DER i Thessaloniki 19-20/6-03: Bredere europæisk naboskab
PDF udgave (93 KB)
Medlemmerne
af
Folketingets
Europaudvalg
og
deres
stedfortrædereBilagJournalnummerKontor1400.C.2-0EU-sekr.17. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det
Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 Rådets note vedr. det bredere
europæiske naboskab, 10447/03.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONBr uxelles, den 12. juni 2003 (13.06)
(OR. en)10447/03 LIMITE NIS 78 COEST 47 PESC 342 MED 27
A-PUNKTS-NOTE
fra:Coreperaf:11. juni 2003til:RådetVedr.:Det bredere europæiske naboskab - udkast til
Rådets konklusioner
Coreper nåede til enighed den 11. juni 2003 og opfordrer Rådet til at vedtage de vedlagte
konklusioner om det bredere europæiske naboskab.
________________________
BILAG
UDKAST TIL
RÅDETS KONKLUSIONER OM DET BREDERE EUROPÆISKE NABOSKAB
1.
Udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 er et historisk skridt for hele
det europæiske kontinent og en enestående chance til at styrke samarbejdet med
naboerne i øst og syd. Rådet erindrer om den erklæring, der blev vedtaget af Europa-
konferencen i Athen den
17. april 2003.
2.
EU er klar over, at geografisk nærhed vil skabe et interessefællesskab og gøre det
endnu vigtigere at samarbejde for at tage fælles udfordringer op, og ønsker derfor over
for sine naboer at fastlægge en ny ambitiøs vifte af politikker som er baseret på fælles
værdier så som frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og de
grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten. Dette spørgsmål må ses som særskilt
fra spørgsmålet om mulig tiltrædelse af EU, som er reguleret af artikel 49 i traktaten
om Den Europæiske Union.
3.
Rådet hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse "Det bredere europæiske
naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" såvel som
bidragene fra den højtstående repræsentant og finder, at der hermed er skabt et godt
grundlag for udviklingen af nye politikker over for Ukraine, Moldova, Belarus,
Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Den Palæstinensiske
Myndighed, Syrien og Tunesien og for samtidig at styrke det strategiske partnerskab
mellem EU og Rusland. Rådet vil på et senere tidspunkt undersøge, om landene i det
sydlige Kaukasus også vil kunne omfattes af disse politikker.
4.
De nye naboskabspolitikker bør ikke tilsidesætte de nuværende rammer for EU's
forbindelser med Rusland, de østeuropæiske lande og de sydlige middelhavspartnere,
som er fastlagt i forbindelse med de relevante aftaler, fælles strategier, den nordlige
dimension og Barcelona-processen. De bør anspore og støtte de politikker, der føres
af de nye østlige og sydlige naboer med henblik på en tilnærmelse til EU.
Gennemførelse af eksisterende aftaler er fortsat en prioritet.
5.
Det overordnede mål for de nye politikker skal være:
a)
At samarbejde med partnerne om at mindske fattigdommen og skabe et område
med fælles velstand og værdier, der bygger på fri handel, øget økonomisk
integration, udbyggede politiske og kulturelle forbindelser, styrket samarbejde
over landegrænserne og delt ansvar for konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
b)
At forankre de konkrete fordele og præferenceforbindelser, som EU kan tilbyde,
i en differentieret ramme, der tager hensyn til de fremskridt, som partnerlandene
gør på bestemte områder, især med hensyn til politiske og økonomiske reformer
samt på RIA-området.
6.
EU's tilgang bør derfor bygge på følgende incitamenter:
a)
Mere effektiv politisk dialog og samarbejde.
b)
Udbygget samarbejde for at forebygge og bekæmpe fælles sikkerhedstrusler.
c)
Øget samarbejde inden for konfliktforebyggelse og krisestyring.
d)
Perspektiver for gradvis udbygget deltagelse i EU's indre marked og den
lovgivningsmæssige struktur, herunder den lovgivning, der vedrører bæredygtig
udvikling (sundhed, forbruger- og miljøbeskyttelse), baseret på indbyrdes
tilnærmelse af lovgivningen.
e)
Præferentielle handelsforbindelser og yderligere åbning af markedet i
overensstemmelse med WTO's principper.
f)
Forstærket samarbejde om spørgsmål vedrørende lovlig indvandring.
g)
Forstærket samarbejde for at løse problemerne i forbindelse med ulovlig handel
med narkotika, menneskehandel og organiseret kriminalitet, bl.a. gennem støtte
til forvaltning af grænsekontrollen og grænseoverskridende samarbejde.
h)
Forstærket kulturelt samarbejde, gensidig forståelse og mellemfolkelige
kontakter.
i)
Perspektiver for integration i transport-, energi- og telekommunikationsnet og
det europæiske forskningsrum.
j)
Nye instrumenter til fremme og beskyttelse af investeringer, samtidig med at
Fællesskabet og medlemsstaterne bevarer deres respektive kompetencer.
k)
Støtte til tiltrædelse af WTO og integration i det globale handelssystem.
l)
Øget og forbedret bistand, der er be dre tilpasset behovene, herunder bedre
interaktion mellem alle relevante finansieringskilder, herunder IFI'er.
m)
Fremme af mellemregionalt, subregionalt og transnationalt samarbejde.
n)
Forstærket samarbejde inden for undervisning, erhvervsuddannelse og
videnskab.
o)
Forstærket samarbejde inden for miljøbeskyttelse.
7.
Differentiering skal lægges til grund for EU's nye naboskabspolitik, som gennemføres i
form af handlingsplaner. Handlingsplanerne bliver det politiske nøgleinstrument for
EU's forbindelser med nabolandene på mellemlang sigt. Der bør være tale om politiske
dokumenter, der bygger på eksisterende aftaler og klart definerer de overordnede
strategiske mål, de fælles målsætninger, de politiske og økonomiske benchmarks, der
skal anvendes til at vurdere fremskridt på nøgleområder, samt en tidsplan for
gennemførelsen heraf, der gør det muligt regelmæssigt at bedømme de fremskridt, der
sker. Handlingsplanerne bør være koncise og skal om nødvendigt suppleres med mere
detaljerede planer for det sektorspecifikke samarbejde, og de bør lægges til grund for
EF's bistandsprogrammer for de enkelte lande.
8.
Rådet opfordrer Kommissionen til, på grundlag af ovenstående og om nødvendigt
bistået af den højtstående repræsentant:
a)
at iværksætte en dialog inden for de nu værende rammer om de mål, der er nået -
og ikke nået - under eksisterende aftaler
b)
fra 2004 og fremover at forelægge forslag til handlingsplaner for om nødvendigt
alle de berørte lande, idet man f.eks. begynder med Ukraine, Moldova og sydlige
middelhavspartnere med associeringsaftaler
c)
at undersøge, hvordan man kan forbedre interoperabiliteten mellem de
forskellige relevante instrumenter vedrørende støtte til grænseområder og
yderligere tilpasning af
Tacis-, Phare-, Cards-, Meda- og Interreg-programmerne, og at aflægge rapport
herom til Rådet
d)
at forelægge en meddelelse om et nyt instrument for nabolandene, der fokuserer
på at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i de tilgrænsende
lande og videreføre regionalt og transnationalt samarbejde, herunder
mellemfolkelige kontakter, og på at sikre, at grænserne mod de østlige lande og
Middelhavslandene fungerer gnidningsløst og forvaltes på sikker vis, på
baggrund af en evaluering af eksisterende instrumenter og som en integrerende
del af det relevante finansieringsinstrument i de nye finansielle perspektiver efter
2006.
9.
EU vil, når tiden er inde, på grundlag af en evaluering af gennemførelsen af
eksisterende aftaler og under hensyntagen til princippet om differentiering, undersøge
mulighederne for nye eller udvidede aftaler. Disse skal supplere eksisterende
aftalemæssige forbindelser, når EU og nabolandet har bevæget sig ud over de
eksisterende rammer.
________________________