Rådsmøde økofin 13/5 Pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1038)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. ØKONOMI OG FINANS rådsmøde nr. 2506. den 13. maj 2003 / 9041/03 (Presse 125)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 9. maj 2003. Dansk delegationsleder: Finansminister Thor Pedersen.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FORELØBIGT FORSLAG TIL FÆLLESSKABETS BUDGET FOR 2004; forelæggelse ved Kommissionen og drøftelse *

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK; Kommissionens henstilling og drøftelse *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN, gennemgang og vedtagelse af udtalelse om Østrig; se tekst *

BEFOLKNINGSALDRINGENS PÅVIRKNING AF OFFENTLIGE FINANSER OG ØKONOMI - MANDAT MED HENBLIK PÅ DET VIDERE ARBEJDE I DEN ØKONOMISK-POLITISKE KOMITÉ (EPC) *

INTERNATIONAL FINANSIERINGSFACILITET; forslag fra Det Forenede Kongerige og udveksling af synspunkter *

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - PENSIONSKASSER - Offentlig forhandling; vedtagelse af direktiv. *

BESKATNING – MOMS; Orienterende drøftelse, afventer ny moms-strategi.(FO) *

SKATTEPAKKEN - BEGÆRING FRA ITALIEN OM BESLUTNING I HENHOLD TIL ARTIKEL 88, STK. 2 (MÆLKEKVOTER); enighed se tekst.(FO) *

UDEN FOR SAMLINGEN I RÅDET *

– MAKROØKONOMISK DIALOG PÅ POLITISK PLAN; drøftelse *

– TROJKAMØDE MED EUROPA-PARLAMENTET; om retningslinjer for økonomisk politik *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

BESKATNING

Tyskland – Omsætningsafgifter; Vedtagelse af beslutning om bemyndigelse af Tyskland *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 19. marts 2003:

Rådsmøde 2499 d. 27.-28. marts 2003 (alm. del – bilag 863)

Direktiv om prospekter; vedtagelse af fælles holdning (5390/03 og 7022/03)

Rådsmøde 2500 d. 8. april 2003 (alm. del – bilag 916)

Rådets afgørelse for så vidt angår eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank; (7352/03)

Fornyelse af mandatet for medlemmerne for overvågningsudvalget for Det Europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) (7776/03)

Rådsmøde 2501 14. april 2003 (alm. del – bilag 931)

Nyt medlem af ECB’s direktion; henstilling

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 9. maj udg. 4:

5. beskæftigelsesretningslinier for 2003

 

Bruxelles, den 10. juni 2003

 

Med venlig hilsen

 

Michala Jessen

 

 

 

 

9041/03 (Presse 125)

(OR. EN)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2506. samling i Rådet - ØKONOMI OG FINANS - den 13. maj 2003 i Bruxelles

 

 

 

 

Formand:

Nikos CHRISTODOULAKIS Den Hellenske Republiks økonomi- og finansminister

 

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORELØBIGT FORSLAG TIL FÆLLESSKABETS BUDGET FOR 2004 *

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK *

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN *

BEFOLKNINGSALDRINGENS PÅVIRKNING AF OFFENTLIGE FINANSER OG ØKONOMI - MANDAT MED HENBLIK PÅ DET VIDERE ARBEJDE I DEN ØKONOMISK-POLITISKE KOMITÉ (EPC) *

INTERNATIONAL FINANSIERINGSFACILITET *

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - PENSIONSKASSER - Offentlig forhandling *

BESKATNING - MOMS *

SKATTEPAKKEN - BEGÆRING FRA ITALIEN OM BESLUTNING I HENHOLD TIL ARTIKEL 88, STK. 2 (MÆLKEKVOTER) *

UDEN FOR SAMLINGEN I RÅDET *

– MAKROØKONOMISK DIALOG PÅ POLITISK PLAN *

– TROJKAMØDE MED EUROPA-PARLAMENTET *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

BESKATNING

Tyskland - Omsætningsafgifter *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien: :
Didier REYNDERS	Finansminister
Danmark: :
Thor PEDERSEN	Finansminister
Tyskland: :
Hans EICHEL	Forbundsfinansminister
Caio Kai KOCH-WESER	Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Grækenland: :
Nikos CHRISTODUULAKIS	Økonomi- og finansminister
Spanien: :
Luis DE GUINDOS JURADO	Statssekretær for økonomi
Frankrig: :
Francis MER	Økonomi-, finans- og industriminister
Irland: :
Charles McCREEVY	Finansminister
Italien: :
Giulio TREMONTI	Økonomi- og finansminister
Luxembourg: :
Jean-Claude JUNCKER	Premierminister, finansminister
	Minister for statens finanser og budget
Nederlandene: :
Hans HOOGERVORST	Finansminister
	Statssekretær for finansielle spørgsmål
Østrig: :
Alfred FINZ	Statssekretær, Forbundsfinansministeriet
Portugal: :
Manuela FERREIRA LEITE	Ministra de Estado og finansminister
Finland: :
Antti KALLIOMÂKI	Finansminister
Sverige: :
Bosse RINGHOLM	Finansminister
Jens HENRIKSSON	Statssekretær under finansministeren
Det Forenede Kongerige: :
Gordon BROWN	Finansminister
* * *
Kommissionen: :
Frits BOLKESTEIN	Medlem
Pedro SOLBES	Medlem
Michaele SCHREYER	Medlem
* * *
Endvidere deltog: :
Philippe MAYSTADT	Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Lucas PAPADEMOS	Næstformand for Den Europæiske Centralbank
Johnny ÅKERHOLM	Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
J.W. OOSTERWIJK	Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:

var repræsenteret således:

Den Tjekkiske Republik:
Zdenek HRUBY	Vicefinansminister
Estland:
Tõnis PALTS	Finansminister
Cypern:
Marcos KYPRIANOU	Finansminister
Letland: :
Valdis DOMBROVSKIS	Finansminister
Litauen: :
Dalia GRYBAUSKAITE	Finansminister
Ungarn:
Csaba LÁSZLÓ	Finansminister
Malta: :
John DALLI	Finans- og økonomiminister
Polen:
Grzegorz W. KOLODKO	Vicepremierminister og finansminister
Slovakiet:
Ivan MIKLOŠ	Vicepremierminister og finansminister
Slovenien:
Dušan MRAMOR	Finansminister

 

 

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FORELØBIGT FORSLAG TIL FÆLLESSKABETS BUDGET FOR 2004

Kommissær Michaele SCHREYER præsenterede det foreløbige budgetforslag (FBF) for 2004 som vedtaget af Kommissionen den 30. april 2003. Ministrene kommenterede visse aspekter af FBF, såsom strukturforanstaltninger, interne politikker, foranstaltninger udadtil og administrationsudgifter.

Efter debatten pålagde Rådet sine forberedende organer at gennemgå FBF og udarbejde en pakke, således at Økofin-Rådet kan vedtage et budgetforslag for 2004 på samlingen i juli.

To store udfordringer kommer til at markere budgetproceduren for 2004: dette budget bliver det første, der vedtages efter bestemmelserne i den nye finansforordning, og er derfor udarbejdet efter den nye aktivitetsbaserede struktur, og det bliver også det første budget, hvori der tages fuldt hensyn til den kommende udvidelse i løbet af 2004. For første gang falder udvidelsesdatoen ikke den 1. januar, men den 1. maj. Det foreløbige forslag indeholder derfor overslag for EU-15 og EU-25. Budgettet for EU-15 får virkning fra begyndelsen af 2004, og forøgelsen med henblik på udvidelsen sker på tiltrædelsesdatoen den 1. maj 2004.

Kommissionen foreslår et FBF for 2004 med et samlet beløb på 100,6 mia. EUR i bevillinger til betalinger (+3,3% sammenlignet med 2003-budgettet), hvoraf 5 mia. EUR er til de nye medlemsstater, og 112,2 mia. EUR i bevillinger til forpligtelser for det udvidede EU, hvoraf 11,8 mia. EU er til de nye medlemsstater. Bevillingerne til betalinger udgør 0,99% af bruttonationalindkomsten (BNI) for EU-25.

Det beløb til landbrugsudgifter (udgiftsområde 1), der er opført i FBF, er på 45,8 mia. EUR for EU-15 og 2 mia. EUR for de nye medlemsstater. Kommissionen vil fremlægge de seneste overslag over landbrugsudgifterne i en ændringsskrivelse i oktober 2003.

Forpligtelsesbevillingerne til strukturforanstaltninger (udgiftsområde 2) udviser en stigning på 20,8% for det udvidede EU sammenlignet med 2003-tallet for EU-15, hvoraf 6,7 mia. EUR skal gå til de nye medlemsstater. Beløbet til betalingsbevillinger er på 30,68 mia. EUR for det udvidede EU, dvs. 7,5% mindre end på 2003-budgettet. Dette betydelige fald skyldes, at afslutningen af programmerne fra før 2000 blev finansieret i 2003. Udgifterne til Samhørighedsfonden for Spanien, Portugal, Grækenland og Irland i 2004 er anslået til samme niveau som i 2003.

De samlede forpligtelsesbevillinger til interne politikker (udgiftsområde 3) er sat til 8,63 mia. EUR og betalingsbevillingerne til 7,5 mia. EUR, hvilket er en stigning på 21%. Støtteprogrammet til anvendelse af Schengen-reglerne, der blev vedtaget for de nye medlemsstater i København (2002), er helt nyt og står for 317 mio. EUR.

Forpligtelsesbevillingerne til foranstaltninger udadtil (udgiftsområde 4) er på 4 996 mio. EUR. Mulighederne for foranstaltninger udadtil er blevet større, da den finansielle støtte til Cypern, Malta og Tyrkiet ikke længere finansieres over dette udgiftsområde. Det omfatter 51 mio. EUR til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (+ 11 mio. sammenlignet med 2003).

Det beløb til administrationsudgifter (udgiftsområde 5), der er opført i FBF, er på 6,11 mia. EUR (+ 14%), heraf 9,8% til Kommissionen, eksklusive pensioner.

I henhold til budgetproceduren finder Rådets førstebehandling sted i juli 2003 efterfulgt af Parlamentets førstebehandling i oktober. Målet er at vedtage budgettet for 15 medlemsstater i december og nå til enighed om tallene for det udvidede EU.

DE OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR DEN ØKONOMISKE POLITIK

Kommissær Pedro SOLBES introducerede Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (BEPG) for perioden 2003-2005, og Rådet havde derefter en orienterende drøftelse herom.

Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens henstilling, især dens strømlinede form med færre generelle henstillinger og fokus på det mellemlange perspektiv, der afspejler den treårsperiode, der er fastsat i Rådets rapport om strømlining af koordineringen af den økonomiske politik, som blev godkendt den 3. december 2002.

Ministrene fremhævede nogle centrale politiske prioriteter for BEPG med de overordnede mål at fremme vækst og beskæftigelse og sikre holdbare offentlige finanser i økonomien i EU som helhed.

Prioriteterne omfatter

• En pensionsreform for at klare de udfordringer, som befolkningens aldring indebærer.

• Større effektivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet for at løse de reelle arbejdsløshedsproblemer.

• Forbedring af konkurrenceevnen gennem uddannelse, erhvervsuddannelse samt forskning og udvikling.

Efter drøftelsen opfordrede Rådet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og Den Økonomisk-politiske Komité (EPC) til at fortsætte deres arbejde med teksten til bepg med henblik på at vedtage en rapport herom på næste samling i Økofin-Rådet, der er planlagt til den 3. juni 2004.

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

I forbindelse med gennemgangen af medlemsstaternes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer vedtog Rådet en udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram.

Denne gennemgang finder sted i overensstemmelse med den stabilitets- og vækstpagt, der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råds møde i juni 1997 i Amsterdam, hvorefter medlemsstaterne hvert år skal forelægge Rådet og Kommissionen opdaterede stabilitets- eller konvergensprogrammer. Formålet med disse opdaterede programmer er at give oplysninger om, hvordan medlemsstaterne agter at opfylde pagtens mål, navnlig den mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller med overskud. De viser også, hvordan medlemsstaterne har efterkommet de relevante henstillinger i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG).

Med hensyn til Østrig drøftede Rådet den henstilling, Kommissionen fremsatte den 20. april 2003, og godkendte Kommissionens udtalelse på grundlag af det arbejde, der er udført i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC). Rådet besluttede at gøre udtalelsen offentligt tilgængelig (dok. 9276/03).

RÅDETS UDTALELSE OM ØSTRIGS OPDATEREDE STABILITETSPROGRAM

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 13. maj 2003 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2003-2007. Rådet noterer sig, at forelæggelsen skete senere end den dato, der er fastsat i den reviderede "adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form", og at opdateringen således kun til en vis grad opfylder kravene i kodeksen. Det lykkedes den nye østrigske regering, der blev indsat den 28. februar efter afholdelsen af tidlige parlamentsvalg den 24. november 2002, at fremlægge en opdatering af programmet inden for en forholdsvis kort frist. De mere detaljerede kvantitative oplysninger, der findes i forbundsstatens foreløbige budgetforslag, forelå imidlertid endnu ikke på det tidspunkt, hvor opdateringen blev forelagt.

Rådet noterer sig med tilfredshed, at selv om væksten blev svagere end antaget, blev de offentlige finanser i 2001 forbedret hurtigere end forventet, om end dette positive resultat hovedsagelig skyldtes en kraftig stigning i skatteindtægterne. I 2002 blev de offentlige finanser imidlertid svækket markant og svarede ikke til det fastsatte mål, men udviste ifølge Kommissionens beregninger et underskud på 0,6%, renset for den konjunkturmæssige påvirkning.

Rådet noterer sig desuden, at gældskvoten, der stadig ligger over referenceværdien på 60% af BNP, steg kraftigt i 2001/2002, hovedsagelig som følge af en nyklassificering i Østrigs indberetning af den offentlige bruttogæld. Rådet noterer sig med betænkelighed, at dette har bevirket, at målet om at reducere den konsoliderede bruttogæld til under referenceværdien på 60% af BNP nu vil blive opfyldt væsentligt senere end planlagt. Ifølge opdateringens fremskrivninger vil det offentlige underskud vokse fra 0,6% af BNP i 2002 til 1,3% af BNP i 2003, hovedsagelig som følge af forsinkede betalinger for oversvømmelsesskader og et større outputgab. Efter en midlertidig forbedring i 2004 forventes underskuddet at vokse markant til 1,5% i 2005 i kølvandet på den omfattende indkomstskattereform. Derefter forventes det, at underskuddet vil falde til 1,1% af BNP i 2006 og til 0,4% af BNP i 2007. Det konjunkturkorrigerede underskud følger samme mønster som det nominelle underskud: det forventes at vokse med 0,5 procentpoint i 2003 til omkring 1% af BNP, hvorefter det vil falde næsten tilsvarende i 2004, før det igen forventes at stige til 1,3% i 2005 grundet de planlagte skattelettelser. Skønt det derefter vil falde, vil det konjunkturkorrigerede underskud stadig udgøre 1,1% af BNP i 2006, og det er først så sent som i 2007, at det vil falde med det fornødne halve procentpoint til 0,5% af BNP. Den offentlige bruttogæld forventes at falde fra sit højdepunkt på 67,8% af BNP i 2002 til lidt under referenceværdien på 60% i 2007.

Programmets budgetfremskrivninger bygger på et makroøkonomisk scenario, ifølge hvilket den økonomiske aktivitet forventes gradvist at vokse efter den aktuelle cykliske svækkelse. Den reale BNP-vækst forventes at stige fra 1,0% i 2002 til 2,5% i 2005 og de følgende år, hvilket vil svare til en årlig gennemsnitsvækst på 2,1% i programperioden som helhed. Skønt den forventede vækst ligger noget over trendvæksten, finder Rådet, at forventningerne er realistiske, da den østrigske økonomi ikke er præget af større makroøkonomiske uligevægte, og forudsat at de eksterne forhold bliver forbedret som forventet.

Rådet beklager, at den østrigske regering ikke når sit tidligere mål om at fastholde balance på budgettet og tilvejebringe et mindre overskud i 2004 og 2005. Rådet er opmærksomt på, at dette skyldes den planlagte skattereform, men erindrer om, at det i sin udtalelse om den sidste opdatering tilkendegav, at tilvejebringelsen af et budgetoverskud på mellemlang sigt ville være afgørende for muligheden for at nedbringe gældsniveauet markant, hvilket Rådet fandt nødvendigt i betragtning af det udgiftspres, der vil opstå på lang sigt som følge af befolkningens aldring. Med de nuværende politikker kan man med udsigten til aldrende befolkninger bestemt ikke udelukke en risiko for uholdbare offentlige finanser.

Med dette in mente glæder Rådet sig over den opmærksomhed, der ofres mere langsigtede spørgsmål, som det er tilfældet med den gennemgribende pensionsreform, der udarbejdes med henblik på at modstå det finansielle og økonomiske pres, der opstår som følge af befolkningens aldring. Rådet tilskynder navnlig den østrigske regering til beslutsomt at gennemføre de ambitiøse reformprojekter på pensions- og sundhedsområdet for at løse mange af de centrale problemer på disse områder. Rådet har gentagne gange understreget, således også i sin udtalelse om den sidste opdatering og i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, at det er vigtigt at få hævet den lave effektive pensionsalder i Østrig og øge erhvervsfrekvensen, navnlig blandt de ældre og kvinder. Rådet finder derfor, at de planlagte pensions- og sundhedsreformer - forudsat at de gennemføres i fuldt omfang - ikke blot vil være gavnlige for budgetudviklingen på mellemlang og endda kort sigt, men også vil være vitale for muligheden for at bremse det stigende udgiftspres i det lange løb. Rådet tilskynder ligeledes den østrigske regering til at gennemføre sine planer for en rationalisering af den offentlige forvaltning og derved forbedre de hidtidige resultater. Herudover bør den nationale stabilitetspagt gennemføres til fulde, hvilket vil nødvendiggøre udgiftstilbageholdenhed med det formål at tilvejebringe holdbare strukturelle overskud på delstatsplan.

Rådet noterer sig, at den østrigske regering som anbefalet agter at sænke det høje skattetryk betydeligt. Rådet opfordrer især den østrigske regering til at mindske de indirekte lønomkostninger, hvilket allerede er blevet udskudt flere gange. Rådet henleder imidlertid opmærksomheden på sin udtalelse om den sidste opdatering, hvori det tilkendegav, at faldende offentlige indtægter bør ledsages af tilsvarende offentlige besparelser. For at undgå den forventede store stigning i underskuddet renset for den konjunkturmæssige påvirkning og risikoen for en procyklisk holdning opfordrer Rådet derfor indtrængende den østrigske regering til at kompensere for omkostningerne ved skattereformen med ekstra strukturelle besparelser. De hidtidige erfaringer viser, at det er en risikabel strategi at gennemføre skattelettelser, der ikke er ledsaget af tilsvarende besparelser.

I betragtning af den store stigning i såvel det nominelle som det strukturelle offentlige underskud efter 2004 og gældens nuværende størrelse mener Rådet, at den påtænkte kurs for udviklingen i de offentlige finanser, således som den er beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram, kun til en vis grad lever op til kravene i stabilitets- og vækstpagten, fordi underskuddet renset for den konjunkturmæssige påvirkning kun ligger tæt på nul i årene 2004 og 2007. Skønt den forventede udvikling i de offentlige finanser vil efterlade en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien på 3% af BNP i tilfælde af en normal konjunkturnedgang, er regeringens strategi ikke desto mindre behæftet med nogle ikke ubetydelige risici. Navnlig gælder det, at hvis de bebudede besparelser ikke gennemføres fuldt ud, vil Østrig ikke råde over et tilstrækkeligt budgetmæssigt spillerum til at lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud i tilfælde af en normal konjunkturnedgang.

Rådet mener derfor, at det er nødvendigt at gennemføre besparelserne som planlagt. Desuden bør de påtænkte skattelettelser ledsages af ekstra udgiftsbegrænsninger med det formål at modgå risikoen for budgetafvigelser og gøre det muligt for Østrig at vende tilbage til en budgetstilling tæt på balance tidligere end ellers forventet. Allerede i 2003 bør regeringen søge at tilvejebringe et mindre underskud end det planlagte, navnlig hvis væksten viser sig at blive højere end forventet, eller hvis de i forbindelse med oversvømmelserne afsatte katastrofemidler ikke benyttes fuldt ud."

BEFOLKNINGSALDRINGENS PÅVIRKNING AF OFFENTLIGE FINANSER OG ØKONOMI - MANDAT MED HENBLIK PÅ DET VIDERE ARBEJDE I DEN ØKONOMISK-POLITISKE KOMITÉ (EPC)

Økofin-Rådet opfordrede Den Økonomisk-politiske komité (EPC) til at fortsætte sit arbejde med offentlige finansers holdbarhed med henblik på at udarbejde en situationsrapport om befolkningsaldringens samlede påvirkning af de offentlige finanser til samlingen den 4. november 2003. Denne rapport skal

• give et overblik over de analyser, der hidtil er foretaget på EU-plan af befolkningsaldringens påvirkning af de offentlige finanser med større fokus på de næste 10-15 år

• gøre rede for, hvordan Kommissionen har vurderet holdbarheden på grundlag af stabilitets- og konvergensprogrammerne for 2002, den skal vurdere fordelene og begrænsningerne ved de anvendte fremgangsmåder og indikatorer og indeholde forslag til, hvordan indikatorerne kan forbedres til brug i BEPG og stabilitets- og vækstpagten, samt gennemgå de nationale budgetprocedurer for at vurdere holdbarheden på lang sigt

• indeholde detaljerede forslag til og en tidsplan for gennemførelsen af endnu en runde af de fælles langsigtede prognoser for aldersrelaterede offentlige udgifter med henblik på en væsentlig forbedring af deres kvalitet og sammenlignelighed på tværs af medlemsstaterne. Prognoserne skal omfatte de nuværende EU-medlemsstater og de tiltrædende lande. De skal bl.a. omfatte offentlige udgifter til pensioner og anden indkomstoverførsel til ældre, sundhedsvæsen, længerevarende pleje og andre aldersrelaterede udgifter. Rapporten bør også undersøge mulighederne for at foretage følsomhedsanalyser og risikovurderinger i forbindelse med forskellige scenarier for en mulig demografisk udvikling. Når det er muligt, skal prognoserne udarbejdes således, at der kan foretages simulationer af de politiske reformers virkninger. Prognoserne bør udarbejdes fra 2004, og resultaterne bør foreligge midt i 2005.

INTERNATIONAL FINANSIERINGSFACILITET

Gordon BROWN præsenterede et forslag fra Det Forenede Kongerige om en international finansieringsfacilitet (IFF), og Rådet udvekslede synspunkter herom.

Rådet fandt, at IFF var et meget interessant initiativ og opfordrede derfor EFC til at gennemgå det i detaljer, især forbindelsen til Den Europæiske Udviklingsfond, og aflægge rapport til Økofin-Rådet på en kommende samling.

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER - PENSIONSKASSER - Offentlig forhandling

Rådet godkendte Europa-Parlamentets andenbehandlingsændringer til direktivet om pensionskasser, idet Belgien undlod at stemme. Efter at have godkendt disse ændringer vedtog Rådet direktivet, jf. den fælles holdning som ændret, i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 3.

Rådet noterede sig også en mundtlig erklæring fra Belgien og en erklæring fra Estland.

Den fælles holdning blev offentliggjort i EUT C 299E af 3. december 2002. Parlamentets ændringer findes i dok. 7136/03.

Direktivet indeholder bestemmelser om oprettelse og drift af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Det er det første skridt i retning af et indre marked for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner på europæisk plan.

BESKATNING - MOMS

Rådet havde en orienterende drøftelse om moms (fradragsret og grænseoverskridende tilbagebetaling) på grundlag af en rapport fra formandskabet og besluttede at suspendere drøftelserne om Kommissionens forslag vedrørende nye regler om momsfradragsret, indtil Kommissionen har offentliggjort sin meddelelse om den nye momsstrategi.

Rådet konkluderede, at en aftale om momsfradragsret må være afhængig af, at der samtidig vedtages en ændring af de regler vedrørende beskatningsstedet, der findes i artikel 9 i sjette momsdirektiv, så problemet med grænseoverskridende leasing af motorkøretøjer løses.

I Kommissionen meddelelse, der forventes forelagt inden sommeren, vil der blive gjort status over fremskridtene med den nye momsstrategi, der blev indført i juni 2000, og der vil blive gjort rede for de nye initiativer, som Kommissionen agter at træffe fremover.

SKATTEPAKKEN - BEGÆRING FRA ITALIEN OM BESLUTNING I HENHOLD TIL ARTIKEL 88, STK. 2 (MÆLKEKVOTER)

Under frokosten behandlede ministrene skattepakken og Italiens begæring om tilladelse til at indføre en skattemæssig foranstaltning vedrørende en beslutning i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2 (mælkekvoter).

Ministrene blev enige om følgende:

"1. Vi genåbner ikke skattepakken, artikel 15 drøftes ikke yderligere i Rådet, og der er ingen forbehold. Dette udelukker ikke, at Italien, Portugal eller andre kan føre bilaterale drøftelser med Schweiz.

2. Rådet opfordrer De Faste Repræsentanters Komité til at behandle Italiens begæring. Arbejdet i De Faste Repræsentanters Komité skal gennemføres således, at Rådet kan træffe beslutning i juni.

3. Rådet træffer de endelige beslutninger i juni."

Der mindes om, at alle delegationerne undtagen én den 19. marts (dok. 7431/03 Presse 79) nåede til politisk enighed om skattepakken og på ny bekræftede, at de er indstillet på, at den skal vedtages formelt snarest muligt.

UDEN FOR SAMLINGEN I RÅDET

MAKROØKONOMISK DIALOG PÅ POLITISK PLAN

Den makroøkonomiske dialog på politisk plan fandt sted den 12. maj 2003. Drøftelsen drejede sig om udviklingen og udsigterne på det makroøkonomiske område og deltagernes bidrag til et policy mix, der fremmer vækst og beskæftigelse og samtidig sikrer prisstabilitet. Deltagerne udtalte sig om, hvorvidt der er tale om et hensigtsmæssigt policy mix i den nuværende situation med en afdæmpet økonomisk vækst med henblik på at bidrage til at genskabe tilliden og stærkere vækstudsigter.

Der mindes om, at den makroøkonomiske dialog med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, ECB, Kommissionen og Rådet er etableret i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Köln.

Den 13. maj 2003 holdt Rådet, der var repræsenteret ved trojkaen af det nuværende formandskab, det kommende italienske og det irske formandskab, en videokonference med Parlamentet for at drøfte Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (BEPG).

Formandskabet orienterede Parlamentet om resultatet af drøftelsen i Rådet om dette spørgsmål og udtrykte tilfredshed med det konstruktive bidrag fra Parlamentet.

Endelig bad formandskabet Parlamentet om at sørge for, at dets udtalelse foreligger i god tid, så den kan indgå i udarbejdelsen af den endelige tekst til BEPG

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

BESKATNING

Tyskland - Omsætningsafgifter

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Tyskland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 17 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (dok. 8381/03).

Formålet med denne fravigelse er helt at udelukke fradragsret for moms, der beregnes af udgifter til varer og tjenesteydelser i tilfælde, hvor mere end 90% af den anvendelse, der sker af de pågældende varer og tjenesteydelser, er til privat brug for den afgiftspligtige person selv eller dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål. Denne foranstaltning, der fraviger artikel 17 i direktiv 77/388/EØF som ændret ved artikel 28f i nævnte direktiv, er begrundet i behovet for at forenkle opkrævningen af merværdiafgift; den påvirker kun i ubetydelig grad størrelsen af den skyldige afgift ved det endelige forbrug.

Den nye tilladelse gælder til den 30. juni 2004.

________________________