Midtvejsstatus for handlingsplan om etik og bioteknologi
PDF udgave (172 KB)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
7. juli 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets notat om midtvejsstatus for den tværministerielle hand-
lingsplan om etik og bioteknologi (BioTIK).
2
16. juni 2003BioTIK-
Sekretariatet
Sag 2003 - 100/1-316
PS
3
Notat om midtvejsstatus for den tvær ministerielle handlingsplan om
etik og bioteknologi (BioTIK)
Baggrund
I juni 1999 fremlagde et ekspertudvalg - det såkaldte BioTIK-udvalg - under Er-
hvervsministeriet et debatoplæg om bioteknologi og etik. Debatoplægget indeholder
anbefalinger om, dels hvilke etiske kriterier man bør lægge til grund når der tages
beslutninger på det bioteknologiske område, og dels hvordan man kan fremme en
nuanceret debat om muligheder og risici ved anvendelse af bioteknologien.
Hensigten med anbefalingerne er:
· At principielt nye anvendelser af bioteknologi altid bør ledsages af en nuanceret
etisk vurdering
· At en sådan etisk vurdering bør ske på et fælles grundlag i form af etiske kriteri-
er, der både inddrager positive aspekter og betænkeligheder
· At den etiske vurdering bør ske på grundlag af en dialog mellem forske-
re/virksomheder og borgere/forbrugere.
BioTIK-udvalgets debatoplæg blev la gt til grund for en redegørelse til
Folketinget, hvori der blev opstillet et grundprincip om "… at vi ved
konkrete beslutninger om anvendelse af genteknologi overvejer, hvor-
dan vi varetager følgende fire overordnede etiske hensyn :
· Økonomisk og kvalitativ gavn
· Autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed
· Retfærdig fordeling af goder og byrder
· Medbestemmelse og åbenhed"
Til at understøtte udbredelsen og integrationen af dette grundprincip blev der lan-
ceret en lang række initiativer inden for hovedområderne regulering og debat. Re-
degørelsen blev debatteret i Folketinget i april 2000 og initiativerne i redegørelsen
blev positivt modtaget blandt et meget bredt flertal.
På baggrund af redegørelsen blev der i FL01 afsat en ramme på 26 mill. kr. over fire
år til at understøtte iværksættelsen af redegørelsens initiativer. Efterfølgende er der
blevet nedsat et BioTIK-sekretariat i Forbrugerstyrelsen, der under en tværministe-
riel Task Force har forestået iværksættelsen af de hidtidige initiativer. En ekstern
følgegruppe med interessenterne på området og med professor, dr.jur, rektor for
Københavns Universitet Linda Nielsen, som formand har bistået med rådgivning
om gennemførelse af handlingsplanen. Der har i alt været afholdt 15 møder i Task
Forcen og 4 møder i Følgegruppen.
4
Som det blev lovet i forbindelse med lancering af BioTIK-initiativerne gives der
hermed midtvejs i forløbet følgende status for resultaterne af de hidtidige iværksatte
initiativer.
Overordnede resultater
Etik og regulering.
Muligheden for at inddrage etiske kriterier i international og EU-regulering af
bioteknologi er blevet grundigt kortlagt. Der har på grundlag af denne kort-
lægning været afholdt debatarrangementer blandt relevante interessenter på
både internationalt og EU niveau. Disse aktiviteter har ført til en række anbe-
falinger for det videre arbejde med at inddrage etiske aspekter i samarbejdet
om og reguleringen af bioteknologi internationalt og i EU. Den nye EU-
strategi for bioteknologi understreger betydningen af at inddrage etiske
aspekter af bioteknologien, og indeholder en række initiativer til at fremme
dette i praksis. I international sammenhæng er der overvejelser om et samar-
bejde mellem BioTIK og WHO/FAO om at inddrage etiske kriterier i de
internationale organisationers arbejde. Endelig har BioTIK påbegyndt udvik-
ling af bioetiske virksomhedsværktøjer, der skal gøre det lettere for biotekno-
logiske virksomheder at inddrage etiske spørgsmål i en dialog med forbru-
gerne.
Etik og information/debat.
Der er åbnet en omfattende portal www.biotik.dk på internettet med infor-
mation om alle aspekter af bioteknologi og etik suppleret med en ekstern
nyhedstjeneste. Der er udviklet interaktive debatfunktioner som muliggør
dialog om bioteknologi og etik over internettet. Endvidere er der etableret en
ordning med tilskud til afholdelse af lokale debatarrangementer. Muligheden
for at øge dialog mellem forskere og samfund om bioteknologi og etik er
blevet kortlagt, og vil blive fulgt op af konkrete initiativer, der skal styrke for-
skeres muligheder for at formidle den bioteknologiske udvikling og dens
konsekvenser. Der er planlagt en tilsvarende kortlægning af mulighederne for
at øge dialogen mellem myndigheder og borgere. Der er gennemført et de-
batarrangement om de amerikanske erfaringer med dyrkning af GMO-
afgrøder, og der er planlagt lokalt forankrede debatarrangementer og infor-
mationsinitiativer om dyregenetik. Endelig vil der med udgangspunkt i de
etiske kriterier blive udviklet en ny model, der skal gøre det muligt at få en
detaljeret viden om borgernes synspunkter på de etiske aspekter af de for-
skellige anvendelser af bioteknologi.
Generelt er de rapporter, analyser m.m., der er nævnt i dette statusnotat at
finde på www.biotik.dk
5
Resultater på handlingsplanens hovedområder
A. Regulering
Etiske vurderinger i forbindelse med beslutninger om nye anvendelser af biotekno-
logi er kun mulig, hvis reguleringen af bioteknologien tillader inddragelse af etiske
aspekter. Det er i den forbindelse det langsigtede mål for BioTIK, at etiske princip-
per bliver en del af grundlaget for den fremtidige regulering vedrørende gentekno-
logi. Denne målsætning bliver søgt realiseret gennem en tværministeriel satsning på
to områder:
a. medtagning af de fire etiske grundprincipper i den europæiske regulering ,
b. udvidelse af rammerne i de globale handelsaftaler til at inkludere etiske prin-
cipper, samt afsøgning af opbakningen til en international konvention om
etisk hensyn ved anvendelse af genteknologien på plante-/fødevareområdet,
Disse reguleringsmæssige initiativer suppleres af:
c. udarbejdelsen af frivillige etiske kodeks og en række analyser af de sam-
fundsmæssige konsekvenser af anvendelsen af genteknologien.
Ad a. Den europæiske regulering
Arbejdet med inddragelse af etiske aspekter i den europæiske regulering er foregået
både på detgenerelle niveau og i de specifikke reguleringer af anvendelsen m.m.
Arbejdet på det generelle niveau har været centreret om at give indspil til EU's nye
strategi for bioteknologi, der blev lanceret af Kommissionen i januar 2002 og blev
vedtaget af Rådet i november 2002. Således koordinerede BioTIK-sekretariatet re-
geringens samlede høringssvar til Kommissionens bioteknologistrategi i efteråret
2001. I dette høringssvar giver regeringen et omfattende og detaljeret oplæg til,
hvorledes arbejdet med inddragelse af etiske aspekter i reguleringen i EU kan fore-
gå.
Som et led i rådsbehandlingen af EU's bioteknologistrategi afholdte BioTIK under
det danske formandsskab en EU-workshop med deltagelse af 35 embedsmænd og
eksperter om etik i den europæiske regulering af bioteknologi. Fundamentet for
workshoppen var en rapport udarbejdet for BioTIK af Linda Nielsen og Berit Fa-
ber om etik og EU-regulering. Resultatet af workshoppen blev 10 anbefalinger til,
hvorledes etikken kan og bør inddrages i forskning og udvikling, hvordan og i hvil-
ke institutioner dannelsen af en fælles europæisk etisk dagsorden bør foregå, samt
hvorledes rammerne for inddragelse af etik i EU's anvendelsesregulering kan fore-
gå.
I forbindelse med Rådets endelige stillingtagen til udmøntningen af bioteknologi-
strategien blev der bl.a. som følge af dansk pres indføjet en række generelle betragt-
ninger over vigtigheden af at inddrage etiske aspekter, samt en anmodning om, at
Kommissionen afsøger mulighederne for på hvilke områder af anvendelsen af bio-
teknologien, der kan opnås en fælles EU-tilgang til de etiske aspekter.
I forhold til de specifikke EU-reguleringer af anvendelse af bioteknologi blev der
ved den danske implementering af udsætningsdirektivet i lov om miljø og gentek-
nologi indføjet en bestemmelse om, at miljøministeren kan nedsætte et organ, som
på ministerens begæring afgiver udtalelse om etiske spørgsmål inden for lovens
6
område. Bestemmelsen reflekterer udsætningsdirektivets etiske betragtninger og
ligger i direkte forlængelse af det tværministerielle arbejde under BioTIK.
På fødevareområdet er der i det nye forslag til EU forordning om godkendelse af
gensplejsede fødevarer indføjet en bestemmelse om muligheden for at forelægge
generelle etiske spørgsmål for EGE (European Group on Ethics). I det forslag der
opnåedes politisk enighed om i november 2002 blev tærskelværdien for mærkning
nedsat til 0,9 %, og samtidigt udvidedes mærkningen til at omfatte alle fødevarer,
der stammer fra gensplejsede organismer.
På patentområdet udarbejdede Center for Etik og Ret for BioTIK i 2001 en rapport
om de etiske aspekter ved patentering. I februar 2003 påbegyndte BioTIK i samar-
bejde med Københavns Universitet og Etisk Råd et arbejde med at tilrettelægge en
konference om de etiske aspekter ved patentering af menneskets gener. Det er tan-
ken, at konferencen gennemføres som et internationalt samarbejde med deltagelse
af bl.a. Nuffield Council, der svarer til Etisk Råd i England. Spørgsmålet, om hvor-
ledes de etiske aspekter kan blive inddraget i et nyt EF-patent, bliver et centralt em-
ne på denne konference.
Fremtidige initiativer.
Udviklingen i forhold til udmøntningen af EU's bioteknologistrategi vil blive fulgt
nøje. Udmøntningen af den nye bestemmelse i lov om miljø og genteknologi vil
afvente et ministerielt udredningsarbejde om etisk rådgivning generelt.
Ad b. Globale handelsaftaler og international konvention.
Med hensyn til at gøre det legitimt i forhold til de globale handelsaftaler at inddrage
etiske aspekter ved reguleringen af bioteknologiske produkter, så pegede regeringen
ved afgivelsen af høringssvaret om EU'sbioteknologistrategi på en række mulighe-
der og behov på dette område. I de praktiske WTO forhandlinger har det imidlertid
vist sig at være meget svært at rejse spør gsmålet om de etiske aspekter, hvorfor em-
net ikke blev rejst ved den seneste større WTO-regeringskonference i Doha.
I forhold til arbejdet med en international etik-konvention på plante-
fødevareområdet har Center for Etik og Ret for BioTIK udarbejdet en omfattende
rapport om konventioner og reguleringer af området. Rapporten dannede udgangs-
punkt for afholdelsen af en international konference herom. Resultatet af konferen-
cen viste en bred opbakning fra de etiske eksperter til at etikken i højere grad kom-
mer til at spille en aktiv rolle i forbindelse med den konkrete regulering. Der var
endvidere generel tilslutning til, at der skulle arbejdes betydeligt mere med operati-
onaliseringen af etiske kriterier i forhold til anvendelse i et reguleringsøjemed. Der
var imidlertid ikke et entydigt billede af, at en international konvention skulle udgø-
re fundamentet for en sådan øget inddragelse. Der er udarbejdet en sammenfatning
af konferencens resultater.
Fremtidige initiativer
I forhold til globale aktører vil det blive overvejet, hvilke fora og organisationer der
vil kunne anvendes til at løfte perspektivet med hensyn til dels at gøre det legitimt at
inddrage etiske aspekter og dels at operationalisere etiske kriterier i en global regule-
ringskontekst. Der er i den forbindelse ikke taget stilling til det videre arbejde med
en international konvention på dette område. På patentområdet vil de etiske og
7
samfundsmæssige problemstillinger herunder spørgsmålet om patenter på dyr og
planter og konsekvenser for u-landene blive taget op i forbindelse med den redegø-
relse til Folketinget, som Patent- og Varemærkestyrelsen i øjeblikket er i færd med
at udarbejde om erfaringer med bio-patenter på genetisk materiale.
Ad c. Frivillige etiske kodeks og samfundsmæ ssige analyser.
I januar 2003 påbegyndte BioTIK et forprojekt om bioetiske virksomhedsværktø-
jer. Projektet tager sigte på at udarbejde værktøjer til de bioteknologiske virksom-
heder så de får lettere ved systematisk og på en enkel måde at inddrage etiske aspek-
ter i virksomhedens udviklingsstrategier og drift, herunder i dialogen med virksom-
hedens kunder og investorer.
Center for Bioetik og Risikovurdering har for BioTIK gennemført en analyse af
hvordan forskere i plante- og dyregenetik kan få en bedre dialog med samfundet
om de etiske aspekter af deres forskning.
I forhold til de samfundsmæssige konsekvenser af anvendelse af genteknologien har
BioTIK i samarbejde med Center for Bioetik og Risikovurdering afholdt en konfe-
rence om de amerikanske erfaringer med anvendelsen af gensplejsede afgrøder.
Fremtidige initiativer
I forhold til de bioetiske virksomhedsværktøjer planlægges iværksættelsen af et
egentligt hovedprojekt, idet der forud herfor overvejes at afholde en konference for
interessenterne. Hensigten er at udvikle et operationelt hjælpevæ rktøj, som kan gøre
det lettere for de bioteknologiske virksomheder at dokumentere etiske aspekter af
virksomheden.
Endvidere vil der blive gennemført et projekt, som skal føre til udvikling af meto-
der der kan belyse den samfundsmæssige nytteværdi af anvendelse af bioteknologi
på plante- og afgrødeområdet. Projektet skal bidrage til at gøre det muligt at anven-
de det etiske kriterium om økonomisk og kvalitativ gavn i praksis.
B. Dialog, debat og information
Et andet hovedformål med BioTIK er at fremme en nuanceret debat om biotekno-
logi og etik. Der skal i den forbindelse skabes muligheder for en offentlig debat,
hvor alle dele af samfundet kan komme til orde. Forudsætningen for en åben debat
er, at alle der ønsker at deltage i debatten har adgang til relevant information og
viden.
I redegørelsen blev der især fokuseret på udviklingen af debatinitiativer, der
når bredt ud, samtidigt med at internettet og en central hjemmeside ansås
som et væsentligt omdrejningspunkt. Der skulle endvidere udvikles metoder
til aktivt at inddrage brede kredse af befolkningen i beslutningsprocesserne.
Samtidigt var der lagt op til at støtte internationale initiativer, der fremmer en
global debat om de samfundsmæssige og etiske konsekvenser af genteknolo-
gi. Det ansås tillige som et centralt element at udarbejde afbalanceret under-
visningsinformation.
8
I det lys har BioTIK-sekretariatet fokuseret på at udarbejde løsninger, som i
videst muligt omfang integrerer de forskellige målsætninger og områder der
beskrives i redegørelsen. Nedenfor beskrives de initiativer der er iværksat,
planlagt eller foreslået med kort forklaring på hvordan de indgår i den inte-
grerede løsning af ovenstående debat og informationsopgave.
I den hidtidige indsats på debat og informationsområdet har etableringen af inter-
net-portalen www.biotik.dk været et centralt omdrejningspunkt. Indholdet af
www.biotik.dk er i dag blevet særdeles omfangsrigt og meget bredt dækkende både i
forhold til interaktiv debat, nyheder, myndighedsarbejde og vidensformidling. Bio-
TIK.dk er i dag uden sammenligning den største danske bioteknologi-portal, der
bl.a. via et internationalt nyhedsbrev når ud til en bred kreds af brugere. En nylig
evaluering af BioTIK.dk's nyhedsbrev viste en efterspørgsel og positiv respons på
fagligheden og relevans i forhold til målgruppe.
På undervisningsområdet har BioTIK desuden fået udarbejdet gymnasie-
materiale til brug for tværfaglig undervisning, hvor der både inddrages de
biologiske og det etiske aspekter af konkrete anvendelser af bioteknologien.
Desuden er der igangsat et arbejde med at udarbejde et inspirationshæfte til
tværfagligt samarbejde mellem biologi og filosofi-lærere i gymnasiet.
Med henblik på at udvikle nye metoder til debat mellem lægfolk og eksperter er der
igangsat en udvikling af et strategispil, der med bl.a. gymnasieelever som målgruppe
skal anspore til etiske overvejelser og levendegøre et vanskeligt tilgængeligt stofom-
råde. Ambitionen er at dette spil kan række ud over den primære målgruppe og
bruges som en debatgenerator i befolkningen. Af øvrige debatinitiativer kan nævnes
en tilskudsordning til lokale debatarrangementer.
Fremtidige initaitiver
Debatområdet vil blive et af de primære satsningsområder i 2003. Der er iværksat et
projekt, som med udgangspunkt i de etiske kriterier skal udvikle en metode til at
gennemføre en detaljeret kortlægning af befolkningens holdninger til de etiske
aspekter af de bioteknologiske anvendelser. Endvidere vil der blive gennemført en
bred vifte af debat- og informationsinitiativer om den dyregenetiske udvikling, her-
under lokale arrangementer forskellige steder i landet. Der er endvidere taget initia-
tiv til at afsøge muligheden for et samarbejde med Danmarks Radio med henblik på
at udbrede information og debat til et større publikum.
Udover disse to store satsninger vil BioTIK udvikle og afholde et kommunikati-
onskursus for unge forskere som skal forbedre forskernes evne til at kommuni-
kere om bioteknologi og perspektivere deres forskning i forhold til samfundet
via de etiske kriterier. Endvidere vil der blive satset på en videreudvikling og
udbredelse af strategispillet om bioteknologi og etik både på nationalt og inter-
nationalt plan.
Internet-portalen BioTIK.dk videreføres som et flagskib for debat og information
på bioteknologiområdet. Portalen vil bl.a. blive udvidet med et omfattende interak-
tivt materiale, der formidler grundlæggende viden om DNA.
9
Endvidere vil der blive iværksat et projekt om hvorledes offentligheden i højere
grad kan inddrages i beslutningsprocesserne omkring bioteknologiske produkter og
anvendelser.
Skematisk statusoversigt:
Afsluttede initiativer
Udredninger:
'Oplysning og dialog om bioteknologi i forhold til planter', rapport om barri-
erer for dialog om moderne plantebioteknologi fra Center for Bioetik og Risikovur-
dering på Landbohøjskolen. Udarbejdet af Peter Sandøe og Gitte Meyer.
'Etiske principper i europæisk regulering af bioteknologi', redegørelse om
forskellige værktøjer og modeller for inddragelse af etiske hensyn i den europæiske
regulering af bioteknologi. Udarbejdet af prof.dr.jur. Linda Nielsen og sekretariats-
chef Berit Faber.
'Genteknologi og etik: konventioner', første del af en rapport fra Center for
Etik og Ret om mulighederne for at udarbejde en konvention om bioteknologi og
etik. Udarbejdet af Peter Kemp og Kjersti Lunde.
'Genteknologi og etik: national ret', anden del af en rapport fra Center for Etik
og Ret om mulighederne for at udarbejde en konvention om bioteknologi og etik.
Udarbejdet af Center for Etik og Ret ved Peter Kemp, Kjersti Lunde og Lisbeth
Witthøfft Nielsen.
'Genteknologi og etik i international sammenhæng' sammendrag af rapporter
med forslag til hovedlinjer i en konvention om bioteknologi og etik. Udarbejdet af
Center for Etik og Ret ved Peter Kemp, Kjersti Lunde og Lisbeth Witthøfft Niel-
sen.
'Patent og etik' rapport om etiske kriterier i forhold til EU-reglerne om patente-
ring af bioteknologi. Udarbejdet af Center for Etik og Ret, Peter Kemp og Niels
Mattson Johansen.
Information
'www.biotik.dk', portal for bioteknologi og etik med information om debat,
myndigheder og viden. Temasider om aktuelle emner.
'Internationalt overblik om bioteknologi og etik', ugentligt biotik-nyhedsbrev
om den internationale udvikling vedrørende bioteknologi og etik. Udarbejdes af
kommunikationsfirmaet Høyer & Mathiassen.
'Myndighedsportrætter', formidlede fortællinger og interviews om de myndig-
heder, der har ansvaret for, at bioteknologien anvendes sikkert og forsvarligt. Udar-
bejdet af kommunikationsfirmaet Høyer & Mathiassen.
'Virksomhedsportrætter' , formidlede fortællinger og interviews om en række
danske biotekvirksomheder, deres arbejde og overvejelser om de etiske aspekter af
bioteknologien. Udarbejdet af kommunikationsvirksomheden Høyer & Mathiassen.
'Mennesket' popurlærvidenskabelig beskrivelse af bioteknologi og etik i forhold
til mennesker, skrevet af videnskabsjournalisten Peter Hesseldahl.
10
'Fødevarer og landbrug' populærvidenskabelig beskrivelse af bioteknoloi og etik
i forhold til fødevarer og landbrug, skrevet af videnskabsjournalisten Peter Hessel-
dahl.
'Patenter' lettilgængelig materialesamling, der beskriver alle aspekter af patenter i
forhold til bioteknologi og etik.
'Gener i kulturen' kulturhistorisk materialesamling om holdninger og visioner for
bioteknologi og etik i bøger, film, teater m.v. Udarbejdet af Anne Skare Nielsen,
Institut for Fremtidsforskning.
'Hvad fortæller din DNA-profil?', Undervisningsmateriale om etiske dilemmaer
i forbindelse med brug af DNA-profiler. Udarbejdet af lektorerne Dorte Hammelev
og Erik Bendtsen.
'Er du dine gener', Undervisningsmateriale om etiske dilemmaer i forbindelse
med brug af gentest. Udarbejdet af lektorerne Dorte Hammelev og Erik Bendtsen.
Debat
'Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi i EU', den dan-
ske regerings samlede høringssvar til Kommissionens høringsoplæg om en EU-
strategi for bioteknologi.
' Integrating the Ethical, Social and Public dimension in the European Bio-
tech Policies' EU workshop under det danske EU-formandsskab om integration
af den etiske dimension i EU's bioteknologistrategi.
'Ten suggestions regarding the integration of the Ethical, Social and Public
dimension in the European Biotech Policies', anbefalingerne fra en EU-
workshop om inddragelse af etiske kriterier i den europæiske regule-
ring af bioteknologi.
'Futurefood & Bioethics' International fagkonference i København om
den etiske dimension af bioteknologiens anvendelse på plante-
/fødevareområdet.
'Growing Futurefood: caring and knowing', rapport fra Københavner-
konferencen om fødevarer, bioteknologi, bioetik, retfærdighed og de-
mokrati. Udarbejdet af videnskabsjournalist Gitte Meyer.
'Borgerdialog om bioteknologi og etik', interaktiv borgerdebat på inter-
nettet om bioteknologi og etik.
'Dilemmaspil og gensupermarked', multimediefunktioner hvor borgerne
kan afprøve deres argumenter og holdninger til bioteknologi og etik
'Lokal borgerdebat', tilskudsordning til lokal debat om bioteknologi og
etik i foreninger m.v.
'GM Foods - The american expirence: Konference om amerikanske erfa-
ringer med dyrkning af GMO-afgrøder',
Samarbejde:
"BioTIK Task Force" Et tværministerielle udv alg bestående af repræ-
sentanter fra 9 ministerier, som koordinerer indsatsen under BioTIK-
initiativerne.
"BioTIK-Følgegruppen": Følgegruppen, der består af 16 interessenter
fra bl.a. erhvervs-, forbruger-, miljøorganisationer, giver rådgivning
sparring til BioTIK-initiativerne.
11
'BIOSAM', BioTIK har deltaget i BIOSAM-samarbejdet og støttet dette
økonomisk.
12
Påbegyndte initiativer
Udredninger
'Bioetiske virksomhedsværktøjer' - Udarbejdelse af operationelle
værktøjer til de bioteknologiske virksomheders håndtering af den etiske
dimension. Udarbejdes i samarbejde med Handelshøjskolen i Køben-
havn, Center for værdier i virksomheder - RUC, PriceWaterhouseCoo-
pers, Novozymes og Novo Nordisk.
'Transparens i beslutningsprocesser om risikobetonede aktiviteter': Projekt
om offentlighedens deltagelse i beslutninger på det bioteknologiske
område. Udarbejdes af Center for Bioetik og Risikovurdering
Information
'Master of Creation' - Et strategispil om bioteknologi og etik, udar-
bejdes af kommunikationsfirmaet Høyer & Mathiassen.
Debat
'Borgervurderinger af bioteknologi', anvendelse af etiske kriterier til borgervur-
deringer af bioteknologi og etik. Udarbejdes af Teknologirådet
'Høring og debat om dyregenetik', senatshøring og lokale caféde-
batter om bioteknologi og etik i forhold til dyregenetik. Tilrettelægges i
samarbejde med kommunikationsfirmaet Høyer & Mathiassen.
'Formidlingsuddannelse af unge forskere' - Et kursus for Ph.D'ere om
formidling af den etiske dimension af bioteknologiforskningsprojekter.
'Patent på mennesker' konference om patentreglerne for gener og
stamceller. Udføres i samarbejde med Det Etiske Råd, Københavns
Universitet og Patent- og Varemærkestyrelsen.
Planlagte initiativer
13
Udredninger
.
'Velfærdsøkonomisk vurdering af genmodificerede planter': Projekt om
cost/benefit analyser af gensplejsede planter. Planlagt udarbejdet af
Danmarks Miljøundersøgelser.
Information
'DNA from the beginning' - Oversættelse af populærv idenskabeligt materiale
om DNA