejdsulykke eller erhvervssyg-
dom, eller afdødes overlevende
ægtefælle er dansk statsborger eller har mistet sin danske indfødsret
ved indgåelse af ægteskab med afdøde.
Efter artikel 4 i Rådsforordning
1251/71 og § 19 i EF/EØS-bekendtgørelsen kan en opholdstilladelse
udstedt
til familiemedlemmer til en EF/EØS-statsborger, som har tilstrækkelige midler
eller er stude-
rende, jf. EF/EØS-bekendtgørelsens § 10, ikke forlænges, når
EF/EØS-statsborgeren afgår ved dø-
den.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 1.
pkt., kan et tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis
eller en opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlæn get, når
grundlaget ikke længere er til stede.
Efter gældende praksis kan et
EF/EØS-opholdsbevis inddrages ved skilsmisse.
14
Udlændingelovens § 26 finder
anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt et
tidsbegrænset EF/EØS-
opholdsbevis eller en opholdstilladelse
kan inddrages eller nægtes forlænget.
Såfremt et EF/EØS-opholdsbevis eller
en opholdstillade lse inddrages eller nægtes forlænget som føl-
ge af,
at EF/EØS-statsborgeren afgår ved døden, eller i tilfælde af skilsmisse, kan
familiemedlemmet
søge om EF/EØS-opholdsbevis eller opholdstilladelse,
såfremt familiemedlemmet selv opfylder be-
tingelserne i
EF/EØS-bekendtgørelsen eller i udlændingeloven.
3.1.4. Retten til
permanent ophold
3.1.4.1. Betingelserne for retten til permanent ophold
Efter artikel 6, stk. 1, litra b, i Rådsforordning 68/360, og § 13, stk. 1,
i EF/EØS-bekendtgørelsen
udstedes der tidsubegrænset opholdsbevis efter fem
års fast ophold, medmindre der ansøges om for-
længelse for et kortere
tidsrum. Dette gælder dog ik ke for studerende og deres ægtefæller, ugifte
sam-
levende og deres forsørgelsesberettigede børn, jf.
EF/EØS-bekendtgørelsens § 13, stk. 1, sidste pkt.
Ved forlængelse
skal betingelserne for udstedelse af opholdsbevis som udgangspunkt fortsat
være til
stede. Såfremt dette er tilfældet, forlænges opholdsbeviset uden
videre.
Efter EF/EØS-bekendtgørelsens § 16,
stk. 1, 1. pkt., kan et tidsbegrænset
EF/EØS-opholdsbevis
eller en opholdstilladelse, jf. § 14, inddrages
eller nægtes forlænget, når grundlaget ikke længere er til
stede, såfremt
udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke er til hinder herfor.
3.1.4.2.
Administrative procedurer
Efter artikel 6, stk. 1, litra b, i
Rådsforordning 68/360, og § 13, stk. 1, i EF/EØS-bekendtgørelsen
udstedes
der tidsubegrænset opholdsbevis efter fem års fast ophold. Opholdsbeviset
er tidsubegræn-
set og skal således ikke forlænges.
Efter
EF/EØS-bekendtgørelsens § 20, stk. 3, sidste pkt., skal ansøgning om
forlængelse indgives
inden 15 dage før tilladelsens udløb.
3.1.5.
Rettigheder
Unionsborgere og deres familiemedlemmer
har uanset disses nationalitet på det
tidspunkt, hvor de
meddeles permanent opholdstilladelse,
i vidt omfang de samme rettigheder som værtsmedlemsstatens
egne
statsborgere.
3.1.5.1. Lønnet beskæftigelse og selvstændigt
erhverv
Efter udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 2, er
udlæ ndinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. §§ 2 og 6,
fritaget
for arbejdstilladelse.
En EF/EØS-statsborgers familiemedlemmer har
sålede s ret til at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse
som
lønmodtagere eller selvstændige.
3.1.5.2. Undervisning og
erhvervsuddannelse
I relation til adgangen til undervisning og
erhvervsuddannelse har udlændinge efter den gældende ud-
dannelseslovgivning
ikke fuldt ud de samme rettigheder som danske statsborgere, og det gælder i nog-
le tilfælde, også selv om de pågældende er EU-borgere.
Nogle af
reglerne i friskoleloven (lov om friskoler og private grundskoler m.v. jf.
lovbekendtgørelse
nr.529 af 6. juni 2001) og tilskudsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1019 af 25. november 1996 om
tilskud m.v. til friskoler
og private grundskoler med senere ændringer) om statens tilskud til friskoler
og private grundskoler lægger vægt på, om der er tale om elever med
dansk eller udenlandsk statsbor-
gerskab, eller om eleven eller elevens
forældre har bopæl i Danmark, jf. friskolelovens § 10 sammen-
holdt
med tilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 3, nr. 5, samt tilskudsbekendtgørelsens §
12.
For så vidt angår optagelse på videregående uddannelser har
statsborgerskab som udgangspunkt ingen
betydning, jf. lov nr. 319 af 16.
maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser.
Undervisningsministeriet kan dog i forbindelse
med den årlige optagelse meddele, om
antallet af
udenlandske statsborgere skal begrænses til en
bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet,
jf. bekendtgørelse
nr. 154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående
uddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 23. juni 2000 §
46. Undtaget herfra er ifølge §
46, 2. pkt, statsborgere fra Den Europæiske
Union eller ansøgere, som er omfattet af udlændingelo-
15
vens §§ 7 og 8, eller ansøgere fra lande, med hvem
Danmark har indgået anden aftale. Videre fremgår
det af § 46, stk. 2, at
begrænsningen heller ikke gæ lder for statsborgere fra EFTA-lande, som er
omfat-
tet af EØS-aftalens bestemmelser om arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte
(SU), jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni
2001, er det som
udgangspunkt en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende er dansk
stats-
borger. Der gives på samme betingelser som til danske statsborgere SU
til uddannelsessøgende, der
ikke er danske statsborgere, efter de
forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.
Udenlandske
statsborgere, som har boet fast i
Danmark i fem år, vil efter de
gældende regler som
hovedregel have mulighed for at få SU – stipendier og
lån – på lige fod med danske statsborgere til
uddannelse her i landet. Det
gælder dog normalt ikke, hvis de er kommer hertil for at studere. Der-
imod
har udenlandske statsborgere kun ret til at modtage SU til uddannelser i
udlandet efter de for-
pligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.
Der tildeles kun SU-lån i det omfang, den stude-
rende har ret til
SU-stipendier. Der findes i øvrigt en særregel, som – bortset fra en undtagelse
vedrø-
rende Duborgskolen i Flensborg – gør det til en betingelse for at få
uddannelsesstøtte til uddannelse i
udlandet, at ansøgeren har haft
sammenhængende ophold i Danmark i et antal år inden for de sidste
10
år forud for ansøgningstidspunktet. I den gældende lov er kravet 2 års ophold.
I relation til anerkendelse af eksamensbeviser og andre
kvalifikationsbeviser udstedt af en myndighed
bemærkes, at en
tredjelandsstatsborger efter autorisationslovene, herunder lægeloven, lov om
sygeple-
jersker, lov om tandlæger etc., ikke vil have ret til automatisk
anerkendelse af en uddannelse gennem-
ført uden for EU, ligesom en EU-borger
ikke har en sådan ret. En individuel bedømmelse af uddan-
nelsernes
sammenlignelighed vil dog eventuelt kunne føre til autorisation ud fra en
konkret vurdering.
En EU-borger kan derimod have ret til
anerkendelse af deres uddannelse taget indenfor EU efter EF-
sektordirektiverne, som bygger på anerkendelse på grundlag af samordning af
mindstekrav til uddan-
nelser.
Lov nr. 344 af 16. maj 2001 som
er ændret ved lov nr. 415 af 6. juni 2002 om vurdering af udenland-
ske
uddannelseskvalifikationer indeholder ikke bestemmelser,
der forskelsbehandler mellem enkelt-
personer på
grund af deres statsborgerskab eller mellem forskellige uddannelser afhængigt
af, i hvilket
land den er gennemført. Den gældende lov for vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer
følger dog de
særlige regler, som regulerer EU-statsborgernes
adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv
her i landet.
EU-borgere og EØS-borgere har for så vidt angår
anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifi-
kationsbeviser efter
det almindelige EU-retlige forbud mod nationalitetsdiskrimination krav på
ligebe-
handling i relation til sådanne bedømmelser. For EU-borgere finder
bestemmelserne i EU-
direktiverne om anerkendelse med henblik på udøvelse af
lovreguleret erhverv anvendelse. Såfremt
disse direktiver skal udvides til
at omfatte fastboende udlændinge i medlemsstaterne, sikrer disse di-
rektiver teknisk set ikke anerkendelse af uddannelse fra den pågældendes
hjemland, men derimod an-
erkendelse af eksamensbeviser udstedt i en
medlemsstat.
3.1.5.3. Sociale ydelser
I relation til adgangen til
sociale ydelser bemærkes, at enhver efter lov om social service – såvel stats-
borgere i medlemsstaterne som
tredjelandsstatsborgere – med lovligt ophold
i Danmark har ret til
sociale serviceydelser,
f.eks. daginstitution, hjælpemidler, personlig og praktisk hjælp etc.
Efter lov om aktiv socialpolitik har statsborgere i en EU/EØS-medlemsstat
eller familiemedlem til en
sådan ret til forsørgelsesydelser uden
tidsbegrænsning under forudsætning af, at disse har ret til op-
hold efter
bestemmelserne i fællesskabsretten.
Efter lov om social
pension er retten til dansk folke- og
førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg
efter
pensionsloven som hovedregel betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Det
er endvidere
en betingelse, at ansøgeren har fast bopæl i Danmark, og
at ansøgeren har haft mindst 3 års fast bopæl
i Danmark mellem det fyldte
15. år og det fyldte 65. år.
16
Kravet om dansk indfødsret er fraveget for personer,
der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år
mellem det fyldte 15. år
og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvor-
fra pensionen ydes.
Ret til fuld folkepension for personer over
65 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget. Er
betingelserne
for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem
bopælstiden
og 40 år (brøkpension).
Kravet om dansk indfødsret
er ophævet for personer omfattet af personkredsen i Rådets forordning
nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdri-
vende og deres familiemedlemmer.
Reglen om
optjening af ret til dansk folkepension på grundlag af bopælsår her i landet
gælder som
udgangspunkt for både danske og ikke danske statsborgere.
Udformningen af dette optjeningsprincip
bygger på den forudsætning, at den
danske pension suppleres med pension fra et andet land for de
perioder,
hvor der ikke har været bopæl her i landet.
Socialministeren kan efter
overenskomst med andre stater fastsætte regler om fravigelse af lovens be-
stemmelser om indfødsret, bopæl og optjening, og kan endvidere
fastsætte bestemmelser om fravigel-
se af lovens regler i det omfang, der er
nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers
forordning 1408/71
om social sikring for vandrende arbejdstagere m.v.
Efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan børnetilskud kun
udbetales,
hvis barnet eller en af forældrene, der har
forældr emyndigheden over barnet, har dansk indfødsret,
eller med
hensyn til børnetilskud efter §§ 2-3 (ordinært børnetilskud eller ekstra
børnetilskud) har haft
fast bopæl her i landet i det seneste år, og
med hensyn til børnetilskud efter § 4 (særligt børnetilskud)
har haft fast
bopæl her i landet i de seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog
ikke for
udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7
eller § 8 i udlændingeloven.
Efter Rådets forordning nr. 1408/71 om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,
har en
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er statsborger
i en EF/EØS-medlemsstat, og som
er beskæftiget i Danmark, ret til
familieydelser i Danmark. Den samme ret har en arbejdsløs, der mod-
tager
arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Efter lov om børnefamilieydelse
udbetales ydelsen til alle
børn under 18 år, som
har hjemsted her i landet, og hvis
forældre er fuldt skattepligtige efter
kildeskatteloven. Kravet om hjemsted er ophævet for børn af forældre, som
efter Rådets forordning
nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring.
Efter § 1 i lov om individuel boligstøtte kan boligsikring
ydes til lejere, der har fast bopæl her i landet
og benytter en bolig her i
landet til helårsbeboelse.
Efter § 2 kan en gunstigere boligydelse
ydes til personer, der har fast bopæl her i landet og benytter en
bolig her
i landet til helårsbeboelse, og som modtager dansk social pension eller en
udenlandsk social
pension, som Rådets forordning nr. 1408/71 finder
anvendelse på.
3.1.5.4. Sundhedspleje
I relation til adgangen
til sundhedspleje har enhver person, der har bopæl i Danmark ret til ydelser fra
det offentlige sundhedsvæsen efter lov om
offentlig sygesikring. Personer, der flytter til landet,
har
dog efter Socialministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 10. marts 1982 om
ventetid ved sygesikringsydel-
ser først ret til ydelser seks uger efter
tilflytningen, medmindre de er omfattet af særlige undtagelsesbe-
stemmelser. Der er som en undtagelse ingen ventetid, hvis personen er
omfattet af internationale reg-
ler, eksempelvis personer fra hele
EØS-området. D et stilles ingen nationalitetskrav for ret til ydelser
efter den danske sundhedslovgivning.
Som anført har personer, der
flytter til landet, ret til ydelser fra sundhedsvæsenet seks uger efter
tilflytningen. Efter denne ventetid vil en
tilflytter imidlertid være berettiget til
offentlige sund-
hedsydelser på lige fod med andre bosatte i
landet. Enhver person, der opholder sig i landet, har i
øvrigt ret
til vederlagsfri akut sygehusbehandling efter
den gældende sygehuslov. Dette gælder
også
under de seks ugers ventetid.
17
3.1.5.5. Erhvervelse af fast ejendom
Efter lov om
erhvervelse af fast ejendoms § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august
1986, kan
personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller
tidligere har haft bopæl her i landet i et tids-
rum af i alt 5 år, kun med
justitsministerens tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet.
Efter bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast
ejendom for så vidt angår
visse EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse
personer og selskaber fra lande, der har tiltrådt afta-
len om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejde, kan visse personer og selskaber m.v. erhverve
ad-
komst på fast ejendom her i landet uden Justitsministeriets tilladelse i
medfør af § 1 i lov om erhver-
velse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse
nr. 566 af 28. august 1986, selv om de ikke har bopæl eller
hjemsted her i
landet eller ikke tidligere har haft bopæl her i et tidsrum af i alt fem år.
Det drejer sig blandt andet om
arbejdstagere, der er EF-statsborgere, og
som er beskæftigede som
lønmodtagere her
i landet eller har EF-opholdsbevis,
arbejdstagere, der er statsborgere i en
EØS-
medlemsstat, og som er beskæftigede
som lønmodtagere her i landet eller
har EØS-opholdsbevis,
EF/EØS-statsborgere, som har
etableret eller vil etablere sig her i
landet for at udøve selvstændig
virksomhed,
EF/EØS-statsborgere, som har oprettet eller vil oprette agenturer eller filialer
her i lan-
det, eller som vil levere eller modtage tjenesteydelser her,
eller selskaber m.v., der er stiftet i overens-
stemmelse med lovgivningen
i en medlemsstat eller en EØS-medlemsstat, og som har oprettet eller vil
oprette filialer eller agenturer eller vil levere tjenesteydelser her i landet.
Endvidere kan EF-statsborgere, der har
opholdstilladelse i Danmark i medfør af
EF-direktiverne
90/364/EØF om opholdsret, 90/365/EØF om opholdsret
for lønmodtagere og selvstændige, der er
ophørt med erhvervsaktivitet eller
93/96/EØF om opholdsret for studerende, erhverve adkomst på
fast ejendom
her i landet uden Justitsministeriets tilladelse i medfør af § 1 i lov om
erhvervelse af fast
ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august
1986, selv om de ikke har bopæl eller hjemsted
her i landet og ikke
tidligere har haft bopæl her i et tidsrum af i alt 5 år.
3.1.6.
Begrænsninger i retten til at indrejse og ta ge ophold af hensyn til den
offentlige orden,
sikkerhed og sundhed
3.1.6.1 Begrænsninger i
retten til at indrejse og tage ophold af hensyn til den offentlige orden,
sikker-
hed og sundhed
Efter udlændingelovens § 10 kan der kun, når
de r foreligger særlige grunde, gives opholdstilladel-
se, hvis
udlændingen i udlandet er dømt for for hold, der i Danmark kunne medføre
udvisning efter
§§ 22-24, eller hvis den pågældende på grund af
smitsom sygdom eller alvorligere sjælelige for-
styrrelser må antages
at frembyde fare eller væsentlig ulempe for sine omgivelser.
Efter
udlændingelovens § 2, stk. 3, finder de begrænsninger, der følger af
udlændingelovens kapi-
tel 3-5, kun anvendelse på udlændinge, der er
omfatte t af EF-reglerne i det omfang, det er forene-
ligt med disse
fællesskabsregler.
Udlændingelovens §§ 22-24 vedrørende udvisning ved dom
bygger som udgangspunkt på det princip,
at jo længere tid en udlænding
ha r opholdt sig i Danmark, des mere skærpes betingelserne til lovover-
trædelsens art og grovhed og til længden af den idømte straf, for at
udvisning kan finde sted.
Reglerne i udlændingelovens
§§ 25-25 b vedrører administrativ udvisning.
Udlændingen kan enten
udvises, når dette findes påkrævet
under hensyn til statens sikkerhed eller, hvor udlændingen ikke har
haft
lovligt ophold i landet i mere end 6 måneder og er dømt for eller har erkendt at
have begået en
række nærmere bestemte lovovertrædelser.
Efter
udlændingelovens § 26 skal der ved afgørelsen om udvisning tages hensyn til, om
udvisningen
må antages at virke særlig belastende som følge af et eller
flere af de i udlændingelovens § 26, stk. 1,
nævnte hensyn.
Myndighederne skal i denne vurdering inddrage forhold som udlændingens
tilhørsforhold til det dan-
ske samfund, varigheden af udlændingens ophold
her i landet, udlændingens alder, helbredstilstand og
18
andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til
herboende personer, udvisningens konsekven-
ser for udlændingens herboende
nære familiemedlemmer, udlændingens manglende eller ringe tilknyt-
ning til
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold samt
risikoen for, at
udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte
tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre
lande, hvor
udlændingen kan ventes at tage ophold.
Der er efter udlændingelovens regler
en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der har begået grove-
re
forbrydelser, f.eks. narkokriminalitet, voldskriminalitet og menneskesmugling.
Ved overtrædelser af
alvorligere kriminalitetsformer sker som udgangspunkt
udvisning uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet og uanset
varigheden af den idømte frihedsstraf, ligesom de i § 26, stk. 1, nævnte
hensyn kun undtagelsesvis skal føre til undladelse af udvisning, jf.
udlændingelovens § 26, stk. 2.
Afvisning eller udvisning af en
EU-borger vil i de ovennævnte situationer efter domstolspraksis kun
ske,
såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller
adfærd udgør en virkelig og
tilstrækkelig alvorlig
trussel mod grundlæggende
samfundshensyn.
3.1.6.2. Administrative procedurer
Ifølge
forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en
begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.
Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 25, at
afgørelser, som kan påklages til en anden forvalt-
ningsmyndighed, skal, når
de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med
angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåde ved indgivelse af
klage, herunder om even-
tuel klagefrist. Det gælder dog ikke, hvis
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Hvis en afgørelse om
afslag på ansøgning om opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholds-
tilladelse og beslutning om udvisning efter udlændingelovens §§ 25 og 25a
påklages inden 7 dage efter,
at den er meddelt til den pågældende, kan
udlændingen blive her i landet, indtil klagen er afgjort, så-
fremt
udlændingen er EF/EØF-statsborger.
En udlænding, der ikke hidtil har haft
opholdstilladelse i Danmark, og som er omfattet af EF-reglerne,
har dog
ikke ret til at blive i Danmark, indtil en klage over en beslutning om udvisning
efter § 25 a er
afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, sidste pkt.
3.1.6.3. Klagemuligheder
Efter EF-bekendtgørelsens § 20 a kan
statsamtets afgørelse efter § 20, stk. 1, om udstedelse, forlæn-
gelse,
bortfald og inddragelse af EF/EØS-opholdsbevis og opholdstilladelse påklages til
Udlændinge-
styrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det følger af udlændingelovens § 52, at
en endelig administrativ afgørelse kan kræves indbragt til prø-
velse ved
domstolene, hvis der er tale om afslag på opholdstilladelse med henblik på
varigt ophold
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, eller
bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
en sådan
tilladelse. En afgørelse efter EF-bekendtgørelsens
§ 20, stk. 1, kan efter
udlændingeloven
ikke indbringes til prøvelse ved domstolene.
Der
kan dog anlægges civilt søgsmål mod udlændingemyndighederne efter reglen i
grundlovens § 63
om øvrighedsmyndighedens grænser.
3.2. Internationale
forpligtelser
Forslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtigelser.
4.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
4.1
EU-kommissionens bemærkninger til nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det anføres i direktivforslaget, at Det Europæiske Fællesskab ifølge
artikel 40, 44 og 52 i Traktaten
om oprettelse af Det Europæiske
Fæ llesskab skal indføre de lovgivningsmæssige instrumenter, der er
nødvendige for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed – ret til indrejse og
ophold – etableringsfri-
hed og fri udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 18, stk. 1, tillægger enhver unionsborger ret til at færdes
og opholde sig på medlemsstaternes
område, dog med de begrænsninger og
betingelser, der er fastsat i traktaten eller den afledte ret. Med-
lemsstaterne har ingen beføjelser i den henseende.
19
Artikel 18, stk. 2, giver Fællesskabet mulighed for at
vedtage bestemmelser, der gør det lettere at ud-
øve retten til fri
bevægelighed. Før artikel 18 blev indført i EF-traktaten, gav den daværende
artikel
235 Fællesskabet mulighed for at vedtage foranstaltninger for at
sikre den frie bevægelighed for per-
soner uden erhvervsmæssig beskæftigelse
(pensionister og ikke-erhvervsaktive) og artikel 7 (nu artikel
12)
sikrede den frie bevægelighed for studerende.
De foranstaltninger, der er
indeholdt i dette direktivforslag, respekterer de beføjelser, der er tillagt Det
Europæiske Fællesskab, og som skal udøves i over ensstemmelse med
traktatens artikel 5, hvorefter
Fællesskabet kun handler i det omfang, det
er nødvendigt for at nå denne traktats mål.
Unionsborgernes ret til
indrejse og ophold reguleres af retsregler, der består af to forordninger og ni
direktiver. Formålet med dette forslag er at samle disse regler i ét
lovgivningsmæssigt instrument og
samtidig indføre ændringer for at gøre det
lettere at udøve disse rettigheder. Det er derfor nødvendigt
at
anvende et direktiv.
Et direktiv gør det ligeledes muligt klart at definere
principperne for udøvelse af retten til fri bevæge-
lighed og ophold og
samtidig overlade det til medlemsstaterne at vælge de mest hensigtsmæssige for-
mer og midler til at indarbejde disse principper i deres egen retlige og
administrative ramme. Nogle af
direktivforslagets bestemmelser er
imidlertid meget detaljerede for at undgå, at forskellig administrativ
praksis eller forskellige fortolkninger skaber hindringer for den konkrete
udøvelse af de omhandlede
rettigheder.
4.2 Integrationsministeriets
bemærkninger ti l nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er
med direktivforslaget navnlig tale om en sammenskrivning, forenkling og
justering af allerede
gældende fællesskabsret om personers frie
bevægelighe d. Regler om personers frie bevægelighed er pr.
definition
et anliggende af grænseoverskridende karakter, og EU-regulering er derfor
nødvendig.
Det må ligeledes sikres, at der ikke sker forskelsbehandling
mellem unionsborgere, uanset i hvilken
medlemsstat de tager
ophold, og de enkelte medlemsstater kan
ikke vedtage regler, der gælder for
samtlige unionsborgere.
Direktivforslaget skønnes derfor at være i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprin-
cippet.
5.
Høring
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty
International, Det Danske Center
for Menneskerettigheder og Rådet for
Etniske Minoriteter har været hørt over forslaget.
Dansk Røde Kors og Det
Danske Center for Menneskerettigheder har indtil nu afgivet bemærkninger
til direktivforslaget.
Efter anmodning fra de berørte
organisationer er høringssvarene fra Det Danske Center for Menne-
skerettigheder og Dansk Røde Kors vedlagt notatet.
Det anføres
endvidere, at direktivets artikel 3, stk. 2, om medlemsstaternes pligt til at
lette muligheden
for indrejse og ophold for alle andre familiemedlemmer end
de i artikel 2 anførte, hvor disse i hjem-
landet forsørges af eller hører
til unionsborgerens husstand, bør være i overensstemmelse med Men-
neskerettighedsdomstolens fortolkning af
Menneskerettighedskonventionens artikel 8, om
retten til
familieliv. Det foreslås på den baggrund, at artikel
3, stk. 2, udvides, således at medlemsstaterne ligele-
des skal lette
indrejse og ophold for andre familiemedlemmer, der har en særlig tæt tilknytning
til uni-
onsborgeren.
I det følgende gengives
det væsentligste ind-
hold af disse høringssvar.
Det Danske Center for Menneskerettigheder
(nu
Institut for Menneskerettigheder)
Institut for
Menneskerettigheder har i sit hø-
20
Dansk Røde Kors
Dansk Røde Kors har ingen bemærkninger til forslaget.
5.
Lovgivnings- og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget
vil i sin nuværende udformning medføre ændringer i udlændingeloven og skønnes
ligeledes at give anledning til ændringer i blandt andet lovgivningen
på uddannelses- og socialområdet
og i lovgivningen om erhvervelse af fast
ejendom og personnummerlovgivningen.
For så vidt angår
de statsfinansielle konsekvenser kan det ikke
udelukkes, at forslaget vil kunne få
visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog ikke på nuværende tidspunkt er
muligt at skønne over
størrelsen af.
På en række punkter må det
forventes, at medlemsstaterne under forhandlingerne vil fremsætte for-
slag
til ændringer, herunder især stramninger af nærværende forslag.
6.
Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser
Det kan ikke på
nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket omfang forslagets indhold vil medføre
sam-
fundsøkonomiske konsekvenser. Direktivet skønnes dog at få betydning
for muligheden for fri bevæ-
gelighed af personer.
7.
Tidligere
forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har været
forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (Indre mar-
ked,
forbruger og turisme) den 27. september 2001 og forud for rådsmødet
(konkurrencevne) den 14.
november 2002.