Rådsmøde (AA) 21.-22. juli 2003, tillæg til samlenotat bil. 1166
PDF udgave (60 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
14. juli 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003 – dags-
ordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 21.-22. juli 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat
vedrørende dagsordenspunkt 17.
2
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT
Til:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
CC:
Bilag:
Fra:
Udenrigsministeriet
Dato:
14. juli 2003
Emne:
Supplerende bidrag til det samlede aktu-
elle notat for rådsmøde (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser)
den 21.-22. juli 2003: Dagsordenspunkt
17: Den internationale Straffedomstol
Nyt notat.
I juli 1998 vedtog 120 af FN's medlemsstater, herunder de 15 EU-lande, statutten
for Den Internationale Straffedomstol. Statutten trådte i kraft 1. juli 2002. Danmark
har til stadighed støttet Den Internationale Straffedomstols arbejde. Danmark læg-
ger vægt på, at så mange stater som muligt tilslutter sig Domstolen, og at Domsto-
len får den bredest mulige kompetence. Danmark har hele tiden arbejdet for, at
eventuelle indskrænkninger i kompetencen bliver af så begrænset omfang som mu-
ligt.
USA har ikke tilsluttet sig ICC af frygt for, at den vil blive anvendt som et politisk
instrument. Af samme årsag har USA fremsat ønske om at indgå bilaterale aftaler
(såkaldte art. 98-aftaler), der skal sikre immunitet for amerikanske statsborgere mod
retsforfølgelse ved ICC. Spørgsmålet blev behandlet på rådsmødet den 30. septem-
ber 2002. I konklusionerne fra rådsmødet blev det understreget, at de groveste in-
ternationale forbrydelser under alle omstændigheder skal retsforfølges, og EU fast-
lagde en række vejledende principper, som EU-landene skal følge i eventuelle frem-
tidige forhandlinger med USA om bilaterale ikke-udleveringsaftaler. Retningslinier-
ne blev senest bekræftet i forbindelse med opdateringen af EU's fælles holdning
vedrørende ICC (fælles holdning 644 af 16. juni 2003).
Ingen EU-lande har indgået aftaler med USA i sagen. Alle tiltrædende lande har
givet udtryk for, at de på trods af det amerikanske pres vil respektere retningslinier-
ne. Tredjelande er i flere omgange blevet gjort opmærksomme på retningslinierne
gennem EU-demarcher.
USA har pr. 1. juli indstillet ydelsen af militær bistand til ca. 35 lande, der ikke har
indgået en bilateral art. 98-aftale med USA. Dette skridt er taget som følge af Ame-
rican Service Members Act (ASPA), der blev vedtaget i Kongressen i juli 2002. Lo-
ven forbyder amerikansk militær bistand pr. 1. juli 2003 til ICC-lande. Undtaget er
dog enkelte navngivne lande, herunder NATO-landene, samt lande, med hvem
USA har indgået en art. 98-aftale, og lande, hvor det skønnes at være vigtigt i for-
hold til USA's nationale interesser at yde militær bistand til landet.
3
Der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner, der bekræfter EU's holdning i
sagen og sender et positivt signal til tredjelande, der efterlever de etablerede EU-
retningslinier på området.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30.
september 2002.