Rådsmøde retlige og indre anliggender 8/5 03 Pressemeddelelse
Til
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Pressemeddelelse vedr. rådsmøde RETLIGE OG INDRE ANDLIGGENDER nr. 2504 den 8. MAJ 2003 / 8278/03 (Presse 111)
| Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 2003. Dansk delegationsleder: Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje Bertel Haarder. |
B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE; Drøftelse af udestående spørgsmål til forslag til direktiv *
tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding; Drøftelse af udestående spørgsmål til forslag til direktiv *
KØREPLAN FOR OPFØLGNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA; Notering af opdateret køreplan *
FORHANDLINGERNE MED SCHWEIZ OM SCHENGEN-REGLERNE OG ASYLFORANSTALTNINGER; Notering af forhandlinger *
RETLIGT SAMARBEJDE med USA i KRIMINALSAGER OG om UDLEVERING; Notering af medlemsstaters holdning til tekst *
anvendelse af princippet om GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE; Enighed om generel indstilling med visse parlamentariske forbehold *
EVENTUELT; *
– UDNÆVNELSE AF TO VICEDIREKTØRER FOR EUROPOL *
– ORIENTERING OM G8-MINISTERMØDET DEN 5.-6. MAJ 2003; Orientering af den franske delegation om møde *
– MEDDELELSE TIL EUROPARÅDET I MEDFØR AF ARTIKEL 28, STK. 3, I KONVENTIONEN OM UDLEVERING AF 13.12.1957; Forlæggelse ved Kommissionen af forslag til fælles holdning *
– OPLYSNINGER FRA NEDERLANDENE OM DETS BIDRAG TIL KONVENTET; Fra den hollandske delegation *
A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel; Beslutning om offentliggørelse af Bruxelles erklæring (7800/03) *
Taletidskort til mobiltelefon; Vedtagelse af konklusioner se tekst (7808/03) *
Elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE); Vedtagelse af retsakt om udarbejdelse af protokol (6763/03) *
Fælles efterforskningshold; Vedtagelse af henstilling om oprettelse af fælles efterforskningshold (7061/03) *
Separate baner ved de ydre grænseovergangssteder; Vedtagelse af konklusioner se tekst *
EF – Danmark Bemyndigelse af kommissionen til forhandling af aftaler m Danmark vedr. forordning 44/2001 og 1348/2000 *
EF - Danmark - Island – Norge; Bemyndigelse af kommissionen til forhandling af aftaler m Danmark vedr. aftale om behandling af asylansøgning (8314/03) *
Rumænien; Vedtagelse af rapport om databeskyttelse *
Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser; Vedtagelse af afgørelse om efterforskning og strafforfølgning (6505/03) *
Budgettet for C.SIS for 2004; Vedtagelse af flerårig opstilling *
Generelle toldpræferencer; Vedtagelse af to forordninger (6947/03) *
AVS: anvendelsen af den reserve, der er afsat under rammebeløbet til langfristet udvikling; Afgørelse om fælles holdning ministerrådsmøde (8814/03) *
EKSTERNE FORBINDELSER
Den Demokratiske Republik Congo - Lusaka-våbenhvileaftalen; Vedtagelse af fælles hodning til aftale (8856/03) *
Samarbejdsrådet for Golfstaterne; Godkendelse af opdateret udgave af direktiver for forhandling af frihandelsaftale *
AVS-staterne - forberedelse af samlingen i AVS-EF-Ministerrådet den 15.-16. Maj; Godkendelse af kommenteret dagsorden *
Kroatien - lastbiltransit gennem Østrig; Vedtagelse af afgørelse om midlertidig anvendelse (7845/03) *
Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):
Ingen
Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde 2489 den 27. –28. februar 2003:
Rådsmøde 2492 d. 6. marts 2003 (alm. del – bilag 802)
Visum for tredjelandsstatsborgere; vedtagelse af forordning om ændring af liste over tredjelandes statsborgere med visumpligt (54/82/03)
Rådsmøde 2495 d. 18. marts 2003 (alm. del – bilag 819)
Revisionsberetning for Europol vedrørende 2001 og meddelelse af decharge; Behandling
Anvendelse af Schengen reglerne og bedste praksis; Visumudstedelse; Godkendelse af bind til Schengen-katalog (618/3/03)
Ændringer i procesreglementet for Domstolen og Retten i første instans som følge af Nicetraktatens ikrafttrædelse; Godkendelse af ændringer
EU- Ukraine: Centrale kontaktpunkter for udveksling af information om organiseret kriminalitet; Enighed om tekst.
Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 2. maj. udg. 5 :
3. Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at indlede forhandlinger med henblik på en konvention om underholdsbidrag inden for rammerne af Haagerkonferencen om international privatret
4. Rådets afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne af en aftale om det privatretlige ansvar for grænseoverskridende skader forårsaget af farlig virksomhed inden for rammerne af konventionen om beskyttelse og brug af grænseoverskridende vandløb og internationale søer og konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker
10. Rådsafgørelse om tilpasning af Europol-ansattes vederlag og tillæg
11. Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad
12. Rådets afgørelse om anvendelse på Gibraltar af EU-bestikkelseskonventionen
13. Fælles erklæring i forbindelse med tillægsprotokollen til den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme
23. Rådets direktiv om ret til familiesammenføring
27. Rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
Bruxelles, den 30. maj 2003
Med venlig hilsen
Michala Jessen
| 8278/03 (Presse 111) |
|
2504. samling i Rådet - RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER - den 8. maj 2003 i Bruxelles |
| Formand: | Philippos
PETSALNIKOS
Den Hellenske Republiks justitsminister
Michalis CHRISOCHOÏDIS Den Hellenske Republiks minister for offentlig orden |
INDHOLD
DELTAGERE *
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE *
tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding *
KØREPLAN FOR OPFØLGNINGEN AF DET EUROPÆISKE RÅD I SEVILLA *
FORHANDLINGERNE MED SCHWEIZ OM SCHENGEN-REGLERNE OG ASYLFORANSTALTNINGER *
RETLIGT SAMARBEJDE med USA i KRIMINALSAGER OG om UDLEVERING *
anvendelse af princippet om GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE *
EVENTUELT *
– UDNÆVNELSE AF TO VICEDIREKTØRER FOR EUROPOL *
– ORIENTERING OM G8-MINISTERMØDET DEN 5.-6. MAJ 2003 *
– MEDDELELSE TIL EUROPARÅDET I MEDFØR AF ARTIKEL 28, STK. 3, I KONVENTIONEN OM UDLEVERING AF 13.12.1957 *
– OPLYSNINGER FRA NEDERLANDENE OM DETS BIDRAG TIL KONVENTET *
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel *
Taletidskort til mobiltelefon *
Elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE) *
Fælles efterforskningshold *
Separate baner ved de ydre grænseovergangssteder *
EF - Danmark *
EF - Danmark - Island - Norge *
Rumænien *
Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser *
Budgettet for C.SIS for 2004 *
Generelle toldpræferencer *
AVS: anvendelsen af den reserve, der er afsat under rammebeløbet til langfristet udvikling *
EKSTERNE FORBINDELSER
Den Demokratiske Republik Congo - Lusaka-våbenhvileaftalen *
Samarbejdsrådet for Golfstaterne *
AVS-staterne - forberedelse af samlingen i AVS-EF-Ministerrådet den 15.-16. maj *
Kroatien - lastbiltransit gennem Østrig *
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
| Belgien: | |
| Antoine DUQUESNE | Indenrigsminister |
| Danmark: | |
| Bertel HAARDER | Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) |
| Tyskland: | |
| Otto SCHILY | Forbundsindenrigsminister |
| Grækenland: | |
| Michalis CHRISOCHOÏDIS | Minister for offentlig orden |
| Philippos PETSALNIKOS | Justitsminister |
| Spanien: | |
| Angel ACEBES PANIAGUA | Indenrigsminister |
| Frankrig: | |
| Dominique
PERBEN
Patrick DEVEDJIAN |
Seglbevarer,
justitsminister
Viceminister under indenrigsministeren og ministeren for den indre sikkerhed og lokale friheder, med ansvar for lokale friheder |
| Irland: | |
| Michael McDOWELL | Justitsminister |
| Italien: | |
| Giuseppe PISANU | Indenrigsminister |
| Luxembourg: | |
| Luc FRIEDEN | Justitsminister, minister for statens finanser og budget |
| Nederlandene: | |
| Hilbrand NAWIJN | Minister for udlændingespørgsmål og integration |
| Østrig: | |
| Ernst STRASSER | Forbundsindenrigsminister |
| Portugal: | |
| António Jorge FIGUEREIDO LOPES | Indenrigsminister |
| Joao MOTA DE CAMPOS | Statssekretær under justitsministeren |
| Finland: | |
| Johannes
KOSKINEN
Kari RAJAMAKI |
Justitsminister
Indenrigsminister |
| Sverige: | |
| Thomas BODSTRÖM | Justitsminister |
| Barbro HOLMBERG | Statssekretær, Udenrigsministeriet |
| Det Forenede Kongerige: | |
| Lord Geoffrey FILKIN | Statssekretær, Indenrigsministeriet |
|
* * * | |
| Kommissionen: | |
| António VITORINO | Medlem |
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
var repræsenteret således:| Den Tjekkiske Republik: | |
| Stanislav GROSS | Første viceminister og indenrigsminister |
| Estland: | |
| Margus LEIVO | Justitsminister |
| Cypern: | |
| Andreas CHRISTOU | Indenrigsminister |
| Letland: | |
| Aksenoks AIVARS | Justitsminister |
| Litauen: | |
| Vytautas MARKEVICIUS | Justitsminister |
| Ungarn: | |
| Monika LAMPERTH | Indenrigsminister |
| Malta: | |
| Tonio BORG | Justitsminister og indenrigsminister |
| Polen: | |
| Sylweriusz KRÓLAK | Statssekretær, Justitsministeriet |
| Paweł DAKOWSKI | Statssekretær, Indenrigs- og Forvaltningsministeriet |
| Slovakiet: | |
| Vladimir PALKO | Indenrigsminister |
| Daniel LIPSIC | Justitsminister |
| Slovenien: | |
| Rado BOHINC | Indenrigsminister |
| Ivan BIZJAK | Justitsminister |
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE
Rådet drøftede de udestående spørgsmål i forbindelse med forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, med henblik på at nå til politisk enighed inden for den frist, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Sevilla (juni 2003).
Drøftelserne var især koncentreret om de rettigheder, der skal indrømmes hhv. personer med flygtningestatus og personer med subsidiær beskyttelsesstatus.
Efter debatten pålagde Rådet sine relevante organer at fortsætte arbejdet med direktivet med henblik på at nå til politisk enighed på næste samling i Rådet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003.
Formålet med forslaget er at skabe rammer for en international beskyttelsesordning baseret på det internationale samfunds og EU's eksisterende forpligtelser og medlemsstaternes gældende praksis og opdelt i de to komplementære kategorier flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus. Forslaget omfatter bestemmelser om de minimumsrettigheder og ydelser, som skal indrømmes personer med flygtningestatus og personer med subsidiær beskyttelsesstatus.
Dette forslag vedrører ikke de proceduremæssige aspekter af godkendelse og fratagelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus. Procedurerne for asylansøgere er fastlagt i forslaget til Rådets direktiv om minimumsstandarderne for asylprocedurer, som for øjeblikket behandles i Rådets forberedende organer.
Der erindres om, at Rådet på samlingen den 28. november 2002 nåede til bred enighed - bortset fra forbehold fra en delegation - om den del af forslaget, der vedrører reglerne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge eller personer, der er berettigede til subsidiær beskyttelse.
Rådet drøftede de udestående spørgsmål i forbindelse med forslaget til direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, med henblik på at nå til politisk enighed inden for den frist, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Sevilla (juni 2003).
Rådet nåede især til bred enighed om første del af direktivudkastet, som vedrører betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding. I denne forbindelse udtrykte Rådet tilfredshed med Kommissionens tilsagn om inden for et år og sandsynligvis inden udgangen af 2003 at ville forelægge et forslag til et direktiv om at udvide direktivet om status som fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse.
Rådet havde også en politisk drøftelse om spørgsmålet om, hvorvidt statsborgere fra tredjelande, som har opnået status som fastboende udlænding, frit skal kunne rejse til andre medlemsstater.
Der erindres om, at Rådet på samlingen den 15. oktober 2002 havde en første drøftelse om mobilitet, og at delegationerne gik ind for tanken om mobilitet for fastboende udlændinge, selv om der skal fastsættes særlige betingelser herfor.
Formålet med direktivet er at indrømme EF-status som fastboende udlænding til tredjelandsstatsborgere, som har opholdt sig på en medlemsstats område i forholdsvis lang tid. I henhold til direktivudkastet og på visse betingelser skal fastboende udlændinge have samme behandling som statsborgere på visse områder (beskæftigelse, uddannelse, social sikring, osv.).
Denne nye status - som ikke skal erstatte den eksisterende nationale status som fastboende udlænding - vil i princippet gøre det muligt for den pågældende at flytte fra en medlemsstat til en anden uden at skulle igennem alle de procedurer, som nye indvandrere skal gennemgå.
Rådet vil drøfte dette punkt igen på næste samling den 5.-6. juni 2003 på grundlag af det arbejde, der gøres i dets forberedende organer.
Rådet noterede sig den opdaterede udgave af køreplanen for opfølgningen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla om bekæmpelse af ulovlig indvandring, integreret forvaltning af de ydre grænser, integration af indvandringspolitikken i EU's forbindelser med tredjelande og fremme af lovgivningsarbejdet med at udforme en fælles politik for asyl og indvandring.
Køreplanen vil blive brugt ved udarbejdelsen af en rapport, som skal forelægges på næste samling i Rådet (retlige og indre anliggender) med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd i Thessaloniki.
Rådet hørte også kommissær VITORINO, der forelagde resultaterne af den undersøgelse, som Kommissionen har foretaget af visum-informationssystemet. Kommissær VITORINO oplyste desuden, at Kommissionen er ved at udarbejde en rapport til Det Europæiske Råd i Thessaloniki om udviklingen af en fælles politik for ulovlig indvandring, menneskesmugling og menneskehandel, ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd på mødet i Sevilla den 21.-22. juni 2002 besluttede at fremskynde gennemførelsen af alle aspekter af det program, der blev vedtaget i Tammerfors med henblik på oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union. Det erindrede om, at det er nødvendigt at udvikle en fælles EU-politik om asyl og indvandring, der er to særskilte, men samtidig tæt forbundne emner.
FORHANDLINGERNE MED SCHWEIZ OM SCHENGEN-REGLERNE OG ASYLFORANSTALTNINGER
Rådet noterede sig, hvor langt forhandlingerne med Schweiz om dets deltagelse i Schengen-reglerne var kommet.
Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at overveje de udestående spørgsmål i forhandlingerne og at undersøge, hvordan man kan nå frem til en samordnet holdning, som vil skulle tage hensyn til EU's generelle interesser.
Der erindres om, at Rådet den 17. juni 2002 vedtog direktiver til formandskabet og Kommissionen med henblik på forhandlinger om en aftale mellem EF/EU og Schweiz vedrørende Schweiz' associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne samt direktiver til Kommissionen med henblik på forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Schweiz vedrørende Schweiz' associering i gennemførelsen og udviklingen af lovgivningen om oprettelse af Eurodac og om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af asylansøgninger.
Forhandlingerne med Schweiz begyndte i september 2002, og siden da har der været omkring 15 forhandlingsrunder, dels på ekspertplan dels på forhandlingsdelegationsplan. Drøftelserne har ført til enighed mellem forhandlingsdelegationerne om de fleste substansspørgsmål. Visse spørgsmål er imidlertid fortsat udestående som f.eks. Schengen-reglernes bestemmelser om retligt samarbejde om fiskale lovovertrædelser.
Rådet noterede sig medlemsstaternes holdning til teksten til aftalerne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater om udlevering og gensidig retshjælp.
Formandskabet underrettede også delegationerne om, at Rådet (retlige og indre anliggender) vil træffe afgørelsen om at bemyndige formandskabet til at undertegne aftaleudkastene på næste samling den 5.-6. juni 2003 med henblik på at undertegne dem i forbindelse med topmødet mellem EU og USA den 25. juni 2003 i Washington.
Der erindres om, at Rådet på samlingen den 28. februar 2003 besluttede at suspendere forhandlingerne om tekstudkastet til aftalerne om gensidig retshjælp og udlevering med USA for at give delegationerne mulighed for at gennemgå teksterne på nationalt plan.
Siden Rådets samling har formandskabet i overensstemmelse med Rådets afgørelse haft forhandlinger med USA om teksten til udkastet til forklarende noter, som skal godkendes efter aftalernes undertegnelse. Der blev holdt et møde med USA's delegation den 3.-4. april 2003 herom. Teksterne til aftaleudkastene og de forklarende noter findes i dok. 8295/1/03.
Aftalen skal supplere (ikke erstatte) de bilaterale aftaler mellem USA og EU's medlemsstater og skal forbedre disse bilaterale aftaler og give de nødvendige garantier for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt respektere medlemsstaternes forfatningsmæssige principper.
anvendelse af princippet om GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE
Rådet nåede med forbehold af parlamentariske undersøgelsesforbehold fra nogle delegationer og Europa-Parlamentets udtalelse frem til en generel indstilling til udkastet til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.
Formålet med rammeafgørelsen er at anvende princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, der idømmes af judicielle eller administrative myndigheder. Hermed vil listen over overtrædelser, der er medtaget i rammeafgørelsen, medføre anerkendelse og fuldbyrdelse uden kontrol af dobbelt strafbarhed, hvis overtrædelserne er strafbare i udstedelsesstaten og når bødestraffen er på over 70 EUR.
Listen over overtrædelser omfatter de overtrædelser, der er opført på den tilsvarende liste i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Andre overtrædelser som f.eks. færdselsforseelser er også omfattet af rammeafgørelsen.
Der erindres om, at Det Europæiske Råd på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 vedtog princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område, og at Rådet den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors vedtog et program med foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, som prioriterer vedtagelsen af et instrument, der anvender princippet på bødestraffe (foranstaltning nr. 18).
Rådet skal vedtage rammeafgørelsen formelt på en kommende samling, når de udestående detaljer er blevet drøftet og teksten er endeligt udformet i Jurist-lingvist-Gruppen.
Rådet besluttede at udnævne Jens Henrik HØJBJERG og Kevin Philip O'CONNELL til vicedirektører for Europol fra den 1. juli 2003 til den 30. juni 2007.
Rådet blev af Frankrig orienteret om den drøftelse, som fandt sted i Paris den 5. maj 2003 med deltagelse af G8's justits- og indenrigsministre og kommissær VITORINO med henblik på at gennemgå de fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet, der var sket siden mødet i maj 2002 i Mont-Tremblant (Canada).
Rådet noterede sig kommissær VITORINO's forelæggelse af forslaget til Rådets fælles holdning om meddelelse til Europarådet i henhold til artikel 28, stk. 3, i den europæiske udleveringskonvention af 13. december 1957 om medlemsstaternes anvendelse af den europæiske arrestordre i deres indbyrdes forhold.
Den nederlandske justitsminister, hr. DONNER, underrettede Rådet om sin regerings bidrag til arbejdet i konventet for så vidt angår retligt samarbejde i EU.
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel
(dok. 7800/03)
Rådet vedtog og besluttede at offentliggøre (i EUT) "Bruxelles-erklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel", der blev fremsat på den "europæiske konference om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel - en global udfordring til det 21. århundrede" i dagene 18.-20. september 2002, samt konklusioner herom.
(dok. 7808/03)
Rådet vedtog nedenstående konklusioner om opsporing af brug af taletidskort til mobiltelefon med henblik på at lette strafferetlige efterforskninger:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION:
1. FASTSLÅR ATTER, at Unionen har som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem medlemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, således som det fremgår af traktaten om Den Europæiske Union
2. ERKENDER, at organiseret kriminalitet udgør en alvorlig trussel mod skabelsen af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den organiserede kriminalitet - som udnytter globaliseringens dynamik og de stadig mere åbne grænser, der giver fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer - har fået grænseoverskridende karakter, hvilket gør det påkrævet at samle alle de nationale bestræbelser i en fælles strategi
3. NOTERER SIG, at teknologiske nyskabelser, udviklingen af internettet og andre nye, elektroniske kommunikationstjenester, elektronisk bankvirksomhed mm. på trods af deres store nytteværdi for samfundet samtidig åbner op for, at kriminelle organisationer kan anvende dem ulovligt
4. ERINDRER OM, at retten til respekt af den fortrolige karakter af telekommunikation kun kan indskrænkes i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte nationale interesser eller den nationale sikkerhed eller for at efterforske grove forbrydelser
5. HENVISER TIL Rådets resolution af 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation, som fastsætter de specifikationer, der må stilles fra medlemsstaternes side for at sætte dem i stand til at gennemføre lovlig aflytning af telekommunikation i moderne telekommunikationssystemer
6. UNDERSTREGER, at taletidskort ganske vist har givet store dele af befolkningen adgang til mobiltelefonitjenester, men at den anonyme brug af disse taletidskort samtidig gør dem til et attraktivt kommunikationsmiddel for personer og organisationer med ulovlige hensigter
7. ERINDRER OM, at der i henhold til den nugældende lovgivning i flertallet af medlemsstaterne ikke sker nogen registrering af taletidskort eller af sådanne kortbrugere, og at disse kort derfor kan anvendes anonymt i forbindelse med organiseret kriminel virksomhed
8. ERKENDER med bekymring, at brugen af taletidskort til mobiltelefon under de nuværende forhold, hvor brugerne er anonyme, vanskeliggør anvendelsen af de specifikationer og principper, der opstilles i Rådets resolution af 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation. Faktisk kan den anonyme brug af taletidskort gøre det vanskeligt for de retshåndhævende myndigheder at identificere den tjeneste, som anvendes af en aflyttet person
9. HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ, at det udtrykkeligt er anført i de politiske retningslinjer i handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som Rådet vedtog den 28. april 1997, at det er nødvendigt at bane vej for en politik, som sikrer, at de retshåndhævende og retslige myndigheder har mulighed for at forebygge og bekæmpe misbrug af de nye teknologier
10. FREMHÆVER PÅ NY, at det i forbindelse med foranstaltningerne til aflytning af telekommunikation er nødvendigt at respektere retten til privatlivets fred, som hjemles i medlemsstaternes nationale lovgivning, og fremhæver i den forbindelse indholdet i direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 12. juli 2002
11. FINDER, at indførelse i overensstemmelse med principperne for et demokratisk samfund af midler til at opspore brug af taletidskort til mobiltelefon vil give medlemsstaternes kompetente myndigheder bedre muligheder for at efterforske grove forbrydelser
12. ERKENDER, at de i punkt 11 omhandlede midler under alle omstændigheder bør afvejes og afpasses under særligt hensyn til deres mulige indvirkning på borgernes privatliv og på det erhvervsmæssige marked for taletidskort til mobiltelefon
13. FINDER, at der, når der skal findes mulige løsninger på problemet med anvendelse af taletidskort til mobiltelefon i forbindelse med organiseret kriminalitet, også bør tages særligt hensyn til de løbende teknologiske fremskridt inden for aflytning af telekommunikation
14. ANBEFALER medlemsstaterne at drøfte en række specifikationer, der egner sig til at opspore brug af taletidskortteknologi med henblik på at lette iværksættelsen af de aflytningsforanstaltninger, der anerkendes i Rådets resolution af 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation."
Elektronisk sagsregister på toldområdet (FIDE)
(dok. 6763/03)
Rådet vedtog retsakten om udarbejdelse af en protokol til ændring af CIS-konventionen (toldinformationssystemet) for så vidt angår oprettelse af et elektronisk sagsregister på toldområdet.
Med vedtagelsen af denne protokol gennemfører Rådet konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999, som understreger, at samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder om efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet i medlemsstaterne bør udnyttes bedst muligt (punkt 43), at der bør ske en afbalanceret udvikling af kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger på EU-plan, samtidig med at enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og forfatningsmæssige rettigheder beskyttes (punkt 40), og at grov økonomisk kriminalitet i stigende grad har skatte- og afgiftsmæssige aspekter (punkt 49).
(dok. 7061/03)
Rådet vedtog en henstilling om oprettelse af et fælles efterforskningshold. Henstillingen opfordrer de medlemsstater, som ønsker at oprette et fælles efterforskningshold med andre medlemsstater, til at anvende aftalemodellen i bilaget til henstillingen.
Separate baner ved de ydre grænseovergangssteder
(dok. 8498/03)
Rådet vedtog følgende konklusioner om separate baner ved de ydre grænseovergangssteder:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
der minder om, at der i overensstemmelse med Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 22. december 1994 (SCH/Com-ex (94) 17, rev 4), der blev integreret i gældende EU-ret ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden, er blevet indført separate kontrolbaner i internationale lufthavne. Formålet med de separate baner er at reducere ventetiderne for personer, der er omfattet af fællesskabsretten (Den Europæiske Unions borgere, statsborgere i stater, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og statsborgere i Schweiz, herunder disses familiemedlemmer), og som normalt kun er underkastet identitetskontrol,
der påpeger, at det for så vidt angår kontrol med passagerer fra færger i punkt 3.4.4.5, litra a), i del II i Den Fælles Håndbog hedder, at "Kontrollen af udlændinge og af statsborgere fra EU- og EØS-medlemsstaterne, ... (i princippet) skal foretages hver for sig. Infrastrukturen skal indrettes med henblik herpå alt efter de eksisterende muligheder",
der understreger, at selv om der ikke findes nogen lovbestemmelse, hvorefter de standarder, der gælder for luft- og søgrænser, også kan gælde for landgrænser, vil det være en forbedring for personer, der er omfattet af fællesskabsretten, hvis der indføres separate kontrolbaner ved de ydre landgrænseovergangssteder. Så længe der ikke er indført sådanne bestemmelser, kan der opstå lange ventetider for disse personer, og det indebærer, at de ikke har samme rettigheder, som når de passerer EU's ydre luft- og søgrænser. Ved indførelsen af bestemmelser om separate baner ved de ydre landgrænseovergangssteder bør man i særlig grad tage hensyn til de lokale trafikforhold samt til Den Europæiske Unions udvidelse med 10 nye medlemsstater,
GODKENDER HERMED FØLGENDE KONKLUSIONER:
1. Ved de ydre landgrænseovergangssteder bør indrejse- og/eller udrejsekontrol i henhold til Den Fælles Håndbog, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, foregå i separate kontrolbaner, så personer, der er omfattet af fællesskabsretten, undgår lange ventetider, og så forholdene så vidt muligt kommer til at svare til forholdene ved sø- og luftgrænseovergangsstederne.
2. I betragtning af de særlige forhold, der hovedsagelig på grund af trafikpresset (motorkøretøjer og/eller fodgængere), gør sig gældende ved medlemsstaternes ydre landgrænseovergangssteder, hører etableringen eller implementeringen af sådanne separate kontrolbaner under den enkelte medlemsstat, der beslutter, hvorvidt og hvor sådanne separate baner bør indføres og vil være hensigtsmæssige.
3. Under alle omstændigheder vil man dog i undtagelsestilfælde kunne undlade at etablere sådanne separate baner, hvilket også kan være tilfældet på grund af trafik- og infrastrukturforholdene.
4. Disse konklusioner vedrører ikke de nuværende EU-medlemsstaters landgrænseovergangssteder til de tiltrædende lande.
5. Rådet understreger betydningen af et godt og intensivt samarbejde med nabolandene om så vidt muligt at indrette separate baner ved de ydre landgrænseovergangssteder.
6. Rådet anmoder Kommissionen om at tage hensyn til disse konklusioner, når den foreslår ændringer til bestemmelserne i Den Fælles Håndbog.
7. Når den reviderede fælles håndbog er blevet vedtaget af Rådet, vil den kun vedrøre spørgsmål, der behandles i disse konklusioner."EF - Danmark
Rådet bemyndigede Kommissionen til at forhandle to aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om at udvide bestemmelserne i forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager til også at gælde for Danmark. Rådet udpegede et særlig udvalg, der skal bistå Kommissionen, som i samråd med udvalget og inden for rammerne af de forhandlingsdirektiver, der ligeledes blev vedtaget, skal føre forhandlingerne.
UK og Irland deltager i vedtagelsen og gennemførelsen af denne afgørelse.
(dok. 8314/03)
Rådet bemyndigede Kommissionen til at forhandle med Danmark om indgåelse af en aftale om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i Danmark eller i en anden EU–medlemsstat.
Rådet bemyndigede desuden Kommissionen til at forhandle med Island og Norge om indgåelse af en protokol i henhold til artikel 12 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge.
Nævnte artikel 12 fastsætter, at Danmark kan deltage i aftalen, hvis det anmoder herom, hvilket det gjorde ved skrivelse af 16. februar 2001.
UK og Irland deltog i vedtagelsen af afgørelsen.
Rådet vedtog den rapport om databeskyttelse vedrørende Rumænien, som Europols Styrelsesråd har forelagt, og besluttede, at der ikke er noget til hinder for, at Europol indleder forhandlinger med Rumænien om en aftale, som omfatter Europols videregivelse af personoplysninger til Rumænien.
Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser
(dok. 6505/03)
Rådet vedtog afgørelsen om efterforskning og strafforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Formålet med denne afgørelse er at styrke samarbejdet mellem nationale enheder, således at de enkelte medlemsstaters retshåndhævende myndigheder i videst muligt omfang kan samarbejde effektivt om efterforskning og strafforfølgning af personer, der har udført eller deltaget i udførelsen af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, jf. artikel 6, 7 og 8 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998.
Rådet vedtog den flerårige opstilling over godkendte anlægsudgifter til C.SIS og anlægs- og driftsbudgettet for C.SIS for 2004
(dok. 6947/1/03)
Rådet vedtog to forordninger om henholdsvis ændring og gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2501/2001 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004.
AVS: anvendelsen af den reserve, der er afsat under rammebeløbet til langfristet udvikling
(dok. 8814/03)
Rådet traf afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om, at den reserve, der er afsat under rammebeløbet til langfristet udvikling under 9. Europæiske Udviklingsfond, skal anvendes til gældslempelse.
Ifølge denne holdning overføres der fra de ikke-tildelte midler under 9. EUF's rammebeløb for langfristet udvikling et beløb på 335 mio. EUR til tildelingen til samarbejdet inden for AVS-landene under rammebeløbet for regionalt samarbejde og integration; beløbet skal anvendes til gældslempelse med henblik på de AVS-lande, som kan komme i betragtning under initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC), jf. artikel 66 i AVS-EF-aftalen. Beløbet kan anvendes til følgende formål: at give de AVS-lande, som kan komme i betragtning under HIPC-initiativet, mulighed for at overholde deres gælds- og amortiseringsforpligtelser over for Fællesskabet (135 mio. EUR) og at bidrage til finansieringen af HIPC-trustfonden til gavn for AVS-landene (200 mio. EUR).
EKSTERNE FORBINDELSER
Den Demokratiske Republik Congo - Lusaka-våbenhvileaftalen
(dok. 8856/03)
Rådet vedtog en fælles holdning om Den Europæiske Unions støtte til gennemførelsen af den våbenhvileaftale, der blev undertegnet i Lusaka i juli 1999, og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo.
Den fælles holdning forpligter EU til at støtte de skridt, der tages af De Forenede Nationer og af Den Afrikanske Union til støtte for gennemførelsen af Lusaka-aftalen og andre aftaler og FN's sikkerheds resolutioner vedrørende Den Demokratiske Republik Congo, og til at arbejde tæt sammen med disse organisationer og det internationale samfund. Teksten, som erstatter fælles holdning 2002/203/FUSP, vil blive taget op til fornyet vurdering på baggrund af udviklingen i regionen, og der træffes en ny afgørelse inden for 12 måneder.
Samarbejdsrådet for Golfstaterne
Rådet godkendte en opdateret udgave af direktiverne for forhandlingen af en frihandelsaftale mellem Fællesskabet og staterne i Samarbejdsrådet for Golfstaterne (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater).
AVS-staterne - forberedelse af samlingen i AVS-EF-Ministerrådet den 15.-16. maj
Rådet godkendte den kommenterede dagsorden for 28. samling i AVS-EF-Ministerrådet den 15.-16. maj i Bruxelles samt udkastene til de erklæringer, som Fællesskabet vil fremsætte på samlingen.
Kroatien - lastbiltransit gennem Østrig
(dok. 7845/03)
Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien om den økopointordning, der skal anvendes for at regulere Kroatiens lastbiltrafiks transit gennem Østrig.
Rådet vil godkende indgåelsen af denne aftale, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
________________________