Grundnotat om eksport og import af farlige kemikalier
PDF udgave (97 KB)
Medlemmerne
af
Folketingets
Europaudvalg
og
deres
stedfortrædereBilagJournalnummerKontor400.C.2-0EU-sekr.13. maj 2003
KOMITÉSAG
Til orientering for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Miljøministeriets notat samt
grundnotat om forslag til Kommissionens
forordning (EF) nr. …/… om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import
af visse farlige
kemikalier, dokument ENV/267/03.
Udvalget forventes at stemme om forslaget
på møde den 14. maj 2003.
MILJØstyrelsen
9. maj 2003
Pesticidkontoret
J.nr.: M1034-0006
Internationalt kontor
MEM-490-MST
PJ/11, LKJ/6
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til
Kommissionens forordning (EF) nr. …/….
af […]
om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003
om eksport og
import af visse farlige kemikalier (Dok.nr: ENV/267/03)
Ovennævnte forslag
er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Forslaget er fremsat med hjemmel
i artikel 22 i forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og
import af
visse farlige kemikalier (PIC-forordningen),
hvorefter Kommissionen mindst en
gang årligt
tager listen i forordningens bilag I
op til gennemgang efter reglerne om
forskriftprocedure.
Kommissionen forelægger et udkast til ændringer
for et forskriftudvalg med repræsentanter
fra alle
medlemsstater, hvorefter udvalget stemmer om
forslaget med kvalificeret flertal.
Udvalget
forventes at stemme om forslaget på et møde den 14. maj 2003.
Med
ændringsforslaget opdateres bilagene til forordningen i lyset af udviklingen i
EU-retten
og beslutninger truffet af den
internationale forhandlingskomité for Rotterdam-
konventionen.
En række pesticider, der ikke
har kunnet optages på bilag I til
direktiv 91/414 om
markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler opføres på forordningens bilag, fordi pesticiderne
ikke opfylder direktivets miljø- og sundhedsmæssige sikkerhedskrav. Endvidere
foreslås det
at opføre en række industrikemikalier, der er underlagt
restriktioner efter reglerne i direktiv
76/769/EØF om
begrænsning af markedsføring og anvendelse
af visse farlige stoffer og
præparater.
Derudover foreslås det at optage to stoffer, der efter EU's regler om kvaliteten
af
benzin ikke længere må være indeholdt
i benzin. Endelig foreslås det at
opføre pesticidet
monocrotophos.
Regeringen er
generelt positiv overfor principperne om eksportanmeldelse og forudgående
informeret samtykke vedr. pesticider og
industrikemikalier, der er underlagt forbud
eller
strenge restriktioner. Regeringen agter
på denne baggrund at stemme for
Kommissionens
forslag om opdatering af forordningens bilag.
MILJØstyrelsen
9. maj 2003
Pesticidkontoret
J.nr.: M1034-0006
Internationalt kontor
MEM-490-MST
PJ/11, LKJ/6
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionens forordning (EF) nr. …/….
af […]
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 304/2003
om eksport og import af visse farlige kemikalier (Dok.nr:
ENV/267/03)
1. Status
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 22 i
forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og
import af visse farlige
kemikalier, hvorefter Kommissionen mindst en gang årligt tager listen
i
forordningens bilag I op til gennemgang.
Forslaget er ikke tidligere
forelagt Folketingets Europaudvalg.
Efter artikel 22 sker ændringer af
forordningens bilag I efter reglerne om forskriftprocedure,
jf.
artikel 5 i Rådets afgørelse af
1999/468/EF. Forskriftprocedure indebærer bl.a.,
at
Kommissionen forelægger et udkast til
de påtænkte foranstaltninger for et
forskriftudvalg
med repræsentanter fra alle
medlemsstater, hvorefter udvalget udtaler sig
(stemmer) om
forslaget med kvalificeret flertal.
Udvalget
forventes at udtale sig om forslaget på et møde den 14. maj 2003. Forslaget har
ikke været drøftet på tidligere møder.
2. Forslagets formål og indhold
Forordning 304 indfører Rotterdam-konventionens regler om forudgående
informeret
samtykke i forbindelse med international handel med visse farlige
kemikalier (Prior Informed
Consent; PIC) i Fællesskabet.
Forordningens bilag I indeholder listen
over kemikalier, der er omfattet af
forordningens
regler om eksportanmeldelser (bilag
I del 1), PIC-anmeldelse (bilag I del
2) og PIC-
procedure (bilag I del
3). Eksportanmeldepligten og PIC-anmeldepligten
knytter sig til
kemikalier, der er forbudte eller
underlagt strenge restriktioner i henhold til fællesskabsretten,
mens
PIC-proceduren gælder for kemikalier, der efter de særlige procedureregler i
Rotterdam-konventionen er optaget på konventionens bilag III.
Med ændringsforslaget opdateres bilagene i lyset af udviklingen i EU-retten
og beslutninger
truffet af den internationale forhandlingskomité for
Rotterdam-konventionen.
Således foreslås det at opføre på forordningens
bilag I, del 1 og 2, en række pesticider, der
ikke har kunnet optages på
bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler
(den såkaldte positivliste), fordi pesticiderne ikke opfylder
direktivets
miljø- og sundhedsmæssige sikkerhedskrav. Det drejer sig om acephat, aldicarb
og methyl-parathion.
Endvidere foreslås det på
samme bilag at opføre en række
industrikemikalier, der er
underlagt restriktioner efter
reglerne i direktiv 76/769/EØF om begrænsning af
markedsføring og
anvendelse af visse farlige stoffer og
præparater. Det drejer sig om de
såkaldte bromerede flammehæmmere (octabromdiphenylether og
pentabromdiphenylether).
Derudover foreslås det at optage tetraethylbly og
tetramethylbly, idet disse stoffer efter EU´s
regler om kvaliteten af benzin
ikke længere må være indeholdt i benzin.
Konsekvensen af at
opføre disse pesticider og industrikemikalier
i bilaget vil være, at der
fremover skal
ske anmeldelse af eksport af disse stoffer efter reglerne i forordningens art 7.
Endvidere vil der skulle ske anmeldelse
af eksport af artikler (varer), der
indeholder de
nævnte stoffer, jf. forordningens art 14.
Endelig foreslås det at opføre pesticidet monocrotophos i bilag I, del 3,
hvorefter
forordningens regler om det forudgående informerede samtykke (PIC)
gælder for eksport og
import af dette stof, eller
varer hvori det indgår. Ændringen er
en konsekvens af, at den
internationale
forhandlingskomité for Rotterdam-konventionen på sit møde i efteråret 2002
ændrede stoffets optagelse på konventionens bilag III, således at PIC-proceduren
gælder for
alle formuleringer af stoffet.
3. Nærheds- og
proportionalitets princippet
Kommissionen har ikke
særskilt redegjort for nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
Kommissionen agerer i henhold til
forordningens bestemmelser på Fællesskabets vegne.
4. Forslagets
konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ændringen af
forordningen vil være umiddelbart anvendelig i Danmark i lighed med selve
forordningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er
ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.
For staten afhænger konsekvenserne af, om der foregår eksport af
de kemikalier, der foreslås
opført på forordningens bilag I, idet
Miljøstyrelsen i givet fald modtager anmeldelserne og
videresender dem til
Kommissionen.
Der fremstilles methyl-parathion med henblik på eksport fra én
dansk kemikalievirksomhed,
og disse eksporter vil fremover skulle anmeldes
efter forordningens regler.
Herudover fremstilles ingen af
de pågældende pesticider så vidt vides
i Danmark, og der
foregår ingen eksport.
Hvad angår industrikemikalierne bemærkes, at der så vidt vides ikke fremstilles
tetraethylbly
og tetramethylbly i Danmark, og hverken stofferne, eller varer
hvori de indgår, eksporteres.
Hvad
angår
de
bromerede
flammehæmmere
(octabromdiphenylether
og
pentabromdiphenylether)
bemærkes, at disse stoffer hverken fremstilles i eller eksporteres fra
Danmark. Der foregår dog i dag import
af de bromerede flammehæmmere
(octabromdiphenylether
og pentabromdiphenylether), der indgår i produktionen af elektriske
artikler
(varer). Der vurderes dog at være tale om en meget begrænset anvendelse på dette
område. Det antages, at der sker en
eksport af sådanne artikler, men der må
under alle
omstændigheder være tale om en meget begræn set
eksport. EU-reguleringen vedr. stofferne
indebærer et forbud
imod anvendelse med virkning i fra
midten af 2004, og fra dette
tidspunkt
vil det under alle omstændigheder ikke
længere være tilladt at importere og
anvende disse stoffer; heller ikke med henblik på fremstilling af varer til
eksport.
Beskyttelsesniveau
Beskyttelsesniveauet i Danmark vil ikke
blive påvirket af forslaget. Såfremt der sker eksport
af de
pågældende kemikalier fra Fællesskabet, vil
forslaget hæve beskyttelsesniveauet i
importlandene.
5. Høring
Forslaget har været sendt i
høring i specialudvalget (miljø), og der
er modtaget følgende
høringssvar:
Forbrugerrådet,
Specialarbejderforbundet og Det Økologiske
Råd støtter, at Danmark
stemmer for forslaget.
Oliebranchens Fællesrepræsentation har ingen bemærkninger til
forslaget.