DER 19.-20/6 Thessaloniki - Forfatningens første og anden del samt korrigendum
PDF udgave
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
18. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med
Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni Konventets udkast til
forfatningens første og anden del samt korrigendum, 797/1/03/03.
2
DET EUROPÆISKE KONVENT
SEKRETARIATET
Bruxelles, den 12. juni 2003
(OR. fr)
CONV 797/1/03
REV 1
VOLUME I
FØLGESKRIVELSE
fra:
præsidiet
til:
konventet
Tidl. dok. nr.:
CONV 722/03, CONV 724/1/03 REV 1, CONV 725/03, CONV 770/0
CONV 811/03
Vedr.:
Tekst til forfatningens første og anden del
Hermed følger til konventets medlemmer teksten til:
–
forfatningens første del indledt af præamblen
–
anden del (chartret om grundlæggende rettigheder)
–
protokol om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union
–
protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitets-
princippet
med henblik på plenarmødet dem 13. juni 2003.
________________________
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
PRÆAMBEL ......................................................................................................................
FØRSTE DEL
AFSNIT I: DEFINITION AF UNIONEN OG DENS
MÅL ....................................................................................................................................
AFSNIT II: GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG
UNIONSBORGERSKAB ..................................................................................................
AFSNIT III: UNIONENS BEFØJELSER .......................................................................
AFSNIT IV: UNIONENS INSTITUTIONER................................................................
AFSNIT V: UDØVELSE AF UNIONENS BEFØJELSER.............................................
AFSNIT VI: UNIONENS DEMOKRATISKE LIV .........................................................
AFSNIT VII: UNIONENS FINANSER...........................................................................
AFSNIT VIII: UNIONEN OG DENS NÆROMRÅDER...............................................
AFSNIT IX: MEDLEMSKAB AF UNIONEN.................................................................
ANDEL DEL: CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE
RETTIGHEDER...............................................................................................................
4
BILAG
I:
PROTOKOL
OM
DE
NATIONALE
PARLAMENTERS ROLLE I DEN EUROPÆISKE
UNION...............................................................................................................................
BILAG II: PROTOKOL OM ANVENDELSE AF
NÆRHEDSPRINCIPPET
OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET .........................................................................
BILAG
III:
PROTOKOL
OM
BORGERNES
REPRÆSENTATION I EUROPA-PARLAMENTET OG
STEMMEVÆGTNINGEN I RÅDET..............................................................................
5
TEKST
PRÆAMBEL
ƒ´ƒÏ µƒÃƒÆƒ¿ ƒÁ?ƒÏ ƒÎƒÍƒÉƒÇƒÑƒÃ ?… ƒÈƒ¿? ?ƒËƒÍµƒ¿ µ?ƒË ƒÂƒÇ? ƒÑ? µ? ? ?ƒÉ ƒÁƒÍƒÒ ?ƒÉƒÉ? ?
ƒÎƒÉƒÃ ƒÍƒËƒ¿ ƒÍ?ƒÈƒÃ?ƒË ƒÂƒÅµƒÍƒÈƒÏƒ¿ƒÑ ƒ¿ ƒÈ ƒÈƒÉƒÅƒÑƒ¿ƒÇ.
Vores forfatning kaldes demokratisk, fordi magten ligger, ikke hos et mindretal, men hos de man-
ge.
Thukydid II, 37
som er bevidste om, at Europa er et kulturbærende kontinent, og at dets indbygge-
re, der er kommet i bølger siden menneskehedens første dage, her lidt efter lidt har
udviklet de værdier, der er humanismens grundlag: lighed mellem mennesker, frihed
og respekt for fornuften,
som har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der
er en stadig nærværende del af den europæ iske kulturarv, og hvis opfattelse af men-
neskets centrale rolle og umistelige rettigheder samt af respekten for lov og ret har
rodfæstet sig i samfundslivet,
som er overbeviste om, at Europa, der nu er samlet, ønsker at fortsætte denne civi-
lisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle dets indbyggere, her-
under de svageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et kontinent, der er
åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det
offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og
solidaritet i verden,
som tror på, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over deres
identitet og nationale historie, er besluttet på at lægge tidligere tiders splittelse bag
sig og i stadig tættere forening udforme deres fælles skæbne,
6
som er sikre på, at Europa, "forenet i mangfoldighed", giver dem de bedste mulig-
heder for med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar
over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store foreha-
vende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger,
som er medlemmerne af Det Europæiske Konvent taknemmelige for at have ud-
formet denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,
[som efter at have udvekslet deres fuldmagter i forskriftsmæssig form er nået til
enighed om følgende bestemmelser:]
7
FØRSTE DEL
AFSNIT I: DEFINITION AF UNIONEN OG DENS MÅL
Artikel I-1: Oprettelse af Unionen
1.
Ved denne forfatning, der afspejler de europæiske borgeres og staters vilje til
at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemssta-
terne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de
politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fælles-
skabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den.
2.
Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer dens værdier og
forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.
Artikel I-2: Unionens værdier
Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, de-
mokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er med-
lemsstaternes fælles værdigrundlag i et sa mfund præget af pluralisme, tolerance,
retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling.
8
Artikel I-3: Unionens mål
1.
Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.
2.
Unionen giver sine borgere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
uden indre grænser og et indre marked med fri og lige konkurrence.
3.
Unionen arbejder for et Europa med bæredygtig udvikling baseret på en afba-
lanceret økonomisk vækst, en social markedsøkonomi med høj konkurrence-
evne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, et højt ni-
veau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnska-
belige og teknologiske fremskridt.
Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer retfær-
dighed og social beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, solidaritet
mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.
Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mel-
lem medlemsstaterne.
Unionen respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfol-
dighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.
4.
Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine
værdier og interesser. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af
jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, ud-
ryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns ret-
tigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overhol-
delse af principperne i De forenede Nationers pagt.
5.
Disse værdier søges virkeliggjort med passende midler inden for de beføjel-
ser, der er tildelt Unionen i denne forfatning.
9
Artikel I-4: Grundlæggende frihed er og ikke-forskelsbehandling
1.
Fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital samt etable-
ringsfrihed sikres i og af Unionen i overensstemmelse med denne forfatnings
bestemmelser.
2.
Inden for denne forfatnings anvendelsesområde og med forbehold af dens
særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling udøvet på grundlag af na-
tionalitet forbudt.
Artikel I-5: Forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne
1.
Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer
til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer,
herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige
funktioner, herunder funktioner, der skal sikre deres territoriale integritet og
opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den indre sikkerhed.
2.
I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og med-
lemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver,
der følger af forfatningen.
Medlemsstaterne letter Unionens gennemførelse af dens opgaver og afholder
sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af denne for-
fatnings mål i fare.
Artikel I-6: Juridisk person
Unionen har status som juridisk person.
10
AFSNIT
II:
GRUNDLÆGGENDE
RETTIGHEDER
OG
UNIONSBORGERSKAB
Artikel I-7: Grundlæggende rettigheder
1.
Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i
chartret om grundlæggende rettigheder, som udgør anden del af denne for-
fatning.
2.
Unionen bestræber sig på at tiltræde den europæis ke konvention til beskyttel-
se af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse
af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i denne
forfatning.
3.
De grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheds-
rettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatnings-
mæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.
Artikel I-8: Unionsborgerskab
1.
Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unions-
borgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke
i stedet for dette.
2.
Enhver unionsborger har de rettigheder og er underkastet de pligter, der er
indeholdt i denne forfatning. Enhver unionsborger
–
har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
–
har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet og ved kom-
munale valg i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, på
samme betingelser som statsborgerne i denne stat
11
–
nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som den pågældende er
statsborger i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlems-
stats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som
statsborgere i denne medlemsstat
–
har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, henvende sig
til Den Europæiske Ombudsmand samt skrive til Unionens institutio-
ner eller rådgivende organer på et af forfatningens sprog og få svar på
samme sprog.
3.
Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er
fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.
AFSNIT III: UNIONENS BEFØJELSER
Artikel I-9: Grundlæggende principper
1.
Afgrænsningen af Unionens beføjelser styres af princippet om kompetence-
tildeling. Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet.
2.
I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen inden for
rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i forfatnin-
gen, med henblik på at opfylde de mål, den fastsætter. Enhver beføjelse, der
ikke er tildelt Unionen i forfatningen, forbliver hos medlemsstaterne.
3.
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hø-
rer ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den
påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte hand-
lings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.
12
Institutionerne anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med proto-
kollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
der er knyttet som bilag til forfatningen. De nationale parlamenter sikrer, at
nærhedsprincippet overholdes, i overensstemmelse med proceduren i denne
protokol.
4.
I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens
handling ikke videre end nødvendigt for at nå denne forfatnings mål.
Institutionerne anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med
den protokol, der er nævnt i stk. 3.
Artikel I-10: EU-retten
1.
Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under ud-
øvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlems-
staternes ret.
2.
Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, der kan
sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af forfatningen eller af retsak-
ter vedtaget af EU-institutionerne.
Artikel I-11: Kompetencekategorier
1.
Når Unionen i forfatningen tildeles enekompetence på et bestemt område, er
det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og
medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller
med henblik på at gennemføre de retsakter, som Unionen vedtager.
13
2.
Når Unionen i forfatningen på et bestemt område tildeles en kompetence, der
deles med medlemsstaterne, har Unionen og medlemsstaterne beføjelse til at
lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemssta-
terne udøver deres kompetence, hvis og i det omfang Unionen ikke har ud-
øvet sin eller er ophørt med at udøve den.
3.
Unionen har kompetence til at fremme og sikre samordning af medlemssta-
ternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker.
4.
Unionen har kompetence til at udforme og gennemføre en fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspoli-
tik.
5.
På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i forfatningen, har Uni-
onen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller
supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i ste-
det for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.
6.
Omfanget af og de nærmere bestemmelser for udøvelse af Unionens beføjel-
ser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i tredje del
af forfatningen.
Artikel I-12: Områder med enekompetence
1.
Unionen har enekompetence til at fastlægge de konkurrenceregler, der er
nødvendige for det indre markeds funktion, samt regler på følgende områder:
–
den monetære politik for de medlemsstater, der har indført euroen
–
den fælles handelspolitik
–
toldunionen
–
bevarelsen af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den
fælles fiskeripolitik.
14
2.
Unionen har enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen
er nævnt i en EU-retsakt, når den er nødvendig for at give Unionen mulighed
for at udøve sin kompetence på internt plan, eller når den berører en intern
EU-retsakt.
Artikel I-13: Områder med delt kompetence
1.
Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når forfatningen tildeler
den en kompetence, der ikke vedrører de i artikel I-12 og I-16 omhandlede
områder.
2.
Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende
hovedområder:
–
det indre marked
–
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
–
landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer
–
transport og transeuropæiske net
–
energi
–
social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår de aspekter, der
fremgår af tredje del
–
økonomisk, social og territorial samhørighed
–
miljø
–
forbrugerbeskyttelse
–
fælles sikkerhedsproblemer på folkesundhedsområdet.
3.
På områderne forskning, teknologisk udvikling og rumfart har Unionen
kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig fastlæggelse og iværksættelse af
programmer, uden at udøvelsen af denne kompetence kan føre til, at med-
lemsstaterne forhindres i at udøve deres.
15
4.
På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen
kompetence til at iværksætte tiltag og fø re en fælles politik, uden at udøvelsen
af denne kompetence kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve
deres.
Artikel I-14: Samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespoli-
tikkerne
1.
Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af
medlemsstaternes økonomiske politikker, navnlig ved at fastlægge de over-
ordnede retningslinjer for disse politikker. Medlemsstaterne samordner deres
økonomiske politikker i Unionen.
2.
Der gælder specifikke bestemmelser for de medlemsstater, der har
indført euroen.
3.
Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retnings-
linjer for disse politikker.
4.
Unionen kan vedtage initiativer med henblik på at sikre samordning af med-
lemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik.
Artikel I-15: Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
1.
Unionens kompetence med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspoli-
tik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende
Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspoli-
tik, der kan føre til et fælles forsvar.
2.
Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer
de retsakter, Unionen vedtager på dette område. De afstår fra enhver hand-
ling, der strider mod Unionens interesser eller kan skade dens effektivitet.
16
Artikel I-16: Områder med understøttende, koordinerende eller supplerende
tiltag
1.
Unionen kan gennemføre understøttende, koordinerende eller supplerende
tiltag.
2.
Områderne med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag er for
så vidt angår deres europæiske sigte:
–
industri
–
beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed
–
uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport
–
kultur
–
civilbeskyttelse
3.
Juridisk bindende retsakter vedtaget af Unionen på grundlag af de specifikke
bestemmelser for disse områder i tredje del kan ikke omfatte harmonisering
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Artikel I-17: Fleksibilitetsbestemmelse
1.
Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet inden for rammerne
af de politikker, der er fastlagt i tredje del, for at virkeliggøre et af målene i
denne forfatning, og forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil,
træffer Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet godken-
delse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende bestemmelser
herom.
2.
Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med
overholdelsen af nærhedsprincippet i artikel I-9, stk. 3, medlemsstaternes na-
tionale parlamenter opmærksom på forslag, der bygger på denne artikel.
3.
Bestemmelser, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte
harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i de
tilfælde, hvor forfatningen udelukker en sådan harmonisering.
17
AFSNIT IV: UNIONENS INSTITUTIONER
Kapitel I - Institutionel ramme
Artikel I-18: Unionens institutioner
1.
Unionen har en fælles institutionel ramme, der tager sigte på
–
at forfølge Unionens mål
–
at fremme Unionens værdier
–
at tjene Unionens, dens borgeres og dens medlemsstaters interesser
og at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i de politikker og tiltag,
den gennemfører for at nå sine mål.
2.
Denne institutionelle ramme består af:
Europa-Parlamentet
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europa-Kommissionen
Domstolen
3.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt
den ved forfatningen og i overensstemmelse med de procedurer og betingel-
ser, der er fastsat i denne. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.
18
Artikel I-19: Europa-Parlamentet
1.
Europa-Parlamentet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen
sammen med Rådet samt politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktio-
ner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Det vælger Europa-
Kommissionens formand.
2.
Europa-Parlamentet vælges direkte af de europæiske borgere ved almindelige,
frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år. Antallet af medlem-
mer må ikke overstige 736. Europas borgere repræsenteres degressivt propor-
tionelt med en mindstetærskel på fire medlemmer af Europa-Parlamentet pr.
medlemsstat.
I god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2009, og derefter når det er
nødvendigt i forbindelse med efterfølgende valg, vedtager Det Europæiske
Råd med enstemmighed på forslag af Europa-Parlamentet og med dettes
godkendelse en afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet i
overensstemmelse med ovenstående principper1.
3.
Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine med-
lemmer.
Artikel I-20: Det Europæiske Råd
1.
Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for
dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og
prioriteter. Det varetager ingen lovgivende funktioner.
2.
Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer
samt af formanden og Kommissionens formand. Udenrigsministeren deltager
i dets arbejde.
1
Se også protokol i bilag III.
19
3.
Det Europæiske Råd træder sammen hver tredje måned efter indkaldelse fra
formanden. Når dagsordenen kræver det, kan Det Europæiske Råds med-
lemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens for-
mands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræ-
ver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske
Råd.
4.
Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er
fastsat i forfatningen.
20
Artikel I-21: Det Europæiske Råds formand
1.
Det Europæiske Råds formand vælges af Det Europæiske Råd med kvalifice-
ret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang.
Får formanden alvorligt forfald, kan Det Europæiske Råd bringe hans man-
dat til ophør efter samme procedure.
2.
Det Europæiske Råds formand leder Det Europæiske Råds arbejde og giver
impulser hertil. I samarbejde med formanden for Kommissionen og på
grundlag af arbejdet i Det Generelle Råd sikrer Det Europæiske Råds for-
mand dets forberedelse og kontinuitet. Formanden bestræber sig på at frem-
me sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd. Formanden forelægger
Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.
Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Uni-
onens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører udenrigsministerens
kompetencer.
3.
Det Europæiske Råds formand må ikke udøve et nationalt mandat.
Artikel I-22: Ministerrådet
1.
Ministerrådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen sammen
med Europa-Parlamentet samt politikformulerende og koordinerende funkti-
oner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen.
2.
Ministerrådet består af en repræsentant udnævnt af hver medlemsstat på mi-
nisterniveau for hver enkelt rådssammensætning. Denne repræsentant er ale-
ne beføjet til at forpligte den medlemsstat, han eller hun repræsenterer, og til
at udøve stemmeretten.
3.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er
fastsat i forfatningen.
21
Artikel I-23: Rådets sammensætninger
1.
Det Generelle og Lovgivende Råd sikrer sammenhæng i Ministerrådets arbej-
de.
Når det udøver sin funktion som Det Generelle Råd, forbereder det Det Eu-
ropæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med Kom-
missionen.
Når det udøver sin lovgivende funktion, behandler og vedtager det sammen
med Europa-Parlamentet europæiske love og europæiske rammelove i over-
ensstemmelse med forfatningens bestemmelser. I denne funktion omfatter
hver medlemsstats repræsentation en eller to repræsentanter på ministerni-
veau med relevant fagkundskab, der svarer til spørgsmålene på Rådets dags-
orden.
2.
Udenrigsrådet udformer Unionens eksterne politikker på grundlag af strategi-
ske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i
Unionens indsats. Det har Unionens udenrigsminister som formand.
3.
Det Europæiske Råd tager stilling til andre sammensætninger.
4.
Formandskabet for rådssammensætningerne, bortset fra Udenrigsrådet, vare-
tages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet for en periode på mindst et
år på grundlag af en ordning med ligelig rotation. Det Europæiske Råd fast-
sætter reglerne for denne rotationsordning under hensyn til den europæiske
politiske og geografiske balance og medlemsstaternes forskelligartethed.
22
Artikel I-24: Kvalificeret flertal
1.
Når Det Europæiske Råd eller Ministerrådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal, defineres kvalificeret flertal som et flertal af medlemsstaterne, der re-
præsenterer mindst tre femtedele af Unionens befolkning.
2.
Hvis Det Europæiske Råd eller Ministerrådet ifølge forfatningen ikke skal
handle på forslag af Kommissionen, eller hvis Det Europæiske Råd eller Mi-
nisterrådet ikke handler på initiativ af udenrigsministeren, udgøres det nød-
vendige kvalificerede flertal af to tredjedele af medlemsstaterne, der repræsen-
terer mindst tre femtedele af Unionens befolkning.
3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 får virkning den 1. november 20092, efter at
valget til Europa-Parlamentet har fundet sted, i overensstemmelse med be-
stemmelserne i artikel I-19.
4.
Når love og rammelove i henhold til forfatningens tredje del skal vedtages af
Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd på eget
initiativ og med enstemmighed, efter en behandlingsperiode på mindst seks
måneder, vedtage en afgørelse, der gør det muligt at vedtage sådanne love el-
ler rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure. Det Europæiske
Råd træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og underretning af
de nationale parlamenter.
2
Se også protokol i bilag III.
23
Når Rådet i henhold til forfatningens tredje del træffer afgørelse med en-
stemmighed på et bestemt område, kan Det Europæiske Råd på eget initiativ
og med enstemmighed vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at
træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område. Ethvert initiativ, som
Det Europæiske Råd tager på grundlag af denne bestemmelse, meddeles de
nationale parlamenter, mindst fire måneder før en afgørelse vedtages.
5.
Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand deltager ikke i
afstemninger i Det Europæiske Råd.
Artikel I-25: Europa-Kommissionen
1.
Europa-Kommissionen fremmer de almene europæiske interesser og tager
passende initiativer med henblik herpå. Den overvåger anvendelsen af be-
stemmelserne i forfatningen og af de bestemmelser, der træffes af institutio-
nerne på grundlag heraf. Den drager omsorg for gennemførelsen af EU-
retten under Domstolens kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter
programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltnings-
funktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Bortset fra den fæl-
les udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfat-
ningen, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den tager initiativer i
forbindelse med Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på
indgåelse af interinstitutionelle aftaler.
2.
Medmindre andet er fastsat i forfatningen, kan lovgivningsmæssige EU-
retsakter kun vedtages på forslag af Kommissionen. Andre retsakter vedtages
på forslag af Kommissionen, når dette er fastsat i forfatningen.
24
3.
Kommissionen er et kollegium, der består af formanden, udenrigsministe-
ren/næstformanden og tretten Europa-kommissærer valgt på grundlag af en
ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Denne ordning fast-
sættes ved en afgørelse truffet af Det Europæiske Råd på grundlag af følgen-
de principper:
a)
Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fast-
læggelsen af rækkefølgen og varighed en af deres statsborgeres medlem-
skab af kollegiet; følgelig kan differencen mellem det samlede antal tje-
nesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater al-
drig overstige én;
b)
med forbehold af litra a) sammensættes hvert af de på hinanden føl-
gende kollegier således, at den demografiske og geografiske spredning i
samtlige Unionens medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde
Kommissionens formand udnævner kommissærer uden stemmeret, der væl-
ges efter samme kriterier som kollegiets medlemmer, og som kommer fra alle
de øvrige medlemsstater.
Disse ordninger får virkning den 1. november 2009.
4.
Kommissionen udøver sit ansvar i fuldkommen uafhængighed. Europa-
kommissærerne og kommissærerne må ved udførelsen af deres pligter hver-
ken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet or-
gan.
5.
Kommissionen er som kollegium ansvarlig over for Europa-Parlamentet.
Formanden for Kommissionen er ansvarlig over for Europa-Parlamentet for
kommissærernes aktiviteter. Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvo-
tum til Kommissionen efter procedurerne i forfatningens artikel III-238. Hvis
der vedtages et sådant mistillidsvotum, skal Europa-kommissærerne og
kommissærerne samlet nedlægge dere s hverv. Kommissionen varetager dog
de løbende forretninger, indtil der er udnævnt et nyt kollegium.