Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde alm. anligg. og ekst. forb. 21.-22/7 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her



PDF udgave (169 KB)
 
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
9. juli 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003 – ved-
lægges notat fra Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet vedrørende de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen. 
 

2
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-
0INTEGRATIONSMINISTERIET
Den 9. juli 2003
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. -  22. juli 2003
Aktuelt notat
-  Åben debat om  formandskabets arbejdsprogram
(side 3)
-
Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
(side 3)
-
Mellemøsten/Irak
(side 4)
-
Det vestlige Balkan
(side 4)
-
Afrika:
o
Forholdet EU-Afrika
o
Store Søers område, herunder operation Artemis I DRC
(side 5)
-
Forberedelse af WTO's femte ministerkonference i Cancun den 10. – 14.  
september 2003
(side 6)
-
Kommissionens meddelelse om fremme af grundlæggende arbejdstager-
rettigheder: Rådskonklusioner
(side 10)
-
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP):  
-  Operation Concordia i Makedonien
-  Samarbejde mellem EU og FN inden for krisestyring
-  Menneskerettigheder og beskyttelse af civile i EU-ledede operationer
-  Evt.: Artikel 24-aftaler med Rusland og Ukraine om brug af transportfly  
i forbindelse med EU-ledede operationer
(side
11)
-
EU-prioriteter for FN's 58. generalforsamling
(side 12)
-
Rusland: Formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af den fælles  
strategi
(side 12)
-
Ukraine: Formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af den fælles  
strategi
(side 12)
-
(Evt.) Aftale i form af brevveksling mellem EU og Kroatien vedr. Kroatiens  
anvendelse af Økopoint-system for transport gennem Østrig
(side 13)
3
-
Udkast til Rådets beslutning om ændring af bilag 3, del I, i de fælles  
konsulære instrukser og bilag 5a, del I, i den fælles håndbog vedrørende tredjelandestats-
borgere, der skal have lufthavnstransitvisum
(side 13)
-
Udkast til Rådets beslutning om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles  
konsulære instrukser og bilag 5, liste A, i den fælles håndbog vedrørende  
visumkrav for indehavere af pakistanske diplomatpas
(side 14)
-
(Evt.) Cuba: Bekræftelse af den fælles holdning
(side 16)
-
Eventuelt 
 

4
1.  Åben debat om formandskabets arbejdsprogram 
Nyt notat.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla og de deraf føl-
gende ændringer i Rådets forretningsorden fremlægger de to formandskaber et samlet og
helårligt program for Rådets arbejde. Grækenland og Italien fremlagde derfor i fællesskab
program for 2003 på Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28.
januar 2003.  
Det  italienske  formandskab  har  samtidig  fremlagt  et  program  specifikt  for  det  italienske
formandskabs  periode  med  titlen:  'Europa:  Borgere  med  en  fælles  vision'.  Dette  supplerer  det
helårlige program.

Formandskabet vil lægge stor  vægt på følgende overordnede områder: Regeringskonferen-
cen, europæisk økonomi, EU's udvidelse og nærområder, EU's rolle i verden og borgernes
sikkerhed.  
 
I  overensstemmelse  med  gældende  praksis  forventes  formandskabet  at  tage  et  eller  flere
emner fra sit arbejdsprogram op. Disse emner ventes at blive drøftet i åben debat.  
 
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Formandskabet  ventes  at  give  en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de
øvrige  rådsformationer  med  henblik  på  at  give  et  generelt  overblik.  Der  vil  siden  sidste
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) have været afholdt en række
rådsmøder,  herunder  rådsmøde  (Landbrug  og fiskeri)  den  17.-19.  juni  2003,  rådsmøde
(Landbrug og fiskeri) den 25.-26. juni 2003 samt rådsmøde (Økonomi  og finans) den 15.-
16.  juli  2003.  Formandskabets  initiativ,  er  en  opfølgning  på  Trumpf/Piris-rapporten  om
effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i ar-
bejdet mellem Rådets forskellige formationer.  
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
5
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003. 

 

6
3.  Mellemøsten/Irak
Nyt notat.
På  rådsmødet  ventes  en  drøftelse  af,  hvordan  EU  kan  bidrage  til  at  bedre  situationen,
fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Efter at militante palæstin ensiske organisationer den 29. juni 2003 nåede til enighed
om en våbenhvileerklæring om øjeblikkeligt  at indstille militære operationer mod Is-
rael, blev den israelsk-palæstinensiske sikk erhedsaftale, indgået to dage tidligere,
iværksat. Erklæringen (hudna'en) gælder for tre måneder og ledsages af en række
krav til Israel om tilbagetrækning til linier ne før intifadaens udbrud den 28. september
2000, indstilling af militære ak tioner i de palæstinensiske om råder og frigivelse af pa-
læstinensiske fanger. Israel ha r indledt tilbagetrækningen fr a Gaza, og har indtil vide-
re overgivet sikkerhedsansvaret for det nordlige Gaza og den nord-sydgående vej mel-
lem Erez og Khan Yunis til palæstinensisk politi. Endvid ere gennemførte Israel tilba-
getrækning fra Betlehem den 2. juli. Det er hensigten at tilbagetrækningen i de kom-
mende måneder skal udvides til at gælde øv rige palæstinensiske byer på Vestbredden
afhængigt af genopbygningen af parternes  sikkerhedssamarbejde og efterlevelse af
aftalen.  
Der  forventes  desuden  en  drøftelse  af  den  seneste  udvikling  i  Irak,  herunder  støtten  til
Iraks  genopbygning  og  afholdelsen  af  en  international  donorkonference  til  efteråret  om
genopbygningsbistanden til Irak. Endvidere ventes en drøftelse af den seneste udvikling i
Iran og EU's forhold til Iran.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
4.  Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Drøftelsen på rådsmødet forventes koncentreret om opfølgning af EU-Balkan topmødet i
Thessaloniki den 21. juni 2003. På Balkan-topmødet understregedes landenes europæiske 
 
 
7
perspektiv. Stabiliserings-og associeringsprocessen (SAP) er fortsat basis for forholdet mel-
lem EU og Balkan-landene, men SA-processen er nu blevet videreudviklet. Samtidig under-
streges Balkan-landenes eget ansvar for udviklingen. Særlige europæiske partnerskaber med
individuelle  bench-marks  vil  på  baggrund  af  forslag  fra  Kommissionen  udarbejdes  for
hvert land. Særligt udviklingen i Serbien og  Montenegro forventes drøftet på rådsmødet,
idet bl.a. en ny aftale om en handlingsplan på det økonomiske område mellem Serbien og
Montenegro gør, at Kommissionen i løbet af kort tid vil kunne indlede udarbejdelse af et
forstudie ('feasibility study') for en stabiliserings- og associeringsaftale med EU.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
5. Afrika:
Forholdet EU-Afrika
Nyt notat.
EU-Afrika topmødet for stats- og regeringschefer planlagt til at finde sted i Lissabon den
4.-5. april 2003 blev i foråret på EU's foranledning aflyst. Årsagen hertil var modstand fra
flere EU-lande mod at invitere Zimbabwes præsident Mugabe til at deltage i mødet.  
Den Afrikanske Union holder den 4.-12. juli topmøde i Maputo. I forbindelse med mødet
afholdes den 11. juli 2003 et EU-AU trojka-møde på ministerniveau. Under mødet vil bl.a.  
mulighederne og modaliteterne for en revitalisering af EU-Afrika dialogen, Zimbabwe samt
freds- og sikkerhedsspørgsmål i Afrika blive drøftet. Under rådsmødet forventes det itali-
enske formandskab at afrapportere fra trojka-mødet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
Store Søers område, herunder operation Artemis I DRC
Nyt notat.
På rådsmødet ventes udenrigsministrene at gøre status over EU's militære operation i Den
Demokratiske Republik Congo (Artemis), som Rådet vedtog den 5. juni 2003. Operationen
udføres på baggrund af FN-resolution 1484 vedtaget i Sikkerhedsrådet den 30. maj 2003,
som giver bemyndigelse til indsættelse af en midlertidig, multinational styrke med henblik
på at bidrage til forbedring af sikkerhedssituationen og imødegå en humanitær katastrofe i
Ituri-provinsen i DRC. Indsættelsen af styrken på cirka 1.500 mand påbegyndtes den 12. 
 

8
juni  2003  under  ledelse  af  Frankrig.  Danmark  deltager  i  henhold  til  forsvarsforbeholdet
ikke i operationen.  
På baggrund af et ønske fra formandskabet forventes med afsæt i drøftelserne om Artemis
en mere generel debat om forholdet mellem EU og De Store Søers Område. EU's støtte til
gennemførelsen af Lusaka-aftalen og fredsprocessen i DRC er vedtaget i fælles holdning af
den 8. maj 2003. EU arbejder i øjeblikket med forskellige forslag til initiativer for en styrket
politisk og civil indsats i DRC.  
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
 
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
6. Forberedelse  af  WTO's  femte  ministerkonference  i  Cancun  den  10.  –  14.  september
2003
Nyt notat.
På rådsmødet forventes en drøftelse af forhandlingssituationen forud for WTO's 5. ministerkonfe-
rence i Cancùn, Mexico den 10.-14. september 2003 med henblik på vedtagelse af rådskonklusio-
ner af proceduremæssig karakter. Formålet med Cancùn-konferencen er at gøre midtvejsstatus på
de enkelte forhandlingsområder for den såkaldte Doha-runde og nå til enighed om retningslinjerne
for de videre forhandlinger samt om konkrete resultater på visse emner.
Baggrunden er, at det på WTO's 4. ministerkonference i Doha i november 2001 lykkedes at nå til
enighed om igangsættelsen af en ny frihandelsrunde. I en situation, hvor alvoren i den globale ter-
rortrussel netop var blevet understreget for verdenssamfundet, blev WTO's medlemslande enige
om at tage et positivt skridt fremad og indlede  forhandlinger om yderligere liberalisering af ver-
denshandelen og udviklingslandenes øgede integration i verdensøkonomien.  
Doha-dagsordenen er den hidtil bredeste for en GATT/WTO-runde, idet der ikke alene skal for-
handles om øget markedsadgang for varer, herunder landbrugsprodukter, og tjenesteydelser, men
også om bestemmelser, der kan sikre udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin og tilpasse
dele af WTO's regelsæt med henblik på at øge udviklingslandenes integration i verdenshandelen.
Samtidig er WTO-dagsordenen på EU's foranledning blevet udvidet med  handel  og  miljø-
spørgsmål  samt  forhandlinger  om  de  såkaldte  Singapore-emner  -  investeringer,  konkurrence,
transparens i offentlige indkøb og handelslettelse. Endelig skal subsidie- og antidumpingreglerne
samt tvistbilæggelsessystemet gennemgås.
Etableringen af en bred dagsorden for den ny frihandelsrunde bidrog til enighed i Doha, idet det
var muligt for alle WTO-medlemmer at pege på områder, hvor man har fået noget. Forhåbningen
er nu, at den brede dagsorden med fordele for alle kan føre til et samlet forhandlingsresultat, hvor
WTO-landene vil give indrømmelser med henblik på at høste gevinster på andre områder. Denne
dynamik søges forstærket igennem anvendelsen af  det såkaldte 'single undertaking'-princip, hvor
intet er aftalt, før alt er aftalt. Forhandlingsresultater på de fleste af Doha-dagsordenens emner er
9
således bundet sammen med opnåelse af resultater på andre emner, og delaftalerne er først bin-
dende, når der ved rundens afslutning er enighed om alle emner.
Den  konstruktive  sammenkoblingsdynamik  giver  sig  undervejs  i  forhandlingsrunden  udslag  i  en
tendens til, at løsninger på enkeltområder skubbes fremad i tid, idet der næsten altid vil være en
forhandlingspart, som har interesse i at udskyde en delløsning på ét område for at opnå indrøm-
melser på et andet. De gentagne brud på deadlines, der hidtil har karakteriseret Doha-runden, og
som betyder, at der i Cancún er en omfattende dagsorden med behov for fremskridt på en række
udestående områder, skal ses i dette lys.
Formålet med WTO's 5. ministerkonference i Cancún 10. – 14. september 2003 er at gøre midt-
vejsstatus for Doha-runden og nå til enighed om retningslinjerne for de videre forhandlinger samt
om konkrete resultater på visse emner.
Flere af de overskredne deadlines har vedrørt emner af særlig interesse for udviklingslandene, og
der  vil  være  behov  for  nå  frem  til  løsninger  på  disse  områder,  hvis  udviklingslandenes  tiltro  og
opbakning  til  Doha-runden  skal  bevares.  Særligt  er  der  behov  for  gennembrud  vedr.  TRIPs  og
udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin – såfremt et resultat ikke opnås før ministerkonfe-
rencen – samt på emnerne implementering og særlig og differentieret behandling (SDT), hvis der
skal ske fremskridt på øvrige emner i runden af særlig interesse for EU, herunder igangsættelse af
forhandlinger på Singapore-emnerne og en udvidelse af miljøforhandlingerne. Dertil kommer mar-
kedsadgangsforhandlingerne,  hvor    indrømmelser  på  landbrugsområdet  vil  være  centralt  for  at
opnå en samlet løsning i Cancún.  
EU har generelt forsøgt at placere sig som mægler mellem udviklingslandene og i-landene, specielt
vedr. adgang til medicin og SDT-bestemmelserne.  
Det foreløbige forhandlingsbillede tyder på, at der i Cancun vil blive truffet beslutninger
vedrørende det videre forhandlingsforløb om landbrug, varehandel, undtagelser for udvik-
lingslandene (særlig og differentieret behandling), handel og miljø, Singapore-emnerne (in-
vestering, konkurrence, handelslettelse og offentlige indkøb), geografiske betegnelser samt
tvistbilæggelse/regler, ligesom det forventes,  at der kan konstateres fremgang vedrørende
emner som tjenesteydelser, adgang til medicin, WTO-optagelser og teknisk bistand.  
På landbrugsområdet er presset på EU lettet for så vidt angår EU's MTR-beslutning vedrørende
den  fælles  landbrugspolitik.  Forhandlingssituationen  er  dog  ikke  blevet  mindre  kompleks,  idet
presset nu også i høj grad ligger på USA og udviklingslandene.  
På ovenstående baggrund er der udsigt til en omfattende og kompleks dagsorden for ministermø-
det i Cancún, der på den ene side kan vanskeliggøre opnåelse af de nødvendige delresultater og på
den anden side rummer muligheden for de trade-offs, der sædvanligvis er afgørende for fremskridt
i WTO-forhandlinger. Situationen minder en del om situationen forud for Doha-konferencen med
en kritisk situation i verdensøkonomien samt internationale spændinger, herunder i det transatlanti-
ske forhold og i forholdet mellem Vesten og den 3. verden. Handelspolitikken har imidlertid været
afskærmet fra de øvrige problemer i det transatlantiske forhold, og det kan anvendes til et positivt
skridt fremad i det globale samarbejde.
Et positivt udfald i Cancún vil give et tiltrængt pust til  verdensøkonomien og øgede for-
håbninger om fornyet økonomisk vækst. En vækst, der ikke  alene vil være en afgørende
forudsætning  for  at  sikre  en  positiv  økonomisk  og  social  udvikling  i  udviklingslandene,


10
men også er betingelsen for øget eksport af danske varer og tjenesteydelser, og dermed for
fremtidig dansk velstand.
For  EU's  vedkommende  foregår forhandlingerne i Doha-runden på grundlag af det for-
handlingsmandat,  som  Rådet  tiltrådte  i  oktober  1999  forud  for  Seattle-ministermødet.
Grundlaget er således fortsat de rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. oktober 1999,
og som i vid udstrækning afspejler danske prioriteter, herunder det danske regeringsgrund-
lag og Folketingets vedtagelse af 11. maj 1999 (V81), som siden er blevet aktualiseret ved
Folketingets vedtagelser af 4. november 1999 (V16), 3. maj 2001 (V97), 25. oktober 2001
(V4)  og  26.  marts  2003  (V72).  Ligeledes  har  Folketingets  Europaudvalg  løbende  haft
WTO-drøftelser, herunder forud for udenrigsrådet den 14.-15. april 2003.
Indledningen af en ny WTO-forhandlingsrunde var forud for ministerkonferencen i Seattle
genstand for et omfattende dansk udredningsarbejde og de danske holdninger og priorite-
ter  for kommende WTO-forhandlinger blev specificeret (jf. Udenrigsministeriets notat af
30. september 1999 vedrørende de kommende WTO-forhandlinger).
Forhandlingssituationen er siden løbende blevet drøftet med relevante erhvervs- og interesseorga-
nisationer, NGO'er mv. i det etablerede handelspolitiske kontaktforum (den såkaldte Beach Club-
kreds). Konkrete forhandlingsspørgsmål er herudover blevet drøftet i de relevante arbejdsgrupper.  
Senest har status for forhandlingerne forud for WTO's 5. ministerkonference, der er sendt særskilt
til Folketingets Europaudvalg, været i høring i Beach Club-kredsen. Beach Club-kredsen består af
AI-Rådet,  Arbejderbevægelsens  Internationale  Forum,  ATTAC,  Beskæftigelsesministeriet,  Bran-
cheforeningen  for  informationsteknologi,  Danmarks  Fiskeriforening,  Danmarks  Nationalbank,
Danmarks  Naturfredningsforening,  Danmarks  Rederiforening,  Danske  Slagterier,  Dansk  Handel
og  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  Kunstnerråd,  Dansk  Navigatørforening,  Dansk  Postforbund,
Dansk  Textil  og  Beklædning,  Dansk  Ungdoms  Fæ llesråd,  Entreprenørforeningen,  Erhvervs-  og
Boligstyrelsen,  ETU,  Finansministeriet,  Finanstilsynet,  Forbrugerrådet,  Folkekirkens  Nødhjælp,
FTF,  Færøernes  Landsstyre,  Fødevareministeriet,  Grønlands  Hjemmestyre,  Handelskammeret,
HK,  Håndværksrådet,  Ibis,  ICC,  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet,  Integrationsministeriet,  Ju-
stitsministeriet,    Kommunale  Kartel,  Kommunernes  Landsforening,  Konkurrencestyrelsen,  Kul-
turministeriet, Kvindernes Ulandsudvalg, Landbrugsrådet, LO, Lægemiddelindustrien, Max Have-
laar fonden, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Nepenthes, NNF, Nord/Syd Koalitionen, Mellemfol-
keligt  Samvirke,  Patent-  og  Varemærkestyrelsen,  Plantedirektoratet,  Rektorkollegiets  Sekretariat,
SID, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Socialministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen,
Trafikministeriet, Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, WWF, Økologisk Råd og Sel-
skab, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt 92-gruppen.
De hørte parter har erklæret sig enige eller ikke haft bemærkninger udover de nedenstående.
 
ATTAC stiller en række spørgsmål til notatet vedr. GATS, herunder hvorfor der ikke er fuld of-
fentlighed i forhandlingerne, om sundhed og uddannelse vil blive inddraget, om graduering af ud-
viklingslandene, og hvordan det sikres, at offentlige tjenesteydelser ikke undermineres.
 
Danmarks  Rederiforening  udtaler  sig  positivt  om  afsnittet  om  GATS/søfart  og  foreslår,  at  det
nævnes, at USA som største marked og aktør er en  nødvendig deltager i en aftale på dette område.






11
Dansk Industri finder, at notatet i højere grad bør  afspejle gevinsterne for verdensøkono-
mien af liberaliseringer af verdenshandlen, hvilket bør være Danmarks vigtigste prioritet.
De danske offensive interesser i Runden bør i højere grad vægtes, idet markedsadgang for
varer (herunder landbrugsvarer) og tjenesteydelser samt globale regler for investeringer bør
være hovedprioriteter. DI fremkommer med en  række bemærkninger t il de enkelte emner.
Det drejer sig bl.a. om behovet for resultater på landbrugsområdet, hvor der er offensive
danske  interesser.  Landbrug  vurderes  at  være  en  nøgle  til  fremskridt  på  andre  forhand-
lingsområder. Vedr. varehandel finder DI, at der bør opstilles præcise mål for toldnedsæt-
telser med sigte på markante liberaliseringer, ligesom ikke-toldbarrierer bør prioriteres. Det
fremhæves videre, at liberalisering af handlen  med tjenesteydelser spiller en stor rolle for
virksomheders muligheder for at etablere sig og distribuere varer i et andet land. I relation
til  udviklingslandene  fremhæves  landenes nytte  af  yderligere  liberaliseringer  af
verdenshandlen samt behovet for at differentiere mellem landene. En løsning vedr.
TRIPS/medicin  bør  afgrænses  vedr.  sygdomsdæk ning,  og  et  udvidet  brug  af  geografiske
indikatorer bør forudsætte, at produktet bærer  et stednavn, som ikke er af generisk karak-
ter. DI fremkommer også med bemærkninger til andre områder (handel og miljø, handel
og  arbejdstagerrettigheder  samt  de  øvrige  Singapore-emner  (handelslettelse,  transparens  i
offentlige indkøb og konkurrenceregler)).
 
Dansk Textil og Beklædning udtrykker støtte til frihandel generelt og på tekstilområdet, hvor der
bør opnås øget markedsadgang for danske virksomheder såvel som tages hensyn til udviklingslan-
dene. Endvidere fremhæves miljø og arbejdstagerrettigheder som en del af international handelspo-
litik, ligesom Dansk Textil og Beklædning ønsker handelslettelse,  herunder i relation til toldproce-
durer.
Forbrugerrådet henviser til et generelt policy-papir, som er under færdiggørelse i samarbejde med
andre forbrugerorganisationer i Europa under paraplyorganisationen, BEUC.
FTF fremhæver, at man er enig i, at offentlige tjenesteydelser ikke må undermineres, samt at det
vedrørende adgangen for arbejdskraft til det danske arbejdsmarked er afgørende forudsætning, at
fagligt niveau samt løn- og ansættelsesforhold følger almindelige danske forhold. Endvidere henvi-
ses til FTFs GATS-høringssvar til Erhvervs- og Boligstyrelsen af 17. januar 2003.
Rektorkollegiet har med tilfredshed noteret sig, at EU fastholder ikke at forpligte uddannelsesom-
rådet under GATS-forhandlingerne.
92-gruppen, som er et netværk af 20 danske miljø-  og ulandsorganisationer, finder det vig-
tigt, at overskredne tidsfrister vedr. landbrug, TRIPS og SDT indhentes, så Doha-runden
kan afsluttes til tiden. Ifølge 92-gruppen har EU ansvar for manglende kompromisser vedr.  
landbrug og SDT. EU bør her give indrømmelser, bl.a. ved reformering af handelen med
landbrugsvarer, udfasning af direkte støtte, eliminering af de rige landes told på landbrugs-
varer og indførelse af en 'development box' i WTO-landbrugsaftalen. Alle SDT-
bestemmelser skal gøres præcise, effektive og operationelle. Gruppen har en række konkre-
te bemærkninger på de øvrige emner til fordel for udviklingslandene, herunder vedr. vare-
handel hvor toldtoppe for udviklingslandes varer bør reduceres, og vedr. GATS hvor ud-
viklingslandene ikke bør presses til liberalisering af essentielle sektorer, og hvor der bør ske
en  øget  Mode  4-adgang.  I  relation  til  handel  og  udvikling  fremhæves  teknisk  bistand  og
told- og kvotefri markedsadgang for de mindst udviklede lande fra 1.1.2005. Endvidere skal


12
Danmark arbejde aktivt for, at der vedtages en fattigdomserklæring som en del af WTOs
overordnede mål. 92-gruppen er imod at åbne forhandlinger om Singapore-emnerne (især
investeringer), da Doha-runden ikke bør kompliceres yderligere ved på dette sene tidspunkt
at  inddrage  meget  komplekse  emner,  som  tillige  møder  betydelig  modvilje  fra  u-lande.
Gruppen fremkommer også med bemærkninger på andre områder (handel og miljø, geo-
grafiske betegnelser, regler (anti-dumping og subsidier) samt tvistbilæggelsessystemet).
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
De danske prioriteter i de kommende WTO-forhandlinger blev i forbindelse med Seattle-
ministermødet  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til  forhandlingsoplæg  forud  for  råds-
møde (udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. april 2003.
7.  Kommissionens  meddelelse  om  fremme  af  grundlæggende  arbejdstagerrettigheder:
Rådskonklusioner
Nyt notat.
KOM (2001) 416.
Kommissionens  meddelelse  om  fremme  af  grundlæggende  rettigheder  blev  fremlagt  for
Rådet i juli 2001. Formålet var at skitsere en strategi til at forstærke globaliseringens bidrag
til social udvikling og fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder. I forbindelse med
denne strategi foreslog Kommissionen en række instrumenter inden for forskellige områ-
der på såvel det internationale som det europæiske niveau, hvorved man tilstræbte en om-
fattende flerstrenget tilgang.  
Kommissionens forslag til elementer for videre handling på de forskellige niveauer omfat-
tede en effektivisering af ILO-instrumenterne, en forøgelse af multilateral teknisk bistand,
etablering af et forum for international dialog, forøgelse af incitamenterne i det generelle
system for toldpræferencer (GSP) og forbedring af anvendelsen af vurderinger af bæredyg-
tigheds-påvirkninger (SIA'er).  
Meddelelsen  var  genstand  for  drøftelse  på  rådsmødet  (beskæftigelses-  og  socialministre)
den 8. oktober 2001 og på rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001.
Forud for WTO's 5. ministerkonference i Cancún i september 2003 finder Kommissionen,
at der er behov for, at EU klargør sin stilling såvel indadtil som udadtil især vedrørende de
handelsrelaterede aspekter af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Med henblik herpå
har  Kommissionen  fremlagt  forslag  til  rådskonklusioner  for EU's  handelspolitiske  (Art.
133-) komité.

13
Såfremt der i komiteen kan opnås enighed herom, forventes disse konklusioner godkendt
på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevan-
te i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den 8.oktober 2001 og rådsmødet (udenrigs-
ministre) den 8.-9. oktober 2001.
8.  Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP): 
-  Operation Concordia i Makedonien
-  Samarbejde mellem EU og FN inden for krisestyring
-  Menneskerettigheder og beskyttelse af civile i EU-ledede operationer
-  Evt.: Artikel 24-aftaler med Rusland og Ukraine om brug af transportfly i forbindel-
se med EU-ledede operationer
Nyt notat.
Rådet ventes at drøfte status for Operation Concordia i Makedonien. Situationen i Make-
donien  anses  for  stabil,  men  skrøbelig.  Der  forventes  at  være  bred  støtte  til  at  forlænge
Operation Concordia til den 15. december 2003, som ønsket fra makedonsk side. Danmark
deltager i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet ikke i Operation Concordia. Det kan
komme på tale at drøfte muligheden for indsættelse af en EU-politimission efter udløbet af
den militære operation.  
Desuden  ventes  rådskonklusioner  vedrørende  samarbejdet  mellem  EU  og  FN  inden  for
krisestyring  vedtaget.  Det  Europæiske  Råd  i  Göteborg  i  juni  2001  vedtog,  at  der  i  EU's
samarbejde med FN og andre relevante organisationer skal være merværdi, interoperabili-
tet, synlighed samt beslutningsuafhængighed. Der er tre typer EU-involvering i specifikke
samarbejdsoperationer med internationale organisationer inden for krisestyring: Nationale
bidrag efter EU-konsultationer med henblik på at identificere muligheder for at poole res-
sourcer, et koordineret EU-bidrag, eller en hel EU-komponent i en operation under over-
ordnet ledelse af en international organisation. Rådskonklusionerne ventes at vedrøre den
nærmere udmøntning af ovenstående principper, for så vidt angår samarbejde med FN.
Endvidere  forventes  rådskonklusioner  vedrørende  menneskerettigheder  og  beskyttelse  af
civile i EU-ledede operationer vedtaget. Konklusionerne ventes at fokusere på vigtigheden
af samarbejde med FN samt fuld overensstemmelse med FN-regelsættet og forpligtelserne
under  international  ret.  I  alle  EU-ledede  krisestyringsoperationer  skal  der  tilsikres  særlig
beskyttelse af civile samt disses rettigheder og behov for assistance.  
Endelig kan spørgsmålet om indgåelse af Artikel 24-aftaler med Rusland og Ukraine om
brug af transportfly i forbindelse med EU-ledede operationer eventuelt komme op.





14
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
9.  EU-prioriteter for FN's 58. generalforsamling
Nyt notat.
På  rådsmødet  vil  man  skulle  bekræfte  EU's  prioriteter  for  FN's  58.  generalforsamling  i
form af vedtagelse af et prioritetspapir. Den overordnede ramme for EU's arbejde under
FN's 58. generalforsamling er fortsat Milleniumerklæringen, som blev vedtaget af FN's ge-
neralforsamling i september 2000. Herudover angiver man fra EU's side følgende priori-
tetsområder for FN's kommende generalforsamling: Nedrustning, terrorisme- bekæmpelse,
konfliktforebyggelse,  fred  og  sikkerhed,  menneskerettigheder,  humanitære  spørgsmål,  in-
ternational folkeret og strafferet, miljø og bæredygtig udvikling,  verdenstopmødet om in-
formationssamfundet  og  bekæmpelse  af  HIV/AIDS.  Endvidere  lægges  der  vægt  på
spørgsmål om reformer af FN og FN's finanser.  
Det er vurderingen, at danske målsætninger og mærkesager er reflekteret på tilfredsstillende
vis  
i det foreliggende udkast til prioritetspapir.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
10.  Rusland: Formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af den fælles stra-
tegi
Nyt notat.
Rådet  ventes  at  tiltræde  det  italienske  formandskabs  arbejdsprogram  for  iværksættelse  af
EU's  fælles  strategi  for  Rusland.  Strategien,  der  blev  vedtaget  af  Det  Europæiske  Råd  i
1999, bestemmer, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med prioriteter for
gennemførelsen af strategien.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
11. Ukraine: Formandskabets arbejdsprogram for gennemførelse af den fælles stra-
tegi
Nyt notat.







15
Rådet  ventes  at  tiltræde  det  italienske  formandskabs  arbejdsprogram  for  iværksættelse  af
EU's  fælles  strategi  for  Ukraine.  Strategien,  der  blev  vedtaget  af  Det  Europæiske  Råd  i
1999, bestemmer, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med prioriteter for
gennemførelsen af strategien.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
12. (Evt.) Aftale i form af brevveksling mellem EU og Kroatien vedr. Kroatiens anvendelse
af Økopoint-system for  transport gennem Østrig 
Nyt notat.
Rådet ventes at vedtage et forslag om underskrivelse, foreløbig anvendelse, og indgåelse af
en  brevveksling  vedrørende  en  økopointordning  mellem  Det  Europæiske  Fællesskab  og
Kroatien gældende for transittrafik gennem Østrig.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
13. Udkast  til  Rådets  beslutning om  ændring  af bilag 3, del I, i de fælles konsulære in-
strukser og bilag 5a, del I, i den fælles håndbog vedrørende tredjelandestatsborgere, der
skal have lufthavnstransitvisum* 
Nyt notat.
1. Indledning
Italien har den 10. juni 2003 fremsat forslag til Rådets beslutning om ændring af bilag 3, del
I, i de fælles konsulær e instrukser og bilag 5a, del I, i den fælles håndbog vedrørende tredje-
landsstatsborgere, der skal have lufthavnstransitvisum.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april
2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestem-
melser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt til
Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemfø-
relsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindel-

*
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam
traktaten, finder derfor anvendelse.




16
se  med  grænsekontrol  og  grænseovervågning,  der  begge  er  vedtaget  med  hjemmel  i  EF-
traktatens afsnit IV, artikel 62.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedta-
gelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge proto-
kollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold  til  artikel  5  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  inden  seks  måneder  afgørelse  om,
hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark be-
slutter  sig  herfor,  vil  afgørelsen  skabe  en  folkeretlig  forpligtelse  mellem  Danmark  og  de
øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af
Schengen-reglerne.
På  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  21.  –  22.  juli  2003
forventes rådsbeslutningen vedtaget som et a-punkt.
2. Indhold
Med forslaget begrænser Italien sit krav om lufthavnstransitvisum over for statsborgere fra
Eritrea. Fremover skal alene de personer, der ikke er i besiddelse af et visum eller en op-
holdstilladelse, der er gyldig i en EU-medlemsstat eller en stat, der er part i EØS-aftalen af
2. april 1992, samt Canada, Schweiz eller USA, være i besiddelse af lufthavnstransitvisum
ved mellemlanding i Italien.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen  har  været  sendt  i  skriftlig  høring  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og  Indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS).
4. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ændring af de fælles konsulære instrukser og  den fælles håndbog kan kun vedtages i fælles-
skab,  idet  der  er  tale  om  fælles  arbejdsredskaber  i  forbindelse  med  visumudstedelse  og
grænsekontrol.









17
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget  til  rådsbeslutning  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle  konse-
kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En  tilknytning  til  rådsbeslutningen  på  mellemstatsligt  grundlag  skønnes  hverken  at  have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for  Folketingets  Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
og
Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspo-
litik eller for Folketingets Europaudvalg.
14. Udkast til Rådets beslutning om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles konsulære in-
strukser og bilag 5, liste A, i den fælles håndbog vedrørende visumkrav for indehavere af
pakistanske diplomatpas* 
Nyt notat.
1. Indledning
Grækenland har den 10. juni 2003 fremsat forslag til Rådets beslutning om ændring af bilag
2, liste A, i de fælles konsulær e instrukser og bilag 5, liste A, i den fælles håndbog vedrø-
rende visumkrav for indehavere af pakistanske diplomatpas.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april
2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestem-
melser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt til
Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemfø-
relses-beføjelserne  vedrørende  visse  detailbestemmelser  og  konkrete  procedurer  i  forbin-
delse med grænsekontrol og grænseovervågning, der begge er vedtaget med hjemmel i EF-
traktatens afsnit IV, artikel 62.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedta-
gelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge proto-
kollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

*
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-
traktaten, finder derfor anvendelse.







18
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold  til  artikel  5  i  Protokollen  om  Danmarks  Stilling  inden  seks  måneder  afgørelse  om,
hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark be-
slutter  sig  herfor,  vil  afgørelsen  skabe  en  folkeretlig  forpligtelse  mellem  Danmark  og  de
øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af
Schengen-reglerne.
På  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  21.  –  22.  juli  2003
forventes rådsbeslutningen vedtaget som et a-punkt.
2. Indhold
Med forslaget ophæver Grækenland visumpligte n for indehavere af pakistanske diplomat-
pas.  
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen  har  været  sendt  i  skriftlig  høring  i  Specialudvalget  vedrørende  Asyl-  og  Indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS).
4. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ændring af de fælles konsulære instrukser og den fælles håndbog kan kun vedtages i fælles-
skab,  idet  der  er  tale  om  fælles  arbejdsredskaber  i  forbindelse  med  visumudstedelse  og
grænsekontrol.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget  til  rådsbeslutning  har  hverken  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle  konse-
kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En  tilknytning  til  rådsbeslutningen  på  mellemstatsligt  grundlag  skønnes  hverken  at  have
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for  Folketingets  Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.

19
15. (Evt.) Cuba: Bekræftelse af den fælles holdning
Nyt notat.
Rådet forventes at bekræfte gyldigheden af EU's fælles holdning over for Cuba.
EU vedtog den 2. december 1996 en fælles holdning vedrørende forholdet til Cuba, der
tilskynder til en overgang til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne
og de fundamentale frihedsrettigheder samt en bæredygtig genopretning og forbedring af
den cubanske befolknings levefod. Denne holdning er efterfølgende blevet bekræftet hver
sjette måned, senest på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
10. december 2002. Ved denne evaluering besluttedes det at begrænse de hidtil halvårlige
evalueringer til årlige.  
Cuba  har  i  slutningen  af  marts  arresteret  over  75  dissidenter,  der  efter  summariske  retssager  er
idømt hårde fængselsstraffe på op til 28 år, anklaget for at samarbejde med USA mod det cubanske
styre. Samtidig har myndigheder henrettet 3 færgekaprere efter et mislykkede forsøg på at flygte til
USA.  EU  har  kritiseret  udviklingen  gennem  demarcher  og  erklæringer,  samt  vedtaget  en  række
foranstaltninger som reaktion herpå, herunder at begrænse bilaterale højniveaubesøg, at begrænse
profileringen af kulturelle arrangementer på Cuba, at udeblive fra Cubas officielle 1. majfejringer, at
invitere  dissidenter  til  fejringen  af  EU's  nationaldage  i  Cuba,  samt  at  foretage  en  ekstraordinær
evaluering  af  den  Fælles  Holdning  fra  1996.  Sidstnævnte  forventes  altså  vedtaget  på  rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den  21.-22. juli 2003 i form af en bekræftelse af
den Fælles Holdnings gyldighed.  
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10. december 2002.