Hjælpemenu

Hovedmenu

DER i Thessaloniki 19-20/6-03: Bredere europæisk naboskab

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (93 KB)
Medlemmerne
af
Folketingets
Europaudvalg
og
deres
stedfortrædereBilagJournalnummerKontor1400.C.2-0EU-sekr.17. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det
Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 Rådets note vedr. det bredere
europæiske naboskab, 10447/03.
 
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONBr uxelles, den 12. juni 2003 (13.06)
(OR. en)10447/03 LIMITE NIS 78 COEST 47 PESC 342 MED 27
A-PUNKTS-NOTE
fra:Coreperaf:11.  juni  2003til:RådetVedr.:Det  bredere  europæiske  naboskab  -  udkast  til
Rådets konklusioner
Coreper nåede til enighed den 11. juni 2003 og opfordrer Rådet til at vedtage de vedlagte
konklusioner om det bredere europæiske naboskab.
________________________


BILAG
UDKAST TIL
RÅDETS KONKLUSIONER OM DET BREDERE EUROPÆISKE NABOSKAB 
1.
Udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 er et historisk skridt for hele
det  europæiske  kontinent  og  en  enestående  chance  til  at  styrke  samarbejdet  med
naboerne i øst og syd. Rådet erindrer om den erklæring, der blev vedtaget af Europa-
konferencen i Athen den  
17. april 2003.
2.
EU  er  klar  over,  at  geografisk  nærhed  vil  skabe  et  interessefællesskab  og  gøre  det
endnu vigtigere at samarbejde for at tage fælles udfordringer op, og ønsker derfor over
for sine naboer  at fastlægge en ny ambitiøs vifte af politikker som er baseret på fælles
værdier  så  som  frihed,  demokrati,  respekt for menneskerettigheder og de
grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten. Dette spørgsmål må ses som særskilt
fra spørgsmålet om mulig tiltrædelse af EU,  som er reguleret af artikel 49 i traktaten
om Den Europæiske Union.
3.
Rådet  hilser  med  tilfredshed  Kommissionens  meddelelse  "Det  bredere  europæiske
naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" såvel som
bidragene fra den højtstående repræsentant og finder, at der hermed er skabt et godt
grundlag  for  udviklingen  af  nye  politikker  over  for  Ukraine,  Moldova,  Belarus,
Algeriet,  Egypten,  Israel,  Jordan,  Libanon,  Libyen,  Marokko,  Den  Palæstinensiske
Myndighed, Syrien og Tunesien og for samtidig at  styrke det strategiske partnerskab
mellem EU og Rusland. Rådet vil på et senere tidspunkt undersøge, om landene i det
sydlige Kaukasus også vil kunne omfattes af disse politikker.
4.
De  nye  naboskabspolitikker  bør  ikke  tilsidesætte  de  nuværende  rammer  for  EU's
forbindelser med Rusland, de østeuropæiske lande og de sydlige middelhavspartnere,
som  er  fastlagt  i  forbindelse  med  de  relevante  aftaler,  fælles  strategier,  den  nordlige
dimension og Barcelona-processen. De bør anspore og støtte de politikker, der føres
af de nye østlige og sydlige naboer med henblik på en tilnærmelse til EU.
Gennemførelse af eksisterende aftaler er fortsat en prioritet.
5.
Det overordnede mål for de nye politikker skal være:
a)
At samarbejde med partnerne om at mindske fattigdommen og skabe et område
med  fælles  velstand  og  værdier,  der  bygger  på  fri  handel,  øget  økonomisk
integration,  udbyggede  politiske  og  kulturelle  forbindelser,  styrket  samarbejde
over landegrænserne og delt ansvar for konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
b)
At forankre de konkrete fordele og præferenceforbindelser, som EU kan tilbyde,
i en differentieret ramme, der tager hensyn til de fremskridt, som partnerlandene
gør på bestemte områder, især med hensyn til politiske og økonomiske reformer
samt på RIA-området.
6.
EU's tilgang bør derfor bygge på følgende incitamenter:
a)
Mere effektiv politisk dialog og samarbejde.
b)
Udbygget samarbejde for at forebygge og bekæmpe fælles sikkerhedstrusler.  
c)
Øget samarbejde inden for konfliktforebyggelse og krisestyring.
d)
Perspektiver  for  gradvis  udbygget  deltagelse  i  EU's  indre  marked  og  den
lovgivningsmæssige struktur, herunder den lovgivning, der vedrører bæredygtig
udvikling (sundhed, forbruger- og miljøbeskyttelse), baseret på indbyrdes
tilnærmelse af lovgivningen.
e)
Præferentielle  handelsforbindelser  og  yderligere  åbning  af  markedet  i
overensstemmelse med WTO's principper.
f)
Forstærket samarbejde om spørgsmål vedrørende lovlig indvandring.
g)
Forstærket samarbejde for at løse problemerne i forbindelse med ulovlig handel
med narkotika, menneskehandel og organiseret kriminalitet, bl.a. gennem støtte
til forvaltning af grænsekontrollen og grænseoverskridende samarbejde.
h)
Forstærket  kulturelt  samarbejde,  gensidig  forståelse  og  mellemfolkelige
kontakter.  
i)
Perspektiver  for  integration  i  transport-,  energi-  og  telekommunikationsnet  og
det europæiske forskningsrum.
j)
Nye  instrumenter  til  fremme  og  beskyttelse  af  investeringer,  samtidig  med  at
Fællesskabet og medlemsstaterne bevarer deres respektive kompetencer.
k)
Støtte til tiltrædelse af WTO og integration i det globale handelssystem.
l)
Øget  og  forbedret  bistand,  der  er  be dre  tilpasset  behovene,  herunder  bedre
interaktion mellem alle relevante finansieringskilder, herunder IFI'er.
m)
Fremme af mellemregionalt, subregionalt og transnationalt samarbejde.
n)
Forstærket  samarbejde  inden  for  undervisning,  erhvervsuddannelse  og
videnskab.
o)
Forstærket samarbejde inden for miljøbeskyttelse.
7.
Differentiering skal lægges til grund for EU's nye naboskabspolitik, som gennemføres i
form  af  handlingsplaner.  Handlingsplanerne  bliver  det  politiske  nøgleinstrument  for
EU's forbindelser med nabolandene på mellemlang sigt. Der bør være tale om politiske
dokumenter,  der  bygger  på  eksisterende  aftaler  og  klart  definerer  de  overordnede
strategiske mål, de fælles målsætninger, de politiske og økonomiske benchmarks, der
skal  anvendes  til  at  vurdere  fremskridt  på  nøgleområder,  samt  en  tidsplan  for
gennemførelsen heraf, der gør det muligt regelmæssigt at bedømme de fremskridt, der
sker. Handlingsplanerne bør være koncise og skal om nødvendigt suppleres med mere
detaljerede planer for det sektorspecifikke samarbejde, og de bør lægges til grund for
EF's bistandsprogrammer for de enkelte lande.
8.
Rådet  opfordrer  Kommissionen  til,  på  grundlag  af  ovenstående  og  om  nødvendigt
bistået af den højtstående repræsentant:
a)
at iværksætte en dialog inden for de nu værende rammer om de mål, der er nået -
og ikke nået - under eksisterende aftaler  
b)
fra 2004 og fremover at forelægge forslag til handlingsplaner for om nødvendigt
alle de berørte lande, idet man f.eks. begynder med Ukraine, Moldova og sydlige
middelhavspartnere med associeringsaftaler
c)
at undersøge, hvordan man kan forbedre interoperabiliteten mellem de
forskellige relevante instrumenter vedrørende støtte til grænseområder og
yderligere tilpasning af  
Tacis-, Phare-, Cards-, Meda- og Interreg-programmerne, og at aflægge rapport
herom til Rådet
d)
at forelægge en meddelelse om et nyt instrument for nabolandene, der fokuserer
på  at  fremme  en  bæredygtig  økonomisk  og  social  udvikling  i  de  tilgrænsende
lande  og  videreføre  regionalt  og  transnationalt  samarbejde,  herunder
mellemfolkelige kontakter, og på at sikre, at grænserne mod de østlige lande og
Middelhavslandene fungerer gnidningsløst og forvaltes på sikker vis, på
baggrund af en evaluering af eksisterende instrumenter og som en integrerende
del af det relevante finansieringsinstrument i de nye finansielle perspektiver efter
2006.
9.
EU  vil,  når  tiden  er  inde,  på  grundlag  af  en  evaluering  af  gennemførelsen  af
eksisterende aftaler og under hensyntagen til princippet om differentiering, undersøge
mulighederne for nye eller udvidede aftaler. Disse skal supplere eksisterende
aftalemæssige  forbindelser,  når  EU  og  nabolandet  har  bevæget  sig  ud  over  de
eksisterende rammer.
________________________