Grundnotat om persistente organiske miljøgifte
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
28. juli
2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Miljøministeriets
grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning
om persistente organiske miljøgifte og om ændrin g af
direktiv 79/117/EØF
og direktiv 96/59/EF, KOM (2003) 333 endelig.
2
MILJØ styrelsen
22. juli 2003
Kontoret for Biocid-
og kemikalievurdering
7011/17-0019
asc/13/asa/6
GRUNDNOTAT
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
persistente
organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF og
direktiv
96/59/EF.
KOM (2003) 333 endelig,
2003/0119 (COD)
Resumé:
Kommissionen har den 12. juni vedtaget forslag til Europa-Parlamenets og Rådets
forordning om
implementering af såvel Stockholm-konventionen som af ECE
protokollen fra 1998 om
persistente organiske miljøgifte. Forordningen
omfatter fremstilling, markedsføring, anvendelse,
udslip og bortskaffelse af
stoffer som er omfattet af forbud eller begrænsning ifølge konventionen
eller protokollen. Medlemsstaterne skal inden to år udarbejde en plan for
opfyldelse af forpligtelser-
ne i konventionen, og de skal hvert tredje år
sende oplysninger til Kommissionen om anvendelse af
forordningen og årligt
rapportere om samlet produktion og markedsføring af POP-stoffer.
Forslaget
forventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller miljømæssige
konsekvenser for
Danmark, som allerede opfylder protokol og konvention. De
økonomiske og administrative kon-
sekvenser vil begrænse sig til enkelte
yderligere forpligtelser til Miljøstyrelsen i form af rapportering,
overvågning og udarbejdelse af handlingsplan.
Forslaget er udsendt i en bred
høring.
1. Status
Kommissionen sendte den 12. juni 2003 ovennævnte
forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet.
Forslaget har hjemmel i
Traktatens artikel 95, stk. 1, og artikel 175, stk. 1, og skal
derfor
vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen
i artikel 251 i traktaten.
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke
endnu.
Forslaget er foreløbigt angivet for dagsordenen for rådsmøde (miljø)
i december
2003.
2. Formål og indhold
Det Europæiske Fællesskab og
dets medlem sstater underskrev i juni 1998 en proto-
kol til den regionale
FN/ECE-konvention om grænseoverskridende luftforening
over store afstande (i
det følgende kaldet protokollen) angående persistente organi-
ske miljøgifte
(i det følgende kaldet POP-stoffer), og i maj 2001 den globale Stock-
3
holm-konvention om persistente organiske miljøgifte (i det
følgende kaldet konven-
tionen).
Kommissionen anfører, at forslagets
formål er at etablere fælles retlige rammer,
inden for hvilke der kan
træffes foranstaltninger til at standse fremstilling, markeds-
føring og
anvendelse af POP-stoffer af hensyn til en sammenhængende og effektiv
gennemførelse af de forpligtelser, Fællesskabet har i medfør af protokollen og
kon-
ventionen. Samtidig med forslagets fremsættelse forelægger Kommissionen
separate
forslag til rådsafgørelser om Fællesskabets indgåelse af disse to
internationale afta-
ler.
2.1. Protokollen
Det endelige mål med
protokollen er at alle udledninger af POP-stoffer ophører.
Protokollen
forbyder fremstilling og anvendelse af nogle af stofferne (aldrin,
chlordan,
chlordecon, dieldrin, endrin, hexabromphenyl, mirex og toxaphen).Andre
stoffer skal udgå på et senere tidspunkt (DDT, heptachlor, hexachlorbenzen og
PCB). Endelig fastsætter protokollen snævre begrænsn inger for brugen af
DDT,
HCH, herunder lindan og PCB. Den pålægger endvidere parterne at bringe
deres
emissioner af dioxiner, furaner, PAH og HCB ned under 1990-niveauet
(eller ni-
veauet i et andet år mellem 1985 og 1995). Den indeholder
specifikke grænseværdi-
er for forbrænding af kommunalt affald, farligt
affald og hospitalsaffald.
I marts 2003 havde 14 parter, herunder 7
medlemsstater – heriblandt Danmark –
og 2 kandidatlande ratificeret
protokollen. For at protokollen kan træde i kraft kræ-
ves der 16
ratifikationer.
2.2. Konventionen
Målet med konventionen er at beskytte
menneskers sundhed og miljøet mod POP-
stoffer. Konventionen fastsætter
regler for i første omgang 12 POP-stoffer, der
også er omfattet af
protokollen. Der er mulighed for senere at tilføje nye POP-
stoffer på
konventionens lister.
Udslip af utilsigtet fremstillede biprodukter –
dioxiner, furaner, PCB og HCB – skal
stadigt minimeres med det endelige mål
helt at eliminere udslip, hvor det er muligt.
I nationale handlingsplaner
skal parterne fremme og foreskrive brug af bedst til-
gængelige teknologi
for nye kilder i de vigtigste kildekategorier.
Affald, der består af eller
er forurenet med POP-stoffer skal bortskaffes på en så-
dan måde, at
POP-indholdet destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke
udviser
POP-egenskaber. Hvis dette ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mu-
lighed, eller POP-indholdet er lavt, bortskaffes affaldet på anden
miljømæssigt for-
svarlig måde. Bortskaffelsesoperationer, der kan føre til
nyttiggørelse eller genan-
vendelse af POP, er udtrykkeligt forbudt.
Parterne er forpligtet til at udarbejde en national handlingsplan.
I alt 151
lande har underskrevet konventionen og 33 lande har på nuværende tids-
punkt
ratificeret. Konventionen træder i kraft efter den 50. ratifikation. Indtil nu
har 6 medlemsstater og 2 kandidatlande ratificeret konventionen. Danmark har
endnu ikke ratificeret konventionen. Danmark har taget skridt til at
notificere kon-
4
ventionen ved at fremsende udkast til 3 bekendtgørelser
til Kommissionen i hen-
hold til informationsproceduredirektivet.
Bekendtgørelserne indeholder de regler,
der er nødvendige for
ratificeringen. Det vides ikke, om Kommissionen under hen-
visning til det
fremsatte forslag om en POP-forordning vil kræve en 'stand still'
periode.
2.3. Forslag til forordning
Den foreslåede forordning gennemfører de
vigtigste bestemmelser i konventionen
og protokollen ved at forbyde
fremstilling, anvendelse og markedsføring af stoffer-
ne på forordningens
bilag.
Forordningens bestemmelser er dog strengere, idet den ikke gør brug
af den mulig-
hed, som de internationale aftaler giver for at fortsætte med
fremstilling, markeds-
føring og anvendelse af nogle af stofferne på listen
til begrænset anvendelse, bortset
fra HCH, herunder lindan.
Anvendelsesområder
Forordningen finder anvendelse på fremstilling,
markedsføring, anvendelse, udslip
og bortskaffelse af stoffer, som er
omfattet af forbud eller begrænsning ifølge pro-
tokollen eller
konventionen.
Fremstilling, markedsføring og anvendelse
Det er forbudt
at fremstille, markedsføre og anvende følgende stoffer: aldrin,
chlordan,
dieldrin, endrin, heptachlor, hexachlorbenzen, mirex, toxaphen, PCB,
DDT,
chlordecon og hexabrombiphenyl såvel i form af rene stoffer, som i kemiske
produkter og 'artikler', det vil sige færdigvarer, der indeholder kemikalier
omfattet
af forordningen.
Det samme gælder for stoffet HCH, incl.
lindan, der dog må anvendes til brug som
mellemprodukt ved fremstilling af
kemiske produkter eller som insektbekæmpel-
sesmiddel. Endvidere må stoffet
indtil 1. september 2006 anvendes til professionel
og industriel behandling
af tømmer og træstammer samt til indendørs brug i indu-
strien og i hjemmet.
Alle de ovenstående stoffer er optaget på bilag til forordningen. Bilagene
kan senere
udvides med flere stoffer.
Forbudet gælder dog ikke for
stofferne, når de anvendes til forskning i laboratorie-
skala eller som
referencestandard, eller hvis de forekommer som utilsigtede spor-
forureninger i stoffer, kemiske produkter eller forbrugerprodukter.
Såfremt stofferne findes som bestanddele i artikler, der er fremstillet før
eller er i
brug på tidspunktet for forordningens ikrafttræden, kan artiklen
dog fortsat mar-
kedsføres og anvendes. Når en medlemsstat bliver bekendt
med et sådant produkt,
skal den dog straks underrette Kommissionen, der
omgående underretter Stock-
holm-konventionens sekretariat herom.
Eksisterende lagre
Eksisterende lagre af POP-stoffer, bortset fra HCH, skal
bortskaffes i overens-
stemmelse med reglerne om affaldshåndtering, jf.
nedenfor.
5
Der skal gives meddelelse til den kompetente myndighed i
det land, hvor lagre af
mere end 100 kg HCH befinder sig senest 12 måneder
efter forordningens ikraft-
træden og derefter årligt. Lageret skal
håndteres på miljømæssig forsvarlig måde, og
tilsynspligten påhviler
medlemsstaterne.
Mindskelse af udslip
Medlemsstaterne skal inden to år
efter forordningens ikrafttræden udarbejde for-
tegnelser over udslip af
dioxiner og furaner, Hexachlorbenzen(HCB), PCB og
PAH'er og holde disse
fortegnelser ajour. Medlemsstaterne skal inden samme frist
udarbejde en
national handlingsplan, der skal identificere, beskrive og mindske de
samlede udslip af disse stoffer fra menneskeskabte kilder. Den nationale
handlings-
plan skal være en del af den handlingsplan, som medlemsstaten som
part i konven-
tionen er forpligtet til at udarbejde. Der er ikke krav om
konkrete procentnedsættel-
ser af udslippene, men tale om anvendelse af
bedst tilgængelige teknologi, substitu-
tion m.v.
Affaldshåndtering
Affald, der består af POP-stoffer eller er forurenet hermed – bortset fra PAH'er
–
skal bortskaffes således, at restaffaldet eller udslip herfra ikke udviser
POP-
egenskaber. Sådant affald kan imidlertid bortskaffes på anden måde i
overensstem-
melse med affaldsdirektivet (75/442/EØF), hv is indholdet af
listestoffer i affaldet
er lavere end koncentrationsgrænserne i bilag IV til
forordningen. Koncentrations-
grænserne er under udarbejdelse og bliver
indsat senere ved komité-procedure.
Genbrug og nyttiggørelse af POP-affald
er forbudt, medmindre det godtgøres, at
POP-stofferne destrueres under
nyttiggørelsen eller udskilles og efterfølgende bort-
skaffes på miljømæssig
forsvarlig vis. Ifølge gældende EU-regler er enhver form for
nyttiggørelse
af PCB-holdigt affald totalt forbudt. Dette forbud opretholdes i for-
slaget
til forordningen. De gældende EU-regler tillader bortskaffelse af PCB ved
permanent underjordisk deponering i saltminer. Denne regel foreslås ophævet.
Gennemførelsesplaner
Medlemsstaterne skal inden 2 år udarbejde en plan
for opfyldelse af deres pligter i
forhold til konventionen. Som part i
konventionen skal også Kommissionen udar-
bejde en plan for opfyldelse af
Fællesskabets forpligtelser i henhold til konventio-
nen.
Overvågning
Kommissionen og medlemsstaterne pålægges at arbejde tæt sammen om at
etablere
programmer og ordninger til miljøovervågning af tre af stofferne på
listen, nemlig
dioxiner, furaner og PCB.
Rapportering
Medlemstaterne
skal hver tredje år give Kommissionen oplysning om anvendelse
af
forordningen og hvert år sende Kommissionen data om den faktiske eller skøn-
nede samlede produktion og markedsføring af POP-stofferne.
Hvert tredje
år skal medlemstaterne sende Kommissionen sammenfattende rappor-
ter om
lagre, udslipsfortegnelser og tilstedeværelsen i miljøet af dioxiner og PCB.
6
Udveksling af oplysninger og teknisk bistand
Kommissionen og medlemsstaterne skal fremme og sørge for oplysningsudveksling
inden for EU og med tredjeland vedrørende formindskelse eller afvikling af
POP-
stofferne. Kommissionen og medlemsstaterne skal samarbejde om at yde
hensigts-
mæssig teknisk bistand til udviklingslande og lande med
overgangsøkonomi under
hensyntagen til deres særlige behov. Disse
bestemmelser bygger på konventionens
bestemmelser.
Sanktioner
Medlemsstaterne skal fastsætte effektive, proportionale og afskrækkende regler,
der
skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen.
Bilag og
ændring af bilag
Bilag I. I dette bilag er i del A opført de stoffer, der er
forbudt efter både konventi-
onen og protokollen og i del B de stoffer, der
kun er forbudt i protokollen.
Bilag II. Indeholder HCH, incl. lindan og de
anvendelsesbegrænsninger, der gælder
for dette stof.
Bilag III.
Indeholder de stoffer, der er omfattet af bestemmelserne om begrænsning
af
udslip.
Bilag IV. Indeholder de stoffer, der er omfattet af bestemmelserne
om affaldshånd-
tering.
Når det er vedtaget inden for rammerne af en af
de internationale aftaler, tilføjes
nye stoffer til et eller flere af
bilagene. Desuden kan bilagene ændres efter komité-
procedure. Der foreslås
ikke nedsat en ny komité, men den tekniske tilpasningsko-
mité, der er
nedsat i henhold til direktiv 67/548/EØF (dir ektivet om klassificering,
mærkning m.v. af farlige kemiske stoffer) bistår Kommissionen. Komitéens
afgørel-
ser træffes med kvalificeret flertal efter reglerne i artikel 5 i
Rådets afgørelse af 28.
juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for
udøvelsen af de gennemførelses-
beføjelser, der tillægges Kommissionen.
Konsekvensændringer i andre direktiver
Der ophæves et par gældende
forskrifter. Fo rbudet mod anvendelse i pesticider af 8
POP-stoffer i
direktiv 79/117/EØF foreslås ophævet, idet forbudet nu bliver over-
flødigt.
Det foreslås desuden at ophæve bestemmelsen i direktiv 96/59EF om, at
det er
tilladt at bortskaffe PCB/PCT-affald i mineskakter o.lign. De øvrige be-
stemmelser om PCB/PCT i direktivet gælder fortsat.
3.Nærheds- og propor
tionalitetsprincippet
Kommissionen har i udkastet til forordningen anført,
at målene for forordningen,
nemlig at beskytte miljøet og menneskers sundhed
mod POP-stoffer, ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
selv, da forureningen er grænse-
overskridende. Fællesskabet kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet og i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går
forslaget til
forordningen ikke ud over, hvad der er påkrævet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
7
Forordningen vil umiddelbart være gælden de i Danmark. Som
følge af forordnin-
gens forslag om konsekvensophævelse af nogle
bestemmelser i et plantebeskyttel-
sesdirektiv og PCB/PCT-direktivet vil der
skulle ske en tilsvarende ophævelse af
bestemmelserne i de danske
bekendtgørelser samt enkelte konsekvensændringer i
den danske
affaldsbekendtgørelse. Desuden skal der udstedes en bekendtgørelse
om tilsyn
med forordningens overholdelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Produktion og markedsføring af POP-stofferne har ikke fundet sted i Danmark
i
årevis. Der findes derfor heller ingen lagre af disse stoffer.
Hvad
angår udslipsforebyggelse er der med forordningen ikke rettet yderligere be-
stemmelser mod virksomheder. De virksomheder, der udleder de største mængder
POP-stoffer, har allerede forpligtelser i henseende til forebyggelse,
kontrol og over-
vågning i henhold til gældende EU-lovgivning. Udledningerne
fra affaldsforbræn-
dingsanlæg – den formentlig betydeligste kilde for
dioxiner og furaner i Danmark –
er reguleret i en bekendtgørelse om
affaldsforbrændingsanlæg, der fastsætter emis-
sionsgrænseværdier. Efter
vedtagelsen af dioxinhandlingsplanen er emissionerne på
et minimum. Der er
også udarbejdet en massestrømsanalyse for dioxiner og fura-
ner. For at
kunne overholde den løbende rapporteringsforpligtelse om emissioner-
ne,
skal oplysningerne herom opdateres.
For HCB'er antages
affaldsforbrændingsanlæg at være den væsentligste forure-
ningskilde.
Emissionerne er ikke kvantificerede, men antages at være ubetydelige.
Vejledningen for industriel luftforurening og en bekendtgørelse om indholdet af
PAH'er i dieselolie regulerer PAH'erne.Siden 1995 har det været forbudt at
bruge
PCB'er i kondensatorer og transformere,som vejer mere end 1 kg.
Udledninger af
PCB fra andre kilder, f.eks. lim eller fugemasse kan
teoretisk finde sted, men de
totale emissioner af PCB antages at være
ubetydelige.
Det vurderes således, at en dansk opfyldelse af forordningen
for så vidt angår udslip
ikke vil kræve yderligere tiltag for
virksomhederne.
Miljøstyrelsen vil som myndighed blive pålagt enkelte
yderligere forpligtelser i form
af rapportering, overvågning og udarbejdelse
af handlingplan.
5. Høring
Forslaget er den 4. juli 2003 sendt i
offentlig høring.