Grundnotat vedrørende bompengesystemer i Fællesskabet
PDF udgave (148 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
22. maj
2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Trafikministeriets
grundnotat om forslag til direktiv om udbredelse af og
indbyrdes kom-
patibilitet mellem automatiske bompengesystemer i
Fællesskabet,
KOM(2003) 132.
2
Trafikministeriet
Notat
Dato
J.nr.
Sagsbeh.
Org. enhed
:
:
:
:
20. maj 2003
129-182
CLJ/RFr, lokaltelefon 27852
3. Kontor
Grundnotat om forslag til direktiv om udbredelse af og indbyrdes kompati-
bilitet mellem automatiske bompengesystemer i Fællesskabet, KOM (2003)
132
Resumé: Hensigten med direktivforslaget er, dels at sikre kompatibili-
tet mellem bompengesystemerne, og dels at
oprette en europæisk
bompengetjeneste, der for det første
kan sikre den førnævnte kompa-
tibilitet og for det andet kan sikre at
brugere kun behøver ét abonne-
ment for kørsel på
betalingsvejinfrastrukturer i hele Fællesskabet.
1. Baggrund og
indhold
Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktaten, artikel 71,
stk. 1 og vedtages
efter proceduren med fælles beslutningstagning.
Forslaget er ledsaget af en meddelelse om udviklingen af det transeuropæiske
trans-
portnet: Nyskabende finansieringsformer, kompatibilitet mellem
automatiske bom-
pengesystemer. I meddelelsen redegøres
der for at Fællesskabet med Maastricht-
traktaten i 1993 fik til opgave at opstille et sæt retningslinier til
udvikling af det tran-
seuropæiske transportnet (TEN-T). Nettet består af
vigtige europæiske infrastruktu-
rer, der skal udvikles og udbygges for at
få det indre marked og transport af varer i
EU til at fungere optimalt.
EU's kommende udvidelse og den forventede stigning i trafikmængden i hele
EU
samt mangel på nationale investeringer i
infrastruktur har ifølge Kommissionen
skabt et
stort behov for at tænke i nye finansieringsbaner på fællesskabsniveau, her-
under en bedre koordinering af offentlig
og privat finansiering af det transeuro-
pæiske transportnet.
I den nye løsningsmodel foreslås navnlig for
grænseoverskridende projekter en bed-
re synergi mellem de
offentlige investeringer, etablering af juridiske
og finansielle
forvaltningsstrukturer, der er baseret på
modellen for den europæiske selskabsret,
samt en aktiv
indsats for at inddrage private investorer
v.h.a. koncessionsaftaler,
inddragelse af private
partnere allerede i projekteringsfasen og
give mulighed for
forrentning af den indledende
investering. Endvidere etablering af et stabilt og for-
udsigeligt
regelsæt på fællesskabsplan vedrørende betalingen,
som sikrer en mere
effektiv udnyttelse af
infrastrukturerne og gør dem mere rentable og tiltrækkende
for
investorerne. Endelig kan det også overvejes, mener Kommissionen, at forøge
3
midlerne til det transeuropæiske transportnet og optage
lån eller stille fællesskabsga-
rantier. Til sidst nævnes
det, at Europa-Parlamentet har foreslået
oprettelse af en
europæisk transportfond, som
skal være et finansielt instrument med
betydelige
budgetbevillinger og finde anvendelse
i alle EU's medlemsstater inden for
alle
transportformer.
Meddelelsen følges af et direktivforslag
om udbredelse af og indbyrdes kompatibili-
tet mellem
automatiske bompengesystemer i Fællesskabet.
Kommissionen tager
vedrørende direktivforslaget udgangspunkt
i, at man i forbindelse med kørsel med
personbiler og især lastbiler
i stigende grad pålægges at benytte forskellige betalings-
systemer
forskellige steder i Europa. En fortsættelse af denne udvikling kan specielt
for lastbiler, der kører i international transport, føre til
uforholdsmæssigt store ud-
gifter til forskelligt apparatur, som skal
installeres i førerhuset. Desuden opkræves
afgiften for hvert
betalingssystem separat, hvilket både er besværligt og kan medfø-
re, at
chauffører må køre med større pengemængder.
Denne udvikling er, ifølge
forslaget, til hinder for personer og varers fri bevægelig-
hed, og bør
derfor afløses af ét betalingssystem med én opkrævning. Kommissio-
nen
anfører endvidere, at en fjernelse af disse hindringer og indførelsen af ét
beta-
lingssystem ikke bør forhindre hverken medlemsstaterne eller EU i at
indføre for-
skellige afgiftspolitikker på lokalt, nationalt eller
internationalt niveau.
Kommissionen bemærker, at der kan køre
væ sentligt flere køretøjer per time gen-
nem et automatisk
bompengeanlæg i forhold til et manuelt opkrævningsanlæg. Ved
overgang til
et fælles automatisk betalingssystem, kan man mindske kødannelser og
uheld
ved betalingsstationerne, idet abonnenter af
det fælles betalingssystem kan
køre mere
gnidningsfrit igennem ad sær lige vognbaner.
Overgang til automatisk
opkrævning vil derfor øge
beta lingsstationernes kapacitet, såfremt der er tilstrække-
ligt med
abonnenter og sådanne vognbaner til rådighed.
Hensigten med
direktivforslaget er, dels at sikre kompatibilitet mellem bompenge-
systemerne, og dels at oprette en europæisk
bompengetjeneste, der for det første
kan sikre den
førnævnte kompatibilitet og for det andet kan sikre at brugere kun
behøver
ét abonnement for kørsel på
betalingsinfrastrukturer i hele Fællesskabet.
Kommissionen anfører i artikel 1 i forslaget, at det finder anvendelse på alle
dele af
Fællesskabets vejnet, i byområder og mellem større byer, på
motorveje, større eller
mindre veje samt på forskellige anlæg, som f.eks.
tunneler, broer eller færger osv.
Direktivforslaget tager
udgangspunkt i at der eksisterer to elektroniske betalingssy-
stemer
baseret på kortrækkende mikrobølgeteknologi ved 5,8 GHz. Disse bygger på
Den Europæiske Standardiseringsorganisations (CEN) præstandarder fra 1997, men
disse er ikke fuldt ud kompatible. Desuden foregår en udvikling inden for
satellit-
positions- (GNSS) og mobilkommunikationssystemer
(GSM/GPRS), der vil give
tekniske fordele i forhold
til mikrobølgeteknologien. Hvor mikrobølgeteknologien
kræver udstyr i
vejkanten samt fysiske betalingsstationer, kan man med de førnævn-
te
systemer nøjes med et apparat i køretøjet, der kan kommunikere med satellit- og
mobilsystemer. Ydermere kan satellitpositions- og
mobilkommunikationssystemer
bruges til at informere trafikanterne om
sikkerhed, kødannelser og andre oplysnin-
ger i modsætning til
mikrobølgeteknologien. Desuden er satellitpositions- og
mo-
bilkommunikationssystemer, bedre egnet til
zoneopkrævninger, eksempelvis i by-
kernerne. I
forslaget opstilles en tidsplan for kompatibiliteten og en gradvis over-
gang fra mikrobølgeteknologien til
satellitpositions- og mobilkommunikationssy-
stemer.
En europæisk bompengetjeneste
4
Forslaget foreskriver oprettelse af en europæisk
bompengetjeneste (European
Electronic Toll Service – EETS) fra 1. januar
2005. Tjenesten omfatter alle vejinfra-
strukturer i Fællesskabet, hvor
bompenge opkræves. Tjenesten skal sikre at kunden
kun behøver én
abonnementsaftale, og at der kan tegnes abonnement hos alle ope-
ratører,
der forvalter en del af dette vejnet. Desuden skal tjenesten forvaltes ensartet
i hele Fællesskabet, og der må ikke diskrimineres på baggrund af nationalt
tilhørs-
forhold, indregistreringssted m.m. Kommissionen angiver, at
tjenesten ikke påvir-
ker hverken afgiftens størrelse eller
anvendelsesformål.
Desuden skal den europæiske bompengetjeneste
varetage klassifikation af køretøjer,
et aftalememorandum og
transaktionsmodeller infrastrukturforvalterne imellem,
således at idéen om ét abonnement kan gennemføres.
I forbindelse med
udveksling af oplysninger skal den europæiske bompengetjeneste
stå
for godkendelse af tekniske løsninger hertil,
således, at personoplysninger be-
skyttes.
Tjenesten skal ydermere iværksætte og føre tilsyn med den tekniske
standardisering
og foretage tekniske tilpasninger m.h.t. kompatibilitet i
form af videreudvikling og
indførelse af ny teknologi i tjenesten.
Tjenesten udarbejder godkendelsesprocedurer
for udstyr placeret i køretøjer
og i vejkanten.
Den behandling af personoplysninger, der er nødvendig med
henblik på den euro-
pæiske bompengetjenestes funktion, foregår i
overensstemmelse med de europæi-
ske normer for
beskyttelse af fysiske personers grundlæggende
rettigheder og fri-
hedsrettigheder, især retten til
privatlivets fred bl.a. direktiv 95/46/EF og
2002/58/EF.
Tidsplan for
indførelse og udfasning af systemerne
I første omgang koncentrerer
forslaget sig om de tunge køretøjer, idet systemet ikke i
første fase
gøres obligatorisk for personbiler.
Fra 1. januar 2005, hvor den
europæiske bompengetjeneste træder i kraft, skal operatø-
rerne tilbyde
udstyr for alle køretøjer over 3,5 ton og/eller med over 9 siddepladser, og
dette udstyr skal kunne benyttes til alle bompengesystemer i drift i
Fællesskabet. Desu-
den skal alle nye bompengesystemer, taget i brug efter
1. januar 2005, og som er obliga-
toriske for lastbiler og/eller busser,
benytte mindst én af de tre teknologier: satellit, mo-
bil eller mikrobølge.
Det installerede udstyr kan ligeledes forbindes med køretøjets elek-
troniske fartskrivere med henblik på at beregne de skyldige afgifter.
I
anden fase forbydes mikrobølgeteknologien i
nye anlæg, og der satses alene på
en
kombination af satellit- og mobilteknologi. Mikrobølgeteknologien
kan dog fortsat be-
nyttes af anlæg etableret før 2008, men skal helt
opgives før 2012. En strategi herfor
planlægges og gennemføres i denne
periode.
I tredje fase skal operatørerne tilbyde tjenesten for alle andre
typer af køretøjer senest
fra 2010.
Kommissionen skal bistås at
et bompengeudvalg, der består af repræsentanter for med-
lemsstaterne, og
som har Kommissionens repræsentant som formand efter proceduren
om forskriftsudvalg.
5
Medlemsstaterne skal sætte de
nødvendige love og bestemmelser i kraft
for at efter-
komme dette direktiv senest den 30. juni
2004.
2. Gældende dansk ret
Der er ikke dansk lovgivning på området.
3. Høring
Sund og Bælt A/S (S&B) og Øresundsbro Konsortiet
(ØSK) som har udarbejdet et fælles
høringssvar hilser den europæiske
diskussion om brugerbetalt infrastruktur velkommen,
og finder at man fra
dansk side bør deltage aktivt i denne diskussion.
S&B og ØSK er
tilhængere af en øget standardis ering af de automatiske bompengesy-
stemer i EU-landene. S&B og ØSK deltager i det EU støttede PISTA
projekt, som har til
formål at øge interoperabiliteten mellem de
forskellige systemer. I PISTA samarbejdet
deltager operatører af
bompengesystemer fra Danmark, Sverige, Frankrig, Italien, Spa-
nien og
Grækenland.
S&B og ØSK finder imidlertid
det foreliggende direktivforslag problematisk. For
det
første mener S&B og ØSK , at forslaget bygger på
forkerte forudsætninger om mikrobøl-
geteknologiens
anvendelsesmuligheder, som er den nuværende
standard inden for au-
tomatiske bompengesystemer og som
anvendes på Storebæltsbroen og Øresundsbroen
(BroBizz). For det andet
medfører direktivet en omlægning af bompengesystemerne til
satellitpositionsteknologiens anvendelsesmuligheder (GPS og
på sigt Galileo), som på
nuværende tidspunkt ikke er af prøvet i
praksis, og som ikke er tilstrækkeligt præcis til at
kunne identificere
køretøjet, mens det passerer en konkret bane. Det virker derfor over-
ilet
at fremsætte forslag om, at mikrobølgete knologien ikke skal anvendes efter
2012 i
europæiske anlæg. Dermed risikerer S&B og ØSK at
skulle foretage meget store investe-
ringer i omlægning til ny teknologi
uden at få et bedre system. For det tredje forekom-
mer
tidshorisonten meget kort, idet man allerede om halvandet år skal kunne
servicere
en europæisk bompengetjeneste med udstyr som er kompatibelt på
alle systemer inden
for EU. Dette virker tidsmæssigt urealistisk.
Broselskaberne ønsker endvidere at deltage i det udvalgsarbejde, der påtænkes
nedsat.
Dansk Transport og Logistik (DTL) ser med tilfredshed på, at
Kommissionen vil sikre
bedre finansieringsinstrumenter og mere effektiv
styring til gavn for udviklingen af det
transeuropæiske transportnet.
DTL ser også med tilfredshed på, at der oprettes en euro-
pæisk
bompengetjeneste, der skal tilbyde alle, der benytter de transeuropæiske vejnet
én
enkelt abonnementsaftale, der sikrer brugerne nye tjenesteydelser. Det
er vigtigt, at de
såkaldte bompengesystemer bliver indbyrdes kompatible, så
opkrævningsudstyret i biler
monteret i ét land også virker i andre
EU-lande. DTL er derfor enig med Kommissionen
i at det haster med at gøre
det obligatorisk, at enheder, som er i stand til at aflæse alle de
i
EU anvendte systemer stilles til rådighed
for transportører, der kører international
transport.
DTL påpeger samtidigt, at de finder at Kommissionen er for sent
ude, og at man allerede
nu må have en forpligtelse til at sikre, at de
enkelte landes bompengesystemer ikke ska-
6
ber tekniske handelshindringer i fællesskabet, og
DTL foreslår derfor at medlemslande-
ne på næste rådsmøde afgiver en
bindende erklæring om, at de vil søge samarbejde om
de tekniske forhold i
deres bompengesystemer.
DTL finder endvidere, at en europæisk
bomp engetjeneste i sig selv kan medvirke til at
sikre finansieringen
af vejnettet, og da der ikke bør ske en stigning i det samlede afgifts-
tryk, må brændstofafgifter og andre afgifter sænkes i takt med, at der
indføres nye vej-
afgifter.
DTL mener at en bedre koordinering af
offentlig og privat finansiering af det transeuro-
pæiske
transportnet samlet set vil have en
større effekt, og DTL lægger stor vægt
på
gennemførelsen af Kommissionens principper
om 'fair pricing', således at der ikke
skabes konkurrenceforvridning mellem forskellige
transportmidler, og DTL beklager
derfor at
direktivforslaget kun er rettet mod lastbiler og busser.
DTL er bekymret
for at direktivforslaget skal føre til store udviklings- og driftsomkost-
ninger, og finder endelig usikkerheden i satellitpositionssystemet for
uaccepteabel.
Forenede Danske Motorejere (FDM) bemærker, at en afgørende
forudsætning for etab-
lering af et fælles opkrævningssystem i EU er, at man
ikke glemmer hensynet til den
enkelte borgers retssikkerhed, når det bliver
muligt at følge hvert enkelt motorkøretøjs
færden i detaljen. FDM
mener endvidere, at det er nødvendigt, at der foregår en kvalita-
tiv
udvælgelse af de instanse r, der i
et fremtidigt fælleseur opæisk system skal
stå for
opkrævningen af manglende bompengebetaling ved
fejl m.m., således at bilisterne får
færrest mulige ulemper
og kan henvende sig til en kompetent
instans, der behandler
klager fra brugerne over fejl ved
de automatiske bompengeanlæg.
Endelig finder FDM, at selve etableringen og
eksistensen af sådanne systemer vil føre
til en større tilbøjelighed
til at udnytte dem, dels til betaling for kørsel på vejene, dels til
en
overvågning af trafikken og dermed den enkelte borgers adfærd og bevægelsesmøn-
ster. Dette vil kunne udnyttes og i værste fald misbruges til formål,
som den oprindelige
idé om et fælleseuropæisk bompenge system slet
ikke havde til formål.
Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende
Invalideorganisationer bemærker hen-
holdsvis, at det formodes at
standardisering af udstyret tager højde for, at dette også kan
installeres/betjenes af personer med
funktionsnedsættelser , og at de valgte
løsninger
ikke må indrettes, så de ikke kan benyttes af eller på
nogen måde udelukker mennesker
med handicap.
4. Lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser
Det er for indeværende
uklart om implementeringen af direktivet
kræver lovgivning
eller kan ske administrativt. Direktivet kan
på sigt medføre væsentlige in vesteringsud-
gifter for de statsejede
broselskaber Sund og Bælt A/S og Øresundsbro Konsortiet.
5.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I Danmark er der ingen direkte
samfundsøkonomisk gevinst ved indførelse af fælleseu-
ropæiske elektroniske
betalin gssystemer. På længere sigt vil det dog formentlig betyde
7
færre omkostninger for det in ternationale transporterhverv i
Danmark som indirekte vil
kunne komme til udtryk ved en lavere pris på
transport.
6. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det er anført i
forslagets begrundelse, at målene for dette direktiv og særlig den indbyr-
des kompatibilitet mellem bompengesystemer i
det indre marked og oprettelsen af en
europæisk bompengetjeneste fo r Fællesskabets betalingsvejn et
ikke i tilstrækkelig kan
opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af
den europæiske dimension bedre kan
gennemføres på fællesskabsplan.
Regeringen er enig i denne logik.