Grundnotat om håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse
PDF udgave (120 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
1. september 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomiministe-
riets grundnotat vedrørende forslag til forordning om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om for-
brugerbeskyttelse, KOM(2003) 443 endelig udg.
2
Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovg ivning om forbrugerbeskyttelse
(KOM(2003) 443 endelig udg.)
19. august 2003
/SC-FS
3
Resumé
Kommissionen har den 22. juli 2003 fremsat et forslag til forordning om
samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslagets bestemmelser om gensidig
bistand mellem myndigheder omfatter overtrædelser af EU-lovgivning, som
beskytter forbrugernes interesser.
Hver medlemsstat skal udpege myndigheder, der kan varetage forpligtelserne
efter forslaget, ligesom der skal udpeges et kontaktpunkt, der sikrer behørig
koordination mellem de udpegede myndigheder. Myndighederne skal yde
bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket bl.a. omfatter udveks-
ling af oplysninger spontant og efter anmodning, iværksættelse af undersø-
gelser og håndhævelsessanktioner. Myndighederne skal som minimum have
visse håndhævelsesbeføjelser – f.eks. retten til at kræve informationer og få
nedlagt forbud mod en ulovlig handling.
Forslaget indebærer, at der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor
Kommissionen lagrer indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskri-
dende handlinger, samt at der skal oprettes et udvalg, som skal bistå Kommis-
sionen med at gennemføre forslaget i praksis. Medlemsstaterne pålægges desu-
den at føre statistik om modtagne henvendelser fra forbrugere og informere
Kommissionen herom.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde i oktober 2001 en grønbog om forbrugerbeskyttelse
i Den Europæiske Union (KOM(2001) 531 endelig udg.) samt i juni 2002 en op-
følgningsmeddelelse til grønbogen (KOM(2002) 289 endelig udg.). Et af initiativerne
heri var, hvordan håndhævelsen af forbrugerdirektiverne og det europæiske myn-
dighedssamarbejde kunne styrkes.
Kommissionen har den 22. juli 2003 fremsat et forslag til forordning om samarbej-
de mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse (KOM(2003) 443 endelig udg.).
Hjemlen for forslaget er EU-traktatens artikel 95 om gennemførelsen af det indre mar-
ked og artikel 251, hvorefter Rådet skal træffe beslutning ved kvalificeret flertal i fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Anvendelsesområde
Forordningsforslaget har til formål at etablere et samarbejde mellem de europæiske
håndhævelsesmyndigheder samt at styrke kvaliteten og overensstemmelsen af
håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreguleringen.
4
Forslaget finder anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivning, som beskytter forbru-
gernes interesser. De direktiver/forordninger samt forslag, der er eller vil blive omfat-
tet, er oplistet i bilaget til forslaget (f.eks. pakkerejsedirektivet, direktivet om urimelige
kontraktsvilkår og direktivforslaget om urimelig handelspraksis). Forslaget berører ikke
international privatret, domstolenes kompetence, det straffe- og civilretlige samarbejde,
fællesskabslovgivningen om det indre marked og tv-spredningstjenester.
Kommissionen får ikke håndhævelsesbeføjelser eller håndhævelsesansvar i henhold
til forslaget.
Udpegning af myndigheder
Forslaget indebærer, at der i hver medlemsstat skal udnævnes myndigheder, der kan
varetage forpligtelserne efter forslaget. Der skal være tale om offentlige myndighe-
der, ligesom de skal have et minimum af håndhævelsesbeføjelser. Beføjelserne om-
fatter f.eks. retten til at kræve informationer, at få nedlagt forbud mod en ulovlig
handling og via dommerkendelser at få beslaglagt midler.
Medlemsstaterne skal desuden udpege et kontaktpunkt, der sikrer behørig koordi-
nation mellem de udnævnte myndigheder, samt særlige embedsmænd, der kan
fremsætte anmodninger om bistand m.v. Informationer om kontaktpunkt og myn-
digheder skal meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater, ligesom kon-
taktpunkterne skal give hinanden meddelelse om, hvilke embedsmænd der er udpe-
get.
Gensidig bistand
Ifølge forslaget skal enhver oplysning, der er nødvendig for at afgøre, om der
foreligger en overtrædelse af EU-lovgivningen, udleveres efter anmodning fra
en myndighed i et andet land. Den myndighed, der er anmodet om bistand,
gennemfører passende undersøgelser eller træffer andre nødvendige foran-
staltninger med henblik på at indsamle oplysninger.
En myndighed, der bliver opmærksom på en overtrædelse, eller finder, at der
er risiko for, at en overtrædelse findes, skal underrette Kommissionen og
andre medlemsstaters myndigheder herom samt udlevere alle nødvendige
oplysninger.
En myndighed, der er anmodet om bistand, skal træffe alle nødvendige foranstaltnin-
ger med henblik på at få stoppet en overtrædelse. Myndigheden beslutter selv, hvilke
foranstaltninger der på en effektiv måde kan sikre, at overtrædelsen stoppes. Den
myndighed, der har anmodet om bistand, høres under gennemførelsen af håndhævel-
sesforanstaltningerne.
Ifølge forslaget skal myndigheder, der bl.a. bliver klar over, at en overtrædelse skader
forbrugere i mere end to medlemsstater, koordinere deres overvågning, håndhævelse
og anmodninger om gensidig bistand. Kommissionen skal informeres og kan anmodes
om at deltage.
Den myndighed, der anmoder om bistand, skal sikre, at anmodningen indeholder til-
strækkelige informationer til at sætte den anmodede myndighed i stand til at imøde-
5
komme den. Anmodningen skal, medmindre andet er aftalt, fremsættes skriftligt og
elektronisk og kan sendes til kontaktpunktet, de udpegede myndigheder eller de pågæl-
dende embedsmænd. Oplysninger om sendte og modtagne anmodninger samt infor-
mationer, der formidles, skal gives til det centrale kontaktpunkt.
Forslaget fastslår, at der som bevis kan påkaldes enhver information, doku-
ment etc., som er videregivet i henhold til forslaget, på samme grundlag som,
hvis det var indhentet i myndighedens eget land. Al information, der er vide-
regivet, er fortroligt, medmindre den myndighed, der har videresendt det,
giver samtykke til offentliggørelse, eller hvis det skal bruges som bevis i f.eks.
en retssag.
Medlemsstaterne kan som udgangspunkt ikke kræve de udgifter, som de har i forbin-
delse med anvendelsen af forslaget, godtgjort. En myndighed, der anmodes om bi-
stand, kan i visse tilfælde afslå at efterkomme en anmodning, hvis anmodningen vil
medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde sammenlignet med den skade,
overtrædelsen kan afstedkomme, hvis der allerede er indledt en retssag eller afsagt en
afgørelse, eller hvis anmodningen ikke er tilstrækkelig begrundet.
Databaser, koordinering af håndhævelse og administrativt samarbejde
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget regelmæssigt give Kommissionen stati-
stiske oplysninger om alle de forbrugerklager, som myndighederne modtager.
Der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor Kommissionen lagrer
indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskridende handlinger. Med-
lemsstaternes myndigheder får adgang til denne.
Forslaget omhandler desuden koordinering mellem medlemsstaterne og
Kommissionen om håndhævelse – som uddannelse og udveksling af em-
bedsmænd, oprettelse af sektorspecifikke netværk m.v. - og aktiviteter, der
har til formål at informere, rådgive og undervise forbrugere, fremme klage-
muligheder m.v. Det overlades til Kommissionen og medlemsstaterne at be-
stemme, hvilke aktioner der præcist er behov for.
Udvalg og afrapportering
Ifølge forslaget skal der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra
medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Udvalget skal bistå Kommis-
sionen med at gennemføre forslaget i praksis.
Medlemsstaterne skal aflægge rapport til Kommissionen hvert andet år om forordnin-
gens anvendelse. Der skal bl.a. afrapporteres om tendenser, midler m.v. i relation til
grænseoverskridende ulovlige handlinger, der navnlig har afsløret huller i forbru-
gerbeskyttelseslovgivningen.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forordningsforslaget.
6
3.
Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og pro-
portionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at samarbejde og koordinering bedre
kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene for den påtænkte handling ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Kommissionen finder desuden,
at forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke er mere vidtgå-
ende end, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
Det skønnes, at forordningsforslaget ikke er i strid med nærheds- og proportionalitets-
princippet.
4.
Gældende dansk ret
Der findes en række offentlige myndigheder, som fører tilsyn med forbrugerbeskyt-
telseslovgivningen. Forbrugerombudsmanden fører eksempelvis tilsyn med, at mar-
kedsføringslovens bestemmelser overholdes. I henhold til markedsføringslovens
generalklausul har Forbrugerombudsmanden desuden mulighed for at gribe ind
over for overtrædelser af særlovgivningen (f.eks. forbrugeraftaleloven, kreditaftale-
loven og e-handelsloven), hvor dette ikke er særskilt sanktioneret i den pågældende
lov. Af øvrige myndigheder kan bl.a. nævnes Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn
med overholdelsen af reglerne om humanmedicinske lægemidler, og Finanstilsynet,
der fører tilsyn med finansielle virksomheder.
Retsplejeloven indeholder regler om foreløbige retsmidler, der kan anvendes for at
forhindre eller bringe en retsstridig adfærd til ophør eller for at efterforske eller under-
søge, om en sådan adfærd har fundet sted. Som eksempel herpå kan nævnes nedlæg-
gelse af fogedforbud. Retsplejeloven indeholder desuden regler om politiets mulighed
for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og beslaglæggelse.
Derudover har visse tilsynsmyndigheder i medfør af særlovgivningen fået tillagt særlige
kontrolmidler. Finanstilsynet kan f.eks. mod behørig legitimation uden retskendelse få
adgang til et pengeinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af bl.a. oplysnin-
ger.
I markedsføringsloven er der specifikke regler om, hvornår der kan gribes ind over for
ulovlig markedsføring. Lovens sanktionssystem, der bygger på et forhandlingsprincip,
indeholder mulighed for administrativt at meddele påbud, anlæggelse af sag om forbud,
påbud og erstatning ved domstolene og nedlæggelse af foreløbigt forbud.
En række myndigheder – f.eks. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen -
har adgang til efter lovgivningen at kræve informationer, der er nødvendige for udfø-
relsen af deres tilsyn, udleveret af virksomhederne.
Forbudsloven giver mulighed for at standse ulovlig grænseoverskridende markeds-
føring. Efter loven kan udenlandske myndigheder og organisationer, der er udpeget
hertil, efter retsplejelovens bestemmelser anlægge forbudssager ved danske domsto-
le mod danske virksomheder, der har markedsført sig ulovligt i myndighedens
hjemland. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen – f.s.v.a. humanmedi-
cinske lægemidler - er udpeget til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater.
7
Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder regler om offentlige myndigheders
tavshedspligt samt forpligtelse til at videregive oplysninger.
5.
Høring
Forordningsforslaget er sendt i høring. Der vil blive fremsendt et efterfølgende hø-
ringsnotat.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Den nationale lovgivnings territoriale anvendelsesområde omfatter ifølge folkeretlige
principper som udgangspunkt alene det pågældende lands territorium. Markedsførings-
loven er f.eks. baseret på dette princip, hvorfor lovens bestemmelser alene finder an-
vendelse på markedsføring, der foretages på det danske marked. Forordningsforslaget
vil betyde, at en række loves territoriale anvendelsesområde skal udvides til også at om-
fatte den virksomhed, som danske erhvervsdrivende foretager uden for det danske
marked. Denne udvidelse af anvendelsesområdet kendes dog allerede fra en række love
– f.eks. e-handelsloven.
Forslagets krav til, hvilke minimumsbeføjelser en myndighed skal have, skønnes ikke at
medføre lovændringer, da retsplejeloven, markedsføringslovens sanktionssystem samt
øvrige bestemmelser i speciallovgivningen må anses for at opfylde disse krav.
Forslagets forpligtelser til videregivelse af oplysninger og fortrolighed skal vurderes i
forhold til offentligheds- og forvaltningsloven og vil muligvis nødvendiggøre indførelse
af særlig lovhjemmel herom.
Forslagets bestemmelser om gensidig bistand, herunder betingelserne om, hvornår en an-
modning kan afvises, vil sandsynligvis kræve en ændring af virksomhedsbekendtgørelsen for
Forbrugerombudsmanden, da Forbrugerombudsmanden i relation til grænseoverskridende
sager ikke får samme adgang til at prioritere, som han har i relation til nationale sager.
Forslagets forpligtelser til at yde bistand til øvrige medlemsstaters myndigheder samt
forslagets bestemmelser om fællesskabsopgaver skønnes at få mindre statsfinansielle
konsekvenser. Dette skyldes, at myndighedernes arbejdsområde udvides til at omfatte
lovovertrædelser, som finder sted uden for det danske marked, ligesom det fælleseuro-
pæiske samarbejde betyder flere opgaver i form af deltagelse i informationsopgaver,
uddannelse af embedsmænd, oprettelse af sektorspecifikke netværk m.v.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Styrkelsen af håndhævelsen, kravet om oprettelse af offentlige håndhævel-
sesmyndigheder og samarbejdet mellem myndighederne vil sikre retssikker-
hed og lige konkurrencevilkår for erhvervslivet på det europæiske marked.
Faktorer, der vil kunne øge konkurrencen og medvirke til at skabe et øget
udbud af varer og tjenesteydelser på det europæiske marked. Øget konkur-
rence og handel vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget kan desuden være med til at skabe øget tillid hos forbrugerne
til det indre marked, da forbrugerne sikres en bedre retsbeskyttelse i
relation til grænseoverskridende handlinger. Et vigtigt element til at op-
8
nå forbrugernes tillid er, at de oplever, at de fællesskabsretlige forbru-
gerbeskyttelsesregler gennemføres korrekt samt anvendes og håndhæ-
ves ensartet og effektivt i alle medlemsstater.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grønbogen om forbrugerbeskyttelse i den Europæisk Union og op-
følgningsmeddelelsen hertil har været forelagt Folketingets Europaud-
valg til orientering den 18. maj 2001, den 9. november 2001, den 22.
februar 2002, den 17. maj 2002 og den 8. november 2002. Grundnota-
ter, notater og høringsnotater er fremsendt den 17. maj 2001, den 8.
november 2001, den 16. november 2001 (fremsendt på ny den 4. de-
cember 2002), den 16. januar 2002, den 14. februar 2002, den 8. maj
2002, den 18. juli 2002, den 19. september 2002 og den 31. oktober
2002. Regeringens høringssvar til grønbogen og opfølgningsmeddelel-
sen er fremsendt den 14. februar 2002 og den 18. oktober 2002.