Grundnotat om selskabsretten og virksomhedsledelse
PDF udgave (108 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
25. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissio-
nen til
Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af selskabsretten
og forbedret
virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem,
KOM(2003) 284.
2
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet om moderni-
sering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske
Union – vejen frem, KOM (2003) 284.
19. juni 2003
/LHN
3
Resumé
Kommissionen har den 21. maj 2003 offentliggjort sin meddelelse
om mo-
dernisering af selskabsretten og forbedring af selskabsledelse
(corporate go-
vernance) i EU. Meddelelsen
indeholder en handlingsplan med en tentativ
prioritering af aktiviteter og foreslåede lovgivningsinstrumenter for de
enkel-
te aktiviteter på henholdsvis kort sigt
(2003-2005), mellemlangt sigt (2006-
2008) og langt
sigt (2009-).
Meddelelsen og handlingsplanen udgør Kommissionens svar på den
rapport
med anbefalinger til modernisering og udvikling af selskabsretten i
EU, som
en gruppe af højtstående selskabsretseksperter (den såkaldte
Winter-gruppe)
offentliggjorde den 4. november 2002. Konkurrenceevnerådet
vedtog under
det danske formandskab i efteråret 2002
at opfordre Kommissionen til at
drøfte
anbefalingerne med medlemslandene og på baggrund heraf udarbejde
en
handlingsplan. Ligeledes har ECOFIN vist sin opbakning til dette arbej-
des
og Det Europæisk Råd erklærede den 20.-21. marts 2003, at det betragter
handlingsplanen som en prioritet.
Meddelelsens handlingsplan er udsendt i
offentlig høring og alle interesserede
opfordres til inden
den 31. august 2003 at indsende sine
bemærkninger til
Kommissionen. Regeringen vil
i den forbindelse udarbejde sit høringssvar,
der vil tilgå Folketingets Europaudvalg i kopi.
1.
Baggrund
og indhold
Kommissionen nedsatte i efteråret 2001 en gruppe af højtstående
selskabsrets-
eksperter (den såkaldte Winter-gruppe), der
fik som mandat at fremkomme
med anbefalinger
til udvikling og modernisering af selskabsretten i EU. Som en
udløber
af selskabsskandalerne i USA fik gruppen
i april 2002 udvidet sit
mandat til
også at behandle corporate governance og
revisorspørgsmål.
Gruppen offentliggjorde den 4. november 2002 sine
anbefalinger. Allerede for-
inden havde gruppens formand, professor Jaap
Winter, mundtligt gjort rede for
gruppens foreløbige
konklusioner i forbindelse med
Konkurrenceevnerådets
møde, den 30. september 2002.
I den
anledning vedtog Konkurrenceevnerådet en konklusion, der opfordrede
Kommissionen til at drøfte de endelige konklusioner med medlemslandene med
henblik på at udarbejde en handlingsplan for modernisering af selskabsretten i
EU, inklusiv corporate governance. ECOFIN har givet udtryk for sin klare op-
bakning til dette arbejde. Ligeledes har Det Europæiske Råd den 20.-21.
marts
2003 erklæret, at det betragter handlingsplanen som en prioritet.
Kommissionen offentliggjorde den 21. maj 2003 sin meddelelse om modernisering af
selskabsretten og forbedring af selskabsledelse (corporate governance) i EU.
4
Handlingsplanen skal udføres fleksibelt, men
på grundlag af faste principper,
der tager
sigte på at sætte sit præg på den reguleringsmæssige udvikling på inter-
nationalt plan. Det overordnede sigte med planen er at bygge et integreret
euro-
pæisk kapitalmarked og dermed styrke det
indre marked. På den måde skal
handlingsplanens ses som en uafhængig bestanddel af en integreret proces, der
består af en række beslægtede initiativer, herunder:
· Handlingsplanen
for finansielle tjenesteydelser fra 1999
· Regnskabsstrategien fra 2000
· Meddelelsen om virksomhedernes sociale ansvar fra 2002
· Meddelelsen om
industripolitik i et udvidet Europa fra 2002
· Meddelelsen om prioriteterne
for lovpligtig revision i EU, der er offentlig-
gjort samtidig med denne
meddelelse.
Selve handlingsplanen er udformet med to hovedformål for øje:
- At styrke aktionærernes rettigheder og øge beskyttelsen af tredjeparter
(medarbejdere,
kreditorer og andre interessenter), samtidig med at
selskabsretten og reglerne for god
virksomhedsledelse tilpasses forskellige
kategorier af virksomheder.
- At øge erhvervslivets effektivitet og
konkurrenceevne ved at give selskaberne forbed-
rede muligheder for at udøve
grænseoverskridende aktiviteter.
Handlingsplanen bebudede initiativer
og aktiviteter inddeles under 7 hovedoverskrifter:
1)
Virksomhedsledelse
(corporate governance). Der bebudes en række initiativer af såvel
lovgivningsmæssig som ikke-lovgivningsmæssig karakter. I handlingsplanen
skitseres en række af de aspekter, der forventes at indgå i de kommende
initiati-
ver. Blandt disse forventes et initiativ, der skal sikre mere
åbenhed om ledelsen
af virksomhederne, bl.a. ved at kræve en årlig
redegørelse, hvori selskabernes
ledelse forholder sig til en række aspekter.
Ligeledes skal aktionærernes adgang
til oplysninger og rettigheder i øvrigt
styrkes. Videre kan det forventes, at der
fremsættes forslag, som angår
arbejdet i selskabernes bestyrelser. Endelig fore-
slås det, at der
nedsættes et europæisk forum for virksomhedsledelse med delta-
gelse af
repræsentanter fra medlemslandene, selskaber, investorer, andre mar-
kedsdeltagere og akademikere. Dette forum skal
mødes 1-2 gange årligt og
drøfte udvikling og
tendenser med henblik på at sikre samordning og konver-
gens af nationale
regelsæt.
2)
Kapitalbevarelse og –ændringer . Det
forventes, at Kommissionen snart fremsætter
forslag til ændring af andet
selskabsdirektiv om selskabers kapitalgrundlag mv.
Der er allerede i 1999
offentliggjort en rapport om hvorledes direktivet kan for-
enkles. På
baggrund af rapporten samt de anbefalinger Winter-gruppen fremsat-
te i den
forbindelse forventes et ændringsforslag til det nuværende direktiv snar-
ligt fremsat.
3)
Koncerner og pyramider.
Wintergruppen har fremsat en række
anbefalinger, der
tager sigte på at skabe større gennemsigtighed
i koncerner og pyramider. Sidst-
nævnte har karakter af større
holdingselskabskonstruktioner med en lang række
selskaber, som alle i sidste
ende kontrolleres af et selskab.
4)
Virksomheders omstrukturering
og mobilitet. Kommissionen har gennem længere tid
bebudet en fremsættelse
af to selskabsdirektiver, der skal gøre det muligt
for
5
selskaber henholdsvis at fusionere
grænseoverskridende (10. selskabsdirektiv)
og at
flytte hjemsted fra en medlemsstat til
en anden (14. selskabsdirektiv).
Endvidere forventes
det, at der fremsættes forslag til modernisering og forenk-
ling af de
eksisterende direktiver om henholdsvis fusion (3. selskabsdirektiv) og
spaltning (6. selskabsdirektiv) af selskaber.
5)
Det Europæiske
Private Selskab. Winter-gruppen gjorde i sin rapport fra november
2002
opmærksom på, at vedtagelsen af forordningen om Det Europæiske Sel-
skab
(SE), som angår aktieselskaber, ikke fuldt ud imødekommer behovet og
forventningerne i europæisk erhvervsliv. Det nævnes bl.a. at små og mellemsto-
re virksomheder (SMV'er) kan have behov
for en tilsvarende konstruktion.
Derfor vil
Kommissionen igangsætte et såkaldt feasibility study, der skal søge at
afklare praktiske fordele og problemer ved en sådan konstruktion forud for en
fremsættelse af et forslag til lovgivning på området.
6)
Det
Europæiske Andelsselskab og andre EU-selskabsformer. Det Europæiske Råd har i
2002 vedtaget en retningslinie vedrørende forslaget til en forordning om det
eu-
ropæiske andelsselskab (SCE). Dertil kommer at to
forslag til regler for hen-
holdsvis en europæisk forening og et europæisk
gensidigt selskab er fremsat til
kommende forhandlinger i Rådet og
Europa-Parlamentet. Kommissionen støt-
ter de igangværende
initiativer, som forventes at blive
realitetsforhandlet og
vedtaget i nævnte rækkefølge. Dertil
kommer, at Kommissionen vil iværksætte
en undersøgelse af hvorledes regler
om en europæisk fond vil kunne fungere og
vurdere resultatet heraf før det
besluttes om der skal fremsættes forslag til for-
ordning herom.
7)
At styrke gennemsigtigheden i andre nationale selskabsformer. Med henblik
på at bevare
en fair konkurrence og at forhindre at selskabsretten misbruges
til svig, terro-
risme eller andre kriminelle
handlinger er det nødvendigt med øgede
oplys-
ningskrav for alle juridiske personer med begrænset ansvar.
Omfanget og karak-
teren af sådanne krav må imidlertid undersøges nærmere
først.
1.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets
holdning foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
2.
Nærheds- og
proportionalitetsprincippet
Meddelelsens handlingsplan bebuder en række
initiativer, hvoraf flere vil være i
form af egentlig regulering.
Meddelelsen indeholder dermed i sig selv ikke kon-
krete forslag, der giver
anledning til vurdering af forholdet til nærheds- og pro-
portionalitetsprincippet.
Kommissionen anfører imidlertid at der lægges
vægt på, at lovgivningsmæssige initiati-
ver overholder en række
vejledende kriterier, herunder Traktatens principper om nær-
hed og
proportionalitet. I den forbindelse gøres det klart, at de mange forskellige
til-
gange som medlemsstaterne anvender i relation til samme
problemstillinger inden for
selskabsretten og corporate governance skal
respekteres fuldt ud.
3.
Gældende dansk ret
6
Der foreligger endnu ikke konkrete forslag, som søger at
udmønte handlings-
planens bebudede initiativer. Først
når de enkelte tiltag fremsættes i
form af
konkrete forslag kan der foretages vurdering af
indholdet heri og disses forhold
til gældende dansk ret.
4.
Høring
Meddelelsen med handlingsplan sendes i
skriftlig høring i relevante specialudvalg.
Høringssvarene eftersendes til Folketingets Europaudvalg.
5.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der foreligger
endnu ikke konkrete forslag, som søger at udmønte handlings-
planens
bebudede initiativer. Først når de enkelte
tiltag fremsættes i form af
konkrete
forslag kan der foretages vurdering af
indholdet og de lovgivnings-
mæssige eller
statsfinansielle implikationer.
6.
Samfundsøkonomiske
konsekvenser
Der foreligger endnu ikke konkrete
forslag, som søger at udmønte hand-
lingsplanens bebudede initiativer. Først når
de enkelte tiltag fremsættes i
form af
konkrete forslag kan der foretages vurdering af indholdet og de sam-
fundsøkonomiske implikationer.