Rådsmøde transport/telekom/energi (energidel) 14/5 03 samlenotat
Udskriftsvenlig version
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
1. maj 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2003 – dags-
ordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 14. maj
2003 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter,
der forventes optaget på dagsordenen.
2
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Transport, Telekommunikation og
Energi) den 14. maj 2003.
28. april 2003
Eksp.nr. 70731
/TOL
3
1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion
på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked
(KOM (2002) 415 endelig). .................................................................4
2. Bæredygtig udvikling - Energirådets opfølgning på Verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling i Johannesborg. .................................................9
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om indbyrdes
tilnærmelse af forsyningssikkerhedsf oranstaltningerne for olieprodukter
(KOM(2002) 488)..............................................................................12
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til
opretholdelse af forsyningssikkerheden for naturgas (KOM(2002) 488).
............................................................................................................19
5a. Energidialogen mellem EU og Rusland.............................................25
5b. Euro-Middelhavs samarbejdet ...........................................................27
5c. Energidimensionen af Sydøst-Europa................................................29
5d. Den Nordlige Dimension ...................................................................31
4
1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraft-
varmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevar-
me på det indre energimarked (KOM (2002) 415 endelig).
- Generel indstilling
Revideret notat
Resumé
Forslagets formål er at støtte og lette opførelse og drift af kraftvarmeværker de steder, hvor der vil
være behov for nyttevarme. På kort sigt skal driften af eksisterende og nye kraftvarmeværker sikres
inden for det indre energimarked. På lidt længere sigt er det hensigten med direktivet at medvirke
til at skabe ramme for investeringer og drift af nye, højeffektive kraftvarmeværker.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
1. Definition af højeffektive kraftvarmeværker og kraftvarmeproduceret el.
2. Oprindelsesgaranti for el produceret på kraftvarmeværker.
3. Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de nationale potentialer for kraftvarmepro-
duktion og hindringer for realiseringen af disse potentialer.
4. Evaluering af de forskellige støtteordninger for kraftvarme.
5. Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet.
6. Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative procedurer med henblik på at mindske
hindringer for kraftvarme.
Formandskabet lægger op til en vedtagelse af den generelle indstilling på rådsmødet den 14. maj
2003. Det er også det længste Rådet kan nå i beslutningsprocessen på nuværende tidspunkt, da
Europa-Parlamentets udtalelse i første læsning endnu ikke foreligger.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen sendte den 22. juli 2002 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175 TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvali-
ficeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidli-
gere artikel 189B).
Det græske formandskabs dagsorden er at opnå politisk enighed ved rådsmødet den
14. maj 2003.
I Kommissionens strategi for kraftvarmeproduktion1 blev der foreslået et overord-
net, vejledende fællesskabsmål om at fordoble kraftvarmeproduktionens andel af
EU's samlede elproduktion fra 9% til 18% i 2010. Rådet har efterfølgende2 bekræf-
tet, at dette mål kan være en nyttig rettesnor for den øgede indsats, som alle skal
yde.
1
KOM (1997) 514 endelig – 'En fællesskabsstrate gi til fremme af kombineret kraftvar-
meproduktion og til fjernelse af hindringer for udviklingen af den'
2
Rådets resolution af 18. december 1997 om en fælleskabsstrategi til fremme af kombi-
neret kraftvarmeproduktion, EFT C 4 af 8.1.98, s.1.
5
Kommissionen anfører i sin grønbog om energiforsyningssikkerhed3, at der er be-
hov for at udarbejde ny fællesskabspolitikker og – foranstaltninger, der imødegår
EU's voksende afhængighed af eksterne energileverandører og modvirker EU's
stigende udledninger af drivhusgasser.
En politik for fremme af kraftvarmeproduktion er en af de i øvrigt ret begrænsede
muligheder for sådanne tiltag, jfr. Kommissionens meddelelse om klimaændrings-
programmets første fase4. Rådet af energiministre behandlede spørgsmålet om gen-
nemførelse af foranstaltninger til fremme af kraftvarme i december 1997, hvor Rå-
det understregede behovet for yderligere foranstaltninger på grundlag af fælles-
skabsstrategien, og i juni 2001, hvor rådet tog stilling til Kommissionens forslag til
en fællesskabsstrategi for bæredygtig udvikl ing bestående af blandt andet foranstalt-
ninger til fremme af kraftvarmeproduktion. Rådet støttede, at Kommissionen frem-
lagde forslag herom med henblik på videre behandling i Rådet.
Med det sigte at bidrage til at forbedre energiforsyningssikkerheden og reducere
CO2-emissionerne anfører Kommissionen, at forslagets formål er at støtte og lette
opførelse og drift af kraftvarmeværker de steder, hvor der vil være behov for nytte-
varme.
4.
På kort sigt skal driften af eksisterende og nye kraftvarmeværker sik-
res inden for det indre energimarked.
5.
På lidt længere sigt bør et direktiv medvirke til at skabe ramme for
investeringer og drift af nye, højeffektive kraftvarmeværker.
Forslaget rummer først og fremmest fælles principper, der skal skabe en afklaring af
kraftvarmens retlige status og tage højde for den manglende internalisering af eks-
terne omkostninger ved el- og varmeproduktion.
Forslagets praktiske gennemførelse vil i høj grad påhvile de enkelte medlemsstater,
blandt andet grundet forskelle i klima- og energiforsyningsforhold.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
1. Definition af højeffektive kraftvarmeværker og kraftvarmeproduceret el.
2. Oprindelsesgaranti for el produceret på kraftvarmeværker, jfr. VE-direktivet og
forslaget til ændring af direktiverne for det indre marked for elektricitet og na-
turgas.
3. Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de nationale potentialer for
kraftvarmeproduktion og hindringer for realiseringen af disse potentialer.
4. Evaluering af de forskellige støtteordninger for kraftvarme.
5. Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet.
6. Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative procedurer med henblik
på at mindske hindringer for kraftvarme.
Formandskabet har fremlagt en kompromistekst, hvor man går bort fra Kommissio-
nens forslag om en øvre kapacitetsgrænse på 50 MW for kraftvarmeværker, der omfat-
tes af direktivet. Kompromisforslaget indeholder også en række præciseringer for så
3
KOM (2000) 769 'På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed'
4
KOM (2001) 580 Endelig
6
vidt angår udformningen af de tekniske bilag. Dette indebærer bl.a., at der fastlægges
kriterier for definition af den kraftvarmebaserede elproduktion, herunder en klar defi-
nition af udtagsværker, som omfattes af direktivet. Der fastlægges også principper for
beregning af energibesparelsen ved kraftvarmeproduktion sammenlignet med adskilt
el- og varmeproduktion. Den detaljerede tekniske udformning af kriterierne skal fast-
lægges i en komitéprocedure.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om direktivforslaget.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen fremhæver, at det er tvivlsomt, om potentialet for kraftvarmepro-
duktion kan virkeliggøres alene med medlemsstaternes initiativer. Der er behov for
en fælles lovgivning på EU niveau for at fremme effektiv kraftvarmeproduktion og
undgå konkurrenceforvridning. Samtidig må direktivforslaget bygge på subsidiari-
tetsprincippet, så gennemførelsen af reglerne påhviler medlemsstaterne.
Et fælles initiativ til fremme af kraftvarme understøtter desuden interessen i at ska-
be lige konkurrencevilkår på det indre energimarked, også gennem transparente
regler for kraftvarmeproducenter. Handling på EU-niveau kan fremme øget kon-
kurrence fra uafhængige og ofte relativt små elproducenter.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktiv-
forslaget kun vil kunne opnås gennem en fælles regulering, og at forslaget i for-
hold til målsætningerne ikke går videre end nødvendigt.
4.
Gældende dansk ret
Området er i Danmark reguleret via el- og varmeforsyningslovgivningen.
5.
Høring
Energistyrelsen sendte i perioden fra den 7. august til den 26. august 2002 direktiv-
forslaget om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter
nyttevarme på det indre energimarked til høring hos 63 interessenter. Der indkom
13 høringssvar, hvoraf 11 indeholdt kommentarer.
Nedenfor gives alene et resume af høringssvarene
Generelt
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Køben-
havns Kommune er positive over for initiativet til at fremme kraftvarme. De mener
dog samtidig, at direktivforslaget er for uambitiøst. Samtidig fremhæver de, at for-
slaget indeholder mange uklarheder og tekniske problemstillinger, som behøver
yderligere analyser.
Anvendelsesområde
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Køben-
havns Kommune kritiserer, at forslaget omtaler en øvre grænse på 50 MW elkapaci-
tet for støtteordninger for kraftvarme, idet størsteparten af den danske kraftvarme-
produktion sker på større værker.
7
Elkraft System og Økologisk Råd peger på vigtigheden af at tage EU-
ansøgerlandenes forhold i betragtning.
Renosam mener, at forslaget bør give en særlig plads for affaldskraftvarmen grun-
det dennes videregående fordele i affaldsbortskaffelsen.
Landbrugsrådet forudsætter, at kraftvarmeproduktion på gartnerier mv. ikke får
ændrede vilkår ved direktivforslagets gennemførelse.
Økologisk Råd fremhæver, at en række miljømæs sige problemstillinger og mulighe-
der ikke er afspejlet tilstrækkeligt i direktivforslaget, fx i forhold vedr. udbygningen
af det samlede energisystem med vedvarende energi, varmepumper og kraftvarme,
lavenergibyggeri og ny avanceret teknologi.
Tekniske definitioner og oprindelsesgaranti
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Elkraft System peger på
store behov for at forbedre de tre tekniske bilag. Blandt andet vil de store danske
udtagsværker kunne falde igennem definitionerne. Til at overveje videre foreslås et
fælles dansk analysearbejde.
Nationale potentialer og støtteordninger
Elkraft System finder det positivt, at landene – herunder specielt ansøgerlandene -
skal se på potentialerne og støtteordninger for kraftvarmeproduktion. Dansk Energi
og Københavns Kommune foreslår, at forhold omkring støtteordninger mv. (her-
under markedsorienterede ordninger såsom kvoter eller afgifter) undersøges nær-
mere.
Samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet, herunder admini-
strative krav:
Dansk Energi, Elkraft System og Økologisk Råd lægger stor vægt på, at sammen-
hængen med elmarkedet og systemoperatøren overvejes. Driftskrav til kraftvarme-
værker må indgå i overvejelserne.
6.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det skønnes, at forslaget vil kunne implementeres i Danmark rent administrativt,
blandt andet gennem el- og varmeforsyningslovgivningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Konsekvenserne vil som udgangspunkt være beskedne i Danmark, idet Danmark i
forvejen har en gennemarbejdet politik på området.
Forslaget har begrænsede administrative konsekvenser for staten i form af standar-
diserings-, kortlægnings-, kontrol- og indberetningsopgaver.
Kraftvarmeværkerne, hvoraf mange er kommunalt eller lokalt ejede, vil blive pålagt
en række indberetningsopgaver. Kraftvarmeproducenterne vil således kunne få
øgede opgaver med indhentning af oprindelsesgarantier, indberetninger og aktivite-
ter vedr. handel med el. Eventuelle administrative lettelser og enklere adgang til
elnettet og energimarkedet vil muligvis kunne give fordele for producenterne.
8
Beskyttelsesniveau:
Gennemførelse af forslaget vurderes at kunne få en positiv indvirkning i form af
formindsket CO2-udslip og anden udledning fra energiproduktion. Kraftvarmeud-
bygning kan dermed udgøre et vigtigt bidrag til EU's forpligtelse i medfør af Kyoto-
protokollen til at reducere drivhusgasudledningen.
Da Danmark allerede har en høj kraftvarmeproduktion, vurderes de mulige positive
konsekvenser primært at stamme fra udbygning med kraftvarme i de øvrige med-
lemsstater. På mellemlangt sigt vil der også kunne ske yderligere omlægninger i
Danmark.
Gennemførelse af forslaget vil kunne medvirke til at sikre den danske kraftvarme-
produktion mod miljødumping fra forurenende energiproducenter.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved-
rørende bl.a. forbedret brændselsudnyttelse og eksport af kraftvarmerelateret know-
how, som imidlertid er vanskelige at kvantificere.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2002. Sa-
gen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmø-
det (TTE) den 25. november 2003, jf. aktuelt samlenotat af 14. november 2002,
sendt til udvalget den 14. november 2002.
9
2. Bæredygtig udvikling - Energi rådets opfølgning på Verdens-
topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg.
- Udveksling af synspunkter
Revideret notat
1.
Baggrund og indhold
Punktet er led i energirådets opfølgning på Verdenstopmødet om bæredygtig udvik-
ling, 26. august til 4. september 2002 i Johannesborg. På mødet vedtog man en Im-
plementeringsplan vedrørende fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig forbrug og pro-
duktion, beskyttelse af naturressourcer, globalisering, sundhed, bæredygtig udvikling
i små ø-stater, der er udviklingslande, bæredygtig udvikling i Afrika og andre regio-
ner, midler til gennemførelse, herunder finansiering, samt institutionelle rammer for
bæredygtig udvikling.
Implementeringsplanen indeholder ikke konkrete procentuelle målsætninger for
den globale brug af vedvarende energi (VE), men efter stærkt pres fra EU er der
indsat et klart krav om, at denne andel skal øges væsentligt, og tekstens ordlyd giver
samtidig mulighed for at sikre en evaluering af, om udviklingen går i den rigtige
retning.
EU tog endvidere initiativ til en Fælleserklæring 'The way forward on renewable
energy' om at gå længere på vedvarende energiområdet, end der kunne opnås enig-
hed om på topmødet. Fælleserklæringen, der støttes af i alt ca. 80 lande, lægger op
til at samarbejde om at fremme vedvarende energi bl.a. på basis af klare, ambitiøse
og tidsfastsatte nationale, regionale og, om muligt, globale mål. Af erklæringen
fremgår videre, at landene har vedtaget eller vil vedtage sådanne målsætninger og vil
opmuntre andre til at gøre ligeså. Endelig forpligter landene sig til at samarbejde
med andre for at opnå dette mål, i særdeleshed gennem såkaldte partnerskabsinitia-
tiver såvel som gennem kommende internationale konferencer om vedvarende
energi.
En sådan første konference finder sted i Bruxelles den 4. juni 2003, hvor Kommis-
sionen har inviteret til højniveaumøde i den vedvarende energikoalition, som led i
forberedelserne til den internationale konference om vedvarende energi, som Tysk-
land i Johannesburg annoncerede, at man vil afholde i juni 2004. En konference i
Danmark i september 2004, som indspil til den tyske konference, er også under
planlægning.
Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) vedtog den 25. november 2002
rådskonklusioner om energiområdets bidrag til EU-opfølgningen på Verdenstop-
mødet. Disse konklusioner lægger vægt på implementeringen af eksisterende initia-
tiver som en væsentlig del af EU's opfølgning. Der lægge s ikke op til nye konkrete
initiativer i disse rådskonklusioner.
Det Europæiske Råds forårsmøde den 20.-21. marts 2003 opfordrede medlemslan-
dene til at accelerere arbejdet med at nå Kyoto-målene, og EU's eksisterende indi-
kative målsætninger om vedvarende energi nævnes som et væsentligt middel. Det
10
understreges desuden, at EU er forpligtet til at spille en aktiv ledende rolle i arbejdet
med at fremme bæredygtighed og følge op på Johannesborg-topmødet.
Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) vil tage opfølgningen på Johan-
nesborg- topmødet op som et punkt på mødet den 14. maj 2003, i form af en ud-
veksling af synspunkter.
Det ventes, at formandskabet vil lægge op til, at man bl.a. drøfter, hvilke nye over-
ordnede målsætninger der er behov for på nationalt plan og på Fællesskabsniveau,
samt hvilke specifikke tiltag der er behov for på Fællesskabsniveau for at nå det
indikative mål for vedvarende energi i 2010, for eksempel i varmesektoren. For-
mandskabet ventes også at foreslå, at Rådet drøfter, hvad Fællesskabet bør gøre for
at udvikle ambitiøse målsætninger for 2020, samt hvilke teknologier der har det
største potentiale for at opfylde sådanne målsætninger.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Rådet (GAERC) har, blandt andet som et led i forberedelsen af Det Europæiske Råds
forårsmøde i 2003, lagt op til koordineret EU-opfølgning på Verdenstopmødet. Drøf-
telse af opfølgning i energirådsregi er i overensstemmelse med nærheds- og proportio-
nalitetsprincippet, idet opfølgning på Verdenstopmødet kræver koordination, samar-
bejde og initiativer i EU.
4.
Gældende dansk ret
Der er ikke tale om en retsakt.
5.
Høring
Debatoplægget skal ikke sendes i høring.
6.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle konsekvenser
Debatoplægget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Debatoplægget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Energirådets opfølgning på Verdenstopmødet har tidligere været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg, forud for energirådsmødet den 25. november 2002, hvor
der blev vedtaget rådskonklusioner om emnet, jf. aktuelt samlenotat af 14. no-
vember 2002, sendt til udvalget den 14. november 2002.
EU-opfølgning på Verdenstopmødet blev forelagt Folketingets Europaudvalg
forud for rådsmødet (GAERC) den 30. september 2002. Rådet (landbrug og fi-
skeri)'s opfølgning på Verdenstopmødet blev forelagt Folketingets Europaud-
valg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. oktober 2002. EU's
strategi for bæredygtig udvikling, her under Rådet (miljø)'s opfølgning på Ver-
denstopmødet, blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(miljø) den 17. oktober 2002.
11
Herudover er den eksterne dimension af EU's bæredygtighedsstrategi og forbe-
redelsen af Verdenstopmødet blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud
for rådsmødet (miljø) den 7. marts 2001, rådsmødet (udvikling) den 31. maj
2001, rådsmødet (miljø) den 7. juni 2001, rådsmødet (udvikling) den 8. novem-
ber 2001, rådsmødet (GAC) den 18.-19. februar 2002, rådsmødet (miljø) den 4.
marts 2002, rådsmødet (GAC) den 11.-12. marts 2002, rådsmødet (GAC) den
13. maj 2002, rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002, rådsmøde (GAC) den 17.
juni 2002, rådsmødet (GAERC) den 22.-23. juli 2002 samt Det Europæiske Råd
i Göteborg den 15.-16. juni 2001, Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts
2002 og Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002.
12
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om ind-
byrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for
olieprodukter (KOM(2002) 488).
- Generel indstilling
Revideret notat
Resumé
Direktivforslaget indebærer en udbygning, EU-koordinering og ændret anvendelse af de lagre, som
indgår i det eksisterende lagerberedskab for olie. Markant er, at Kommissionen efter en komitolo-
giprocedure skal kunne anvende lagre til intervention på oliemarkedet for at dæmpe oliepriser.
Derfor foreslås lageromfanget øget fra 90 til 120 dages forbrug, og at 1/3 af lagrene skal ejes af en
offentlig organisation.
Forslagets merudgifter anslås for Danmark til en investering på 1,3 mia. kr. til øgede lagre og en
årlig driftsudgift på mindst 15 mill. kr. samt eventuelle over- eller underskud p.gr.a. intervention
på oliemarkedet efter Kommissionens beslutning.
1.
Baggrund og indhold
Forslaget har hjemmel i artikel 95 (indre marked) i TEF og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel
251 i TEF.
Forslaget indgår i en pakke om forsyningssikkerhed for olie og naturgas, hvori ind-
går:
a. Meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om det indre energimarked: Sam-
ordnede foranstaltninger på energiforsyningssikkerhedsområdet.
b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter.
c. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om foranstaltninger til oprethol-
delse af naturgasforsyningssikkerheden.
d. Forslag om ophævelse af 3 nugældende direktiver og 2 nugældende Rådsbeslut-
ninger om forsyningssikkerhed for olieprodukter.
I det følgende behandles alene det under b. nævnte direktivforslag.
Forslagene er fremsat som opfølgning af Kommissionens grønbog 'På vej mod en
europæisk strategi for forsyningssikkerhed' KOM (2000) 769, endelig udgave.
Grønbogen blev fremlagt i slutningen af 2000 og efterfulgtes af en offentlig høring.
Forslagets formål
Direktivforslaget om indbyrdes tilnærmelse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for oliepro-
dukter tilsigter en udbygning, EU-koordinering og ændret anvendelse af det nuvæ-
rende lagerberedskab for olie, rettet mod en forsyningskrise. Kommissionen be-
grunder forslaget således:
a. Forsyningssikkerhed og koordinering af foranstaltninger herom er en del af
implementeringen af det indre energimarked. Dette indre marked er bl.a. base-
13
ret på behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne, herunder i centrale ener-
gisektorer som olie, gas og el.
b. EU's energimarked er sårbart, da 80%af forbruget er baseret på fossile brænd-
stoffer, hvoraf 2/3 importeres. I 2020 kan importandelen for olie være øget til
90% og til 70% for naturgas. Denne sårbarhed kan have geopolitiske, økonomi-
ske og sociale konsekvenser.
c. I en global økonomi er målsætningen for EU dog, isoleret set, ikke at opnå
energimæssig uafhængighed eller at mi ndske afhængigheden, men at håndtere
de risici, som er konsekvenser af afhængigheden af olie. Disse risici er dels en
egentlig forsyningsmangel, dels kraftige prisudsving, som påvirker forbruger-
landenes økonomiske vækst.
d. Således angives som estimat, at en stigning i råolieprisen på 10 USD pr. tønde
vil reducere den økonomiske vækst med 0,5% i de industrialiserede lande og
0,75% i udviklingslande. Dog er der ikke en lineær sammenhæng mellem råolie-
priser og økonomisk vækst. Pludselige, uventede og meget kraftige prisstignin-
ger kan således forårsage økonomiske skadevirkninger, som langt overstiger dis-
se skøn, og kan derudover føre til sociale spændinger og problemer.
e. Den væsentligste risiko i dag er derfor ikke en forsyningsmangel, men derimod
de økonomiske skadevirkninger, som kan forårsages af prisstigninger.
f. Det nuværende lagerberedskab for olie gennem IEA (Det Internationale Ener-
giagentur) og gennem EU-direktiver er ikke tidssvarende:
-
EU-mekanismerne mangler dels solidaritet mellem medlemsstaterne, dels en
EU-beslutningskompetence for lagerdispositioner.
-
IEA-mekanismerne er forældede, de forudsætter enighed mellem alle 26
medlemslande og kan kun anvendes ved en forsyningsmangel, men ikke
over for stigende oliepriser.
-
Endvidere har IEA-landene (excl. EU) ikke nødvendigvis samme interesser
som EU.
g. Der er derfor behov for hurtigt at kunne foretage markedsindgreb rettet mod
for høje priser.
h. Lagerberedskabet består i de fleste lande af lagre hos olieselskaber. Dette giver
konkurrenceforvridning
mellem
raffinaderiselskaber
og
ikke-
raffinaderiselskaber.
i. I det indre energimarked vil ét lands beslutninger om olie- og gasforsyninger
have konsekvenser for de andre lande. EU har derfor en vigtig rolle med hen-
syn til at koordinere og understøtte medlemsstaterne for at sikre, at markedet
fungerer og har tilstrækkelig høj forsyningssikkerhed. Regulering af forsynings-
sikkerhed bør derfor være en del af det indre energimarked.
j. Målsætninger for EU med hensyn til forsyningssikkerhed for olie vil være
-
at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne ved energikriser gennem koor-
dineret handling;
-
varetage forsyningssikkerhed ved at fastlægge mekanismer ved forsynings-
mangel;
at varetage fysisk sikkerhed for forsyninger og installationer;
-
sikre markedsstabilitet ved drøftelser med producentlande og ved markeds-
indgreb.
k. Der bør etableres EU-rammer for forsyningssikkerhed, herunder
-
harmonisering af de nationale lagerberedskaber, bl.a. ved krav om etablering
af en offentlig lagerorganisation, som skal eje mindst 1/3 af lagrene;
14
-
koordineret anvendelse af lagerberedskabet i en krisesituation modsat nu,
hvor der i EU kun er gensidige drøftelser og hvor IEA-samarbejdet ikke
sikrer sådan EU-koordinering;
-
harmonisering af interventionskriterier ved olieprisstigninger.
l. Ekspertise skal opbygges i EU i form af et Europæisk Observationssystem for Olie- og
Gasforsyninger og evt. senere en Teknisk Organisation for Olie- og Gasforsyningssikker-
hed.
Forslagets indhold
Direktivforslaget indeholder forslag om følgende forhold, jf. nedenfor:
a. ændringer af dispositioner over olielagrene ved forsyningskrise m.m.;
b. ændringer af omfang, organisering m.m. af lagerberedskabet for olie;
c. ændringer af kompetenceforhold mellem EU og medlemsstaterne;
d. etablering af EU-ekspertise om olie- og gasforsyninger.
Med hensyn til ændringer af dispositioner over olielagrene ved forsyningskrise indebærer for-
slagets artikel 6-8 samt 9(2) og 10(2):
a. I tilfælde af forsyningsafbrydelse for olie, som kan føre til alvorlige forstyrrelser af
økonomiske forhold og af det indre marked for olieprodukter, kan Kommissionen
ved en komitologiprocedure (forskriftsprocedure) beslutte, at medlemsstaterne skal
-
stille olielagrene i lagerberedskabet til rådighed gradvist; og
-
begrænse olieforbruget på konkrete områder eller generelt.
b. Sådanne foranstaltninger - både lageranvendelse og forbrugsbegrænsende foran-
staltninger - kan besluttes, hvis der indtræder en forsyningsafbrydelse på mindst
7% af oliemarkedet.
c. Kommissionen kan endvidere - ved komitologiprocedure - beslutte, at medlems-
staterne skal stille olielagrene i lagerberedskabet til rådighed gradvist, såfremt der
hersker en udbredt opfattelse af, at der er risiko for en forsyningsafbrydelse, som
skaber stor ustabilitet på markederne. Sådan beslutning foretages dog under hen-
syntagen til medlemsstaternes internationale aftaler.
d. Kommissionen kan undersøge behovet for foranstaltningerne under c. ved en
spotpris for råolie, som - beregnet over 12 måneder - vil øge EU's eksterne olie-
regning (beregnet i forhold til gennemsnittet for de foregående 5 år) med 0,5% af
EU's bruttonationalprodukt. Det vil være opfyldt ved en pris på Brent-råolie på 30
USD.
e. Kommissionen fastsætter under a.-c. betingelser om medlemsstaternes foranstalt-
ninger.
f. Medlemsstaterne skal derfor sikre,
-
at de har beføjelser til at gennemføre de besluttede foranstaltninger og har pla-
ner for håndtering af forsyningsafbrydelser eller udbredt opfattelse herom, som
skaber stor prisustabilitet;
-
at sådanne foranstaltninger skal være så lidt konkurrencebegrænsende som mu-
ligt;
-
at lagrene er til stede og til rådighed og ikke anvendes til andet, bortset fra til-
fælde af lokale forsyningsproblemer eller som følge af internationale forpligtel-
ser.
Med hensyn til ændringer af omfang, organisering m.m. af lagerberedskabet for olie indebærer
forslagets artikel 2-5 samt 10(1):
15
a. Medlemsstaterne skal have et lagerberedskab, der for hver oliekategori svarer til 90
dages forbrug.
b. Dette niveau skal senest 1. januar 2007 øges til 120 dages forbrug.
c. Lagrene holdes af medlemsstaterne på eget område eller på anden medlemsstats
område. En medlemsstat kan ikke modsætte sig, at lagre overføres til en anden
medlemsstat.
d. Medlemsstaterne skal senest 1. januar 2007 etablere en offentlig lagerorganisation,
som skal eje mindst 1/3 af lagrene i hver produktkategori.
e. Den offentlige lagerorganisation skal holde lagre for ikke-raffinaderiselskaber mod
et gebyr, som ikke overstiger omkostningerne derved.
f. Medlemsstaterne skal sikre rimelige og ikke-diskriminerende vilkår for forhold om
lagringspligt.
g. Medlemsstaterne skal sikre, at lagrene identificeres og overvåges, og skal indføre
sanktioner.
Med hensyn til ændringer af kompetenceforhold mellem EU og medlemsstaterne indebærer
forslagets artikel 9(2) og 11, at Kommissionen træffer beslutninger om
a. indgreb ved forsyningsafbrydelser for olie eller udbredt opfattelse om en risiko
herfor;
b. direktivets gennemførelse, herunder definition af produktkategorier, beregning af
indenlandsk olieforbrug samt indregning af indenlandsk olieproduktion.
Sådanne beslutninger træffes ved komitologiprocedure (jf. komitologiafgørelsen, artikel
5 og 7 (1999/468/EF)).
Med hensyn til etablering af EU-ekspertise om olie- og gasforsyninger indebærer forslagets
artikel 12, at Kommissionen senest 1. januar 2004 opretter et Europæisk Observationssy-
stem for Olie- og Gasforsyning, som forestås af Kommissionen. Organisationens ar-
bejdsopgaver skal omfatte:
-
overvågning af det indre og det internationale oliemarked;
-
fysisk overvågning af infrastrukturer i og uden for EU af betydning for oliefor-
syningssikkerhed;
-
overvågning af olieforsyningerne og procedurer herfor i en krisesituation;
-
undersøgelse af effektive anlægssikkerhedsforanstaltninger i oliesektoren;
-
overvågning af omfanget af olielagre, procedurer for deres anvendelse samt
indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger;
-
oprettelse af databaser til brug for opgaverne.
Direktivet skal implementeres senest 1. januar 2004, dog på enkelte områder senest 1.
januar 2007.
Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, som indeholder en række ændringer
i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Ifølge kompromisforslaget skal lande-
ne som hidtil have et lagerberedskab på 90 dages forbrug og ikke 120, som foreslået af
Kommissionen. Der stilles heller ikke krav om, at olielagre skal ejes af en offentlig or-
ganisation. Forslaget om, at Kommissionen skal kunne benytte olielagre til at interve-
nere i oliemarkedet med henblik på at påvirke prisdannelsen er ligeledes bortfaldet.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.
16
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at da formålene med forslagene - nemlig oprettelse af et fuldt
funktionsdygtigt indre marked for olieprodukter baseret på fair konkurrence og forsy-
ningssikkerhed for olie - ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, er
det i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet bedst at over-
lade dette til Fællesskabet. Endvidere anføres, at direktivforslaget ikke går videre end
nødvendigt herfor.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget vil kunne rejse spørgsmål om forholdet til
nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder endvidere, at de foreslåe-
de øgede beføjelser for Kommissionen ikke er den mest hensigtsmæssige fremgangs-
måde for at øge forsyningssikkerheden for olie. Endelig finder regeringen, at forslaget
går videre end nødvendigt for at opnå den ønskede forsyningssikkerhed for olie.
4.
Gældende dansk ret
Danmark har internationale forpligtelser vedrørende forsyningssikkerhed for olie i
forhold til dels IEA, dels EU. Disse forpligtelser vedrører:
a. Opretholdelse af lagre af olieprodukter, hvor IEA- og EU-forpligtelserne be-
regnes forskelligt:
-
IEA-forpligtelsen beregnes på grundlag af medlemslandenes årlige nettoim-
port af råolie og olieprodukter. Som nettoeksportør af olie har Danmark ik-
ke p.t. sådanne forpligtelser.
-
EU-forpligtelsen svarer til 90 dages forbrug. Som olieproducent er Danmarks
forpligtelse p.t. reduceret med 25% til 67,5 dages forbrug.
b. Rapportering af statistiske data m.m. til IEA og EU om olieforhold.
c. Mekanismer for indgreb i tilfælde af forsyningskriser, hvor der er
-
IEA-mekanismer, dels i selve traktaten, dels i den såkaldte CERM-
procedure (Co-ordinated Emergency Response Measures),
-
hvorimod der i mindre grad er EU-mekanismer for indgreb.
Gældende dansk lovgivning om forsyningssikkerhed for olie består af:
a. Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineral-
olieprodukter.
b. Lovbekendtgørelse nr. 88 af 26. februar 1986 af lov om forsyningsmæssige for-
anstaltninger.
c. Lov nr. 165 af 7. maj 1975 om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter.
5.
Høring
Direktivforslaget blev udsendt i høring den 15. oktober 2002 hos en bred kreds af
interessenter. Der indkom 5 høringssvar med bemærkninger.
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) og Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO)
har i et fælles høringssvar bl.a. bemærket,
-
at oliebranchen finder, at det nuværende lagerberedskab er fuldt dækkende for
de afbrydelser i olieforsyningen, som man realistisk kan forestille sig, især på
baggrund af Danmarks egen råolieproduktion;
-
at man derfor ikke finder behov for at øge lagrene (43% stigning);
-
at man finder det relevant at bevare den reduktion på 25% af lagringspligten,
som p.t. gælder for lande med egen råolieproduktion;
17
-
at omkostningerne ved den foreslåede lagerforøgelse vil bestå dels af en investe-
ring på ca. 1.300 mill. kr. til indkøb af olie med dagens priser, dels øgede drifts-
udgifter på ca. 15 mill. kr. om året;
-
at den foreslåede lagerforøgelse kan nødvendiggøre genindførelse af bered-
skabstillægget for brændstoffer, dvs. højere forbrugerpriser;
-
at man ikke ser noget behov for en statslig lagerorganisation;
-
at effekten af at benytte lagerberedskabet til prispåvirkende formål er meget
begrænset, og at en større lageropbygning hertil er omsonst;
-
at IEA bør fortsætte som det overordnede koordineringsorgan for at sikre virk-
ningen af lagrenes anvendelsen på verdensplan.
Dansk Energi har i sit høringssvar anført bl.a.,
-
at man er enig i, at der skal sikres en international koordination af beredskabs-
initiativerne på olieområdet, dels for at sikre størst effekt i en krisesituation, dels
for at undgå konkurrenceforvridninger;
-
at det er foreningens indtryk, at IEA-reglerne - herunder udmøntningen i dansk
lovgivning - på dette område har været hensigtsmæssige;
-
at det er uheldigt, at direktivforslaget giver Kommissionen i en helt central rolle,
der ikke indebærer samme fleksibilitet som i IEA;
-
at man som udgangspunkt er meget kritisk over for forslaget om, at Kommissi-
onen kan bruge lagre til at påvirke markedets prisdannelse;
-
at man umiddelbart finder det foreslåede 'Europæisk Observationssystem for
Olie- og Gasforsyning' helt overdimensioneret.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget forudsætter, at der tilvejebringes et lovgrundlag for oprettelse
m.m. af en offentlig lagerorganisation. Endvidere vil behovet for ændring af lov om
forsyningsmæssige foranstaltninger skulle vurderes.
Forslaget indeholder ikke Kommissionens krav til lagerberedskabets udformning og
anvendelse. Der kan derfor p.t. alene foretages en foreløbig omkostningsberegning.
Omkostningerne ved øget lagerberedskab blev i november 2002 af Foreningen Dan-
ske Olieberedskabslagre (FDO) på det foreliggende grundlag vurderet at indebære
a. en investering på 1.300 mill. kr. til olieindkøb ved dagens oliepriser, naturligvis
stærkt afhængigt af den forudsatte oliepris;
b. en investering på 0 kr. til etablering af øget lagerkapacitet, idet der er tilstrække-
lig ledig olielagerkapacitet i Danmark, som vil kunne lejes;
c. årlige driftsomkostninger på mindst ca. 15 mill. kr. (excl. forrentning af investe-
ret kapital) samt udgifter til leje af øget lagerkapacitet;
d. eventuelle over- og underskud som følge af Kommissionens beslutninger om
markedsindgreb.
Omkostningsberegningen forudsætter, at opgaven varetages af FDO. Alternativet
hertil er at oprette en offentlig lagerorganisation. Omkostningerne herved vil mindst
svare til de nævnte omkostninger.
Hertil kommer omkostninger for EU's budget med afledte konsekvenser for stats-
finanserne i relation til det af Kommissionen foreslåede "Europæiske Observations-
system for olie- og gasforsyninger". Kommissionen forventer, at de samlede årlige
udgifter til systemet vil beløbe sig til ca. 1,6 mio. EURO.
18
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Samfundsøkonomisk vil der være dels negative konsekvenser p.gr.a. øgede lager-
omkostninger, dels positive konsekvenser hvis intervention på oliemarkedet i peri-
oder giver i lavere oliepriser end ellers. De sidstnævnte konsekvenser kan dog ikke
kvantificeres på det foreliggende grundlag.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med
rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 4. oktober 2002, jf. aktuelt
samlenotat af 19. september 2002, sendt til Folketingets Europaudvalg den 19. sep-
tember 2002.
19
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foran-
staltninger til opretholdelse af forsyningssikkerheden for natur-
gas (KOM(2002) 488).
- Generel indstilling
Revideret notat
Resumé
Direktivets formål er at sikre et velfungerende indre marked for naturgas ved beskyttelsesforan-
staltninger til sikring af naturgasforsyningssikkerheden. Direktivet skal opstille fælles rammer for,
hvordan medlemsstaterne skal fastlægge en gennemsigtig forsyningssikkerhedspolitik, som udeluk-
ker forskelsbehandling og er i overensstemmelse med et konkurrencepræget indre gasmarkeds krav.
Der skal klarlægges roller og ansvar for markedsdeltagerne og indføres særlige procedurer, hvorefter
gasforsyningen kan sikres uden forskelsbehandling.
Direktivforslaget indebærer krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en generel forsyningssikker-
hedspolitik, som er foreneligt med et fuldt funktionsdygtigt indre marked for naturgas. I direktivet
foreslås fastsat standarder for opretholdelse af forsyningssikkerheden under normale temperaturmæssige
forhold, under situationer med usædvanligt lave temperaturforhold og i tilfælde af kolde vintre. Med-
lemsstaterne skal i denne forbindelse bl.a. træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasoplagring
i det nødvendige mindstemål bidrager til at opfylde standarderne for forsyningssikkerheden.
Det foreslås endvidere, at der skal opbygges ekspertise på EU-niveau i form af et 'Europæisk
Observationssystem for olie- og gasforsyninger'. I tilfælde af usædvanlige gasforsyningssituationer
kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de medlemsstater, som særlig ram-
mes af gasforsyningsafbrydelsen, kan få særlig bistand ved bl.a.. frigivelse af gaslagre, tilrådigheds-
stillelse af ledningskapacitet med henblik på omdirigering af gasforsyninger og afbrydelse af kunder
med mulighed for at anvende andet brændsel.
1.
Baggrund og indhold
Forslaget til direktiv har hjemmel i Artikel 95 TEF (indre marked) og skal derfor
behandles af Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren om fælles beslutnings-
tagen i artikel 251 TEF.
Forslaget indgår i en pakke, der samlet omfatter følgende forslag om forsyningssik-
kerhed for olie og naturgas:
a.
Meddelelse om det indre energimarked: koordinerede foranstaltninger om
energiforsyningssikkerhed;
b.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om indbyrdes tilnær-
melse af forsyningssikkerhedsforanstaltningerne for olieprodukter;
c.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om foranstaltninger til
opretholdelse af forsyningssikkerheden for naturgas;
d.
Forslag om ophævelse af 3 nugældende direktiver om forsyningssikkerhed
for olieprodukter;
e.
Forslag om ophævelse af 2 nugældende Rådsbeslutninger om forsyningssik-
kerhed for olieprodukter.
20
Direktivforslagets indhold
Direktivets formål er at sikre et velfungerende indre marked for naturgas ved be-
skyttelsesforanstaltninger til sikring af naturgasforsyningssikkerheden. Direktivet
skal opstille fælles rammer for, hvordan medlemsstaterne skal fastlægge en gennem-
sigtig forsyningssikkerhedspolitik, som udelukker forskelsbehandling og er i over-
ensstemmelse med et konkurrencepræget indre gasmarkeds krav. Der skal klarlæg-
ges roller og ansvar for markedsdeltagerne og indføres særlige procedurer, hvorefter
gasforsyningen kan sikres uden forskelsbehandling.
I direktivets artikel 3 fastsættes der krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en gene-
rel forsyningssikkerhedspolitik, som er foreneligt med et fuldt funktionsdygtigt indre
marked for naturgas. Det kan indebære klarlæ ggelse af de forskellige markedsdeltageres
generelle opgaver og ansvar, når det drejer sig om at opfylde forsyningssikkerhedsstan-
darder. I denne forbindelse tages der i videst muligt omfang hensyn til:
a) Behovet for at sikre fortsatte naturgasforsyninger under vanskelige forhold, især til
kunder i boligsektoren, som ikke har andre brændselsmuligheder;
b) Behovet for at sikre tilstrækkeligt omfattende gaslagre eller andre brændselsreser-
ver;
c) Behovet for at sprede forsyningerne og sikre en rimelig ligevægt mellem de forskel-
lige naturgasforsyningskilder;
d) Behovet for at kunne tiltrække nye naturgasforsyninger fra interne og eksterne
kilder til det indre europæiske marked for gas;
e) Risikoen for det alvorligst tænkelige systemsvigt eller for afbrydelse af den vigtigste
forsyningskilde og omkostningerne ved at imødegå en sådan forsyningsafbrydelse;
f) Det indre marked og mulighederne for grænseoverskridende samarbejde i forbin-
delse med gasforsyningssikkerheden.
I direktivets artikel 4 foreslås fastsat det generelle niveau for forsyningssikkerheden:
4.
At medlemslandene træffer de nødvendige foranstaltninger for, at for-
syningerne til uafbrydelige kunder, som ikke kan omstille til andre brændsels-
former, sikres i 60 dage under normale vejrforhold, hvis den vigtigste gasforsy-
ningskilde udsættes for forstyrrelser.
5.
At medlemslandene træffer de nødvendige foranstaltninger for, at for-
syningerne til uafbrydelige kunder, som ikke kan omstille til andre brændsels-
former, sikres i tidsrum på 3 dage under de usædvanligt lave temperaturfor-
hold, der statistisk indtræffer hvert 20 år.
6.
At medlemslandene træffer de nødvendige foranstaltninger for, at for-
syningerne til uafbrydelige kunder, som ikke kan omstille til andre brændsels-
former, sikres i tilfælde af en af de kolde vintre, som statistisk indtræffer hvert
50 år.
Til opfyldelse af forpligtelserne kan medlemslandene anvende midler, såsom afbrydelse
af afbrydelige kunder, gasoplagring, forsyningsfleksibilitet og spotmarkeder. Oplagring
af gas inden for medlemslandene eller uden for må dog bidrage med en nødvendig
minimumsandel, idet der samtidig tages hensyn til de enkelte medlemsstaters geologi-
ske og økonomiske oplagringsmuligheder.
I artikel 5 sættes et rapporteringssystem op for gasforsyning, efterspørgsel, lager, forsy-
ningssikkerhedsmæssige foranstaltninger m.v., for såvel medlemslandene som Kom-
21
missionen. I artikel 6 forpligtes Kommissionen til at overvåge situationen for langsig-
tede gaskontrakter under henvisning til EU's forsyningssikkerhed. Endvidere kan
Kommissionen - hvis den finder det nødvendigt - vedtage anbefalinger og/eller be-
slutninger, der forpligter medlemsstater til at foretage særlige foranstaltninger for at
sikre, at en passende minimumsandel af ny gasforsyning fra ikke-medlemslande over de
følgende fem år efter direktivets ikrafttræden er baseret på langsigtede kontrakter, og at
passende likvide gasforsyninger er udviklede og til rådighed inden for EU til at under-
støtte stabile langsigtede gasforsyninger.
I henhold til artikel 7 skal medlemslandene tage passende foranstaltninger til at sikre
ikke-diskriminerende bevillingsprocedurer til lagerudbygning og LNG-faciliteter og
fjerne alle barrierer for etablering af disse faciliteter. I tilfælde af en ekstraordinær gas-
forsyningssituation, giver artikel 8 Kommissionen mulighed for - efter konsultation
med en nedsat komité - til at udstede anbefalinger til medlemslandene om at træffe de
nødvendige foranstaltninger vedrørende frigivelse af lagergas, fastsættelse af lednings-
kapacitet og afbrydelse af afbrydelige kunder for at danne grundlag for speciel assistan-
ce til medlemslande som i særlig grad er ramt af nedbrud i gasforsyningen.
Såfremt de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med en komitéprocedure forpligte medlemsstater til at træffe specifikke
foranstaltninger med sigte på at yde den nødvendige assistance til andre medlemsstater,
der i særlig grad er ramt af en afbrydelse af gasforsyningerne. ¨
Kommissionen opretter ifølge artikel 10 et Europæisk Observationssystem for
Olie- og Gasforsyning, som skal bistå med udarbejdelse og korrekt gennemførelse
af Fællesskabets lovgivning for gasforsyning, overvåge dens anvendelse og hjælpe
med at vurdere gældende foranstaltningers effektivitet og betydning for det indre
naturgasmarkeds funktionsduelighed.
Det skal give Kommissionen den nødvendige tekniske bistand til udarbejdelse og
vurdering af foranstaltninger, der træffes på grundlag af dette direktiv og bidrage til
en bedre forståelse af det indre markeds og det internationale gasmarkeds udvikling
og de kræfter, der styrer dem.
Formandskabet har fremlagt en kompromistekst, som indeholder en række ændringer i
forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Dette indebærer bl.a., at Kommissio-
nen generelt tillægges mindre kompetence og beføjelser til at til at intervenere på
gasmarkedet i forbindelse med forsyningssvigt. Der er ligeledes mindre ambitiøse krite-
rier for forsyningssikkerhed og indberetningskrav fra medlemslandene, ligesom kom-
missionens rolle i forbindelse med overvågning af gasmarkedet nedtones.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at da den foreslåede foranstaltnings målsætninger, nemlig at
oprette et fuldt funktionsdygtigt indre marked for naturgas, som bygger på sikre natur-
gasforsyninger og fair konkurrence, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlems-
staterne, er det i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet
22
bedst at overlade dette til Fællesskabet. Endvidere anføres, at direktivforslaget ikke
går videre end nødvendigt herfor.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget vil kunne rejse spørgsmål om forholdet til
nærheds- og proportionalitetsprincippet. Regeringen finder endvidere, at de foreslåe-
de øgede beføjelser for Kommissionen ikke er den mest hensigtsmæssige fremgangs-
måde for at øge forsyningssikkerheden for naturgas.
4.
Gældende dansk ret
Naturgasområdet reguleres af naturgasforsyningsloven med tilhørende bekendtgørel-
ser.
5.
Høring
Direktivforslaget blev sendt i høring den 17. november 2002 til organisationer og
myndigheder med svarfrist den 8. november 2002.
DONG Naturgas A/S bemærker bl.a.:
'DONG er enig med Kommissionen i, at etableringen af det indre marked for na-
turgas indebærer et øget behov for koordinering af de foranstaltninger, som træffes
vedrørende forsyningssikkerhed. På et konkurrencepræget marked er det ikke sik-
kert, at gasleverandørerne vil give forsyningssikkerheden den nødvendige strategi-
ske prioritet, idet fokus i højere grad vil blive rettet mod en kortsigtet optimering.
DONG finder derfor, at gasindustriens varetagelse af forsyningssikkerheden - som
tilfældet er i dag - bør suppleres med en klar definition af de minimumskrav til for-
syningssikkerhed, som skal opfyldes. Disse minimumskrav bør efter DONG's op-
fattelse etableres på EU-plan og kan suppleres med yderligere nationale krav, som
afspejler de nationale forhold. Det er endvidere vigtigt, at det fortsat er de nationale
myndigheder, som definerer, hvilket ansvar de forskellige aktører har.'
For så vidt angår den koordinerende rolle på EU-plan, finder DONG, at det indre
naturgasmarked vil medføre et behov for en vis grad af overvågning og koordine-
ring af forsyningssikkerheden på europæisk plan. DONG finder imidlertid ikke, at
der er belæg for, at Kommissionen skal have vidtrækkende beføjelser for så vidt
angår medlemsstater at frigive gaslagre til brug i andre Stater. Sådanne beføjelser vil
forvride markedet, herunder give forkerte incitamenter til at 'køre på frihjul', og
dermed mindske markedets evne til netop at tilvejebringe forsyningssikkerhed.'
DONG vurderer endvidere, at selskabet på indeværende tidspunkt vil kunne leve
op til direktivudkastets krav.
Elkraft System og Eltra bemærker, at anvendelsen af naturgas i elsystemet har med-
ført, at forsyningssikkerhed for el og naturgas er blevet sammenkædet, hvorfor et
svigt i naturgasforsyningen vil kunne få indflydelse på elforsyningen, også selvom
kun afbrydelige kunder afbrydes. Anvendelse af naturgas til elproduktion og det
forhold, at en stigende del af elproduktionen i Europa foregår med naturgas, bety-
der, at de to selskaber ser positivt på forslaget om at gennemføre foranstaltninger til
at opretholde naturgasforsyningssikkerheden. Eltra mener dog ikke, at det forelig-
gende direktivudkastet på en række områder bør være mere forpligtende. Elkraft
System mener, at i tilfælde af svigtende gasforsyning bør direktivet også have klare
23
regler, der sikrer forsyningen til elproduktionen, selvom kun de afbrydelige værker
påvirkes.
I lyset af naturgassens stigende andel af Danmarks energibalance, herunder det sti-
gende gasforbrug i kraftværkerne er Dansk Energi enig i, at der bør fokuseres mere
på forsyningssikkerhedsaspektet – også i samarbejdet med EU's medlemslande.
Dansk Energi vil foreslå, at det nærmere drøftes mellem branchen og Energistyrel-
sen, om den foreslåede form er hensigtsmæssig.
Landbrugsrådet ser overordnet positivt på forslaget til direktivet, fordi forslaget
indeholder mange gode intentioner, der vil kunne bidrage til at fremme markedsåb-
ningen ved den foranstående liberalisering af det danske gasmarked. Det fremføres
bl.a., at som led i den voksende efterspørgsel på gas er erhvervet enig i, at den frem-
tidige udbygning af den europæiske gasinfrastruktur bør ske ud fra hensynet om
den bredest mulige spredning i forsyningslande og bedst mulige interne fordeling.
Herved formindskes afhængigheden af enkeltstående gasleverandører, og forsy-
ningssikkerheden tilgodeses via en effektiv omfordeling.
Energitilsynet bemærker, at forslaget indeholder en forpligtelse til at fritage mar-
kedsdeltagere, der har en markedsandel under 10% eller må betragtes som nye. Reg-
len har til formål at øge antallet af markedsdeltagere i de enkelte medlemsstater.
Energitilsynet kan støtte en sådan udvikling. Reglen bør imidlertid ikke være til hin-
der for, at en medlemsstat opretholder et objektivt og ikke-diskriminerende forsy-
ningssikkerhedssystem, hvorefter markedsdeltagerne betaler en andel af udgifterne
til systemet, der svarer til deres andel af det samlede salg til slutbrugere i medlems-
staten.
6.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
De samlede økonomiske virkninger ved direktivforslaget er ikke tilstrækkelig be-
skrevet i direktivet, men oprettelse af et 'Europæisk Observationssystem for olie-
og gasforsyninger' under Europa-Kommissionen vil have begrænsede konsekven-
ser for EU's budget, med tilsvarende begrænsede afledte konsekvenser for statsfi-
nanserne. Kommissionen forventer, at de samlede årlige udgifter til systemet vil
beløbe sig til ca. 1,6 mio. EURO.
Endvidere vil der blive tale om begrænsede nye administrative byrder i forbindelse
med indberetning af forhold om gasforsyningssikkerheden m.v. til Kommissionen.
Endelig vil der formentlig være behov for ændringer af lov om naturgasforsyning.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er vurderingen, at den danske gassektor på nuværende tidspunkt vil kunne op-
fylde betingelserne i direktivforslaget uden at skulle afholde nye udgifter. De mini-
mumskrav som er opstillet i direktivforslaget er i et europæisk perspektiv vidtræk-
kende og for en række andre medlemslande tillige omkostningskrævende. Omkost-
ningerne vil i sidste ende skulle bæres af gaskunderne.
8.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
24
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse
med rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 4. oktober 2002, jf.
aktuelt samlenotat af 19. september 2002, sendt til Folketingets Europaudvalg den
19. september 2002.