Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Alm. Anl. og ekst. forb. 16-17/6-03 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (192 KB)
 
Meddlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
6. juni  2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 13. juni 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni – vedlægges
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.



2
UDENRIGSMINISTERIET  EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-
0JUSTITSMINISTERIET
Den 6. juni 2003
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16. -  17. juni 2003
Aktuelt notat
1) Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
(side 2)
2) Forberedelse af DER i Thessaloniki
- Udkast til kommenteret dagsorden
(side 2)
3) Konventet om EU's fremtid
(side 4)
4) Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
(side 4)
5) Det vestlige Balkan
(side 5)
6) Forholdet mellem EU og USA
(side 5)
7) Mellemøsten/Irak
(side 6)
8) (Evt.) Forholdet mellem EU og Schweiz
(side 7)
9) Tiltrædelseskonferencer med Bulgarien og Rumænien
(side 7)
10)  Wider Europe/New Neighbours Initiative
(side 7)
11. EU-strategi og handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben
(side 8)
12. Kommissionens årlige politikstrategi for 2004
(side 8)
13. Forslag til fælles holdning om våbenformidling (arms brokering)
(side 9)
14.  (Evt.) Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
(side 11)
15. (Evt.) Statut for europæiske politiske partier
(side 13)
16. Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme
(side 14)
1) Iran
(side 15)
2) Eventuelt
1.  Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer


3
Nyt notat.
Formandskabet  ventes  at  give  en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de
øvrige  rådsformationer  med  henblik  på  at  give  et  generelt  overblik.  Der  vil  siden  sidste
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) have været afholdt en række
rådsmøder, herunder rådsmøde (Landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2003, rådsmøde (Be-
skæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik,  sundheds- og forbrugerpolitik) den 2.-3. juni
2003, rådsmøde (Økonomi og fi nans) den 3. juni 2003, rådsmøde (Retlige og indre anlig-
gender) den 5.-6. juni 2003, rådsmøde (Transport, telekommunikation og energi) den 5.-6.
juni 2003, rådsmøde (Landbrug og fiskeri) den 11.-13. juni 2003 samt rådsmøde (Miljø) den
13. juni 2003. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske for-
mandskab og senest det danske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivi-
sering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mel-
lem Rådets forskellige formationer.  
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
 
2.  Forberedelse af DER i Thessaloniki
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindel-
ser) den 19.-20. maj 2003. Nye afsnit er markeret med fed.
Det græske formandskab ventes  at fremlægge den kommenter ede dagsorden for Det
Europæiske  Råd  i  Thessaloniki.  Det  Euro pæiske  Råd  forventes  at  have  følgende
emner  på  dagsordenen:  1)  Konventet,  2)  Indvandring,  grænser  og  asyl,
3)Udvidelsen, 4) Det vestlige Balkan, 5) De nye naboer, 6) Opfølgning på forårs-
topmødet,  og  7)  Eksterne  forbindelser  (herunder  ESDP-fremskridtsrapporter,  eu-
ropæisk  sikkerhedsstrategi  og  transatlanti ske  forbindelser).  Endelig  kan  det  ikke
udelukkes, at enkeltsager som f.eks. placering af agenturer bringes op. Herudover
kan det ikke udelukkes, at også andre emner vil blive bragt op. Hovedemnerne på det
Europæiske  Råds  dagsorden  forventes  at  blive  Konventet,  opfølgning  på  DER  Sevilla
f.s.v.a. asyl og indvandring samt eksterne forbindelser.  
Konventet:
Det  er  forventningen,  at  Konventets  formand  Valéry  Giscard  d'Estaing  vil  præsentere
hele eller dele af forfatningstraktaten, og i fald sidstnævnte bliver tilfældet, muligvis
anmode om en mindre forlængelse af Konv entets mandat. Udover forfatningstrak-
taten må det ventes, at spørgsmålet om tidspunktet for indkaldelse af regeringskon-
ferencen, forberedelsesprocessen samt dagsordenen vil blive drøftet.  




4
Asyl og indvandring:
Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002 besluttede at fremskynde gennemførel-
sen af det program, der blev vedtaget i Tampere i 1999 med henblik på oprettelse af et om-
råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det Europæiske  Råd erindrede om, at der er
nødvendigt at udvikle en fælles EU-politik om asyl og indvandring, der er to særskilte, men
samtidig  tæt  forbundne  spørgsmål.  Det  Europæiske  Råd  i  Sevilla  anmodede  Rådet  om  i
samarbejde med Kommissionen at forelægge en rapport om den praktiske gennemførelse
af retningslinjerne fra Sevilla til Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki. Blandt emnerne
som forventes drøftet under dette punkt er spørgsmålet om midler til bekæmpelse af illegal
indvandring,  fordeling  af  omkostninger,  styrket  samarbejde  ved  de  ydre  grænser  samt
spørgsmålet  om  tilbagesendelse  af  flygtninge,  samt  samarbejdet  med  tredjelande  om
intensiveret migrationshåndtering.  Herudover  har Det Europæiske Råd på sit møde i
Bruxelles i marts 2003, opfordret Kommissionen til at aflægge rapport gennem Rådet til
mødet i Thessaloniki om det britiske forslag vedrørende asylpolitik og regional beskyt-
telse.
Udenrigspolitiske emner:
Det forventes at det transatlantiske forhold, situationen i Mellemøsten og Irak samt det
Vestlige  Balkan  vil  blive  drøftet,  ligesom  formandskabet  ventes  at  sætte  en  sikker-
hedsstrategi for EU på dagsordenen.
Agenturer:
Der drøftes aktuelt i forskellige rådsformationer en række tiltag, der medfører oprettelse af
nye EU-agenturer. Det drejer sig bl.a. om Kommissionens forslag om oprettelsen af et
jernbanesikkerhedsagentur samt et netværks- og informationssikkerhedsagentur. Sidst-
nævnte behandles på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. juni
2003. I forvejen er det ikke lykkedes for Det Europæiske Råd at nå til enighed om endelig
placering af 5 agenturer. Fødevaresikkerhedsautoriteten, agenturet for maritim sikkerhed og
luftfartssikkerhedsagenturet er alle midlertidigt placeret i Bruxelles, mens Eurojust samt
Politiakademiet (CEPOL) er midlertidigt placeret i henholdsvis Haag og København.  
Endvidere har der tidligere i drøftelserne indgået uofficielle forslag om et ligestillingsagen-
tur, et europæisk migrationsobservatorium, et agentur for ekstern grænsekontrol, et civilbe-
skyttelsesagentur,  en  europæisk  offentlig  anklagemyndighed,  en  kemikaliemyndighed,  et
institut for smitsomme sygdomme, en Euro-Middelhavs Udviklingsbank samt senest i for-
bindelse med Konventets arbejde et forsvarsmaterielagentur.
Det græske formandskab forventes at arbejde på at etablere en pakkeløsning vedr. placering
af en række af de udestående agenturer. På den baggrund kan det ikke udelukkes, at
spørgsmålet kommer op i forbindelse mødet i Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-
20. juni 2003.  
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget  aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-
mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.


5
3. Konventet om EU's fremtid
Nyt notat.
I overensstemmelse med Laeken-erklæringen om EU's fremtid skal Konventets formand
Valéry Giscard d'Estaing på hvert møde i Det Europæiske Råd aflægge mundtlig rapport
om status for Konventets arbejde. Af Laeken-erklæringen fremgår endvidere, at Det Gene-
relle Råd holder sig orienteret om forløbet af Konventets drøftelser. Formandskabet for-
ventes på den baggrund at invitere en af de to næstformand i Konventet til at give en rede-
gørelse om status for Konventets arbejde.  
Konventets præsidium præsenterede den 26. –  28. maj oplæg til det samlede udkast til for-
fatningstraktat. Det bygger på Konventets drøftelser og medlemmernes ændringsforslag til  
de sæt af artikler, der er blevet præsenteret i Konventets afsluttende fase. Forfatningstrakta-
ten har fire dele:  
1) I. Forfatningsdelen  
2) II. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder  
3) III. Unionens politikker og funktionsmåde  
4) IV. Almindelige og afsluttende bestemmelser  
For så vidt angår artiklerne om Unionens institutioner (forfatningstraktatens del I, art. I-18 – I-31)
foreligger disse endnu ikke i revideret form.  
Der udestår to møder i Konventet (den 4.- 6. juni og 11.- 13. juni). Det er forventningen, at
Konventet afleverer hele eller dele af forfatningstraktaten til det Europæiske Råd i Thessa-
loniki den 19.-20. juni 2003. I fald sidstnævnte bliver tilfæl det må det forventes, at Kon-
ventformanden vil  anmode om en mindre forlængelse af Konventets mandat.
 
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget  aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-
mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
4.  Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) 
Nyt notat.
På rådsmødet ventes udenrigsministrene atdrøfte EU's militære op eration i Den Demokra-
tiske Republik Congo (DRC), som Rådet ventes at vedtage i skriftlig procedure før råds-
mødet.  Operationen  sker  på  baggrund  af FN-resolution  1484  vedtaget  i  Sikkerhedsrådet
den 30. maj 2003, som giver bemyndigelse til indsættelse af en midlertidig, multinational
styrke  med  henblik  på  at  bidrage  til  forbedring  af  sikkerhedssituationen  og  imødegå  en
humanitær katastrofe i Ituri-provinsen i DRC. Styrken på ca. 1000 mand vil blive ledet af
Frankrig, som ventes at bidrage med ca. 800 mand. Desuden ventes afrikanske lande, især

6
Sydafrika, at deltage i operationen. Danmark vil i henhold til forsvarsforbeholdet ikke kun-
ne deltage i operationen.  
Desuden  ventes  udenrigsministrene  at  godkende  formandskabets  fremskridtsrapport  om
ESDP, der skal forelægges Det Europæiske  Råd (DER) i Thessaloniki. Rapporten redegør
for de opnåede fremskridt i indeværende formandskabsperiode i første halvår af 2003 og
danner  grundlag  for  arbejdet  under  det  kommende  italienske  formandskab.  Rapporten
dækker kun første halvår af 2003. Grækenland  har som følge af det danske forsvarsforbe-
hold varetaget formandskabet på ESDP-områdets militære del de seneste 12 måneder.
Der ventes at blive tale om en faktuel gennemgang af status  for udviklingen af civile og
militære krisestyringskapaciteter samt et mandat for det kommende italienske formandskab.
Der er siden enigheden mellem EU og NATO om en samarbejdsaftale opnået under DER
i København gjort store fremskridt i ESDP. Således har EU indgået en samarbejdsaftale
med NATO – de såkaldte Berlin+-arrangementer om brug af NATO's planlægningskapaci-
teter og udvalgte aktiver, overtaget NATO's militære operatio n i Makedonien samt forven-
teligt taget beslutning om en militær operation i DR Congo. Desuden påbegyndte EU poli-
timissionen i Bosnien den 1. januar 2003.  
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget  aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-
mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
5. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Drøftelsen på rådsmødet forventes koncentreret om forberedelse af EU-Balkan topmødet i
Thessaloniki den 19.-20. juni 2003. En udbygning af Stabiliserings- og Associeringsproces-
sen  (SAP)  danner  grundlaget  for  forberedelserne  til  topmødet,  som  er  en  opfølgning  på
Zagreb-topmødet i november 2000. Kommissionens årlige SA-rapporter samt netop udar-
bejdede  særlige  meddelelse  om  EU's  forhold  til  det  vestlige  Balkan  vil  endvidere  danne
grundlag for drøftelsen på topmødet af forholdet mellem EU og Balkan-landene. Balkan-
landenes  eget  ansvar  for  udviklingen  samt  efterlevelse  af  de  internationale  forpligtelser,
herunder samarbejdet med det internationale krigsforbrydertribunal for Jugoslavien, under-
streges fra EU-side. EU vil for sit vedkommende bekræfte, at EU's dør fortsat står åben, at
tempoet i landenes tilnærmelse i  høj grad afhænger af egne resultater, og at EU aktivt vil
bistå i processen, herunder gennem en udbygning og intensivering af samarbejdsrelationer-
ne.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.


7
6.  Forholdet mellem EU og USA
Nyt notat.
Der forventes en generel drøftelse af de fremtidige relationer mellem EU og USA som op-
følgning  på  det  uformelle  udenrigsministermøde  på  Rhodos/Kastellorizo  den  2.-3.  maj
2003 og med vægt på forholdet mellem EU og USA i lyset af håndteringen af situationen i
og omkring Irak. Hovedvægten forventes at blive forberedelse af det halvårlige topmøde
mellem EU og USA, der afholdes den 25. juni 2003 i Washington.  
Dagsordenen for topmødet er ikke endeligt fastlagt, men der forventes en drøftelse af en
række aktuelle politiske spørgsmål, økonomiske og handelsmæssige spørgsmål samt emner,
der vedrører samarbejdet mellem EU og USA.  
Således  forventes  bl.a.  emnerne  Irak,  Mellemøsten,  ikke-spredning/kampen  mod  masse-
ødelæggelsesvåben,  terrorbekæmpelse,  transatlantiske  forbindelser  samt  økonomiske  og
handelsmæssige spørgsmål såsom efterlevelse af WTO-afgørelser, Doha-udviklingsrunden
og bilateralt samarbejde at blive genstand for drøftelse på topmødet. Det græske formand-
skab har overordnet lagt op til, at topmødet skal understrege betydningen af forbindelserne
mellem EU og USA og fokusere på områder med tæt samarbejde.
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
7. Mellemøsten/Irak
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situatio-
nen, fremskynde den palæstinensiske reform proces og sikre fremdrift i fredsproces-
sen.


8
De seneste ugers amerikanske engagement for at iværksætte køreplanen giver fornyet
håb om et gennembrud i fredsbestræbelserne. Israel accepterede den 25. maj 2003 at
tilslutte sig Mellemøst-Kvartettens køreplan  mod en offentlig amerikansk forsikring
om, at der under implementeringen af planen vil blive taget hensyn til de israelske
forbehold. Der har herefter været afholdt  flere møder mellem Israel og den palæsti-
nensiske selvstyremyndighed på premierminister-niveau, hvor begge parter har an-
nonceret en række skridt hen imod iværksættelsen af køreplan en. Præsident Bush's
topmøder med regionens ledere i dagene 3.-4. juni forstærker  håbet om yderligere
fremskridt mod en fredsløsning.
Der forventes desuden en drøftelse af situationen i Irak.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant
for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (al-
mindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.
8. (Evt.) Forholdet mellem EU og Schweiz
Nyt notat.
Formandskabet forventes at aflægge rapport om status for de igangværende forhandlinger
mellem  EU  og  Schweiz  om  indgåelse  af  aftaler  på  følgende  områder:  Rentebeskatning,
Schweiz' deltagelse i Schengen-samarbejdet og Dublin/Eurodac-regelsættet, bekæmpelse af
svig, forarbejdede landbrugsprodukter, schweizisk deltagelse i Det europæiske Miljøagen-
tur,  statistisk  samarbejde,  frihandel  på  tjenesteydelsesområdet,  audiovisuelt  samarbejde
samt schweizisk deltagelse i det 6. rammeprogram på forskningsområdet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevan-
te i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest
forud  for  rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne  forbindelser)  den  30.
september 2002.
9.  Tiltrædelseskonferencer  med Bulgarien og Rumænien 


9
Nyt notat.
I marginen af rådsmødet vil der være tiltrædelseskonference r med Bulgarien og Rumænien.
Tiltrædelseskonferencerne ventes at behandle de forhandlingskapitler, der har været til for-
handling under det græske formandskab.  
Under græsk formandskab har Bulgarien ind til videre foreløbigt lukket kapitlet transport-
politik, mens Rumænien har foreløbigt lukket kapitlerne varernes frie bevægelighed, kapita-
lens frie bevægelighed og skat.
Overvejelser  om  nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være
relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. april 2003 (revisi-
on af tiltrædelsespartnerskaber).
10.  Wider Europe/New Neighbours Initiative
Nyt notat.
På baggrund af tidligere rådsdrøftelser samt Kommissionens meddelelse om EU's fremtidige na-
bopolitik forventes Rådet at opnå enighed om denoverordnede ramme for det videre arbejde.  
Overvejelser  om  nærheds-  og  proportionalitetsprincipperne  er  ikke  skønnet  relevant  for
dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. april 2003.
11.  EU-strategi og -handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben
Nyt notat.
På  rådsmødet  den  16.-17.  juni 2003  forventes  fremlagt  et  udkast  til  en  overordnet  EU-
strategi og –handlingsplan mod spredning af masseødelæggelsesvåben.
Strategien konstaterer, at spredning af masseødelæggelsesvåben udgør en reel og stigende
trussel mod international sikkerhed og stabilitet, og slår på den baggrund fast, at der er be-
hov for en styrkelse af EU's  ikke-spredningsindsats. Strategien definerer en række grund-
læggende  elementer  og  principper  for  EU's  fremtidige  ikke-spredningspolitik.  I  henhold
hertil  vil  EU  arbejde  for  universalisering  af  eksisterende  ikke-spredningsaftaler;  effektiv
udnyttelse af aftalernes verifikations- og inspektionsmekanismer; styrkelse af eksportkon-
trolregimerne  og  EU-landenes  nationale  eksportkontrol;  at  overholdelse  af  internationale
forpligtelser i højere grad gøres til en betingelse for samarbejde med tredielande; en fokuse-





10
ret dialog med stater mistænkt for at sprede masseødelæggelsesvåben samt med stater, hvis
samarbejde er centralt for ikke-spredningsindsatsen.  
Strategien understreger, at der så vidt muligt bør søges politiske løsninger på de underlig-
gende sikkerhedspolitiske problemer, som i første omgang motiverer stater til at erhverve
masseødelæggelsesvåben. Det slås samtidig fast, at man må være villig til at håndhæve in-
ternationale normer og regler over for de stater, som er involveret i spredning - om nød-
vendigt med magt udøvet i overensstemmelse med international ret.
Strategien suppleres af en handlingsplan, der sætter en række fr ister for, hvornår de enkelte
elementer bør være iværksat samt hvilke retlig e instrumenter, der bør anvendes. Strategien
og handlingsplanen vil løbende blive evalueret og ajourført i samarbejde mellem Den Høje
Repræsentant, formandskabet og Kommissionen.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
12.  Kommissionens årlige politikstrategi for 2004
Nyt notat
Rådet forventes at notere sig en rapport fra formandskabet om resultatet af dialogen mel-
lem Rådet og Kommissionen om dens meddelelse om den årlige politiske strategi for 2004
(KOM (2003) 83 fra 5. marts 2003). På baggrund af bl.a. denne dialog ventes Kommissio-
nen til august at fremlægge en revideret meddelelse, som gør status over opfølgningen til
den årlige politikstrategi for 2004. Denne statusmeddelelse samt de løbende kontakter til de
andre  EU-institutioner  danner  grundlaget  for  Kommissionens  arbejdsprogram  for  2004,
som  ventes  vedtaget  i  Kommissionen  til  oktober.  Kommissionens  arbejdsprogram  vil  til
den tid komme til at udgøre et input til Rådets årlige arbejdsprogram både hvad angår prio-
riterede områder og nøgleinitiativer og ved at gøre opmærksom  på forslag, der allerede er
blevet vedtaget af Kommissionen, og som afventer behandling i Rådet.  
Kommissionens  årlige  politikstrategi  for  2004  har følgende mål: at fastlægge de politiske
prioriteringer for 2004; at identificere de vigtigste initiativer, der bidrager til realiseringen af
de fastsatte prioriteringer; at træffe beslutning om de budgetmæssige retningslinjer for det
pågældende år; at udarbejde retningslinjer for den økonomiske planlægning; at afgøre, hvil-
ke  udvidede  konsekvensanalyser  der  skal  gennemføres  i  forbindelse  med  forslag,  der  vil
blive fremlagt i 2004 samt at bidrage til udarbejdelsen af en flerårig planlægning for EU i
perioden 2004/2006.
Kommissionens væsentligste politiske prioritet for 2004 er fortsat gennemførelsen af udvi-
delsen med de 10 nye medlemmers forventede tiltrædelse den 1. maj 2004. Desuden har
Kommissionen to sideordnede politiske prioriteter, der fungerer som forudsætninger for en
vellykket udvidelse. Den ene af disse prioriteter er stabilitet både eksternt og internt i EU,
hvilket forudses opnået ved gennemførelsen af et område for frihed, sikkerhed og retfær-
dighed inden 1. maj 2004 samt gennem øgede relationer til EU's naboer. Den anden priori-
tet er bæredygtig vækst , hvor Kommissionen ønsker at fokusere på den bæredygtige udvik-

11
lings økonomiske søjle, samt de nye medlemsstaters muligheder for at tilnærme sig de nu-
værende medlemsstater indenfor en række policyområder.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 18.-19. marts 2003.
13.
Forslag til fælles holdning om våbenformidling (arms brokering)
 
Nyt notat.
1. Baggrund og indhold
EU-landene  vedtog  i  2001  retningslinier  for  regulering  af  formidling  af  våbenoverførsler
(brokering).
 
EU's medlemslande har desuden under FN's Konference om Bekæmpelse af Illegal Handel
med Håndvåben og Lette Våben i 2001 og i Wassenaar Arrangementet i 2002 generelt til-
sluttet sig kontrol med formidling af våbenoverførsler. Nærværende forslag til fælles hold-
ning  skal  give  bestræbelserne  på  at  indføre  kontrol  med  formidling  af  våbenoverførsler
både inden og uden for EU øget opmærksomhed og modvirke omgåelse af våbenembargo-
er vedtaget af FN, EU eller OSCE eller af kriterierne i EU's adfærdskodeks for våbeneks-
port.
Indholdet af forslaget til fælles holdning om våbenformidling er følgende:
Forslaget forpligter hver medlemsstat til at kontrollere formidlingsaktiviteter, som foregår
på  medlemsstatens  territorium,  gennem  national  lovgivning.  Medlemsstaterne  opfordres
endvidere til at overveje at kontrollere formidlingsaktiviteter, som udføres af den enkelte
medlemsstats statsborgere uden for medlemsstatens territorium.
Formidlingsaktiviteter er defineret som aktiviteter, hvorved en person forhandler eller ar-
rangerer transaktioner, som kan indebære overførsel af produkter omfattet af EU's fælles
liste over militært udstyr, der  er omfattet af EU's adfærdskod eks for våbeneksport, fra ét
tredjeland til et andet. Omfattet er desuden aktiviteter, hvorved en person, som selv ejer
sådant udstyr, køber, sælger eller arrangerer overførsel af udstyret fra ét tredjeland til et an-
det. Overførsel af udstyr mellem EU-lande eller fra et EU-land til et tredjeland er ikke om-
fattet af forslaget.
Det bemærkes, at begrebet 'overførsel' ('transfer') som udga ngspunkt ikke omfatter trans-
port af våben, men at medlemsstaterne hver især dog kan vælge at  indfortolke transport i
begrebet og lade våbentransport være omfattet af deres nationale regler om kontrol med
formidling.






12
Der  skal  efter  forslaget  etableres  en  ordning,  hvor  formidlingsaktiviteter  i  hvert  tilfælde
kræver tilladelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne fin-
der sted, og – når dette er påkrævet i henhold til national  lovgivning – tillige i den med-
lemsstat,  hvor  formidleren  har  bopæl  eller  er  etableret.  Afgørelsen  af,  om  tilladelse  skal
meddeles, skal træffes ud fra kriterierne i EU's adfærdskodeks for våbeneksport.
Medlemsstaterne skal bevare oplysninger i mindst 10 år om alle personer, der får tilladelse
til formidling.
Medlemsstaterne kan tillige vælge at indføre en ordning, hvorefter formidling kun må fore-
tages af på forhånd autoriserede personer, ligesom medlemsstaterne kan vælge at etablere et
register over formidlere. Der skal imidlertid uanset registrering eller autorisation som for-
midler indhentes tilladelse til konkrete formidlingsaktiviteter som angives ovenfor.  
Der skal etableres et system for udveksling af information om formidlingsaktiviteter mel-
lem medlemsstaterne og, i relevant omfang, med tredjelande.
Endelig  er  medlemsstaterne  forpligtede  til  at  etablere  sanktioner,  herunder  strafferetlige
sanktioner, for at sikre effektiv håndhævelse af kontrollen med formidling.  
Der er ikke fastsat nogen frist for gennemførelse af den fælles holdning.
2. Gældende dansk ret  
Efter våbenlovens § 1 er det forbudt uden tilladelse at indføre bl.a. skydevåben, ammuniti-
on til skydevåben samt håndgranater, bomber, miner og lignende våben til Danmark.  
Efter våbenlovens § 6 er det forbudt uden tilladelse at udføre bl.a. våben af enhver art med
undtagelse af jagtvåben, ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben samt ma-
teriel til land- sø eller luftkrig fra Danmark. Ansøgninger om udførselstilladelser bliver vur-
deret  i  overensstemmelse  med  Danmarks  internationale  forpligtelser,  herunder  EU's  ad-
færdskodeks for våbeneksport.
Formidlingsaktiviteter som defineret i forslaget er ikke reguleret i dansk ret.  
3. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En  gennemførelse  af  den  i  forslaget  indeholdte  ordning  for  kontrol  med  formidling  vil
kræve ændring af våbenloven.
En sådan ordning vil endvidere indebære vi sse administrative konsekvenser i form
af nye opgaver for Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, som dog forventes at
kunne holdes inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser







13
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Forslaget skønnes ikke at være i strid med nærhedsprincippet  og proportionalitetsprincip-
pet, da en koordineret fællesskabsindsats giver langt bedre mulighed for at opfylde formålet
om at hindre omgåelse af internationale våbenembargoer og EU's adfærdskodeks for vå-
beneksport, end hvis man overlod spørgsmålet om regulering til den enkelte medlemsstat.
Endvidere indebærer begrænsningen af anvendel sesområdet til overførsel af våben mellem
tredjelande  (hvor  EU's  adfærdskodeks  for  våbeneksport  som  udgangspunkt  ikke  finder
anvendelse), at forslaget ikke går videre, end formålet tilsiger.
7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
 
14.  (Evt.) Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
Nyt notat.
Kommissionen  fremlagde  handlingsplanen  (KOM  (2002)  278)  for  bedre  regulering  på
DER i Sevilla den 20.-21. juni 2002. I konklusionerne fra DER i Sevilla opfordres 'de tre
berørte  institutioner  (Europa-Parlamentet,  Rådet  og  Kommissionen)  til  på  grundlag  af
drøftelserne i Den Tekniske Gruppe på Højt Plan at vedtage en interinstitutionel aftale in-
den udgangen af 2002 for at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen og betingelser-
ne for omskrivningen til national lovgivning, herunder tidsfristerne.' Efterfølgende opfor-
drede  DER  Bruxelles  til  indgåelse  af  den  interinstitutionelle  aftale  (IIA)  inden  DER
Thessaloniki. På baggrund af de langvarige forhandlinger mellem institutionerne forventes
følgende elementer at indgå i en kommende aftale:
Beskrivelse af fælles principper og målsætninger ml. institutionerne for bedre lovgivning:
Fælles principper for institutionerne og nogle overordnede målsætninger for arbejdet,
herunder f.eks. principperne om gennemsigtighed, legalitet, subsidiaritet- og proportionali-
tet, enkelhed, klarhed, effektivitet m.v. samt opfordring til medlemslandene om at bestræbe
sig på en korrekt og hurtig transposition i overensstemmelse med konklusionerne fra DER
Stockholm, Barcelona og Sevilla.
Koordination af lovgivningsproceduren:
Der lægges op til en bedre generel koordination af og løbende information om de respekti-
ve institutioners lovgivningsmæssige aktiviteter, herunder fastlæggelse af en fælles indikativ
kalender for behandling af lovgivningsmæssige forslag.
Gennemsigtighed og tilgængelighed:
Institutionerne  bekræfter  den  betydning  de  tillægger  en  styrkelse  af  gennemsigtighed  og
information af borgerne om det lovgivningsmæssige arbejde bl.a. gennem systematisk an-
vendelse af ny teknologi, herunder udvidet tilgængelighed af Eur-lex.  
 
Lovgivningsinstrumenter:






14
Fokus er rettet mod en styrkelse af Kommissionens begrundelser for fremlægning af for-
slag, herunder motivering af retsgrundlag, inddragelse af resultater af forudgående høringer
og konsekvensanalyser.  
Anvendelse af alternative reguleringsformer:
Institutionerne  anerkender  nytten  af  at  anvende  alternative  reguleringsformer  (sam-  og
selvregulering hvor aktører på det berørte område inddrages aktivt i gennemførelsen), sam-
tidig med at der fastlægges visse rammebetingelser for brugen heraf, f.eks. overensstemmel-
se med fællesskabsretten, respekt for gennemsigtighed og repræsentativitet samt sikring af
en fleksibel og hurtig regulering.  
Komitologi:
Institutionerne understreger vigtigheden af lovgivningens gennemførelsesbeføjelser (komi-
tologi), og henviser til drøftelserne af dette emne i Konventet om Europas fremtid samt til
behandlingen af Kommissionens forslag fra december 2002 til ændring af Rådets afgørelse
fra 1999 om komitologi.  
Forbedring af Lovkvalitet:
Institutionerne vil indenfor deres respektive kompetencer bestræbe sig på at sikre en bedre
lovgivningskvalitet forstået som klarhed, enkelhed og effektivitet særligt gennem forbedre-
de høringsprocedurer og anvendelse af konsekvensanalyser.  
Transposition og gennemfø-
relse af medlemsstaterne:  
Institutionerne indbyder medlems-
landene  til  at  sikre  en  korrekt  og
hurtig transposition inden for de i
lovgivningen fastlagte frister, der bør være så korte som mulig og som hovedregel ikke bør
overstige 2 år.
Institutionerne  engagerer  sig  i  en
forenkling og kvantitativ reduktion
af  den  eksisterende  lovgivning  på
basis  af  Kommissionens  flerårige
program.  
Indholdet  af  en  kommende  inte-
rinstitutionel  aftale  vedr.  bedre  regulering  inddrager  ikke  forhold,  der  berører  gældende
traktatmæssige bestemmelser vedr. nærh eds- og proportionalitetsprincippet  
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  grundnotat  vedr.  handlingsplan  om  bedre  lovgivning  den  25.  juli  2002.  Folketingets
Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 9.-10. december 2002.
15.  (Evt.) Statut for europæiske politiske partier 
Forenkling og reduktion af fællesskabslovgiv-
ningen:

15
Nyt notat
Det kan ikke udelukkes, at formandskabet på rådsmødet vil søge at bringe statut for euro-
pæiske  politiske  partier  til  afslutning  m.h.p.  at  forsøge  at  afslutte  sagen  med  Europa-
Parlamentet i 1. læsning i.f.m. plenarforsamlingen den 18.-19. juni 2003.  
 
Kommissionen har efter Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003 fremsat et revi-
deret forslag til forordning om europæiske politiske partier  den 19. februar 2003. Forslaget
skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen med kvalificeret flertal i Rådet.
Kommissionens  forslag  indeholder  kriterierne  for,  hvordan  europæiske  politiske  partier
kan  vælge  at  registrere  deres  vedtægter  hos  Europa-Parlamentet,  samt  kriterierne  for,  at
partier, som har registreret deres vedtægter, kan opnå støtte. Forslaget definerer europæiske
politiske partier bredt, således at også løsere alliancer eller bevægelser er omfattet.
Kommissionen foreslår, at for at få partivedtægten, der skal angive partiets mål og ledelsesstruktur, registreret hos Europa-Parlamentet, skal
partiet  have  deltaget  i  valg  til  Europa-Parlamentet  eller  have  udtrykt  intentioner  herom  i  en  formel  erklæring  registreret  hos  Europa-
Parlamentet.  Herudover  skal  partierne  i  henhold  til  Kommissionens  forslag  være  repræsen teret  i  mindst  3  medlemsstater  samt  i  deres
vedtægter og handlinger respektere de grundlæggende principper om demokrati og menneskerettigheder samt overholde de grundlæggende
frihedsrettigheder, som er fastslået i Traktaten om Den Europæiske Union. (jf. TEU, art.6) Europa-Parlamentet skal offentliggøre de depo-
nerede vedtægter.
Spørgsmålet om overholdelse af kravene til registrering af vedtægten/indsigelser herom afgøres ifølge Kommissionens forslag af  Europa-
Parlamentet selv. Kommissionens foreslår, at der vil kunne gives støtte til europæiske politiske partier, som modtager 25 % af deres budget
fra anden side, og som lever op til et af følgende to kriterier:
1)
Partier eller dets nationale afdeling skal være repræsenteret i Europa-Parlamentet eller nationale/regionale parlamenter i m indst en
tredjedel af medlemsstaterne, eller
2)
Partiet skal have opnået mindst 5 % af stemmerne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i mindst en tredjedel af medlemsstater-
ne.
Kommissionen foreslår, at støtten, der samlet set forventes at beløbe sig til 8,4 mio. euro årligt, gives som dels et grundbeløb ('flat-rate' på
15  %) til  alle  registrerede  partier,  der  opfylder et af ovennævnte 2 kriterier, dels et beløb afhængig af antallet af medlemmer i Europa-
Parlamentet (85%). De midler, der foreslås tildelt europæiske politiske partier, vil komme fra De Europæiske Fællesskabers almi ndelige budget, og
kan ikke anvendes til direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller til valgkampagner generelt.
Forslaget indeholder i øvrigt bestemmelser om, hvilke aktiviteter, der kan støttes samt om
revision og kontrol svarende til de almindelige procedurer for fællesskabsmidler, herunder
krav om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte. Der er endvidere krav om offentlig-
gørelse  af  partiregnskaberne  og  finansieringskilder.  Herunder  foreslår  Kommissionen  et
forbud mod donationer større end 5000 € fra hver enkelt bidragsyder, ligesom alle donati-
oner over 100 € skal offentliggøres.
Europa-Parlamentets forfatningsudvalg har foreslået en række ændringer til Kommissionens for-
slag,
herunder
særligt
f.s.v.a.
administrationen
af
forordningen,
registrerings-
/finansieringsproceduren,  donationer  samt  størrelsen  på  repræsentationstærsklen.  Forfatningsud-
valget  foreslår,  at  Kommissionen forestår  administrationen  af  forordningen,  at  registrerings-  og
finansieringsproceduren sammenlægges, at størrelsen på tilladte donationer øges til 15.000 euro per
bidragsyder per år og at alle donationer større end 1000 euro skal offentliggøres, samt at repræsen-
tationstærsklen sættes til  ¼ af medlemslandene. Europa-Parla mentets plenarforsamling har endnu
ikke stemt om udvalgets ændringsforslag.
I Rådet tegner der sig tilslutning til, at også løsere politiske alliancer og bevægelser vil kun-
ne blive defineret som europæiske politiske partier, og derved opnå støtte. Fsva. spørgsmå-
let om repræsentationstærsklen tegner der sig på nuværende tidspunkt et overvejende flertal


16
for en repræsentationstærskel  på 1/5 af medlemslandene. Endelig er der også registreret
bevægelse hos en række medlemsl ande f.s.v.a. spørgsmålet om størrelsen på tilladte donati-
oner, hvor der tegner sig et kvalificeret flertal for en grænse på donationer i nærheden af
Parlamentets forslag herom.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat om Kommissionens forslag
den 21. marts 2003.
16. Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme
Nyt notat.
1.  Baggrund
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse)
den 20. september 2001 besluttede Rådet, at den operative indsats mod terrorisme
skulle  styrkes.  Dette  skulle  bl.a.  ske  ved  oprettelsen af en særlig enhed inden for
Europol, som indsamler oplysninger og analyserer terrorismesituationen. Europol
skal således udarbejde en rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme på
baggrund af oplysninger modtaget fra medlemsstaterne.  
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne relationer) den 16. juni 2003 forventes
Rådet at tage Europols rapport om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme til efterret-
ning.







17
2. Indhold
Den seneste rapport fra Europol er i lighed med tidligere halvårlige rapporter udar-
bejdet på baggrund af bidrag fra medlemslandene. Rapporten er fortrolig.
3. Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt Eu ropa-Parlamentet til udtalelse.
4. Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.
5. Subsidaritetsprincippet
Subsidaritetsprincippet har ikke betydning for trusselsvurderingen.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser 
Europols  rapport  om  trusselsvurderingen  vedrørende  terrorisme  har  ikke  lovgiv-
ningsmæssige eller statsfi nansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folk etingets Retsudvalg og Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Senest er en rapport fra Europol om trusselsvurderingen vedrørende terrorisme ble-
vet forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg forud for rådsmødet (ret-
lige og indre anliggender) den 13. juni 2002. Et aktuelt notat om sagen blev over-
sendt  til  Folketingets  Europaudvalg  og  til  Folketingets  Retsudvalg  den  30.  maj
2002.  
17.  Iran  
Nyt notat.
Rådsmødet ventes at gøre status for igangværende forhandlinger med Iran om indgåelse af
aftaler om handel og samarbejde, politisk dialog og terrorismebekæmpelse.
Rådet besluttede d. 17. juni 2002 at indlede forhandlinger om en handels- og
samarbejdsaftale  med  Iran  og,  i  forbindelse  hermed,  forhandle  særskilte  instrumenter
vedrørende politisk dialog og terrorisme-bekæmpelse.  Forhandlingerne af disse forskellige
elementer  skulle  forløbe  parallelt,  og    Iran  skulle  herunder  udvise  fremskridt  inden  for
områderne menneskerettigheder, ikke-spredning, terroristbekæmpelse og i relation til krisen
i Mellemøsten.  
Et år efter denne rådsbeslutning, og seks måneder efter starten af forhandlingerne, ventes
rådet at gøre status for fremskridtene, eller mangelen herpå, på de nævnte områder. Der
18
forventes  særlig  fokus  på  ikke-spredning,  på  baggrund  af  en  rapport  om  Irans  atompro-
gram som ventes offentliggjort af IAEA i løbet af kort tid.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant
for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.