Rådsmøde (konkurrenceevne - forskningsdelen) 22/10-03 samlenotat
PDF udgave (237 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
12. september 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. september 2003
– dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne (det indre marked, industri,
forskning) )den 22. september 2003 – vedlægges Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen fsva forskningsdelen.
2
Samlenotat til Folketingets
Europaudvalg med henblik
på møde i Rådet (Konkurrenceevne (det indre
marked,
industri, forskning) den 22. september 2003
Forskningsdelen
Indhold
side
9
Bioteknologi: status over gennemførelsen af
strategien og kørepla-
nen.
KOM(2003) 96 endelig
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
2
10
Forslag til Rådets
beslutning om ændring af beslutning
2002/834/EF om vedtagelse af et
særprogram for forskning, tek-
nologisk udvikling og
demonstration: 'Integration og styrkelse af
det europæiske forskningsrum'
(2002-2006) (stamcelleforskning)
KOM (2003) 390 endelig
-
Præsentation ved Kommissionen
4
11
Investering i forskning: En
handlingsplan for Europa
KOM(2003) 226
-
Udveksling af synspunkter
-
Vedtagelse af Rådets resolution om investe-
ring i forskning med
henblik vækst og konkur-
renceevne
6
12
Forslag til
Rådets afgørelse om undertegnelse af
rammeaftalen
mellem Det Europæiske Fællesskab
og Den Europæiske Rumor-
ganisation (ESA)
(retsgrundlag: artikel 170 og artikel 300, stk. 2)
- Status
over arbejdet
- (Evt.) Afgørelse om undertegnelse af rammeaftalen
12
13
ITER –internationalt forskningsprojekt vedrørende nuklear
fusions-
energi
KOM(2003) 215
-
Status over arbejdet
14
3
9
Bioteknologi: status over gennemførelsen af strategien og
køreplanen.
KOM(2003) 96 endelig
-
Vedtagelse af
rådskonklusioner
Resumé:
Kommissionens meddelelse om 'Biovidenskab og
bioteknologi – en strategi for
Europa – Rapport om fremskridt og fremtidig
udvikling'. KOM(2003) 96 ende-
lig af 5. marts 2003 er en
opfølgningsrapport på Kommissionens meddelelse
om biovidenskab og
bioteknologi - strategi for Europa fra januar 2002 samt
rådskonklusioner
fra 26. november 2002, hvor sidstnævnte indeholder en køre-
plan for
implementering af strategien.
I udkastet til konklusioner opfordres
medlemslandene til at yde deres bidrag til
den fælles strategi. Der
opfordres endvider e til, at landene bidrager til øget
europæisk
koordinering, og den af formandskabet planlagte konference i no-
vember vil
kunne yde et bidrag til det europæiske
samarbejde.
1.
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 23. januar 2002 meddelelse om en sammenhængende
strategi og handlingsplan for biovidenskaben og bioteknologien i Europa
KOM(2002) 27. Konklusioner blev vedtaget i
Rådet (konkurrenceevne) den 26.
november 2002
indeholdende en køreplan for den videre implementering.
I henhold
til rådskonklusionerne af 26. november 2002 skal der rapporteres til Rå-
det én gang om året, begyndende med 2003, om implementeringen af
handlingsplan
for strategien for biovidenskaberne og bioteknologien.
Kommissionen har fremlagt en meddelelse, Kom(2003) 96 endelig af 5. marts 2003,
som sin første årlige opfølgningsrapport.
2.
Indhold
I
meddelelsen fra Kommissionen peges på, hvad der er opnået ind til nu i opfølg-
ningen på den europæiske biotek-strategi, hvor der er nye aktiviteter
på vej, hvor
der er behov for handling. Rapporten giver en række
anbefalinger og peger på nye
initiativer.
Der peges på, at 6.
rammeprogram vil støtte opbygningen af en stærk videnbase i
Europa. Desuden
peger Kommissionen på, at der er sket fremskridt inden for regu-
lering
af Genmodificerede Organismer (GMO'er). Men
der er stadig behov for
fremskridt for
at styrke sektorens konkurrenceevne. Det
drejer sig om at styrke
forskningen, og
at have adgang til kapital, om intellektuel ejendomsret og forsin-
kelser
vedr. godkendelser af GMO'er, hvor
Kommissionen peger på, at Europa
halter efter
USA.
Der peges på behovet for en særlig indsats inden for områderne
europæisk forsk-
ning, samspillet mellem videnskab og samfund,
konkurrenceevne, innovation og
intellektuel ejendomsret, genetisk
modificerede organismer (GMO'er).
4
I udkastet til konklusioner
opfordres medlemslandene til at yde deres bidrag til
den fælles strategi.
Der opfordres endvidere til, at landene bidrager til øget
europæisk
koordinering, og den af formandskabet planlagte konference i no-
vember vil
kunne yde et bidrag til det europæiske
samarbejde.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke
udtalt sig om Kommissionens meddelelse
KOM(2003) 96 endelig.
4.
Høring i Danmark
Meddelelsen
behandles i EF-specialudvalget for forskning.
5.
Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse om 'Biovidenskab
og bioteknologi – en strategi for
Europa – Rapport om fremskridt og
fremtidig udvikling'. Kom(2003) 96 ende-
lig af 5. marts 2003 har ingen
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-
kvenser for Danmark.
6.
Nærhed og proportionalitet
Meddelelsen giver
ikke anledning til kommentarer udover de, som kan
knyttes til
den oprindelige meddelelse fra januar 2002. Kommissionen ønsker
ifølge meddelel-
sen at bidrage aktivt til
overvejelserne omkring de etiske og
samfundsmæssige
spørgsmål og til at tackle udfordringerne på
bioteknologiområdet. Det er Kommis-
sionens opfattelse, at disse spørgsmål
kun delvist kan tages op af Fællesskabet, for
så vidt som de fleste af dem
afhænger af mange andre offentlige og private aktører.
På nogle områder som
produktgodkendelse, beskyttelse af det indre marked, land-
brugs- og
handelspolitik, har Fællesskabet ifølge
meddelelsen enekompetence. På
andre områder deler
Fællesskabet kompetence med medlemsstaterne. Regeringen vil
forholde sig
konkret til de forslag, der vil blive udmøntet som et led i handlingsplanen.
7.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Kommissionens
meddelelse om 'Biovidenskab og bioteknologi – en strategi for
Europa –
Rapport om fremskridt og fremtidig udvikling'. Kom(2003) 96 ende-
lig af 5.
marts 2003 blev forelagt for Europaudvalget til orientering i forbindel-
se
med Rådsmødet (Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)
den 13. maj 2003. Udvalget modtog i den forbindelse samlenotat af 2. maj
2003.
5
10 Forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning
2002/834/EF om
vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk
udvikling og demon-
stration: 'Integration og styrkelse af det europæiske
forskningsrum' (2002-
2006) (stamcelleforskning)
KOM (2003) 390 endelig
-
Præsentation ved Kommissionen
Resumé:
Forslaget er fremsat i
overensstemmelse med aftale mellem Rådet og Kommissionen.
Ved
beslutning om et særprogram, som beskæftiger sig med genomer og sundhed,
blev det aftalt, at nærmere regler for E U-støtte til forskning, der
omfatter humane
embryoner, skulle fremlægges i begyndelsen af 2003.
Forslaget indebærer, at EU efter nærmere fastsatte regler vil kunne støtte
forskning,
hvor der anvendes stamceller fra humane embryoner. Forslaget er
i store træk på
linie med vore nationale regler.
1.
Baggrund
I forbindelse med vedtagelsen af særprogrammet på Rådets møde den
30. september
2002 var Rådet og Kommissionen enige om, at detaljerede
regler for gennemførelse
af forskningsaktiviteter, der indebærer
a nvendelse af stamceller fra humane embryo-
ner skal fastlægges inden
den 31. december 2003.
Det aftaltes samtidig, at Kommissionen i
april 2003 skulle fremlæg ge oplysninger om
de videnskabelige
fremskridt på området, indholdet af gældende international og na-
tional lovgivning, forskrifter og etiske regler vedr. forskning, som
indebærer anven-
delsen af stamceller fra humane embryoner.
Kommissionen gennemførte i april en konference, hvor man på grundlag af et
oplæg
fra Kommissionen drøftede den nye udvikling vedr. anvendelse af
embryonale stam-
celler og perspektiverne for forskning på området. Det var
planen efterfølgende at
fremlægge det aftalte forslag til særlige
regler på
2.
Forslagets indhold
Kommissionens forslag er
fremlagt med henvisning til traktatens art. 166, stk. 4. For-
slaget
vedrører et vigtigt forskningsområde i vækst, hvor der både er tale om store
forventninger til medicinske anvendelser og komplekse etiske
problemstillinger. Det
gælder især isolering af embryonale stamceller fra
overtallige humane embryoner.
Det anføres, at forskning i humane
embryonale stamceller og i humane somatiske
stamceller supplerer
hinanden. Sammenligninger mellem de to typer af celler er cen-
trale for
fremme af grundforskningen og vurdere deres potentielle egnethed til medi-
cinske anvendelser.
Kommissionen har foreslået, at der etableres et
europæisk register for stamceller.
Etableringen af et sådan register vil
gøre det lettere for forskerne at få adgang til
stamcellelinier. Et
register vil være med til at sikre, at der kun etableres stamcellelini-
er, når det er nødvendigt.
Kommissionen vil i 2005 fremlægge en
rapport, som indeholder en vurdering af den
stamcelleforskning, der
modtager støtte fra fællesskabet.
6
Forslaget indebærer, at der vil
kunne op nås EU-støtte til forsknings-projekter, som
indebærer
isolering af stamceller fra humane embryoner. For at modtage støtte skal
forskningen opfylde følgende krav:
-
Deltagerne skal indhente etisk
rådgivning i de lande, hvor forskningen gen-
nemføres,
-
De humane
embryoner skal være produceret før 27. juni 2002
-
Projektet skal have
et særligt vigtigt forskningsformål inden for grundforsk-
ningen eller øge
den lægevidenskabelige viden med henblik på udvikling me-
toder inden for
human medicin,
-
Det skal demonstreres, at andre alternativer er
utilstrækkelige til det påtænkte
forskningsformål,
-
Donorerne skal
afgive frivilligt, udtrykkeligt og informeret samtykke,
-
Der må ikke
gives nogen form for godtgørelser til donorer,
-
Donorens personlige
oplysninger, herunder genetiske data skal beskyttes,
-
Deltagerne i
projekter skal overholde de seneste kvalitets- og sikkerhedsstan-
darder
med henblik på at sikre at stamcellerne kan spores.
Deltagerne i
forskningsprojekter bør gøre deres bedste for at sikre, at nyvundne stam-
cellelinjer stilles til rådighed for andre forskere. Kommissionen
offentliggør hvert år
en liste over projekter, som modtager EU-støtte.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Der foreligger endnu ikke en udtalelse
fra Parlamentet.
4.
Høring i Danmark
Forslaget behandles af
EF-Specialudvalget for forskning
5.
Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil hverken have
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
6.
Nærhed
og proportionalitet
Forslaget er i overensstemmelse med principperne om
såvel nærhed som proportiona-
litet, da internationalt samarbejde om
forskning på området er en forudsætning for at
nå de nødvendige fremskridt.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke
tidligere være t forelagt for Europaudvalget.
7
11. Investering i
forskning: En handlingsplan for Europa
KOM(2003) 226 endelig
-
Udveksling af synspunkter
- Vedtagelse af en Rådsresolution om investering
i forskning med
henblik vækst og konkurrenceevne
Resumé:
Meddelelsen er led i overvejelserne om at øge investeringerne i forskning
og innovation som aftalt i
Det Europæiske Råd i foråret 2002. Indholdet har
karakter af et forslag til handlingsplan. Der
lægges op til så vidt muligt
at koordinere de samlede bestræbelser, såvel nationale som europæiske
aktiviteter. Mulighederne for at forbedre rammebetingelserne for fremme af
investeringer i forskning
og udvikling vil blive undersøgt. Handlingsplanen
omtaler en lang række aktioner dels igangsatte
initiativer dels
nye initiativer. Der peges på mulighederne
for at øge kvaliteten af den
offentlige
støtte, ligesom behovet for omlægning af eksisterende
støtteaktioner omtales.
1.
Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd i
Barcelona i marts 2002 var der tilslutning til en
målsætning om, at
investeringerne i forskning og innovation skulle nærme sig tre
procent af
BNP inden 2010. Formålet med meddelelsen er at følge op på meddelelsen
'Mere forskning i Europa – mod 3% af BNP', KOM(2002)499, som blev drøftet på
rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. november 2002.
2.
Meddelelsens indhold
Meddelelsen har form af et forslag til en
handlingsplan, der har til formål at skabe
en ramme for fælles bestræbelser
på at fremme investeringer i forskning og innova-
tion. Kommissionen lægger
med handlingsplanen op til en ny koordineringsproces
på
forskningsområdet. Initiativet skal ses som
led i bestræbelserne på at skabe et
bedre klima for private investeringer i forskning og innovation. Det
fremhæves, at
der er behov for at udvikle en fælles forståelse på alle
niveauer af, at der skal sikres
en bæredygtig og sammenhængen de
proces for hele Europa.
For at forbedre rammebetingelserne for
investeringer i forskning foreslås:
-
Effektivisering af den offentlige
støtte til forskning og innovation.
-
Omlægning af den offentlige
støtte gennem øget opmærksomhed til kvali-
tet, statsstøtteregler
etc.
-
Bedre rammebetingelser i form af f eks. bedre udnyttelse af
ophavsret, kon-
kurrenceregler etc.
Der lægges endvidere vægt på, at
der tilstræbes en koordineret europæisk proces for
at optimere
udbyttet af den forstærkede indsats. Som led i en europæisk sammen-
hængende indsats foreslås aktioner som:
-
Etablering
af en åben koordineringsmetode, der følger
investeringerne i
forskning. Initiativet skal baseres på en
simpel variant af metoden og eksi-
sterende indikatorer.
-
Etablering af en åben koordinationsmetode, der følger udviklingen af men-
neskelige ressourcer inden for forskning og teknologi.
8
Det
foreslås, at der søges skabt en fælles vision for udviklingen, herunder
udviklin-
gen af nøgleteknologier. Der tages initiativ til:
-
Etablering af europæiske teknologiplatforme inden for kerneteknologier.
Forbedring af den offentlige støtte
Udviklingen vil være afhængig af,
at der sk er en forbedring af den offentlige støtte
til forskning og
innovation. Når det drejer sig om mobilisering af de menneskelige
ressourcer, foreslås følgende aktioner:
-
Implementering af en europæisk
strategi for forskermobilitet.
-
Fremme af forståelsen af samspillet
mellem forskning og samfundet.
-
Udarbejdelse af forslag til
karriereplaner for forskere.
-
Iværksættelse af benchmarking i
ud viklingen i antallet af Phd'er.
Der lægges vægt
på, at samspillet mellem de offentlige
forskningskompetencer
bringes i anvendelse i industrien. Følgende
aktioner omtales:
-
Universiteternes rolle i det europæiske
vidensamfund.
-
Udvikling af administrative reformer og
foranstaltninger, der fremmer for-
bindelserne mellem offentlige
institutioner og industrien.
-
Involvering af industrien og andre
interessenter i fastlæggelsen af priorite-
ringen af den offentlige
forskningsindsats.
-
Udvikling af mere effektive regler for udnyttelse
af ophavsret til resultater
fra forskningen og dens anvendelse i praksis.
Der peges på behovet for at udvikle finansieringsmodeller, som kan bidrage
til at
fremme udbyttet af investeringer, der
kommer fra forskellige finansieringskilder.
Der
peges på følgende aktioner:
-
Bedre samspil mellem europæiske
finansieringsinstrumenter som Sjette
rammeprogram, strukturfonde og Den
Europæiske Investeringsbank.
-
Samarbejde om åbning af nationale
programmer.
-
Iværksættelse af 'innovat ion 2010' fra Den
Europæiske Investeringsbank.
-
Effektivt finansieringssystem
for samarbejdsprojekter inden for rammerne
af
EUREKA.
-
Optimering af det samlede mix af finansieringsinstrumenter.
-
Udvikling af samarbejdet mellem Sjette rammeprogram og Den Europæiske
Investeringsbank.
Der foreslås særlige initiativer til fremme af
samspillet mellem forskning og innova-
tion. De omfatter:
-
Udvikling af nationale regler, så de bedre kan stimulere europæisk teknolo-
gioverførsel.
-
Etablering af knudepunkter og ekspertisenetværk.
-
Styrkelse af innovation på grundlag af forskningsprogrammer.
Der
er behov for at udvikle incitamenter, der i højere grad fremmer investeringerne
i forskning. Der peges på:
-
Fælles anvendelse af finansielle
incitamenter og forskningspolitik med hen-
blik på etablering af
forskningsintensive virksomheder.
-
Udvikling af
garantimekanismer ved investeringer i risikobetonede projek-
ter.
9
-
Aktioner direkte rettet mod forskningsintensive, mindre
virksomheder.
Omlægning af den offentlige støtte
Meddelelsens
behandling af øget kvalitet af offentlig støtte til forskning og innova-
tion skal ses som led i aftalen om vækst og stabilitet og sker på
baggrund af Stabili-
tets- og vækstpagten og de overordnede økonomiske
retningslinier.
Der peges i denne forbindelse på behovet for en aktion
vedrørende
-
Tilskynde og overvåge en ændring i de offentlige udgifters
fokus inden for
rammerne af Stabilitets- og
vækstpagten, så de rettes mod 'viden'
især
forskning og innovation.
Med henblik på at skabe overblik
over, hvorledes medlemslandene med offentlige
midler planlægger at bidrage
til at nå det fastsatte mål. Ved anvendelse af den åbne
koordinationsmetode
foreslås:
-
Analyse af medlemslandenes offentlige budgetter til
forskning og innovati-
on.
For at fremme virksomhedernes muligheder for
at øge deres forskningsaktiviteter
foreslås følgende aktioner:
-
Hurtig vedtagelse af blokgodkendelse af undtagelser for mindre virksomhe-
der.
-
Analyse af virkningen af statsstøtte til opnåelse af horisontale
mål.
-
Ændring af statsstøtteregler med henblik på at fremme forskning.
Intellektuel ophavsret søges fremmet gennem følgende aktioner:
-
Etablering af et patentsystem for fællesskabet.
-
Forslag til direktiv
om styrkelse af ophavsret.
-
Støtte til koordineret EU-dækkende
opmærksomheds- og træningsaktivite-
ter vedr. intellektuel ophavsret.
-
Vurdering af særlige forskningsaspekter i lovgivning om ophavsret.
Et velfungerende system af europæiske standarder spiller en vigtig rolle for
fremme
af innovation. Denne rolle skal styrkes gennem følgende aktioner:
-
Meddelelse fra Kommissionen om direktiv om standarder.
-
Støtte til standardisering gennem Sjette rammeprogram især inden for inte-
grerede projekter og ekspertisenetværk.
-
Identifikation af
teknologiske områder, hvor eksisterende
lovgivning eller
manglende lovgivning hindrer udviklingen af
nye teknologier.
Effektive og integrerede finansielle
markeder er en vigtig faktor til
fremme af
teknologi i forskellige faser
af udviklingen. Der foreslås følgende
aktioner på
området:
-
I nødvendigt omfang tilpasse den
skattemæssige behandling af investorer og
fonde med risikovillig kapital
med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.
-
Sikre at
fællesskabslovgivning om kapitaltilgængelighed fremmer
det euro-
pæiske venture kapitalmarked.
Der er behov for at
styrke virksomhedernes opmærksomhed på fælles forsknings-
strategier,
ledelse og finansiel rapportering. Der foreslås følgende aktioner:
10
-
Etablering af en overvågningsaktivitet for industriel forskning, herunder
et
score-board.
-
Fremme af fælles måling og rapportering om
forskning og andre former for
intellektuelle ressourcer.
-
Fremme
af udvikling af forskningsstyringsredskaber inden for forskning og
uddannelse.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Det er ikke oplyst, om
Europa-Parlamentet vil komme med en udtalelse.
4.
Høring i Danmark
Meddelelsen har været sendt høring og der er modtaget følgende synspunkter:
Akademikernes Centralorganisation opfordrer kraftigt regeringen
til, ligesom Tyskland
og Frankrig, at adoptere Barcelona målsætningen til
et nationalt mål, således at rege-
ringen med næste
finanslov igangsætter en plan for,
hvorledes Danmark senest i
2010 kan indfri et mål
for de offentlige forskningsinvesteringer på 1 pct. af BNP
henholdsvis 2
pct. for private investeringer.Den kraftige forøgelse af forskningsin-
vesteringerne der er lagt op til kræver
en strategiplan for, hvorledes målet nås.
Kommissionen har med sin handlingsplan leveret et godt bidrag til de videre
over-
vejelser. AC er enig med Kommissionen
i behovet for, at de offentlige
udgifter
koncentreres mod mere produktive investeringer ikke mindst
til forskning og inno-
vation, da de bidrager til vækst.AC lægger
vægt på at fastholde forskere i professio-
nen ved at give dem
fordelagtige karriereudviklingsudsigter og ved at skabe et posi-
tivt
billede af forskererhvervet. Universiteternes muligheder for at skabe
attraktive
ansættelsesvilkår afhænger af deres
økonomis ke vilkår og stabilitet i
bevillingsfor-
holdene.Rammebetingelserne for øgede investeringer kan
forbedres via skatteord-
ninger. AC anbefaler, at der iværksættes en
nærmere analyse af forholdene i udvalg-
te lande med henblik
på at overveje, hvorledes skatteincitamenter kan
anvendes i
øget omfang.
Dansk Handel og Service finder en samlet
handlingsplan for at styrke investeringer i
forskning som grundlæggende
rigtig i lyset af at sikre udviklingen af det europæiske
vidensamfund. Man
er enig i Barcelona-målsætningen og at der er brug for en mål-
rettet og
konsekvent indsats fra alle relevante aktører. Efter Dansk Handel og Ser-
vices opfattelse er Kommissionens forståelse
af begrebet teknologisk innovation
bekymrende, idet
innovation ikke alene er en teknologisk proces, men også udvik-
lingen af
ny viden på andre måder. De videnbaserede serviceerhverv er et eksempel
på
en sektor med stor samfundsmæssig vækst,
og dens forhold er ikke omtalt i
Kommissionens meddelelse. Der er et klart behov for et stærkt udviklet
samarbejde
mellem forskerverdenen og serviceerhvervene.
Dansk Handel og Service støtter
ideen om
etablering europæiske teknologifora inden for en række nøgleteknologier
for
at styrke det strategiske fokus. Der anbefales fora inden
for informations- og
kommunikationsteknologi samt nanoteknologi. Man
er enige i behovet for en for-
øgelse af antallet af forskere for at få
effekt af øgede investeringer. Forøgelsen bør
omfatte alle relevante
fagområder, herunder samfundsfag og humaniora. En anden
vigtig forudsætning
for effekt vil være fr emme af partnerskaber og netværk, hvor
virksomhederne deltager. Det er nødvendigt, at
der udvikles af et bedre statistisk
grundlag for at kunne følge udviklingen ikke mindst i servicesektoren. Med
henblik
11
på at forbedre rammebetingelserne for private investeringer
i forskning er der be-
hov for bedre overblik over, hvordan man beskytter
resultaterne fra forskningen.
Rektorkollegiet understreger betydningen af,
at Barcelona-målsætningen opfyldes. Det
er vigtigt, at der på nationalt
plan sker betragtelige investeringer i forskning og ud-
vikling, så Danmark
yder sit bidrag til den samlede forøgelse af investeringerne. Der
bør
lægges vægt på, at øgede investeringe r kommer til forskningen bredt,
herunder
også grundforskning. Det må endvidere sikres, at
universitetsverdenen bliver invol-
veret i arbejdet i de kommende
teknologifora. Det er nødvendigt, at der udarbejdes
perspektiver og sættes
mål for øgede investeringer. Der advares imod, at der lægges
for stor vægt
på administrative aspekter, der ikke klart understøtter de forsknings-
faglige udfordringer, som målet stiller. Dette skyldes
bl. a. store forskelle landene
imellem. Det er således ikke tilstrækkeligt
at tælle antallet af PHd'er, idet forskerud-
dannelsessystemet
varierer fra land til land. Det
anbefales, at samspillet mellem
EU's
rammeprogrammer, strukturfonde og andre internationale finansieringskilder
fremmes med henblik på at udnytte disse til fremme af forskning, men at det und-
gås belastet af store administrative byrder.
Forskeruddannelsesrådet(FUR) støtter generelt Barcelona-målet
og er enig i behovet
for en
kraftig udvidelse af forskeruddannelsen. FUR
støtter som led heri, at der
iværksættes en benchmarking baseret på den åbne koordineringsmetode.
Der er behov for initiativer på europæisk plan, der kan fremme en
styrkelse af for-
skerkarrierens tiltrækningskraft. Der bør fokuseres
på rekruttering og bedømmelse
af forskere samt karriereudvikling. Det er
endvidere afgørende, at der som foreslået
sker en styrkelse af samspillet
mellem offentligt og privat forskning, Dette samspil
bør også omfatte et
samarbejde om forskeruddannelse. FUR støtter forslaget om, at
forskere,
institutioner og virksomheder i øget omfang får adgang til forskningsmid-
ler i andre EU-lande.
Forskningsforum og Forskningsrådene hilser
meddelelsen velkommen og understreger, at
det er en gigantisk opgave at nå
målet inden for det relativt korte tidsrum. Der læg-
ges vægt
på, at øgede investeringer kun får
effekt, såfremt den samlede kæde fra
forskeruddannelse til anvendelsen af resultater indgår i den samlede strategi.
Beho-
vet for nye forskere er så stort,
at der må gennemføres en særskilt indsats
for at
tiltrække det nødvendige antal med de nød vendige
kvalifikationer. Forskerrekrutte-
ring bør foregå
internationalt og forslaget om at se
nærmere på karriereudvikling
for forskere hilses
velkommen. Der efterlyses en stillingstagen til den rolle, som et
europæisk
forskningsråd kunne spille i den planlagte intensivering af investeringer-
ne i forskning. De nye investeringer bør
omfatte både basismidler og midler, der
uddeles i konkurrence for at sikre en balanceret udvikling.
-
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Afhængigt af, hvilke af
Kommissionens anbefalinger Danmark vælger at gennemføre,
vil meddelelsen
kunne få betydelige statsfinansielle konsekvenser.
6.
Nærhed og
proportionalitet
Målsætningen om, at Europas
saml ede forskningsinvesteringer skal
nærme sig
3% af BNP senest i 2010 indebærer, at der skal ydes en ind-
12
sats på både nationalt og EU plan. For så vidt angår den del af planen
der skal gennemføres på EU plan er det regeringens vurdering, at den
er i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Handlingsplanen blev forelagt
for Europaudvalget til orientering i forbindelse
med Rådsmødet
(Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)
den 13. maj
2003. Udvalget modtog i den forbindelse samlenotat af 2. maj
2003.
13
12
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af rammeaftalen
mellem Det
Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation (ESA)
(retsgrundlag: artikel 170 og artikel 300, stk. 2)
-
Status over arbejdet
-
(Evt.) Afgørelse om undertegnelse af
rammeaftalen
Resume:
I Rådets resolution af 13.maj 2003 om udvikling af
en samlet europæisk rumpolitik
statueres bl.a., at det haster med konkret
handling på europæisk niveau. Kommissi-
onen opfordres til i samarbejde med
ESA at afslutte en rammeaftale før udgangen af
2003 og at fremlægge en
Hvidbog for Rådet og Europa-Parlamentet. Hvidbogen skal
indeholde målene
for en samlet europæis k rumpolitik samt forslag til nødvendige
aktiviteter, som skal implementeres især gennem et Europæisk Rumprogram. Et ud-
kast til rammeaftale foreligger nu.
1.
Baggrund
Siden 1998 er
der fortløbende taget beslutninger om udarbejdelsen af en fælles strate-
gi
for europæisk rumpolitik af ministerrådene i både ESA og EU. Forhandlingerne om
en rammeaftale mellem de to organisationer har stået på i et par år.
På
en ESA-Ministerkonference den 13. maj 2003 vedtog medlemslandene en resoluti-
on, som pålagde ESAs Generaldirektør at tage de nødvendige skridt til at
afslutte
disse forhandlinger inden udgangen af 2003. På møde i Rådet
(Konkurrenceevne) den
13.maj 2003 vedtoges en resolution om udvikling af en
overordnet europæisk rumpo-
litik. I denne understreges bl.a. vigtigheden
af, at man inden udgangen af 2003 fær-
digforhandler rammeaftalen.
2.
Rammeaftalens indhold
Det legale grundlag for aftalen vil være
TEF art. 170 (samarbejde med tredjelande),
og proceduren som beskrevet i
art. 300 stk 2 (aftaler med tredjelande og internatio-
nale
organisationer).
Aftalen indgås for en 4-årig periode at regne fra den
dato, hvor begge organisatio-
ner har tiltrådt denne. Den vil automatisk
blive forlænget for nye 4-årige perioder,
medmindre den opsiges med ét års
varsel af en af parterne.
EU og ESA er enige om, at et nærmere samarbejde
vil styrke den fredelige udnyttel-
se af rummet som et vigtigt redskab, der
vil bidrage til europæisk sammenhæng og
økonomisk vækst.
Rammeaftalen
fastlægger en række formål og områder for
samarbejdet, specielt
udvikling af en europæisk rumpolitik, som
kan sammenkoble EUs efterspørgsel på
serviceydelser og anvendelsen af
rumteknologi til gennemførelser af EUs politikker
med den ekspertise, som
ESA er i besiddelse af i sin egenskab af den europæiske
rumorganisation,
som Danmark sammen med 14 europæiske lande er medlem af.
En
række områder for samarbejdet er
identificeret, herunder grundvidenskabelige
satelitter,
jordobservation, telekommunikation, rumstationen, navigation og løftera-
ketkapacitet. Der er åbnet mulighed for at udvide områderne for samarbejde.
14
Samarbejdet vil formelt tage form af fælles initiativer enten gennem
inkludering af
rumrelaterede opgaver i EUs initiativer eller gennem EUs
deltagelse i ESA's frivilli-
ge programmer. I mange tilfælde vil den
næ rmere implementering af et fælles initia-
tiv være underlagt en
mere detaljeret aftale om rammerne for dette. Gennemførel-
sen af disse
fælles initiativer agtes forelagt på regelmæssige sammenfaldende
ESA/EU
Ministermøder, et såkaldt 'Space Council', idet et sådant 'Space Coun-
cil'
ikke vil kunne træffe beslutninger med finansielle implikationer, men
alene op-
træde som rekommanderende organ.
3.
Europa-Parlamentets
udtalelse
Kommissionen har på et møde i
Forskningsgruppen den 2.september oplyst, at
Parlamentet skal høres om indgåelse af aftalen mellem de to organisationer.
4.
Høring i Danmark
Udkast til rammeaftale behandles i
EF-Specialudvalget for forskning.
5.
Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
Rammeaftalen vil ikke
have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konse-
kvenser.
6.
Nærhed og proportionalitet
I lyset af,
at ingen medlemslande selv er i stand til at opretholde en rumindsats og
rumpolitik på et tilstrækkeligt niveau, anses nærheds- og
proportionalitetsprincippet
for opfyldt.
7.
Forelæggelse i
Folketingets Europaudvalg
Rammeaftalen har ikke tidligere
været forelagt for udvalget. Udkast til
forhand-
lingsmandat vedr. rammeaftalen blev forelagt for udvalget i
samlenotat af 27. febru-
ar 2002 forud for rådsmødet (forskning) 11. marts
2002, ligesom en rådsresolution
vedr. rammeaftalen blev forelagt for
udvalget ved samlenotat af 2. maj 2003 forud
for rådsmødet
(Konkurrenceevne(indre marked, industri, forskning)
den 13. maj
2003.
15
13
ITER – internationalt
forskningsprojekt vedrørende nuklear fusionsenergi
KOM(2003) 215
-
Status over arbejdet
Resumé:
Den videre udvikling af fusionsteknologien
forudsætter, at der snarest etableres en forsøgsreaktor
på fusionsområdet
(ITER). På Rådsmødet den 13. maj 2003 var der tilslutning til, at ITER
bør
søges placeret i Europa. Der var desuden tilslutning til, at der skulle
foretages en analyse af de
to tilbud, der foreligger fra henholdsvis
Frankrig og Spanien. Til brug for en afgørelse om placering
blev der nedsat
en analysegruppe med Sir David King (UK) som formand.
Rapporten fra denne
gruppe indeholder en nærmere analyse af indholdet af de to tilbud. Af rappor-
tens hovedkonklusion fremgår, at begge placeringsforslag vil være stærke
udfordringer i en interna-
tional konkurrence, idet
Cadarache i Frankrig dog har fordele
mht. det teknisk-videnskabelige
miljø, hvorimod
Vandellos i Spanien har finansielle
fordele. Der er således ikke taget
endelig
stilling til, hvilket af tilbudene der er det mest
fordelagtige.
1.
Baggrund
Forskere fra Europa, Japan,
Rusland og USA (kaldet parterne) startede i 1988 et samar-
bejde om at
designe et fælles forsøgsanlæg, kaldet ITER. Formålet med ITER er at de-
monstrere, at fredelig udnyttelse af termonuklear fusionsenergi er
videnskabeligt og
teknisk gennemførligt. ITER anses for nødvendig for at nå
dette mål.
Design fasen er nu afsluttet. Byggetiden for ITER forventes at
være omkring 10 år. Der-
efter følger en driftsfase på ca. 20 år. Hertil
kommer yderligere 5 år til afvikling. Opfø-
relsesomkostningerne for
anlægget er beregnet til 4.570 mio. EUR.
Forhandlingerne mellem de
fire parter - Europa (inkl. Canada), Japan, Rusland og USA
- om det
fremtidige samarbejde er i den afsluttende fase med møder på højt politisk
niveau, og det forventes, at der vil foreligge et beslutningsgrundlag for
parternes delta-
gelse i det fremtidige samarbejde inden udgangen af 2003.
Kina og Korea er indtrådt i
samarbejdet og deltager i forhandlingerne.
Canada og Kasakhstan er associerede delta-
gere. Endvidere har Indien og
Brasilien udtrykt interesse for deltagelse i samarbejdet,
eventuelt på
mindre forpligtende vilkår.
Der foreligger følgende tilbud på placering af
ITER:
-
Canada har foreslået en placering ved Clarington i Ontario
provinsen.
-
Frankrig tilbudt en placering i Cadarache i Alperne nord
for Nice.
-
Spanien har tilbudt en placering i Vandellos syd for
Barcelona.
-
Japan har tilbudt en placering i Rokkasho-Aomori
De fire tilbudte placeringsmuligheder er i
efteråret 2002 blevet vurderet af en
særlig
komite under ITER samarbejdet, og de er alle fundet teknisk og
logistisk til-
fredsstillende.
16
Under drøftelserne om placering
af ITER har det vist sig, at der er gode muligheder for
at få ITER placeret
i Europa. Imidlertid vil mulighederne forventeligt være afhængige
af, om
det viser sig muligt for EU at enes om et fælles europæisk placeringsforslag.
Spørgsmålet har senest været behandlet på et Rådsmøde 13. maj 2003. Der var
tilslut-
ning til at få ITER placeret i Europa, og et stort flertal
ønskede, at der blev udpeget et
fælles placeringsforslag. Der blev derfor
nedsat en 'Site Analysis Group' under ledelse
af Sir David King, som på
basis af de foreliggende vurderinger og interviews med re-
præsentanter fra
Frankrig og Spanien skulle fremkomme med en analyserapport. Sigtet
var at
drøfte rapporten på rådsmødet den 22. september 2003.
2.
Rapportens indhold
Rapporten indledes med at understrege, at ITER-projektet
er en udfordring for det
internationale forskningssamarbejde i en skala,
som man ikke har set før. Som sådan er
det et globalt projekt. Den
europæiske ek spertise på området er anerkendt omkring i
verden. Det
betyder, at hvis Europa ønsker at fastholde denne position, skal ITER byg-
ges i Europa (Frankrig eller Spanien).
Rapporten analyserer de to
europæiske placeringsforslag - Cadarache i Frankrig og
Vandellos i Spanien
- ved hjælp af relevante kriterier, hvoraf de vigtigste er:
·
Projektets miljø (herunder den tekniske og
videnskabelige infrastruktur samt
transportforhold).
· Omkostninger (primært omkostninger i forbindelse med opførelsen).
·
Værtslandets støtte (politisk opbakning).
· Betydningen for den
europæiske fusionsforskning.
I henhold til det første kriterium, siger
rapporten, at den franske placering klart har
bedre teknisk-videnskabelige
forhold til at gennemføre projektet, hvilket også bety-
der en
reduceret teknisk risiko. Til gengæld har
Spanien bedre transportforhold,
hvilket begunstiger især
transport af udstyr og materiale.
Mht. opførelsesomkostninger er det
spanske forslag betydeligt billigere. Rapporten
nævner, at de samlede
omkostninger i den 10-årige bygningsperiode vil være om-
kring 10% lavere,
såfremt valget falder på Spanien (Vandellos). Det hænger primært
sammen med
de lavere lønomkostninger.
Hvad angår værtslandenes
opbakning, er der i begge lande stor
lokal og regional
opbakning til projektet. I Spanien
støttes forslaget desuden af parlament og rege-
ring.
Placeringsstedet vil få stor betydning for
omfanget af den europæiske fusions-
forskning. I tilfælde af at valget falder på Cadarache, vil Frankrig
afvikle det meste
af den nationale fusionsforskning, som ikke er helt
lille. Derimod vil Spanien fort-
sætte sin forholdsvis beskedne indsats,
såfremt der bliver tale om en spansk place-
ring. I øvrigt vil bygningen af
ITER i Europa kræve store ændringer i EU's fusions-
program, uanset om det
bliver en spansk eller fransk placering.
Rapportens hovedkonklusion er, at
begge europæiske forslag stort set er lige gode.
Den franske
placering har klare teknisk-videnskabelige
fordele. Den spanske er
17
økonomisk
mere fordelagtig for den europæiske
fusionsforskning under den 10-
årige
opførelsesperiode.
***
For at få et indtryk af, hvad det vil betyde for
Danmark økonomisk, kan følgende
oplyses:
Såfremt ITER placeres i
Europa, er der mellem partnerne en indbyrdes forståelse
for, at
EU/EURATOM betaler 45% af de samlede
opførelsesomkostninger sva-
rende til et samlet EU-bidrag på
2.057 mio. Eur i 10 år. Tages der højde for dels at
der allerede er afsat
midler til ITER i 6. rammeprogram dels at værtslandet skal be-
tale 10% af
opførelsesomkostningerne, vil det betyde, at Danmarks årlige bidrag til
ITER i det 7. og 8. rammeprogram vil være ca. 25 mio. kr. årligt. Til
sammenligning
tjener, at Danmark betaler 28
mio. kr. årligt til fusionsforskningen
under det 6.
rammeprogram, hvor ITER-andelen udgør 27%.
3.
Europa-Parlamentets udtalelse
Det er ikke oplyst, om
Europa-Parlamentet vil komme med en udtalelse.
4.
Høring i Danmark
Rapporten har været sendt til høring i
ministeriets rådgivningsgruppe vedrørende
fusion. Gruppen
har erklæret sig enig i rapportens hovedkonklusion.
5. Statsfinansielle og
lovgivningsmæssige konsekvenser
Opførelsen af ITER vil ikke får
statsfinansielle eller lovgivningskonsekvenser, idet
beløbet vil være en
del af det bidrag, som Danmark betaler til EU-samarbejdet.
6.
Nærhed og proportionalitet
Rapporten vil i sig selv ikke have nogen
indvirkning på spørgsmålet om nærhed og
proportionalitet.
7.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rapporten har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europaudvalget er ved
flere lejligheder blevet orienteret om ITER, senest ved sam-
lenotat af 2.
maj 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne (det indre marked,
industri,
forskning) den 13. maj 2003.
18