Rådsmøde (udenrigsministre) 14. april 2003 - pressemeddelelse
1
DELTAGERE.................................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ET BREDERE EUROPA - NYE
NABOER ..................................................................................... 7
DET VESTLIGE BALKAN - RÅDETS
KONKLUSIONER .......................................................... 7
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG
RUSLAND ..................................................................... 9
MELLEMØSTEN ............................................................................................................................. 9
NORDKOREA .................................................................................................................................. 9
BELARUS - RÅDETS
KONKLUSIONER.................................................................................... 10
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG
FORSVARSPOLITIK ............................................... 11
MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN - RÅDETS
KONKLUSIONER ........................................... 11
LIBYEN........................................................................................................................................... 11
FORHANDLINGERNE I
WTO ..................................................................................................... 11
EVENTUELT.................................................................................................................................. 11
–
ALVORLIGT AKUT
LUFTVEJSSYNDROM....................................................................... 11
–
MENNESKERETTIGHEDER - OPFØLGNING AF
DURBAN-MØDET ............................ 12
–
CUBA -
Rådets
konklusioner................................................................................................... 12
–
AFGHANISTAN...................................................................................................................... 12
1
Når Rådet formelt har vedtaget
erklæringer, konklusioner eller resolutioner,
angives dette i
overskriften for det pågældende punkt, og
teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference
er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Asterisk
ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige
erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse
erklæringer findes ligeledes på Rådets
internetsted eller kan fås ved henvendelse
til
Pressetjenesten.
3
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDVIDELSEN
Ti nye medlemsstaters
tiltrædelse.................................................................................................... 13
EKSTERNE FORBINDELSER
Burma/Myanmar - Rådets
konklusioner.......................................................................................... 13
Indonesien - Rådets
konklusioner.................................................................................................... 17
Afghanistan - Rådets
konklusioner............................................................................................... VIII
Generelle
toldpræferencer ............................................................................................................... 20
Håndskydevåben -
Albanien............................................................................................................ 21
FUSP - Årsrapport til
Europa-Parlamentet...................................................................................... 21
AVS -
Østtimor................................................................................................................................ 21
Estland-Slovakiet - overensstemmelsesvurdering af
industrivarer.................................................. 21
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - Transit af tungt
gods .................................... 21
Tiltrædelsespartnerskabet med
Bulgarien ....................................................................................... 21
Tiltrædelsespartnerskabet med
Rumænien...................................................................................... 21
Tiltrædelsespartnerskabet med
Tyrkiet ........................................................................................... 21
HANDEL
Antidumping - skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af
rustfrit stål ....................................... 22
ØKOFIN
Nyt medlem af ECB's
direktion....................................................................................................... 22
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Forenklede transitdokumenter
*....................................................................................................... 22
LANDBRUG / MILJØ
Fjerde ministerkonference om beskyttelse af
skovene i
Europa ..................................................... 22
4
FORSKNING / EKSTERNE FORBINDELSER
Videnskabeligt og teknologisk
samarbejde ..................................................................................... 22
DET INDRE MARKED
Gødning*.......................................................................................................................................... 22
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL
Afsløring af telefonaflytningsudstyr i
Justus Lipsius-Bygningen -
klage ....................................... 23
Udvalgsprocedurer........................................................................................................................... 23
Udnævnelser -
Cedefop ................................................................................................................... 23
AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG PROCEDURE
BUDGET
Finansielle overslag og
udvidelsen.................................................................................................. 23
FISKERI
TAC'er og kvoter for
2003* ............................................................................................................. 24
5
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen
var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
Annemie NEYTS
Minister
under udenrigsministeren, med ansvar for
landbrug
Danmark:
Per Stig MØLLER
Udenrigsminister
Friis Arne PETERSEN
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Tyskland:
Joschka FISCHER
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
Grækenland:
Anastasios GIANNITSIS
Viceudenrigsminister
Spanien:
Ana PALACIO VALLELERSUNDI
Udenrigsminister
Ramón DE
MIGUEL Y EGEA
Statssekretær for Europaspørgsmål
Frankrig:
Dominique de VILLEPIN
Udenrigsminister
Noëlle LENOIR
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar
for Europaspørgsmål
Irland:
Dick ROCHE
Viceminister, premierministerens kontor og
Udenrigsministeriet, med ansvar for europæiske
spørgsmål
Italien:
Franco FRATTINI
Udenrigsminister
Roberto ANTONIONE
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Lydie POLFER
Udenrigsminister og minister for udenrigshandel
6
Nederlandene:
Jaap de HOOP SCHEFFER
Udenrigsminister
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Forbundsudenrigsminister
Portugal:
António MARTINS da CRUZ
Udenrigsminister og minister for
de portugisiske
samfund i udlandet
Carlos COSTA NEVES
Statssekretær for Europaspørgsmål
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Udenrigsminister
Jari VILÉN
Minister for udenrigshandel
Sverige:
Anna LINDH
Udenrigsminister
Det Forenede
Kongerige:
Denis MACSHANE
Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs-
og
Commonwealth-spørgsmål
* * *
Kommissionen:
Günter
VERHEUGEN
Medlem
Pascal LAMY
Medlem
* * *
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
7
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
ET BREDERE EUROPA - NYE NABOER
Offentlig debat
Rådet havde en orienterende debat om initiativet om et
bredere Europa og Unionens forbindelser med
naboerne i øst og syd. De
Faste Repræsentanters Komité vil tage sig af det videre arbejde, så Rådet kan
vende tilbage til spørgsmålet på en kommende samling.
Initiativet
om et bredere Europa bygger på den overbevisning, at EU's udvidelse pr. 1. maj
2004 - som er
et historisk skridt for det europæiske kontinent - også er
en enestående anledning til at styrke samarbejdet
og den gensidige
afhængighed med de lande, der snart vil få fælles grænse med Unionen. På
samlingen
den 18. marts noterede Rådet sig en meddelelse herom fra
Kommissionen.
Den udvidede Europakonference, der er et multilateralt
forum med deltagelse af EU og andre europæiske
stater, som deler fælles
værdier, vil også drøfte initiativet om et bredere Europa på et møde den 17.
april i
Athen, efter at de nuværende 15 medlemmer og de 10 nye medlemmer
har underskrevet
tiltrædelsestraktaten den 16. april.
Rådets debat
satte fokus på behovet for, at der tages hensyn de specifikke situationer hos
de forskellige
naboer i øst og i Middelhavsområdet og forbindelserne
mellem disse, samtidig med at samarbejdet og den
gensidige afhængighed
styrkes. Der var bred enighed om, at der er behov for en differentieret tilgang
og
brug af benchmarking for at evaluere fremskridt hen imod de aftalte
mål. Debatten bekræftede yderligere,
at kriminalitet, herunder
menneskehandel og ulovlig indvandring, samt fremme af menneskerettigheder er
vigtige spørgsmål, som kræver en omhyggelig undersøgelse som led i det
kommende arbejde med et
bredere Europa.
Nogle delegationer fandt,
at der var behov for en revision af strukturen i Europakonferencen, som blev
fastlagt i 1997. I lys af nogle delegationers synspunkter med hensyn til
den finansielle dimension af
Unionens forbindelser med nabolande foreslog
formandskabet, at der er brug for yderligere drøftelser af
anvendelsen af
eksisterende instrumenter.
Formandskabet understregede også, at
drøftelsen om initiativet om et bredere Europa ikke bør have nogen
indflydelse på eventuelle fremtidige EU-medlemskaber.
DET VESTLIGE
BALKAN - Rådets konklusioner
Rådet gennemgik den seneste udvikling i det
vestlige Balkan, bl.a. på baggrund af den højtstående
repræsentant
Javier Solanas rapport om sit nylige besøg i Serbien og Montenegro, og vedtog
følgende
konklusioner:
"SERBIEN OG MONTENEGRO
Rådet hilste
Serbiens og Montenegros tiltrædelse af Europarådet velkommen og udtrykte
forventning om,
at landet fuldt ud vil opfylde de tilsagn og
forpligtelser, som følger af tiltrædelsen. Rådet gentog ved
samme
lejlighed sin stærke støtte til den nye statsunion, hvis fulde
funktionsduelighed er af afgørende
betydning både for yderligere
tilnærmelser til EU og for stabiliteten i regionen.
Rådet gentog sin
støtte til den serbiske regerings fortsatte bestræbelser på under ledelse af
den nye
premierminister Zoran Zivkovic at nedbryde den organiserede
kriminalitets strukturer i landet, og det
noterede sig med tilfredshed
de seneste betydningsfulde resultater, herunder de fremskridt, der er gjort
med at løse Stambolic-sagen.
8
Rådet så med tilfredshed på
forslagene fra den høje repræsentant og Kommissionen om, hvordan EU
fortsat kan støtte Serbien og Montenegro i gennemførelsen af reformer, som kan
bane vej for yderligere
fremskridt hen imod EU. Rådet opfordrede de
kompetente organer til hurtigt at gennemgå disse forslag
med henblik på
hurtigt at nå frem til en afgørelse.
SERBIEN OG MONTENEGRO/KOSOVO
Rådet opfordrede alle berørte parter, og navnlig Kosovos forsamling, til igen
at koncentrere sig om
"standarder før status"-politikken. Rådet udtrykte
sin fulde støtte til UNMIK's indsats for at overføre
kompetencer for at
opfylde FN's sikkerhedsrådsresolution 1244 og de forfatningsmæssige rammer i
en
samlet proces. Rådet understregede, at det lægger stor vægt på, at
der er dialog mellem Beograd og
Pristina om praktiske spørgsmål, som
angår begge parter. Det henstillede kraftigt til alle parter at afstå fra
ensidige handlinger, som kan bringe målet om et multietnisk og
demokratisk Kosovo i fare.
Rådet bifaldt EIB's og UNMIK's bestræbelser
for at få etableret en ramme for effektiv långivning til
projekter
i Kosovo, uden at man derved på nogen måde foregriber en eventuel senere
afgørelse om
Kosovos endelige status. I den forbindelse og inden for
rammerne af UNSCR 1244 bekræftede Rådet, at
Kosovo er omfattet af
mandatet for Central- og Østeuropa som fastsat i Rådets afgørelse 2001/778/EF
om
ændring af afgørelse 2000/24/EF.
BOSNIEN-HERCEGOVINA
Rådet tilsluttede sig de foranstaltninger, som den høje repræsentant Lord
Ashdown har truffet i for-
bindelse med Orao-sagen om ulovlig eksport af
våben til Irak og følgerne heraf. Det udtrykte tilfredshed
med, at Mirko
Sarovic er trådt tilbage og således har vist politisk ansvarlighed i denne
sag.
Da det er vigtigt, at der sker yderligere fremskridt i
stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP),
udtrykte Rådet støtte
til, at Kommissionen forbereder en undersøgelse af mulighederne for at indlede
forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med
Bosnien-Hercegovina. I den forbindelse
henstillede Rådet kraftigt til
alle myndigheder og politiske parter, at de øger deres bestræbelser på at
gennemføre de nødvendige reformer.
REGIONALT SAMARBEJDE
Rådet
gentog, at det lægger stor vægt på regionalt samarbejde, som er et af
hovedelementerne i SAP. I
den forbindelse noterede det sig med
tilfredshed resultaterne af topmødet i den sydøsteuropæiske
samarbejdsproces (SEECP) den 9. april 2003 i Beograd og udtrykte sin
anerkendelse af SEECP-
medlemmernes tilsagn om et yderligere forstærket
regionalt samarbejde med konkrete initiativer.
EVALUERING AF
STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSPROCESSEN
Rådet hilste
Kommissionens anden årsrapport om stabiliserings- og associeringsprocessen for
Syd-
østeuropa velkommen og opfordrede de kompetente organer til at
udarbejde henstillinger forud for Rådets
kommende konklusioner og det
topmøde mellem EU og det vestlige Balkan, der skal afholdes i
Thessaloniki.
SAMARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE KRIGSFORBRYDERDOMSTOL
VEDRØRENDE DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN
For konkret at støtte de
bestræbelser, der allerede er truffet af landene i området med henblik på
fuldt ud
at samarbejde med ICTY, besluttede Rådet at vedtage en fælles
holdning, på grundlag hvoraf
foranstaltninger for at forhindre indrejse i
eller transit gennem EU vil blive truffet mod enhver, som yder
bistand
til personer, der er tiltalt ved ICTY. Det gav sine kompetente organer
instrukser om at handle i
overensstemmelse hermed.
9
Rådet overvejer aktivt yderligere foranstaltninger.
DEN
EU-LEDEDE MILITÆROPERATION I DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK
MAKEDONIEN
Rådet udtrykte tilfredshed med, at EU's militæroperation
"Concordia" blev indledt i Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien
den 31. marts 2003 og afløste NATO-operationen "Allied Harmony".
Operationen er endnu et konkret bevis på, at EU er fuldt ud engageret i Den
Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien og i yderligere udvikling af
den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
(ESFP)."
KROATIEN
"Republikken Kroatiens præsident, Stjepan MESI , og dens premierminister,
Ivica RA AN, indgav den
20. februar 2003 Kroatiens ansøgning om
tiltrædelse af Den Europæiske Union (dok. 6991/03 ELARG 19
COWEB 28).
Rådet har besluttet at iværksætte proceduren i artikel 49 i traktaten
om Den Europæiske Union.
Kommissionen anmodes derfor om at afgive
udtalelse til Rådet om denne ansøgning."
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG
RUSLAND
Rådet drøftede forbindelserne mellem Den Europæiske Union og
Rusland med henblik på mødet i
Samarbejdsrådet EU-Rusland den 15. april
i Luxembourg og topmødet mellem EU og Rusland den 31.
maj i St.
Petersborg. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at følge arbejdet
med
forberedelsen af topmødet i St. Petersborg i lys af Rådets
drøftelser.
Rådet godkendte desuden de henstillinger, De Faste
Repræsentanters Komité har udarbejdet som følge af
en indgående
evaluering af både partnerskabet mellem EU og Rusland, samarbejdsaftalen og
EU's fælles
strategi over for Rusland, og som omfatter begge
samarbejdsstrukturer og måder at opnå mere konkrete
resultater på. Under
drøftelserne understregede delegationerne, at tiden var inde for mere
resultatorienterede forbindelser mellem EU og Rusland, hvor der lægges større
vægt på substans end på
strukturer.
MELLEMØSTEN
Under
frokosten drøftede ministrene situationen i Mellemøsten i lys af udviklingen,
idet de på ny gav
udtryk for bekymring over de fortsatte voldshandlinger,
især de seneste hændelser i Gaza. De noterede sig
også fremskridt i
processen med henblik på udnævnelse af en palæstinensisk premierminister og
dannelsen af en palæstinensisk regering samt kvartettens tilslutning til,
at den køreplan, den udformede i
december 2002, bliver frigivet og
forelagt parterne, når Den Palæstinensiske Lovgivende Forsamling har
bekræftet udnævnelsen af den palæstinensiske premierminister og hans
regering.
Ministrene drøftede også situationen i Irak i lys af
begivenhederne dér samt perspektiverne for post-
konflikt-arrangementer.
Den 20.-21. marts understregede Det Europæiske Råd, at FN fortsat skal spille
en
central rolle under og efter konflikten, og til opfølgning heraf
udvekslede ministrene synspunkter om,
hvilke specifikke former denne
rolle kunne antage, både for så vidt angår FN's generalsekretærs aktion
som FN's konkrete inddragelse på stedet, bl.a. på baggrund af tidligere
modeller. De havde også en
indledende drøftelse af de former for
EU-instrumenter - foruden humanitær bistand - der kunne komme
på tale i
Irak efter konflikten inden for rammerne af tilfredsstillende internationale
retsregler.
NORDKOREA
Rådet udvekslede synspunkter om Det
Europæiske Råds forslag om, at der skal afholdes en ekstraordinær
10
rådssamling om Nordkorea med nabolandene. Det noterede sig, at man
bør opmuntre de positive signaler,
Nordkorea har sendt den seneste tid
med hensyn til en multilateral ramme for dialogen. Rådet besluttede,
at
det vil vende tilbage til spørgsmålet på et senere stadium på baggrund af den
videre udvikling.
BELARUS - Rådets konklusioner
Rådet havde en
kort udveksling af synspunkter og vedtog følgende konklusioner:
"Rådet
for Den Europæiske Union har noteret sig, at fjorten medlemsstater har til
hensigt at træffe de
nødvendige nationale foranstaltninger til at hæve
det forbud mod, at Belarus' præsident, chefen for
præsidentens kontor,
premierministeren og fire ministre i regeringen samt formanden for Komitéen
for
Statssikkerhed rejser ind på deres område, som blev vedtaget i
november 2002. Disse visaforanstaltninger
vil blive ophævet som reaktion
på den positive vurdering, som missionschefen for OSCE's kontor i Minsk
har foretaget af kontorets funktion, der har fået bred støtte blandt de
stater, der deltager i OSCE's
Permanente Råd, og oplysningen fra
Nederlandene, der er formand for OSCE, til de berørte EU-
medlemsstater
om, at kriterierne for at ophæve visaforanstaltningerne er opfyldt.
Desuden overvejede Rådet for Den Europæiske Union situationen med hensyn til
demokrati og
menneskerettigheder i Belarus og vedtog følgende erklæring:
ERKLÆRING FRA EU OM SITUATIONEN MED HENSYN TIL DEMOKRATI OG MENNE-
SKERETTIGHEDER I BELARUS
1.
EU, der erindrer om Rådets
konklusioner af 15. september 1997, gentager på ny sin
forhåbning om, at
Belarus vil indtage sin plads blandt de europæiske demokratiske lande, ikke
mindst
fordi Belarus bliver en umiddelbar nabostat efter EU's udvidelse.
2.
EU er fortsat dybt bekymret over de stadig ringere vilkår for
demokratiet og respekten for
retsstaten i Belarus samt over Belarus'
manglende overholdelse af sine internationale forpligtelser.
Alvorlige
krænkelser af menneskerettighederne og den belarussiske regerings gentagne
indskrænkninger i
de grundlæggende frihedsrettigheder er i klar modstrid
med europæiske demokratiske standarder.
3.
EU minder også om, at
præsident Lukasjenko i marts 2002 lovede, at der ville blive gjort
alt,
for at Belarus kunne blive et fuldgyldigt medlem af Europarådet, og beklager,
at dette løfte endnu
ikke er blevet indfriet.
4.
EU finder,
at det mangelfulde forløb af lokalvalgene den 2. march 2003 og anholdelsen og
fængslingen af nogle af deltagerne i de nylige fredelige demonstrationer i
Minsk udgør yderligere
tilbageskridt for udviklingen af demokratiske
reformer.
5.
EU har gentagne gange opfordret de belarussiske
myndigheder til at ophøre med at
chikanere oppositionspolitikere,
journalister og intellektuelle og forbedre mediernes situation i Belarus
samt samarbejde med de internationale organisationer i overensstemmelse med
landets internationale
forpligtelser.
6.
EU noterer sig den
belarussiske regerings konstruktive samarbejde med det nyligt
genoprettede OSCE-kontor i Minsk. EU forventer, at de belarussiske
myndigheder fortsætter denne
politik og derved sikrer de nødvendige
betingelser for, at OSCE-kontoret kan arbejde effektivt og
uhindret.
7.
EU vil fortsat arbejde tæt sammen med OSCE og andre
internationale partnere for at bidrage til
udviklingen af et ægte
demokrati og fuld overholdelse af menneskerettighederne i Belarus. EU vil
fortsat yde støtte og bistand til det belarussiske civilsamfund.
11
8.
EU har gjort det klart, at den ønsker at forbedre sine
forbindelser med sine østeuropæiske
naboer på grundlag af fælles
interesser og fælles værdier. Udviklingen af tættere forbindelser mellem EU
og Belarus vil afhænge af, om Belarus effektivt gennemfører yderligere
reformer og viser vilje til at
respektere sine internationale
forpligtelser og til at vedtage europæiske standarder for demokrati og
menneskerettigheder. Betydelige fremskridt med hensyn til demokratiske
reformer og respekt for de
grundlæggende frihedsrettigheder og
menneskerettigheder vil af EU blive betragtet som et nyt
udgangspunkt for
drøftelser om forbedringen af forbindelserne med Belarus."
DEN
EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
Under frokosten gjorde
ministrene status over udviklingen inden for ESFP, især som følge af den
første
EU-ledede militære operation, "Operation Concordia" i Den
Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, der blev indledt den 31.
marts. De udvekslede endvidere synspunkter om de seneste
initiativer til
styrkelse af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder det
belgiske initiativ til
et mini-topmøde, som den belgiske minister
orienterede om.
MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN - Rådets konklusioner
"Rådet havde en indgående drøftelse af spørgsmålet om spredning af
masseødelæggelsesvåben på
grundlag af et dokument fra sekretariatet og
Kommissionen og bidrag fra medlemsstaterne. Rådet
bekræftede på ny, at en
effektiv politik til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben er af
største betydning. Rådet pålagde generalsekretæren/den højtstående
repræsentant og Den Udenrigs- og
Sikkerhedspolitiske Komité sammen med
Kommissionen at fortsætte arbejdet med
–
en global trusselsvurdering
(som navnlig gennemføres af SITCEN)
–
en langsigtet strategi
–
de valgmuligheder, der er indeholdt i dokumentet, samt bidrag fra
medlemsstaterne med henblik på
udarbejdelse af konkrete forslag, der kan
forelægges for Det Europæiske Råd."
LIBYEN
Rådet drøftede
forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Libyen i forbindelse med ulovlig
indvandring. Det besluttede at lade en ekspertmission undersøge
situationen og aflægge rapport til Rådet,
som så vil vurdere situationen
ud fra tekniske og politiske kriterier.
FORHANDLINGERNE I WTO
Kommissær Pascal Lamy aflagde mundtlig rapport til Rådet om de igangværende
WTO-forhandlinger
under Doha-udviklingsdagsordenen for 2001, og Rådet
havde derefter en indgående drøftelse om udkastet
til EU's første tilbud
vedrørende tjenesteydelser, navnlig midlertidig personbevægelse i forbindelse
med
tjenesteydelser.
Rådet mærkede sig, at ministrene viste bred
forståelse for, at det er nødvendigt at gøre hurtige fremskridt
og opnå
resultater, som er tiltrækkende for udviklingslandene. På grund af de få
udestående politiske og
tekniske vanskeligheder, som nogle delegationer
har givet udtryk for, henstillede det til Artikel 133-
Udvalget at
undersøge disse og snarest muligt fremlægge passende løsninger.
EVENTUELT
ALVORLIGT AKUT LUFTVEJSSYNDROM
Efter anmodning fra den franske
delegation aflagde Kommissionen rapport til Rådet om den seneste
12
udvikling vedrørende SARS. Kommissionen har fulgt situationen nøje gennem
sit europæiske net
vedrørende overførbare sygdomme.
Kommissionen
henviste til forslaget om oprettelse af et nyt europæisk center for
sygdomskontrol samt til
muligheden for et lokalt konsulært samarbejde,
f.eks. om visumudstedelse i områder, der er ramt af
SARS.
MENNESKERETTIGHEDER - OPFØLGNING AF DURBAN-MØDET
Rådet noterede sig, at
den belgiske delegation er bekymret over opfølgningen af den erklæring og
handlingsplan, der blev vedtaget i Durban i september 2001, og som nu
drøftes på 59. samling i FN's
Menneskerettighedskommission (CHR 59).
CUBA - Rådets konklusioner
"Rådet fordømmer de cubanske myndigheders
handlinger for nylig, især deres henrettelser og storstilede
anholdelser
af systemkritikere samt de uretfærdige rettergange og vilkårlige og
uforholdsmæssigt strenge
straffe, der er blevet idømt. Rådet opfordrer
til, at alle politiske fanger øjeblikkelig løslades. Den seneste
tids
udvikling, der markerer en yderligere forringelse af
menneskerettighedssituationen på Cuba, vil
påvirke EU's forhold til Cuba
og mulighederne for et øget samarbejde. Rådet vil nøje overvåge
situationen."
AFGHANISTAN
Ved kaffen udvekslede ministrene
synspunkter om situationen i Afghanistan med landets udenrigs-
minister,
Abdullah Abdullah. De udtrykte tilfredshed med Abdullah Abdullah's deltagelse,
hvilket
afspejlede EU's vedvarende støtte til Afghanistan. De noterede
sig, at selv om udviklingen på sikker-
hedsområdet gav anledning til
bekymring, var der en positiv udvikling i gang med hensyn til reform og
genopbygning.2
2
Rådet vedtog konklusioner
om Afghanistan (se side VIII).
13
PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT
UDVIDELSEN
Ti nye medlemsstaters
tiltrædelse
Rådet traf formel afgørelse om Republikken Cyperns,
Republikken Estlands, Republikken Letlands,
Republikken Litauens,
Republikken Maltas, Republikken Polens, Den Slovakiske Republiks, Repu-
blikken Sloveniens, Den Tjekkiske Republiks og Republikken Ungarns tiltrædelse
af Den Europæiske
Union.
Denne afgørelse baner vejen for
undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten og -akten i Athen den 16. april
2003. Efter afslutningen af ratifikationsprocedurerne bliver de ti tiltrædende
stater medlemmer af EU den
1. maj 2004.
De ti tiltrædende stater
er en del af Europas fælles historie, arv og kultur. Deres tiltrædelse er led
i den
femte udvidelseproces i EU's historie. EU vil i den forbindelse
fortsat føre aktive forhandlinger med
Rumænien og Bulgarien med henblik på
at optage dem i EU i 2007. Desuden vil tiltrædelsesstrategien
over for
Tyrkiet blive styrket.
Afgørelsen i dag markerer begyndelsen på en ny æra
i hele Europa, der gør det muligt for EU at nå
længere mod sit mål, som
er at opbygge et Europa, der støtter sig på idealerne demokrati, pluralisme,
retsstatsprincippet, fuld respekt for menneskerettighederne og fri
markedsøkonomi.
Afgørelsen markerer afslutningen på en gennemgribende
forhandlingsproces, der startede i 1998 for
Cypern, Ungarn, Polen,
Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien og i 2000 for Malta, Letland,
Litauen og Slovakiet. Tiltrædelsesforhandlingerne blev afsluttet på Det
Europæiske Råds møde i
København i december 2002.
Den enorme
opgave at udarbejde de 4 900 sider i tiltrædelsestraktaten og -akten på hvert
af de 21 sprog
blev afsluttet i begyndelsen af 2003.
Og nu er det
EU en glæde at ønske de tiltrædende stater velkommen pr. 17. april 2003 som
aktive
observatører i arbejdet i Rådet og dets forberedende organer.
EKSTERNE FORBINDELSER
Burma/Myanmar - Rådets konklusioner
"1.
Den Europæiske Union har fulgt begivenhederne i Burma/Myanmar med stor
opmærksomhed og fortsat bekymring. Rådet har tidligere givet udtryk for,
at det er villigt til at støtte en
konkret national forsoningsproces,
der kan føre til genoprettelse af en demokratisk orden og større respekt
for menneskerettighederne i Burma/Myanmar.
2.
Den Europæiske
Union finder ligesom en række internationale partnere, at befolkningen i
Burma/Myanmar under de nuværende omstændigheder stadig er bedst tjent med en
afbalanceret tilgang
med omhyggeligt afmålte sanktioner over for de
personer, der er ansvarlige for obstruktionen af reformer
og fremskridt,
men at der samtidig bør ydes betydelig humanitær støtte for at sikre, at den
almindelige
befolkning i Burma/Myanmar kommer til at lide mindst muligt
under regeringens destruktive politik.
3.
Rådet ser med
tilfredshed på den positive udvikling, der er indtruffet efter den sidste
skær-
pelse af de sanktioner, der blev pålagt i april 2000, herunder:
·
løsladelsen af lederen af Nationalforbundet for Demokrati Daw
Aung San Suu Kyi i
14
maj 2002 fra hendes de facto-husarrest og den
bevægelsesfrihed inden for landet, som hun
nu har
·
løsladelsen fra fængsel af en række personer, der var tilbageholdt for
politiske aktiviteter
·
de besøg, der er aflagt i Myanmar af FN's
generalsekretærs særlige udsending for Myanmar
og den særlige rapportør
om menneskerettighedssituationen i Myanmar i det forløbne år, og
det
samarbejde, regeringen i Myanmar har ydet dem. Rådet udtrykker dog bekymring
over
det alvorlige tillidsbrud, der blev begået med anbringelsen af
aflytningsudstyr i det lokale,
der af den særlige rapportør blev anvendt
til interview af politiske fanger
·
det fortsatte samarbejde med
Den Internationale Røde Kors Komité og den mindre for-
bedring af
forholdene i fængslerne
·
det besøg, som en delegation fra Amnesty
International aflagde for nylig i Myanmar
·
udpegelsen af en
ILO-forbindelsesofficer
·
regeringens voksende forståelse for, at
det er nødvendigt at bekæmpe produktionen af opium
i Myanmar
·
udbredelsen af kendskabet til menneskerettighedsstandarder hos offentligt
ansatte og visse
ngo'er og etniske grupper ved hjælp af en række
workshops om menneskerettigheder, men
det understreger, at sådanne
aktiviteter også skal føre til konkrete bestræbelser for at
forbedre
menneskerettighedssituationen i området.
15
4.
Samtidig
fastslår Rådet, at disse foranstaltninger på ingen måde er tilstrækkelige til
at løse landets
økonomiske, humanitære og politiske problemer. Rådet er
navnlig dybt bekymret over
·
de fortsatte alvorlige krænkelser af
menneskerettighederne, herunder civile, politiske,
økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder, som befolkningen i Burma/Myanmar er udsat
for
·
regeringens fortsatte vægring ved at indlede en egentlig
politisk dialog med Daw Aung San
Suu Kyi og andre demokratiske ledere;
chikanen og forsøget på intimidering af Daw Aung
San Suu Kyi og
oppositionsaktivister fra Myanmars myndigheders side med støtte fra
Unionens Sammenslutning for Solidaritet og Udvikling (USDA)
·
udenretslige henrettelser; rapporter om voldtægter og andre former for
seksuel vold, som til
stadighed udføres af medlemmer af de væbnede
styrker; tortur; nye tilfælde af politiske
anholdelser og fortsatte
tilbageholdelser, herunder af fanger, der har afsonet deres straf;
systematisk brug af børnesoldater
·
krænkelser af
menneskerettighederne, især over for personer, der tilhører etniske mindretal,
kvinder og børn, og navnlig i områder, hvor der ikke er våbenhvile
·
situationen for det store antal internt fordrevne personer og
strømmen af flygtninge til
nabolandene
·
den stadig stigende
forekomst af human immundefekt virus/erhvervet immundefektsyndrom
(HIV/AIDS) i befolkningen i Burma/Myanmar og trods en begyndende erkendelse
af
Myanmars myndigheders fortsat utilstrækkelige reaktion på den gradvis
mere kritiske
HIV/AIDS-situation i Myanmar.
5.
Denne
fortsatte bekymring har betydet, at Rådet har forlænget de eksisterende
sanktioner i
12 måneder. Rådet har også besluttet at forlænge listen
over personer omfattet af visumforbud og
indefrysning af formuegoder, at
ændre og skærpe våbenembargoen yderligere og at gennemføre denne
afgørelse den 29. oktober 2003 eller inden da, medmindre Rådet træffer anden
afgørelse.
6.
Rådet kan ikke se nogen troværdig begrundelse for
Burma/Myanmars myndigheders
manglende politiske vilje til at tilslutte
sig en endelig tidsplan for en tilbagevenden til demokrati. Mange
af de
afgørende elementer, der er nødvendige for en konkret national
forsoningsproces, respekt for
menneskerettighederne og demokrati, findes
allerede. De våbenstilstandsaftaler, der er indgået med
mange af de
etniske oprørsgrupper, har øget stabiliteten i landet, og Rådet noterer sig,
at andre
oprørsgrupper har udtrykt vilje til at indlede forhandling om
afslutning af de væbnede konflikter.
Nationalforbundet for Demokrati og
andre demokratiske grupperinger har til stadighed givet klart udtryk
for, at de er rede til at gøre en indsats i samarbejde med myndighederne for
at løse de økonomiske,
humanitære og politiske problemer.
7.
Den Europæiske Union støtter fuldt ud de bestræbelser, som
FN-generalsekretærens
særlige udsending for Burma, Tan Sri Razali Ismail,
udfolder for at opbygge tillid og samarbejde med alle
dele af det
burmesiske samfund, også med hensyn til humanitær bistand. Den Europæiske Union
vil
fortsat yde Tan Sri Razali Ismail enhver støtte og bistand med
henblik herpå.
8.
Rådet understregede, at det er fast besluttet på
at intensivere kontakterne med EU's dialog-
partnere i Asien, navnlig Kina,
Indien, Japan og ASEAN, for at finde frem til, hvordan man bedst kan
støtte fremskridtene med hensyn til god regeringsførelse og økonomiske
reformer i Burma/Myanmar.
9.
For at videreføre denne strategi vil
EU som et første skridt forklare over for
16
Burma/Myanmars
myndigheder, at hvis der ikke sker konkrete fremskridt med hensyn til de
centrale
spørgsmål under den nationale forsoningsproces, dvs. indledning
af en konkret dialog mellem myndig-
hederne, Daw Aung San Suu Kyi og den
demokratiske bevægelse, løsladelse af politiske fanger,
fuldstændig
handle- og bevægelsesfrihed for Daw Aung San Suu Kyi og en begrænsning af
volden og
krænkelserne af menneskerettighederne i Burma/Myanmar, navnlig
i områder med etniske mindretal, vil
det senest den 29. oktober 2003
gennemføre foranstaltningerne i den fælles holdning.
10.
Foranstaltningerne vil udvide og skærpe anvendelsesområdet for rejseforbuddet
og
indefrysningen af formuegoder, således at det omfatter flere
medlemmer af militærregimet, de militære
styrker og sikkerhedsstyrkerne,
militærregimets økonomiske interesser og andre enkeltpersoner, grupper,
virksomheder eller enheder knyttet til militærregimet, der formulerer,
iværksætter eller nyder godt af den
politik, der hindrer Burma/Myanmars
overgang til demokrati. Ved gennemførelsen af disse
foranstaltninger vil
Den Europæiske Union ligeledes overveje yderligere målrettede økonomiske
foranstaltninger af relevans under hensyntagen til, at den ikke ønsker at
træffe foranstaltninger, der
rammer de fattige i Burma/Myanmar.
11.
Rådet lagde vægt på, at de eksisterende bestemmelser i den fælles
holdning skal kunne
tages op til fornyet overvejelse. Den Europæiske
Union vil reagere hurtigt og positivt på en irreversibel
indledning af en
konkret proces hen imod demokratiske reformer i Burma/Myanmar og en klar vilje
til at
tage fat på menneskerettighedsspørgsmål. Den Europæiske Union vil
i så fald være rede til at tage
foranstaltningerne i den fælles holdning
op til fornyet overvejelse. En sådan proces vil give mulighed for
nye og
tættere forbindelser mellem Burma/Myanmar og Den Europæiske Union. Den
Europæiske Union
er villig til at indgå i en dialog og et samarbejde,
der kan medvirke til indledning eller styrkelse af en
sådan proces.
12.
Rådet bekræftede på ny, at det lægger stor vægt på
Burma/Myanmars territoriale integritet
og fremhævede den naturlige
rolle, som de væbnede styrker vil skulle spille i et fremtidigt demokrati i
landet.
13.
Der vil i den fælles holdning blive gjort en
undtagelse fra forbuddet mod besøg på højt
plan, og en trojkadelegation
vil blive sendt til Burma/Myanmar med et politisk sigte, på betingelse af at
den vil møde den relevante ledelse af landet. Trojkaen vil få til opgave
at forklare alle dele af samfundet i
Burma/Myanmar, herunder general Than
Shwe, den øverste ledelse for Det Nationale Råd for Fred og
Udvikling,
Daw Aung San Suu Kyi og repræsentanter for de etniske mindretal, Den
Europæiske Unions
synspunkter angående det nødvendige i en hurtig
indsats for at opnå konkrete politiske, humanitære og
økonomiske
ændringer.
14.
Rådet bekræftede på ny, at det er fast besluttet på
at samarbejde med FN og ngo'erne om at
dække de humanitære behov hos
Burma/Myanmars befolkning. Der er derfor indsat en bestemmelse i
våbenembargoen om at tillade eksport af visse former for udstyr, der er
klassificeret som militærudstyr, til
humanitær brug for FN-personel.
15.
Den Europæiske Unions humanitære bistand er ikke afhængig af
den politiske situation.
Den vil fortsat blive ydet efter fastlagte
behov og efter, hvilke egnede mekanismer der kan sikre, at
bistanden på
åben og ansvarlig vis og i samarbejde med alle berørte parter, herunder NLD,
når frem til
den mest udsatte del af befolkningen. Der ydes for tiden
EU-bistand til en bred vifte af programmer,
herunder vaccination af
børn, almen grunduddannelse, vand og sanitet, begrænsning af
narkotikaproduktionen, støtte til flygtninge og internt fordrevne og til Den
Internationale Røde Kors
Komités beskyttelsesarbejde. Lige nu gøres der
en særlig indsats for at standse spredningen af HIV/AIDS
i
Burma/Myanmar, og der ydes omfattende midler til den fælles
HIV/AIDS-handlingsplan i
Burma/Myanmar, der koordineres af FN, og til de
programmer, som ngo'erne iværksætter i tilknytning
hertil.
17
16.
Rådet bekræftede ligeledes på ny, at det er fast besluttet på at
støtte Den Internationale
Arbejdsorganisations indsats for en gang for
alle at få udryddet tvangsarbejde i Burma/Myanmar og få
gennemført Den
Internationale Arbejdsorganisations artikel 33-foranstaltninger, der trådte i
kraft i
december 2000. Rådet gav udtryk for bekymring over, at
tvangsarbejde fortsat er udbredt og systematisk i
Burma/Myanmar. Den
Europæiske Union tillægger fortsat begivenhederne i Burma/Myanmar meget stor
betydning.
17.
Den Europæiske Union vil løbende vurdere, om
der tages skridt til at løse politiske
problemer og
menneskerettighedsspørgsmål og gennemføre økonomiske reformer. Den Europæiske
Union vil navnlig vurdere, hvorvidt ngo'er og FN får humanitær adgang, om
der gøres fremskridt med
hensyn til løsladelse af politiske fanger,
navnlig ældre og syge, om samarbejdet med FN-
generalsekretærens særlige
udsending, FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i Burma og Den
Internationale Arbejdsorganisation fortsættes og forbedres, og om der foregår
en konkret politisk dialog
med Daw Aung San Suu Kyi og repræsentanterne
for de øvrige demokratiske grupperinger.
18.
Situationen vil
løbende blive fulgt nøje. Rådet er rede til at reagere hurtigt og adækvat på
udviklingen i Burma/Myanmar, hvad enten den er positiv eller negativ."
Indonesien - Rådets konklusioner
"1.
Rådet udtrykte
tilfredshed med dialogen mellem EU og Indonesien og bekræftede atter
EU's ønske om at udvikle et tættere partnerskab mellem de to parter og styrke
den politiske dialog
yderligere, f.eks. ved at fremme kontakterne og
arrangere ad hoc-møder på højt niveau i forbindelse med
regionale møder.
Rådet bekræftede EU's støtte til Indonesiens territoriale integritet og til
den
igangværende demokratiseringsproces. Det gentog atter, at det lægger
vægt på et demokratisk, stabilt,
forenet og velstående Indonesien. Det
bifaldt de forfatningsmæssige ændringer, som er et vigtigt skridt
hen
imod et styrket demokrati i Indonesien. Det bekræftede, at EU er rede til at
bistå Indonesien med at
støtte og sende observatører til præsident- og
parlamentsvalgene i 2004.
2.
Rådet gav udtryk for sin solidaritet
med Indonesien i bekæmpelsen af terrorisme og
erkendte, at landet står
over for alvorlige udfordringer. Rådet bifaldt de vigtige skridt, den
indonesiske
regering har taget som følge af de alvorlige terrorangreb på
Bali, og oplyste, at der allerede er iværksat
forberedende arbejde for
at opfylde EU's forpligtelser med hensyn til at støtte den indonesiske regering
med at bekæmpe terrorisme og bistå med det videre arbejde med de vigtige
reformer af politistyrkerne.
Det bifaldt fremskridtene med hensyn til
efterforskningen af bombesprængningerne på Bali. Rådet
opfordrede
regeringen til at tilslutte sig alle tolv FN-konventioner om terrorisme, til at
styrke de
håndhævende myndigheders kapacitet yderligere og til aktivt at
fortsætte det nære samarbejde med
regionale og internationale partnere,
herunder FN's Komité mod Terrorisme, om terrorismebekæmpelse.
Rådet
udtrykte tilfredshed med, at der er etableret regelmæssige kontakter mellem
europæiske og
indonesiske antiterroreksperter. Det bekræftede EU's tilbud
om finansiel og teknisk bistand til
bekæmpelse af terrorisme (bistand til
gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373). Det
understregede
betydningen af, at regeringen fortsætter bestræbelserne på at overholde sine
forpligtelser
med hensyn til menneskerettighederne og til at sikre
stabilitet og sikkerhed i Indonesien under
fuldstændig overholdelse af
loven.
3.
Rådet erkendte den indonesiske regerings resultater med
hensyn til at stabilisere
økonomien og opnå positive resultater med
hensyn til decentralisering. Rådet bifalder, at regeringen har
prioriteret yderligere økonomiske reformer, og bekræftede, at EU er rede til
at støtte denne indsats,
navnlig for så vidt angår bekæmpelse af
fattigdom og bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Det
opfordrede
regeringen til at intensivere sine bestræbelser på at færdiggøre strategien
for nedbringelse af
fattigdom og til at sikre, at udnyttelsen af de
nationale ressourcer gøres bæredygtig. Det opfordrede
endvidere
regeringen til at træffe yderligere foranstaltninger til at afhjælpe
humanitære behov, herunder
18
blandt internt fordrevne personer.
4.
Rådet opfordrede til yderligere fremskridt med henblik på
politiske og juridiske reformer,
som netop er de områder, regeringen har
prioriteret højt. Et effektivt retssystem, god regeringsførelse og
en
stramning af korruptionslovgivning er afgørende for en demokratisk stat, der
bygger på en forfatning,
og væsentlig for ovennævnte stabilisering og
reform af økonomien. Rådet tilskyndede den indonesiske
regering at
sikre, at anti-korruptionsmekanismerne fungerer.
5.
Rådet
erkendte, at det fortsat er en stor udfordring for regeringen at få
sikkerhedssektoren
indpasset i et demokratisk samfund og samtidig
forbedre dens ansvarlighed, og det understregede
betydningen af
fremskridt med hensyn til at modernisere Indonesiens væbnede styrker og politi
samt gøre
dem professionelle.
6.
Rådet bekræftede den
betydning, det tillægger fremme og beskyttelse af menneskerettig-
hederne
i Indonesien. Det opfordrer også Indonesiens myndigheder til at håndhæve det
gældende
moratorium om dødsstraf. Rådet anerkender naturligvis den
positive udvikling som f.eks. oprettelse af
permanente
menneskerettighedsdomstole, men opfordrer kraftigt regeringen til at arbejde
aktivt med at
finde en løsning på menneskerettighedsproblemerne i
landet, navnlig ved at sikre, at nævnte domstole
indleder deres arbejde
hurtigst muligt. Det fremhæver navnlig betydningen af, at alle, der krænker
menneskerettighederne, retsforfølges. I den forbindelse beklagede det den
måde, ad hoc-domstolen
vedrørende Østtimor fungerede på, hvilket ikke
resulterede i en detaljeret redegørelse for krænkelserne af
menneskerettighederne i 1999. Det opfordrer regeringen til at afhjælpe
manglerne ved denne domstol for
at sikre, at retfærdigheden sker
fyldest.
7.
Rådet fremhævede også betydningen af aktivt at fremme
fredelige løsninger på landets
interne konflikter, hvad enten de er af
separatistisk eller sektarisk art, som f.eks. i det centrale Sulawesi,
Molukkerne, Papua, Aceh, og det centrale Kalimantan. Rådet bifaldt
undertegnelsen af en aftale om
bilæggelse af fjendtlighederne i Aceh (9.
december 2002), men er af den opfattelse, at fuldstændig
gennemførelse af
aftalens ånd og bogstav kun er et første væsentligt skridt hen imod en
afslutning på
vedvarende vold og separatisme. Navnlig på baggrund af den
seneste foruroligende udvikling i Aceh, der
synes at udgøre en alvorlig
trussel mod en fortsat gennemførelse af aftalen, opfordrede Rådet begge parter
til fuldt ud at opfylde deres forpligtelser og til offentligt på ny at
bekræfte, at de ubetinget går ind for
aftalen. Rådet er fortsat
overbevist om, at varig fred ikke vil være bæredygtig uden konkrete aktioner i
retning af retfærdige og demokratiske valg i Aceh i 2004 i
overensstemmelse med en revision af NAD-
loven. Som medformand for
Tokyo-konferencen om genopbygning af Aceh gentager EU sit tilbud om
finansiel bistand til gennemførelse af aftalen om bilæggelse af
fjendtlighederne samt sin vilje til at bistå
Aceh, når konflikten er
bilagt.
Selv om sporadisk vold fortsat finder sted i det centrale
Sulawesi og på Molukkerne, er Malino I- og
Malino II-aftalerne meget
positive skridt i den rigtige retning, som dog kræver yderligere støtte for at
kunne gennemføres effektivt. Rådet understregede betydningen af, at
særloven om autonomi (SAL) i
Aceh og i Papua gennemføres fuldt ud, både
med hensyn til ånd og bogstav. For så vidt angår sidstnævnte
understregede Rådet, at det er nødvendigt at redegøre for forholdet mellem
SAL i Papua og det nylige
præsidentdekret, og gav udtryk for sin
bekymring med hensyn til Indonesiens tøven med at acceptere
international bistand til gennemførelsen af særloven om autonomi.
8.
Rådet noterede sig, at Indonesien spiller en vigtig rolle med hensyn til
fremme af regionalt
samarbejde, herunder regional sikkerhed, hvorved
landet bidrager til stabilitet og velstand i Sydøstasien.
9.
Rådet
bifaldt oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Østtimor og Indonesien
og
tilskyndede til yderligere udviking af gode bilaterale forbindelser
mellem de to lande.
10.
For at fremme gensidig forståelse og
respekt mellem befolkningerne i EU og Indonesien,
19
opfordrede
Rådet til en bred mellemfolkelig dialog og kulturel udveksling mellem
parlamentarikere,
religiøse grupper og civilsamfund. Rådet vil fortsat
følge udviklingen i Indonesien nøje."
Afghanistan - Rådets konklusioner
"1.
I den nuværende internationale situation understreger Rådet, at
det er vigtigt, at
opmærksomheden forbliver rettet mod Afghanistan, og
at det er fuldt og helt indstillet på at bidrage
væsentligt til
genopbygningen af Afghanistan og fuld gennemførelse af Bonn-aftalen. Rådet
glæder sig
over de væsentlige fremskridt, som præsident Karzai og den
afghanske overgangsadministration indtil
dato har gjort. Rådet giver dog
udtryk for sin bekymring over den humanitære situation samt over den
utilstrækkelige grad af sikkerhed uden for Kabul.
2.
Det Afghanske
Udviklingsforum og Det Afghanske Strategiforum på Højt Plan har demon-
streret den afghanske overgangsadministrations vilje til at udvikle og
koordinere ambitiøse udviklingsmål
og -strategier. Rådet ser med
tilfredshed på reformforslagene og fastlæggelsen af verificerbare
benchmarks i overensstemmelse med det nationale udviklingsbudget, som den
afghanske
overgangsadministration har forelagt i Strategiforumet på Højt
Plan, og giver tilsagn om at støtte
overgangsadministrationens
prioriteter som omhandlet i dokumentet. Rådet understreger sit tilsagn om et
langsigtet samarbejde med den afghanske overgangsadministration og dens
efterfølger, der vælges ved
demokratiske valg i 2004, for at nå frem til
en succesrig gennemførelse af udviklingsprioriteterne og -
strategierne med
henblik på at bekæmpe fattigdommen i hele landet, skabe levebrød for
tilbagevendende
flygtninge og opbygge et stabilt, demokratisk Afghanistan
i overensstemmelse med Bonn-aftalen fra
2001.
3.
Rådet
opfordrer den afghanske overgangsadministration til i tæt samråd med det
internatio-
nale samfund at træffe yderligere foranstaltninger med henblik
på at sikre, at Bonn-aftalen gennemføres
fuldt ud i løbet af de kommende
14 måneder, og ser med tilfredshed på, at den afghanske
overgangsadministration er i gang med at opstille benchmarks og tidsfrister
for at sikre fuld
gennemførelse af denne aftale.
4.
Rådet er
af den opfattelse, at der stadig findes en række udfordringer, som den
afghanske
overgangsadministration bør tage op med konkret assistance fra
det internationale samfund. Disse
omfatter udarbejdelsen og
ratifikationen af en ny forfatning, der opfylder internationale normer og
sanktionerer Afghanistans forpligtelser til at overholde internationale
forpligtelser, navnlig med hensyn til
menneskerettighederne og
retsstatsprincipperne, og som er i overensstemmelse med de internationale
traktater, som Afghanistan har undertegnet, efter høring af befolkningen.
De omfatter også afholdelse af
frie og retfærdige valg inden juni 2004,
hvorved der kan dannes en bredt sammensat, multietnisk og fuldt
repræsentativ regering, hvor også kvinderne er repræsenteret.
Rådet
noterer sig den rolle, den uafhængige menneskerettighedskommission i
Afghanistan (AIHRC)
spiller i forbindelse med udarbejdelsen af den nye
forfatning, og opfordrer De Forenede Nationers
Bistandsmission i
Afghanistan (UNAMA) til at yde al nødvendig bistand i forbindelse med
forberedelsen
af valgene. Rådet understreger desuden betydningen af
institutionelle reformer på sikkerhedsområdet og
det administrative,
retlige, finansielle og socioøkonomiske område, herunder integrering af
kønsbevidsthed og beskyttelse af menneskerettigheder i den afghanske
overgangsadministrations politik,
samt det presserende behov for at
bekæmpe ulovlig produktion af og handel med narkotika.
5.
Rådet
understreger, at sikkerheden fortsat giver anledning til væsentlig bekymring.
Rådet
støtter fuldt ud den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF), der
har spillet en afgørende rolle for
forbedringen af sikkerheden i og
omkring Kabul, og påskønner, at Tyskland og Nederlandene vil overtage
ledelsen af ISAF III i seks måneder. Rådet understreger, at varig fred og
stabilitet forudsætter, at der også
tilvejebringes sikre forhold uden
for Kabul, at der oprettes en effektiv og helt igennem national,
multietnisk, afghansk hær, samt at politi- og grænsebevogtningsstyrkerne
fungerer efter hensigten, at
20
justitssektoren reformeres, og at
de tidligere krigsdeltagere demobiliseres, afvæbnes og reintegreres.
Rådet noterer sig i denne forbindelse oprettelsen af provinsbaserede
genopbygningshold og ser frem til en
yderligere vurdering af disse holds
resultater.
6.
Rådet fastslår atter vigtigheden af demokratiske
værdier, pluralisme og respekt for
menneskerettighederne, herunder
kvinders, børns og minoriteters rettigheder. EU opfordrer indtrængende
til, at der fastlægges en forfatningsmæssig ramme for fremme og beskyttelse
af menneskerettighederne,
navnlig for så vidt angår kvinders og pigers
vilkår. Rådet giver udtryk for sin stærke støtte til AIHRC's
arbejde og
understreger, at det vil være nyttigt, at FN's højkommissær for
menneskerettigheder og en
UNAMA-ligestillingsrådgiver til stadighed gør
deres indflydelse stærkt gældende til støtte for den
nationale
menneskerettighedskommission i Afghanistan. Rådet giver desuden udtryk for sin
påskønnelse
af Afghanistans tiltrædelse af Rom-statutten for Den
Internationale Straffedomstol og
overgangsadministrationens ratifikation
af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination
imod
kvinder den 5. marts 2003.
7.
Rådet ser med tilfredshed på den
erklæring om godt naboskab, som den afghanske
overgangsadministration
samt Kinas, Irans, Pakistans, Tadsjikistans, Turkmenistans og Usbekistans
regeringer undertegnede den 22. december 2002 i Kabul, og opfordrer de
lande, der har undertegnet
erklæringen, til sammen at bestræbe sig på at
fremme sikkerhed og samarbejde i området. Rådet er fortsat
fast besluttet
på at yde bistand ved gennemførelsen heraf. Rådet appellerer også til alle
lande i området
om at samarbejde med det internationale samfund i kampen
mod terrorisme, ekstremisme og ulovlig
narkotikahandel.
8.
Rådet gentager EU's tilsagn om i samarbejde med De Forenede Nationer at hjælpe
Afghanistan med at bekæmpe handelen med opium gennem en fremskyndet
gennemførelse af gen-
opbygningsprogrammer, herunder også i de områder,
hvor der dyrkes opiumsvalmuer, udvikling af
retshåndhævende
institutioner og tilvejebringelse af alternative måder at tjene til livets
ophold på.
9.
Rådet opfordrer den højtstående repræsentant og EU's
særlige repræsentant, Francesc
Vendrell, til at nøje at følge
gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til Bonn-aftalen og til i
samarbejde med Kommissionen at fremsætte anbefalinger om yderligere aktioner,
som EU kan
iværksætte til støtte for den afghanske
overgangsadministration."
Generelle toldpræferencer
Rådet
godkendte et kompromis, som De Faste Repræsentanters Komité havde indgået om
to udkast til
forordninger om ændring og gennemførelse af forordning
(EF) nr. 2501/2001 om arrangementet med
generelle toldpræferencer
(GSP) for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. De to forordninger
vil
blive vedtaget af Rådet uden yderligere drøftelser inden den 12.
maj, når teksterne er endeligt udformet.
Det vedtagne kompromis omfatter
følgende:
œ
Forordning 2501/2001 ændres således, at begunstigede
lande, der er udsat for en
økonomisk krise, kan fritages for ophævelse
af toldpræferencer ("graduering") i sektorer, hvor bruttonati-
onalproduktet (BNP) i faste priser er faldet med mindst 3%. Denne
"økonomiske klausul" skal anvendes
på graduering, men ikke på
degraduering (dvs. genindførelse af toldpræferencer). Anvendelsesdatoen for
gradueringen er fastsat til den 1. november 2003 og for degradueringen til
den 1. januar 2003. Tolden for
graduerede sektorer genindføres i to
faser med 50% på anvendelsesdatoen for gradueringen og 50% seks
måneder
senere.
œ
Det understreges i en fælles erklæring fra Kommissionen
og Rådet om GSP og narkotika-
bekæmpelse, at man på lang sigt må fremme
rentable afgrøder, der kan være et alternativ til
narkotikaproduktionen
i de berørte lande. Rådet og Kommissionen finder det nødvendigt, at det under
21
revisionen af GSP fra den 1. januar 2005 igen undersøges, om
gradueringsprincippet kan anvendes,
herunder om gradueringsordningen
eventuelt kan ændres for alternative afgrøder.
Håndskydevåben - Albanien
Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion
2002/589/FUSP med henblik på Den
Europæiske Unions bidrag til
destruktion af ammunition til håndskydevåben og lette våben i Albanien. I
henhold til afgørelsen skal der gives et bidrag på 820 000 EUR til
foranstaltninger på dette område inden
for rammerne af et projekt, der
ledes af NATO's Vedligeholdelses- og Forsyningsagentur. (dok. 7753/03)
FUSP - Årsrapport til Europa-Parlamentet
Rådet godkendte sin årsrapport
til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg
inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de finansielle
virkninger for EU's
almindelige budget. I henhold til den
interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og
forbedring af budgetproceduren skal Rådet hvert år sende en sådan rapport til
EP. (dok. 7038/03)
AVS - Østtimor
Rådet godkendte den holdning,
Fællesskabet skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til Den Demokratiske
Republik Østtimors anmodning om tiltrædelse af AVS-EF-partnerskabsaftalen,
der blev undertegnet i juni
2000 i Cotonou. (dok. 7679/03)
Den
holdning, som Rådet har godkendt, imødekommer Østtimors anmodning om
tiltrædelse, idet der dog
er fastsat en midlertidig særlig ordning
vedrørende den finansielle bistand.
Estland-Slovakiet -
overensstemmelsesvurdering af industrivarer
Rådet vedtog afgørelserne om
indgåelse af en protokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering
mellem EF og dets medlemsstater på den ene side og henholdsvis Republikken
Estland og Den
Slovakiske Republik på den anden side om
overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer.
(dok.
7341/03, 7343/03, 14872/02)
Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien - Transit af tungt gods
Rådet vedtog en afgørelse om
indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske
Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den
økopointordning, der skal gælde
for Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedoniens transittrafik gennem Østrig. (dok. 11920/02)
Tiltrædelsespartnerskabet med Bulgarien
Rådet vedtog en afgørelse om de
principper, højt prioriterede spørgsmål, mellemliggende mål og
betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Bulgarien.
Tiltrædelsespartnerskabet med Rumænien
Rådet vedtog en afgørelse om de
principper, højt prioriterede spørgsmål, mellemliggende mål og
betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Rumænien.
Tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet
Rådet vedtog en afgørelse om de
principper, højt prioriterede spørgsmål, mellemliggende mål og
betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet.
HANDEL
22
Antidumping - skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af
rustfrit stål
Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning nr.
393/98 om indførelse af en endelig anti-
dumpingtold på importen af
skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i
Folkerepublikken Kina, Indien, Republikken Korea, Malaysia, Taiwan og
Thailand. Forordningen ændrer
den toldsats, der er fastsat for Kundan
Industries Limited og Tata International of India. (dok. 7844/03)
ØKOFIN
Nyt medlem af ECB's direktion
Rådet henstillede, at Gertrude
Tumpel-Gugerell udnævnes som medlem af direktionen for Den
Europæiske
Centralbank for en periode på otte år med virkning fra den 1. juni 2003. (dok.
8090/03)
Denne henstilling forelægges stats- og regeringscheferne i de
medlemsstater, der har indført euroen, og
disse træffer afgørelse efter
høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske
Centralbank.
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Forenklede
transitdokumenter *
Rådet vedtog en forordning om indførelse af et
særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet
jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære
instrukser og Den Fælles
Håndbog. (dok. 7531/03 og 8195/03 AD 1)
Formålet med forordningen er på baggrund af de nye medlemsstaters tiltrædelse
af EU at tage hensyn til
særlige situationer, som måtte opstå som følge
af udvidelsen, og fastlægge den relevante lovgivning for at
undgå
problemer i forbindelse med passage af de ydre grænser. Den tager navnlig sigte
på situationer,
hvor tredjelandsstatsborgere nødvendigvis skal passere
en eller flere medlemsstaters område for at kunne
rejse mellem to dele
af deres eget land, der ikke grænser op til hinanden.
Rådet vedtog
desuden en forordning om ensartet udformning af FTD og FRTD. (dok. 7533/03)
LANDBRUG / MILJØ
Fjerde ministerkonference om beskyttelse af
skovene i Europa
Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til at
deltage i den fjerde ministerkonference om
beskyttelse af skovene i
Europa, som finder sted den 28., 29. og 30. april i Wien, på Fællesskabets
vegne
og sideløbende med medlemsstaterne til at undertegne de akter, der
vedtages på denne, forudsat at
Kommissionens undertegnelse ikke
indebærer nogen forpligtelse med hensyn til fælles foranstaltninger,
som
falder uden for Fællesskabets kompetenceområde. (dok. 8224/03)
FORSKNING
/ EKSTERNE FORBINDELSER
Videnskabeligt og teknologisk samarbejde
Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til at forhandle aftaler om
videnskabeligt og teknologisk
samarbejde mellem Det Europæiske
Fællesskab og henholdsvis Den Arabiske Republik Egypten,
Kongeriget
Marokko og Den Tunesiske Republik.
DET INDRE MARKED
Gødning *
23
Offentlig forhandling
Rådet vedtog en fælles holdning
vedrørende et forordningsudkast, der sammenskriver en række
direktiver,
som hidtil har udgjort Fællesskabets lovgivning med fælles regler for
markedsføring af
gødning. Teksten vil blive sendt til andenbehandling i
Europa-Parlamentet som led i den fælles
beslutningsprocedure. (dok.
12733/02 og 5149/03 ADD 1)
Teksten er en følge af Kommissionens
meddelelse om enklere lovgivning for det indre marked (SLIM-
projektet),
idet den afklarer og forenkler den eksisterende lovgivning. Det mest
iøjnefaldende er
ændringen af juridisk instrument - fra direktiver til
forordning - med henblik på at sikre en ensartet
anvendelse af dette sæt
tekniske bestemmelser.
INSTITUTIONELLE SPØRGSMÅL
Afsløring af
telefonaflytningsudstyr i Justus Lipsius-Bygningen - klage
Rådet vedtog
en afgørelse om at bemyndige Rådets vicegeneralsekretær til på Rådets vegne at
indgive
klage til anklagemyndigheden ved appelretten i Bruxelles i
forbindelse med fundet af telefon-
aflytningsudstyr i Justus
Lipsius-Bygningen i Bruxelles. Klagen støtter sig på de relevante bestemmelser
i
den belgiske straffelov, særlig artikel 314a.
Udvalgsprocedurer
Rådet vedtog efter offentlig forhandling en fælles holdning om et udkast
til forordning om komitologi-
bestemmelserne i retsakter, der behandles
efter den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Teksten
vil blive sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet. (dok. 11253/1/02 REV
1)
Desuden vedtog Rådet to forordninger om komitologibestemmelserne i
retsakter, der vedtages af Rådet
efter høringsproceduren, og som er
baseret på afstemninger i Rådet med henholdsvis enstemmighed eller
kvalificeret flertal. (dok. 12933/02 og 12932/02)
Kommissionen forelagde
i december 2001 Rådet et forslag til fire rådsforordninger om bestemmelser
vedrørende udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af sine
gennemførelsesbeføjelser. Disse forslag
sigter mod at bringe den gældende
lovgivning herom i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF.
Det skal
bemærkes, at kun det første af forslagene er underlagt den fælles
beslutningsprocedure og
dermed offentlig forhandling.
Udnævnelser -
Cedefop
Rådet udnævnte José Carlos Frias Gomes til medlem af bestyrelsen
for Det Europæiske Center for
Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
som den portugisiske regerings repræsentant for tidsrummet
fra den 14.
april 2003 til den 5. marts 2006.
AFGØRELSER VEDTAGET VED SKRIFTLIG
PROCEDURE
BUDGET
Finansielle overslag og udvidelsen
Rådet
godkendte den 14. april Europa-Parlamentets og Rådets to afgørelser om
tilpasning og revision af
EU's finansielle overslag for at tage hensyn
til EU's udvidelse med 10 nye medlemsstater.
Rådet godkendte også en
erklæring, hvori det navnlig hedder, at de budgettal, der nævnes i bilaget til
24
tiltrædelsestraktaten, er med forbehold af Parlamentets rettigheder
og den interinstitutionelle aftale af 6.
maj 1999 om budgetdisciplin og
-procedurer. I erklæringen noteres der enighed om en ændring af den
post
i de nuværende finansielle overslag, som vedrører interne politikker, og at
forøge den med
480 mio. EUR for perioden 2004-2006, dvs. med 50 mio. EUR
for 2004, 190 mio. EUR for 2005 og
240 mio. EUR for 2006.
Teksten
om revision af de finansielle overslag blev godkendt med kvalificeret flertal,
idet den belgiske
delegation stemte imod.
FISKERI
TAC'er og
kvoter for 2003*
Rådet vedtog den 10. april med kvalificeret flertal en
forordning om ændring af Rådets forordning nr.
2341/02 om de samlede
tilladte fangstmængder og de nationale kvoter for det europæiske fiskeri i
2003.
Den irske delegation stemte imod, og den belgiske delegation
undlod at stemme.
(dok. 8209/03 og 8341/03)
________________________