Grundnotat om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
 

Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK 
4. september 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, KOM(2003)424.
 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J.nr.: 2003-4113-0048
Den 29. august 2003
LXKO/DLW- F.dir – LFA/dept.
FVM 089

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
KOM (2003) 424

Resumé
Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning,  præsentation og markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings- og  sundhedsmæssige anprisninger. Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med forslaget, vil fremover  være  tilladte. Forslaget  opstiller  generelle  principper,  som  skal  gælde  for  alle  ernærings-  og sundhedsanprisninger.  Anprisningerne  må  ikke  være   vildledende,  de  må ikke  give  anledning  til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun  tillades,  hvis  de  er  tilstrækkeligt  videnskabeligt  dokumenterede,  og  den  anpriste  effekt  skal
være  forståelig  for  den  almindelige  forbruger.  For  så  vidt  angår  ernæringsanprisninger  opstiller forslaget  en  positivliste  over  de  anprisninger,  der  er tilladte,  samt  hvilke  kriterier  der  skal  være opfyldt, for at en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. En ændring af listen skal ske i  henhold til komitéprocedure og  efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet  (EFSA). For  sundhedsanprisninger  foreslås en godkendelsesordning.  Der skelnes dog mellem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringss toffers eller andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundhedsanprisninger, herunder anprisninger der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anprisninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af EFSA.  

Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Forslaget  er oversendt  til  Rådet  den 17. juli  2003.  Den danske udgave forelå den 25. juli 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.  

Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsanprisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft forskel-
lige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på området.  
 
Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er,  
·  at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,  
·  at forbedre varernes frie bevægelighed,  
·  at øge retssikkerheden for virksomheder,  
·  at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt  
·  at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet.  
Fælles  anprisningsregler  vurderes  at  være   nødvendige  til  opfyldelse  af  disse  mål. Regeringen deler denne opfattelse, og forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.  

Formål og indhold  
Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsanprisninger er anprisninger af energiindhold, næringsstoffer eller andre stoffer  i en fødevare. Sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.
Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med forslaget, vil fremover være tilladte i mærk ningen, præsentationen  og markedsføringen af fødevarer. De foreslåede bestemmelser anvendes kun, når der gives frivillige oplysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende EU-bestemmelser  er  obligatoriske.  Heraf  følger,  at  forslaget  kun  får  virkning  for erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oplysninger i markedsføringen af fødevarer.  Forslaget skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en troværdig  og meningsfuld  måde, således  at forbrugerne  bliver  i  stand til at træffe informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer.  
 
EU  har  harmoniseret  detaljerede  regler  for  mærkningen  af  fødevarer,  jf.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for deklaration  af  næringsstoffer,  jf.  Rådets  direktiv  90/496/EØF.  I  de  allerede  fastsatte mærkningsregler er der fastsat det grundlæggende princip, at anprisninger ikke må vildlede  forbrugeren.  Mærkningsdirektivet  indeholder  endvidere  et  forbud  mod sundhedsanprisninger,  der  tillægger  en  fødevare  egenskaber  til  forebyggelse,  behandling  og  helbredelse  af  en  menneskelig  sygdom  eller  giver  indtryk  af  sådanne egenskaber.  Mærkningsdirektivet  vil  efter  vedtagelse  af  forslag  KOM  (2003)  424 fortsat være gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og fastsætte de generelle principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger.

Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og cateringsektoren m.v. Hvor der er fastsat særlige EF-bestemmelser om anprisning af fødevarer til særlig ernæring, skal disse fortsat være gældende. Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og sundhedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anledning  til  tvivl  om  forsvarligheden  af  at  spise  andre  fødevarer,  og  de  ikke  må  give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næringsstoffer.  Derudover  skal  anprisninger  kun  tillades,  hvis  de  er  tilstrækkeligt  vi-
denskabeligt  dokumenterede,  og  den  anpriste  effekt  skal  være  forståelig  for  den almindelige forbruger.

Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af  fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure  fastsættes  særlige  ernæringsprofiler,  som  fødevarer  skal  overholde  for  at kunne  anvende  en  anprisning.  Eksempelvis  anerkendes,  at  der  kan  være  tale  om særlige ugunstige sammensætninger af fødevarer, f.eks. højt indhold af fedt, mættede fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at blive anprist. Derudover skal anprisning  af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 % vol. ikke være tilladt, med  undtagelse af anprisning af nedsat energi- eller alkoholindhold.

For  så  vidt  angår  ernæringsanprisninger  opstiller  forslaget  en  positivliste  over  de anprisninger,  der  er  tilladte,  samt  hvilke  kriterier  der  skal  være  opfyldt,  for  at  en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til de eksisterende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius udarbejdede  retningslinier  og  til  visse  EU-bestemmelser.  En  ændring  af  listen  skal  ske  i henhold  til  komitéprocedure  og  efter  høring  af  Den  Europæiske  Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mellem  anprisninger,  der  baseret  på  veletableret  viden  beskriver  næringsstoffers  eller andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundhedsanprisninger, herunder anprisninger, der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste  over førstnævnte anprisninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De øvrige  sundhedsanprisninger  skal  efter ansøgning  underkastes  en  vurdering  af EFSA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation, der  underbygger  anprisningen.  EFSA  afgiver  en  udtalelse  om  ansøgningen,  som skal offentliggøres, og der fastsættes en  frist på 30 dage til at komme med bemærkninger. Kommissionen fremsætter herefter  et forslag til beslutning vedr. den konkrete anprisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure.

Forslaget  indeholder  regler  om  beskyttelse  i  7  år  af  videnskabelige  data  og  andre oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen. Visse  sundhedsanprisninger  vil  ikke  blive  tilladt.  Det  drejer  sig  om  anprisninger, som henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og vel-
være, anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og anprisninger, som henviser til slankende virkning eller vægtkontrol.

For så vidt angår sundhedsanprisningerblev man først i maj 2003 i Codex Committee on Food Labelling enige om definitioner og betingelser, som forventes færdig-
udarbejdet og vedtaget senere på året.
 
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret
Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mærkningsdirektivet. Danmark  har  i  foråret  2003  overfor  Kommissionen  notificeret  et  udkast  til  bekendtgørelse om sundhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende kostråd.  Udgangspunktet  ved  udarbejdelsen  af  bekendtgørelsen  har  været,  at  kun sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings- og sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at færdigforhandle de kommende EU-regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.  
 
Regler  om  ernæringsanprisninger  er  fastsat  i  bekendtgørelse  nr.  198  af  20.  marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.

Konsekvenser  
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke im-
plementeres.  Det  kan  dog  blive  nødvendigt  at  ændre  fødevareloven,  jf.ovenstående.

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring
Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder.

Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole henholder sig til udtalelse fra Institut for Human Ernæring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres for fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkninger. Det bør derfor præciseres, at der skal væ re tale om dokumentation ifølge evidensbaserede principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren - og ikke industrien - til gode.

Forbrugerrådet finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer, og under forudsætning af,  at der er dokumentation
herfor, at de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme,  at anprisningerne udformes således, at de er forståelige for forbrugerne, samt at der ud fra en cost/benefit betragtning er flere  fordele  end  ulemper  (bl.a.  øget  administration  og  kontrol. Forbrugerrådet finder  det  derfor  afgørende,  at  Danmark  i  den  videre  proces  arbejder  for,  at  der indføres en 'klausul' i forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte formål, herunder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de offentlige ressourcer anvendt på kontrol og administration. Forbrugerrådet finder  det  positivt,  at  forslaget  indfører  krav  om  ernæringsprofiler  for  fødevarer, som kan anprises, men peger på, at der også bør inddrages andre diskvalificerende egenskaber  end  dem,  som  indgår  i  ernæringsprofilerne,  f.eks.  indhold  af  koffein eller permanent højt indhold af forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der inden forordningens ikrafttræden tages stilling til problematiske produkter som slik, læskedrikke og snacks, og peger derudover på, at en række af de i forslaget benyttede begreber er uklare og bør defineres  yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke krav der stilles til videnskabelige data. Med hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved test i forbrugerpaneler, og at resultatet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når det gælder listen over ernæringsanprisninger foreslås, at der arbejdes for at få fastlagt en ensartet terminologi for at
skabe større forståelse og genkendelighed. Hvis anprisningen 'højt indhold' skyldes tilsatte stoffer, bør dette klart fremgå.

Det  Økologiske  Fødevareråd   henviser  til  bemærkninger  fra  Landbrugsraadet  og Økologisk  Landsforening.  Økologisk  Landsforening   støtter  udtalelsen  fra  Landbrugsrådet,  men  finder  generelt,  at  forslaget  er  et  resultat  af  fødevarekoncerners ønske om at udvikle markedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmålstegn ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget henvises til, at internationale undersøgelser har vist det modsatte. Derudover findes det bekymrende, hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller fjernede enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økologiske - og biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Udtrykker bekymring for, hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i relation til forslagets vægtning af databeskyttelse.

Landbrugsrådet  på  vegne  af  organisationerne  Dansk  Landbrug,  Mejeriforeningen, Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet er generelt tilhænger af en harmonisering af området, og finder, at forslaget er udtryk for et fornuftig kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisninger. Landbrugsrådet finder det positivt, at det med forslaget nu bliver muligt at give dokumenteret og relevant information, og støtter, at EFSA forestår den videnskabelige evaluering. Understreger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til fortsat innovation og udvikling i fødevaresektoren. Landbrugsrådet er enig i, at definitioner og retningslinier fra Codex inddrages. Rådet finder i øvrigt, at forslaget grundlæggende skal fremme en afbalanceret kost, baseret på et valg mellem alle typer af fødevarer,  og  finder  det  derfor  ikke  hensigtsmæssigt,  at  det  ikke  vil  være  muligt  at anprise mælk for en række vigtige næ ringsstoffer, herunder calcium.  

Fødevareindustrien støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens generelle mål, som også tillader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og
anprise  innovative  produkter.  Fødevareindustrien  finder  det  væsentligt,  at  tilladte anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varetage denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den eksakte  formulering  af  anprisninger  samt  forbrugernes  forståelse  af  anprisninger. Dette  bør  være  producentens  ansvar  at  verificere.  Fødevareindustrien  finder  det væsentligt, at forbrugerne har ret til relevant information om fødevarers ernæringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber for  at træffe et valg. Herudover fremføres en række specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder følgende: Vedrørende fastsættelse af ernæring smæssige profiler peges på, at man ikke tror, at dette vil bidrage til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrkelse af troværdigheden, at der ryddes op i en række 'gråzone-anprisninger', men kan principielt ikke støtte, at nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der gives mulighed for en videnskabelig vurdering. Fødevareindustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof eller et andet stofs betydning for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæssigt at have en liste over afviste sundhedsanprisninger.

Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med  harmoniserede regler, men peger på, at teksten åbner op for fortolkningsmuligheder, som kan resultere i, at der alligevel ikke bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæringsanprisning gøres opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oplysninger om f.eks. fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning.

Danisco  hilser  forslaget  velkomment,  men  finder  det  ikke  muligt  at  danne  sig  et klart billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retningslinier for den videnskabelige dokumentation, der kræves for at få tilladelse til at anprise. Danisco er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner ik ke bør tillades, og mener, at de bør tillades, hvis de kan  underbygges  videnskabeligt.  Derudover  peges  på,  at  man  ved  fastsættelse af ernæringsprofiler bør tage hensyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefales endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for 'transfedtfattig' og 'transfedtfri'.

Helsebranchens Leverandørforening  kan ikke acceptere et forbud mod anprisninger,  der  henviser  til  generelle,  uspecifikke  positive  virkninger,  for  godt  almenhelbred og velvære, anprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige problemer,  samt  anprisninger,  der  henviser  til  slankende  virkning,  nedsat  sultfølelse eller øget mæthed, hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisninger. Finder  det  også  uhensigtsmæssigt,  at  der  tilsyneladende  kun  skal  tages  hensyn  til mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af hvilke sundhedsanprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre stoffers betydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne inddrages. Er i øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store krav til dokumentation, at kun de store, multinationale fødevarevirksomheder har mulighed for at få godkendt en anprisning.

Margarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at anprise højt indhold af flerumættede - og enkeltumættede fedtsyrer samt lavt indhold
af transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud med umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsrådet,  som  også  fremgår  af  den  officielle danske  ernæringspolitik.  Med  hensyn  til transfedt peges på, at der fortsat er behov for at anprise produkter uden indhold af transfedt. Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsanprisninger, at man bør arbejde for, at fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises.

Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil forestå den pågældende vurdering.  Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter kan derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun tillader anprisning af  reduceret  energi-  eller  alkoholindhold  for  alkoholiske  drikkevarer.  Foreningen finder, at forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig information frem for at fastsætte forbud, og der udtrykkes ønske om at kunne oplyse om næringsindholdet i øl, da moderat indtag af øl kan indgå i en varieret kost.  

Coop-Danmark  hilser  forslaget  velkomment,  da  det  giver  ensartede  retningslinier og  definitioner,  og  giver  forbrugerne  mulighed  for  at  sammenligne  produkter  på markedet. Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den nationale ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbrugerne og fastholde fokus på at fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod anprisning af alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til flere af de i bilaget anførte ernæringsmæssige a nprisninger, og peger bl.a. på, at betegnelsen 'beriget' er for positiv, og at betegnelsen 'tilsat' i stedet bør anvendes.

De  Samvirkende  Købmænd  er  enige  i,  at  der  bør  tillades  sundhedsanprisninger, herunder  'reduceret  risiko  for  sygdom',  og  finder,  at  forslaget  giver  tilstrækkelig mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og velunderbyggede. De Samvirkende Købmænd finder det især relevant at benytte anprisninger,  der  bygger  på  almindeligt  anerkendte  videnskabelige  data  og  finder  det  også nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede ernæringsmæssige anprisninger. Foreningen  har  derudover  specifikke  kommentarer  af  forståelsesmæssig  karakter  til flere af artiklerne. Generelt  ønsker man, at der arbejdes for at etablere fornuftige overgangsordninger.

Forslaget  har  desuden  været  i  høring  i  Det  Rådgivende  Fødevareudvalg  som  har udtalt følgende: Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer,  men  er  skeptisk  over  for  ideen  med  ernæringsprofiler  for  den  enkelte fødevare.  Hvis  anprisningerne  baseres  på    'gode'  og  'dårlige'  fødevarer,  underkendes det grundlæggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes 'gode' og 'dårlige' fødevarer, men derimod 'gode' og 'dårlige' kostvaner. Eksempelvis er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at drikke mælk  eller  indtage syrnede  mælkeprodukter .  Det vil  være  uheldigt,  hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også indeholder fedt.  
Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten og bemærker bl.a. at mælk er en basisfød evare, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør  være muligt også at anprise vigtige næringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og fosfor). Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde pr. portion eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag. For  så  vidt  angår  transfedtsyrer  bemærker   Mejeriforeningen,  at  det  er  vigtigt  i det  omfang,  disse  kommer  til  at  indgå  i  forordningen,  at  der  skelnes  mellem
dem, som naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og transfedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer.

FødevareIndustrien  støtter  generelt  harmonisering  samt  forordningens  generelle mål, som også vil tillade Fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og anprise innovative produkter, som er resultater af investering i forskning og udvikling. FødevareIndustrien  finder  det  meget  væsentligt,  at  tilladte  anprisninger  skal  være videnskabeligt veldokumenterede, og synes, at det er rigtigt og godt, at EFSA skal godkende  de  anprisninger,  der  må anvendes.  Samtidig  er det  meget  væsentligt, at der anvendes en formulering, der giver forbrugerne reel oplysning og ikke vildleder. FødevareIndustrien har herudover en række bemærkninger til selve forordningsteksten. Eksempelvis anføres, med henvisning til Artikel 4, at man principielt ikke tror, at  ernæringsprofiler  vil  bidrage  til  Kommissionens  ønske  om  bedre  forbrugerinformation, men samtidig finder man, at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af anprisningerne. FødevareIndustrien er desuden enig i Kommissionens intention om at rydde op  i  'gråzone-anprisninger'.  Det  vil  styrke  troværdigheden  af  de  anprisninger, der tillades.

Forbrugerrådets grundlæggende opfattelse er, at ernærings- og sundhedsanprisninger kan indføres, hvis  
·  de er i overensstemmelse med de officielle nationale kostråd og næringsanbefalinger og sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer.
·  der er dokumentation for,  at de kan være et nyttigt element i ernæringsoplysningen ved at medvirke til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme i befolkningen.  
·  anprisningerne  kan  udformes,  så  de  er forståelige  for  de  mennesker,  der  skal bruge dem.  
·  der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele for forbrugere og samfund end ulemper (i form af bl.a. øget fødevarekontrol og -administration)  
 
Det foreliggende udkast til forordning inddrager ikke det nationale aspekt, ligesom der ikke findes dokumentation for anprisningernes eventuelle positive effekt. For-
brugerrådet finder det derfor helt afgørende, at Danmark i den videre proces omkring forslaget arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen om, at an-
prisningerne skal være i overensstemmelse med nationale ernæringsanbefalinger og kostråd samt medvirke til at løse de kostrelaterede problemer, som overvågningsresultater viser. Og at den kommende evaluering af forordningen også indeholder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de ressourcer, det offentlige anvender på kontrol og administration af ordningen. Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført krav om ernæringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets opfattelse,  at  der  bør  være  overensstemmelse  mellem  anprisninger  afledt  af  novel food-direktivet  og  forordningens  bestemmelser.  Forbrugerrådet  vurderer,  at  "anprisninger for reduktion af sygdom" ikke bør tillades, i og med det er en måde at omgås  det  eksisterende  forbud  mod  at  angive,  at  en  fødevare  kan  helbrede  eller forebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødevarer (f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokuseres på enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltstoffer.
I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af definitionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næringsstoffer,  der kan anprises. Det udelukker,  så  vidt  Forbrugerrådet  vurderer,  generiske  anprisninger,  som  f.eks.  "6 om dagen"-kampagnen bygger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der er  videnskabelig  dokumentation  for  og  ikke  de  specifikke  frugter  og  grøntsagers enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udelukkende fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og bemærker yderligere at 'fysiologisk effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at den fysiologiske effekt skal kunne påvises/dokumenteres i form af biomarkører.

Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at organisationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som udgangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.   Organisationerne finder, at forslaget skal  baseres på gode og dårlige kostvaner ud fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg mellem  alle  typer  af  fødevarer.  Eksempelvis  er  ost  gode  kalciumkilder  til  forbrugere som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold
af kalcium.  Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for producenterne at give dokumenteret og relevant information om et produkts ernærings- og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give forbrugerne mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer. Organisationerne finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Fødevareautoritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at evalueringen er troværdig og generelt bygger på objektive kriterier. Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex- Alimentarius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om anprisninger i Codex-regi følges nøje. Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis-levnedsmiddel, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde for portioner for næringsstoffer der er tilstede i betydende mængder. En  række  af  organisationerne  har  derudover  afgivet  bemærkninger  til  de  enkelte artikler af mere teknisk karakter. Disse bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med forslaget.
 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.