Strategi for liberalisering af markedet for sukker
Øvrige elementer i markedsordningen for sukker
Produktionsrestitutioner til sukker anvendt i den kemiske industri
Der ydes støtte til en lang række produkter på non-food området, herunder
bl.a. kemiske og farmaceutiske produkter, smøre- og rengøringsmidler, pla-
stik og gipsprodukter, hvortil der anvendes sukker, i form af en udligning af
forskellen mellem den høje EU-pris og verdensmarkedsprisen på sukker,
svarende til den udligning, som sker ved eksport ved hjælp af eksportrestitu-
tioner. Produktionsrestitutionerne til den kemiske industri dækkes af produk-
tionsafgiften.
Afsætning af rørsukker
Der ydes transport- og forsyningsstøtte for sukker produceret i de franske
oversøiske departementer, med henblik på at ligestille producenter af sukker-
roer med producenter af sukkerrør. Støtten kan også opfattes som fælles-
skabspræference, idet støtten indebære r, at sukker produceret i de franske
oversøiske departementer kan finde afsætning på Fællesskabets europæiske
markeder. Den budgetterede udgift i 2003 er 18 mio. €.
Forsyningsstøtte til raffinaderierne
I produktionsårene frem til 2005/2006 ydes der som interventionsforanstalt-
ning tilpasningsstøtte til den industri, der raffinerer præferencerørsukker,
som med henblik herpå er indført i EU. Den budgetterede udgift i 2003 er 41
mio. € og ydes til raffinaderierne med henblik på at sikre dem en regelmæssig
og harmonisk forsyning, da det antages, at de er dårligere stillet end sukker-
fabrikkerne.
IX. Hvorfor er en reform nødvendig
Allerede i forbindelse med genforhandlingen af markedsordningen for sukker i
2001 påpegede lande som Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland behovet
for en reform af sukker.
6
Jf. artikel 22 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gen-
nemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for ind-
førsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om
ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (EF-T, L162, 1. juli 2003).
7
Artikel 1 (stk. 1a) i KFO 2670/1981 om gennemførelsesbestemmelser for produktion
udover kvoterne inden for sukkersektoren (EF-T L262 af 16/09/1981).
13
Dette skete bl.a. under henvisning til, at markedsordningen medvirker til at opret-
holde en permanent overskudsproduktion af sukker i EU, som må afsættes med
støtte på verdensmarkedet. Herved holdes priserne på verdensmarkedet nede til
skade for andre producenter, herunder bl.a. de sukkerproducerende udviklingslan-
de.
En reform af markedsordningen blev ligeledes støttet af Revisionsretten, der i sær-
beretning nr. 20/2000 om forvaltningen af den fælles markedsordning for sukker,
bl.a. konstaterede, at 'EU's forbrugere påføres væsentlige omkostninger i form af
høje sukkerpriser; der er en strukturbetinget overskudsproduktion, sukkerindustrien
er stærkt reguleret, og der er næsten ingen konkurrence.'
Med den eksisterende markedsordning for sukker er det økonomiske udbytte ved
produktion af sukker i EU gennemsnitlig højere end ved produktionen af andre
afgrøder. Dette relativt højere økonomiske udbytte må antages at stige som et resul-
tat af reformerne i andre sektorer. Forbrugerne og forarbejdningsindustrien betaler
en sukkerpris, der ligger langt over verdensmarkedsprisen. EU's interventionspris er
som oftest ca. 3 gange så høj som prisen på verdensmarkedet8.
Kvotesystemet i den eksisterende ordning fastlåser strukturen og forhindrer pro-
duktionen i at blive fuldt effektiv, da den ikke frit kan flytte rundt og dermed udnyt-
te de komparative fordele, der eksisterer. Kvotesystemet forhindrer ligeledes nye
sukkerroedyrkere og nye sukkerproducenter i at starte, hvilket igen hindrer udnyt-
telsen af de komparative fordele.
En række yderligere eksterne forhold taler for, at en reform af markedsordningen
for sukker bør gennemføres indenfor den nærmeste fremtid. Disse forhold er nær-
mere beskrevet nedenfor:
EBA
I henhold til Folketingsbeslutning nr. V 13 af 5. november 2002 arbejder regeringen
for, at EBA-aftalen åbner for alle landbrugsprodukter før 2009. Dette er indskærpet
i Fødevareudvalgets beretning af 23. juli 2003 over forslag til Folketingsbeslutning
om, at regeringen aktivt skal arbejde for en fuld og hurtig liberalisering af EU's suk-
kermarked, hvorefter et flertal i Folketinget opfordrer Regeringen til at arbejde for,
at der omgående åbnes op for fuld adgang til EU's sukkermarked for de mindst
udviklede lande.
Som tidligere beskrevet blev der med vedtagelse af 'Everything But Arms' (EBA)-
aftalen åbnet op for fri handel mellem EU og verdens 49 mindst udviklede lande
(LDC-landene). For bl.a. sukker er der tale om en overgangsordning inden EU's
marked åbnes. Der sker en gradvis nedsættelse af toldsatserne fra 1. juli 2006 indtil
8
Spotprisen London, ultimo 2003 var 21,37 €/100 kg hvidt sukker. EU's interventions-
pris med tillæg af de omkostninger, som indg år ved beregning af eksportrestitutioner,
var på samme tidspunkt på 68,19 €/100 kg hvidt sukker.
14
1. juli 2009, hvor toldsatserne fuldstændig suspenderes. Det er af Eurosup
9 an-
slået, at dette kan betyde en samlet import fra disse lande på i
alt 2,56 mio. tons
sukker i 2011, svarende til ca. 20 % af EU's samlede
sukkerproduktion på 16,9 mio.
tons i 2002/2003. Hermed sættes EU's
sukkerpolitik og den deraf følgende over-
produktion af sukker under
betydeligt pres.
WTO
Derudover må de igangværende forhandlinger
i WTO forventes, at sætte EU's suk-
kerpolitik under pres.
EU's
nuværende toldbeskyttelse for sukker er prohibitiv for import af sukker.
En
reduktion af toldbeskyttelsen på 60%, som foreslået af
Harbinson10, vil betyde, at
sukker kan importeres til en pris,
der ligger betydeligt under den nuværende inter-
ventionspris. Gennemføres
der ikke en tilsvarende nedsættelse af interventionspri-
sen, vil hele EU's
egen sukkerproduktion i teorien blive solgt til intervention. For-
uden reduktion af importtolden foreslår Harbinson udfasning af
eksportrestitutio-
nerne over 9 år. En sådan udfasning vil begrænse EU's
eksport af sukker til kun at
omfatte C-sukker.
Harbinson
foreslår endvidere en forhøjelse af
minimums-importadgangen fra de
nuværende 5% til 10% af
det interne forbrug, hvilket vil svare til en samlet mini-
mumsimport på
1,3 mio. tons, altså betydeligt under den nuværende præferenceim-
port på 2
mio. tons. Kravet om øget markedsadgang vil derfor ikke i sig selv betyde
en større import.
WTO-panelsag
I begyndelsen af juli 2003 blev det
offentliggjort, at Australien sammen med Brasili-
en og Thailand har
indgivet en formel klage til WTO rettet mod EU's støtte til suk-
kerområdet
ledsaget af en anmodning til WTO om nedsættelse af et panel, der skal
undersøge EU's sukkersubsidier. De tre lande
finder bl.a., at det forhold, at C-
sukker ikke er henregnet i WTO-kvoten
for subsidieret eksport, er i strid
med
WTO-reglerne. Dette begrundes med, at C-sukker reelt er
krydssubsidieret. Der har
været afholdt et indledende møde den 21.
juli 2003, men en sag kan først forventes
afgjort i løbet af tidligst
12 måneder.
I en lignende sag anlagt af USA og New Zealand mod
Canada angående dette lands
mælkepolitik underkendte WTO den canadiske
mælkepolitik bl.a. under henvisning
til, at der var tale om
krydssubsidiering. Canada har siden 1996 tilladt mejerier at
opkøbe
mælk, der er produceret ud over kvoterne til lavere priser end de fastsatte
priser inden for kvoterne (såkaldt a- og c-mælk). Dette har været tilladt under
for-
udsætning af, at overskudsproduktionen alene benyttes til produktion af
mejeripro-
dukter beregnet til eksport. WTO-afgørelsen i
denne sag indebærer en begrundet
risiko for, at EU kan blive
underkendt i sagen om EU's sukkerpolitik.
9
EuroCare er en tysk konsulentvirksomhed, der på anmodning fra Kommissionen har
udarbejdet en rapport, der analyserer seks forskellige reformscenarier.
Rapporten er
fortrolig.
10
Modalitetsoplægget af 18. marts 2003
fra formanden for WTO's landbrugskomite,
Stuart Harbinson.
15
X.
Konsekvenser af en liberalisering af markedsordningen for
sukker
Den præcise virkning af en liberalisering for
produktionen i de enkelte med-
lemslande er ikke mulig at forudsige. Der er
dog ingen tvivl om, at en libera-
lisering vil føre til en faldende
produktion. EuroCare skønner, at den samlede
produktion i EU-15 uden koblet
kompensation vil falde fra de nuværende 17
mio. tons til 9 mio. tons hvidt
sukker.
Såvel EuroCare som Fødevareøkonomisk Institut forudser, at
produktionen
af sukkerroer samles i de centrale dele af EU, idet
produktionen i det store
og hele vil blive opretholdt i Frankrig, UK og
Tyskland. Ifølge Fødevareøko-
nomisk Instituts beregninger hører Østrig
desuden til denne gruppe af lande,
hvor sukkerproduktionen forventes at
samle sig.
EuroCare forudser, at en liberalisering alene vil medføre
en mindre reduktion
af sukkerproduktionen i Danmark,
idet den relativt store produktion af
C-
sukker i Danmark anvendes som indikator for, at det er rentabelt i
Danmark
i dag at producere sukker, som sælges til verdensmarkedspris.
Ifølge Fødeva-
reøkonomisk Institut skyldes den relativt store C-sukker
produktion i Dan-
mark derimod nærmere de leveringsaftaler, der indgås
mellem sukkerroedyr-
kere og Danisco. Fødevareøkonomisk Institut kan ikke
fastslå, hvorvidt pro-
duktionen kan opretholdes i
Danmark, Holland, Sverige og Spanien, men
deres analyser viser klart, at der ikke vil være basis for produktion af
sukker-
roer i Finland, Irland, Italien, Grækenland og Portugal. Dette
udelukker dog
ikke, at der kan opretholdes en raffineringsindustri i disse
lande baseret på
import af råsukker. EuroCare beregner, at en
liberalisering vil føre til drasti-
ske reduktioner i
sukkerroeproduktionen i Middelhavslandene (undtagen
Frankrig) samt Irland og Sverige, men
forudser ikke et direkte bortfald af
sukkerproduktion i nogle lande.
En sådan lavere produktion til
markant lavere priser vil få betydning dels for
sukkerroedyrkerne,
sukkerfabrikkerne, lande med mulighed for
præference-
eksport til EU samt forbrugerne.
Sukkerroedyrkerne
Landmændenes salgspriser for sukkerroer følger i dag i
store træk den institu-
tionelt fastsatte minimumspris for sukkerroer. En
reduktion af minimumspri-
sen som anført ovenfor vil derfor også medføre en
reduktion af salgsprisen
ab gård for sukkerroer og dermed også en reduktion
af sukkerroedyrkningen.
16
I den udstrækning dækningsbidraget for sukkerroer
(på trods af de faldende
priser for sukker) er større end dækningsbidraget
for den alternative afgrøde
– i de fleste områder hvede – vil dyrkningen af
sukkerroer blive opretholdt. I
disse områder vil tabet være proportionalt
med nedsættelsen af minimums-
prisen.
Fødevareøkonomisk Institut har
for de forskellige EU-15 lande udarbejdet et
skøn over forskelle i
nettooverskuddet (hvor der er taget højde for faste om-
kostninger) for
hvede og sukkerroer. Skønnet, der er udregnet uden hensyn-
tagen til den
seneste reform af EU's landbrugspolitik med afkobling af støt-
ten til bl.a.
hvede, er angivet som en procent af produktionsværdien for de
forskellige
EU-lande. I de lande, hvor sukkerroedyrkningen reduceres mest,
ligger
værdien på under 10%, medens den for de lande, hvor dyrkningen i
store træk
opretholdes, er på ca. 50%. For Danmark er værdien beregnet til
23%
sammenlignet med et gennemsnit for EU-15 som helhed på 35%.
Nettoudbyttet/dækningsbidraget for hvede henholdsvis sukkerroer er bereg-
net på basis af regnskabsmaterialet fra 2001 og under forudsætning af en af-
koblet støtte for hvede og en sukkerroepris som efter liberaliseringen.
Udregningen er angivet i tabellen nedenfor11.
Dækningsbidrag ved dyrkning af hvede og sukkerroer (kroner/ha)
2001
2001, men med
afkobling*
2001 men med roepri-
ser som efter
liberali-
sering af sukkermar-
kedet
Dækningsbidrag I
For hvede (kr. pr. ha)
6.117
3.661
-
For
sukkerroer (kr. pr. ha)
14.326
-
3.271
Dækningsbidrag II
For hvede (kr. pr. ha)
2.393
-63
-
For sukkerroer (kr.
pr. ha)
6.510
-
-4.545
Dækningsbidrag I indeholder fradrag
for de direkte omko stninger som udsæd, gødning kemikalier energi og ma-
skinstation.
Dækningsbidrag II indeholder fradrag for de indirekte
om kostninger som arbejdsindsats og inventar (vedligehold,
afskrivning
og forrentning)
*Den afkoblede støtte er ikke indregnet som en del af
dæ kningsbidraget, idet støtten ydes uanset hvad der dyrkes.
Kilder:
Kolonne 1: Fødevareøkonomisk Institut, Landbrugets driftsgrene, serie b,
2001. Kolonne 2 og 3: Egne be-
regninger (DFFE).
11
Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Landbrugets driftsgrene, serie b, 2001 samt
egne
beregninger (DFFE).
17
Sukkerfabrikkerne
En liberalisering af
sukkermarkedet vil for sukkerfabrikkerne betyde
en re-
duktionen i fabriksmarginen (forskellen
mellem salgsprisen for sukker og
købsprisen
for sukkerroer). Med den nuværende gennemsnitlige fabriksmar-
gin på
42%12 af interventionsprisen vil en markedspris på 276 €/t hvidt suk-
ker give en fabriksmargin på 116 €/t
sammenlignet med den nuværende
gennemsnitlige
margin for kvotesukker på 241 €/t hvidt sukker (reduktion på
125
€/t)13.
Med den nuværende kvoteproduktion på 14,4 mio. tons
sukker, vil dette give
en reduktion i fabriksmarginen på EU-plan på ca.
1.800 mio. € pr. år. For
Danmarks vedkommende med en kvoteproduktion af
sukker på ca. 420.000
tons giver det en samlet reduktion i fabriksmarginen
på godt 52 mio. € pr. år
svarende til knapt 400 mio. kr. pr. år ved fuld
liberalisering.
På et liberaliseret marked uden institutionelt
fastsatte priser, vil sukkerfabrik-
kerne dog ikke på
forhånd være sikrede en fabriksmargin.
Fordelingen af
markedsprisen mellem
sukkerroedyrkerne og sukkerfabrikkerne vil således
ske på markedsvilkår.
Lande med mulighed for præferenceeksport
til EU
EU's præferenceimport omfatter i alt ca . 2 mio. tons sukker på
årsbasis. Det
må forventes, at importprisen for denne sukkermængde vil
blive reduceret i
takt med reduktionen i interventionsprisen. EuroCare
skønner, at en sådan
reduktion vil reducere præferenceimporten til 67.000
tons og at importen til
EU vil blive erstattet af import fra de mest
konkurrencedygtige sukkerprodu-
center på verdensmarkedet, herunder særligt
Brasilien og Australien.
Udviklingslandenes indtægt ved eksport af 2
mio. tons sukker til EU's nuvæ-
rende prisniveau er 1.264 mio. € (2 mio.
tons x 631,9 €/t), hvoraf 758 mio. €
svarer til forskellen
mellem EU's prisniveau og en
verdensmarkedspris på
253 €/t.
Forbrugerne
Forbrugerne af sukker i EU, primært den
sukkerforbrugende industri, vil
mærke et markant fald på
markedsprisen for sukker. Med de angivne priser
efter en liberalisering og
et uændret forbrug af sukker på 12,7 mio. tons hvidt
sukker vil EU's
forbrugere (herunder den sukkerforbrugene industri) opnå en
besparelse på
4.520 mio. € pr. år i det 5. år af overgangsperioden og de føl-
12
En procentsats på 42 anvendes i EU's fordeling af produktionsafgiften mellem
suk-
kerfabrikker og sukkerroedyrkere.
13
Der er ved beregningen
forudsat en gennemsnitligt produktionsafgift for fabrikkerne
på 24,0 €/t
hvidt sukker, svarende til fabrikkernes andel af den samlede produktions-
afgift divideret med kvoteproduktionen.
18
gende år. Beregningen
forudsætter, at prisfaldet for sukker vil slå fuldt igen-
nem for den
endelige forbruger.
I.
Strategi
Strategiens målsætning
Det er den danske politik på sukkerområdet, at det fælles marked for sukker
skal være liberaliseret fuldt ud indenfor en 5-årig overgangsperiode, der
se-
nest begynder ved udløbet af den nuværende markedsordning for sukker
(30.
juni 2006). I overgangsperioden skal der
gennemføres en lineær tilpasning.
Endvidere
er det dansk politik, at der fra
overgangsperiodens begyndelse
åbnes for fuld adgang til EU's
sukkermarked for de mindst udviklede lande,
dvs. de
kvantitative begrænsninger for EBA (“Everything
But Arms')-
importen af sukker afskaffes.
En fuld
liberalisering af sukkermarkedet forudsætter, at den fælles markeds-
ordning
for sukker ophæves. Dette betyder, at de interne priser følger priser-
ne
på verdensmarkedet, at import/eksport sker uden
kvantitative begræns-
ninger og told, ligesom der heller ikke
vil være begrænsninger på den interne
sukkerproduktion.
Målet er
således givet. Spørgsmålet er, hvordan dette kan opnås. Strategien
for
liberalisering af markedet for sukker omfatter derfor alene overgangspe-
riodens tilpasninger af markedsordningen og i hvilket omfang, der skal ydes
kompensation til de berørte parter.
Tilpasninger i overgangsperioden
Tilpasningen af sukkermarkedet i overgangsperioden
på 5 år gennemføres
ved en gradvis (lineær)
reduktion af de institutionelle priser (interventionspri-
sen for sukker og
minimumsprisen for sukkerroer). Dette betyder eksempel-
vis, at importtolden
for sukker ligeledes nedsættes gradvist, idet den er bun-
det til forskellen
mellem verdensmarkedsprisen og interventionsprisen. Der
er derimod ikke
grundlag for en justering af produktionskvoterne. Idet der
ikke er fastsat
interventionspriser for isoglucose og inulinsirup, vil der ikke
blive
indført særbestemmelser for disse produkter i overgangsperioden.
De
kvantitative begrænsninger i EBA-aftalen ophæves
således, at EBA-
landene uden begrænsninger
og told kan eksportere sukker til EU
fra det
første år i overgangsperioden.
De institutionelle
priser fastsættes som følger, idet reduktionen pr. år er 71,2
€/t for
interventionsprisen og 41,3 €/t for minimumsprisen.
19
Institutionelle priser i EU i overgangsperioden som
følge af en reform (i €/t)
Nu
Overgangsperioden
1år
2år
3år
4år
B a s i s
i n t e r v e n t i o n s p r i s
f o r s u k k e r
( € / t h v i d t
s u
Minimumsprisen for sukkerroer (basis) (€/t hvidt sukker) #
366,7
325,4
284,1
242,8
201,
* Angivelserne af
priserne for 5. år i overgangsperioden svarer til de forventede interne
markedspriser, idet de to sæt instituti-
onelle priser selvsagt ikke
eksisterer i et fuldt liberaliseret marked. Den interne markedspris er afledt af
en verdensmarkedspris
på 253 €/t, idet der er
taget højde for en kvalitetsforskel (sukker
er ikke et fuldstændigt homogent produkt).
Stigningen i
verdensmarkedsprisen i det 5. år af
overgangsperioden i forhold til den nuværende på 212 €/t, er begrundet i den
begrænsning
af udbudet af sukker, som en liberalisering af EU's
sukkerpolitik vil medføre.
# Minimumsprisen for sukkerroer
fastsættes pr. tons sukkerroer med 16%
sukker. Omregningen til hvidt sukker
er foretaget under hensyntagen til at
udbyttet af hvidt sukker kun er 13%.
Kilde: EuroCare og egne udregninger (DFFE).
En reduktion
af interventionspriserne kunne suppleres med en regulering af
produktionskvoterne eksempelvis en 10% forhøjelse. Ifølge de gennemførte
analyser14 forventes produktionen efter overgangsperioden i intet
medlems-
land at være større end svarende
til de nuværende produktionskvoter. Det
kan
imidlertid ikke udelukkes, at det nuværende økonomiske pres for en ud-
videlse af produktionen vil eksistere i en væsentlig del af
overgangsperioden.
En forhøjelse af kvoterne i overgangsperioden vil derfor
kunne give anled-
ning til en større intern
produktion – en produktion, der sammen
med en
øget import under EBA-aftalen
vil give et endnu større overskud, der
skal
afsættes på verdensmarkedet. Selvom de
nødvendige eksportrestitutioner
falder (ved
faldende interne priser) vil der næppe
inden for den gældende
mængdemæssige WTO-kvote være
plads ti l mere end re-eksport af den øge-
de import af sukker fra
EBA-lande – dvs. et øget internt produktionsover-
skud vil formodentlig ikke
kunne afsættes inden for kvoten.
De nuværende nationale
produktionskvoter fastholdes derfor i overgangspe-
rioden.
Tilpasninger mellem virksomheder i de
enkelte medlemslande vil i
overgangsperioden
fortsat kunne foretages i overensstemmelse med reglerne
i markedsordningen.
Kompensation
Grundlæggende er EU's ma rkedsordninger etableret
for at sikre EU's land-
mænd en rimelig indkomst og for at sikre de
europæiske forbrugere stabile
priser. Der er derfor
tradition for, at landmændene får
kompensation for
prisreduktioner. Sukkerroedyrkerne har derfor
en berettiget forventning om
en vis kompensation for prisfaldet for
sukkerroer. Der er derimod ingen tra-
dition for at yde kompensation for
eventuelle mistede indtægter i forarbejd-
ningsindustrien i forbindelse med
reformer.
14
EuroCare (tysk konsulentvirksomhed, der på
anmodning fra Kommissionen har ud-
arbejdet en rapport, der analyserer seks
forskellige reformscenarier for sukkermarke-
det) og Fødevareøkonomisk
Institut ('Reform af EU's sukkerpolitik – Konsekvenser for
EU og
udviklingslandene', Rapport nr. 126, København 2001).
20
Landmandens kompensation for prisfald på vegetabilske
produkter er hidtil
blevet udbetalt i form af en hektarstøtte. Med den
vedtagne reform af den
fælles landbrugspolitik ændr es hektarstøtten
til hel eller delvis afkoblede støt-
terettigheder. En kompensation for
prisfaldet på sukkerroer skal derfor fast-
sættes som støtterettigheder til
den enkelte landmand. Grundlaget herfor må
være den enkelte produktion
indenfor A- og B-kvoten, idet prisen for C-roer
ikke påvirkes af
liberaliseringen. Kompensationen skal derfor fastsættes som
€/t
polsukker15 og det samlede beløb
pr. producent knyttes til det aktuelle
areal.
Ved
fastsættelsen af kompensationens størrelse har der tidligere været ydet en 100
% kompensation, mens denne i de senere reformer har været lavere . I
forbindelse
med Agenda 2000 reformen blev kornavlerne således kompenseret
med ca. 50 % i
form af ekstra hektarstøtte ved nedsættelsen af
interventionsprisen for korn. Samlet
indebærer det, at kompensationen målt
siden 1992 for såvel korn som ris har været
ca. 88 %.
Udbetaling af kompensationen i såvel
92-reformen som Agenda 2000
forudsatte, at
producenten opretholdt produktionen. I den netop vedtagne reform
indebærer
forslaget om afkobling, at et sådant produktionskrav ikke er opretholdt. I
den forbindelse vil regeringen arbejde for
en kompensation i overensstemmelse
med principperne
i den netop vedtagne reform af den fælles landbrugspolitik.
Defineres tabet
for sukkeroedyrkerne som forskellen i dækningsbidrag II til
den
alternative afgrøde, hvilket antages at være
hvede, vil tabet være 4.482
kr/ha (4.545-63 kr/ha). En
kompensation på 3.457 kr/ha i det sidste over-
gangsår vil svare til en
kompensation på ca 77 %.
Kompensationen er fastsat på baggrund af
hektarstøtten, som er fastlagt i de
enkelte regioner på baggrund af
referenceudbytterne i disse. Dette beløb er
forhøjet med ca. 1000 kr. for
at tage hensyn til de nuværende forskelle i dæk-
ningsbidrag mellem korn og
roer.
Kompensation i Danmark i €ha
Nu
Overgangsperioden
1år
2år
3år
4år
5år*
År. 1
År. 2
År. 3
År. 4
År. 5
Kompensation i €/ha
201
267
332
398
464
Som anført bør sukkerkompensationen inkorporeres i den
afkoblede støtte (enkelt-
betalingsordningen). Dette indebærer,
at sukkerroedyrkerne vælger at dyrke den
afgrøde, der er mest rentabel. Endvidere aflastes landmanden gennem den
gradvise
nedsættelse af produktionsafgiften.
Ved en reform
som angivet i eksemplet ovenfor vil
der på EU's budget være en
100% besparelse på alle
de nuværende elementer i markedsordningen, i 2003 i alt
1.640 mio.
€. Tages der højde for indtægterne er
nettobudgettet i 2003 på 1.093
15
Polsukker er det totale sukkerindhold i sukkerroer (normalt 16%) og er det
indhold
sukkerroedyrkerne betales for.
21
mio. €, idet det dog bemærkes, at indtæg terne
under ordningen ikke figurerer som
en del af FEOGA-budgettet, men konteres
under egne indtægter på EU's samlede
budget.
En gennemførelse
af en reform med den overfor
skitserede kompensation
samt en kompensation til de
ultraperifere områder svarende til den nuværen-
de støtte på ca. 20 mio. €
vil have følgende budgetmæssige konsekvenser:
EU-budget for sukkerområdet
(i mio. €)
2003
Overgangsperiodens
1. år 2. år 3. år
4. år 5. år
5år *
FEOGA-budget:
Udgifter
til markedsordningen*
1.640
1.312
984
656
326
Udgifter til kompensation (ultraperifere områder)
-
20
20
20
20
20
Udgifter til kompensation (hektarstøtte)
-
113
226
339
452
565
Udgifter til kompensation (tillæg)
-
234
234
234
234
234
FEOGA-udgifter i alt
1.640
1.679
1.464
1.249
1.032
819
EU-budget –
øvrige poster:
Egne indtægter (produktionsafgift m.v.)*
547
438
328
219
109
Nettoudgift til sukker
1.093
1.241
1.136
1.030
923
819
Nettovirkning af reform ift.
budgettet for 2003
148
43
-63
-170
-274
Øget
bistandshjælp**
-
152
303
455
626
758
*Der forudsættes en lineær reduktion af udgifter (primært eksportrestitutioner)
og egne indtægter (produktionsaf-
gifter) svarende til den lineære
re duktion af interventionsprisen.
** Kompensation til
præferenceimporten via Bistandshjælp. De r er ikke taget stilling til
hvorfra disse midler skal
komme. I 2003 blev der anvendt 747,1 mio. € til
eksportstøtte til AVS-sukker.
***Udgifterne til eksportrestitutioner til
AVS-sukker er inkluderet i udgifterne til markedsordningen
Fremlæggelse af
strategi
Regeringens strategi vil blive fremlagt
til orientering på EU's ministerråds-
møde den
29.-30. september 2003. Endvidere vil strategien blive fremlagt på
det
forudgående møde i Specialkomitéen for Landbrug (CSA) den 8.-9 sep-
tember
2003.