Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) 5-6/5-03 Samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
24. april 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2003 – dags-
ordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 5.-6. maj 2003 –
vedlægges Undervisningsministeriets og Kulturministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
2
Samlenotat vedr. rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) d. 5-6. maj
2003
INDHOLDSFORTEGNELSE
Dagsordenspunkt
1. Forslag til konklusion om referencekriterier for gennemsnitlige europæi-
ske  præstationer  inden  for  uddannelses  og  erhvervsuddannelse  (Bench-
marks)  3
- vedtagelse
2.  Forslag til resolution om lige muligheder for handicappede elever og studerende
5
- vedtagelse
3.  Forslag til beslutning af Europa-Parlamentet og Rådet om vedtagelse af  et fler-
årigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations og telekom-
munikations teknologier i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i Eu-
ropa (eLearning Programmer) (KOM(2002) 751 final)  
- politisk enighed  
7
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et
program,  der  skal  øge  kvaliteten  af  de  videregående  uddannelser  og
fremme  den  mellemfolkelige  forståelse  gennem  samarbejde  med  tredje-
lande  (Erasmus  World)  (2004-2008)  KOM(2002)  401  endelig)
11
- politisk enighed
5. Universiteternes rolle i et vidensbaseret Europa (KOM(2003) 58 endelig)
16
- udveksling af synspunkter  
6. De unges fremtid i den europæiske union  
28
a)
Opfølgning  på  hvidbogen  'Et  nyt  afsæt  for  europæisk  ung-
dom'.  Forslag  til  fælles  målsætninger  for  deltagelse  og  information
vedrørende unge
b)
De  fremtidige  aktiviteter  på  ungdomsområdet  i  sammenhæng
med den nye generation af programmer
- udveksling af synspunkter  

3
7. Forslag til deklaration om den samfundsmæssige værdi af sport for unge
30
- vedtagelse
8.  Udkast til Rådets resolution om kulturens horisontale aspekter:  
3
Styrkelse  af  synergier  med  andre  sektorer  og  fællesskabsaktioner  samt
udveksling af god praksis med hensyn til kulturens sociale og økonomiske
dimension
- Vedtagelse
9.
Udkast til Rådets resolution om handicappedes adgang til kulturinfrastruktu-
rer og kulturaktiviteter  
33
- Vedtagelse
10.  Europæiske Kulturhovedstad
34
 
- Rådets udpegelse af jurymedlemmer for 2007
 
- Rådets udpegning af Europæisk Kulturhovedstad for 2006
11. (Evt.) Forslag til forlængelse af Programmet Kultur 2000 for  
35
årene 2005-2006
- Udveksling af synspunkter
12. Direktivet 'TV uden grænser' - Arbejdsprogram for 2003
36
- Udveksling af synspunkter
13. (Evt.) Forslag til forlængelse af MEDIA-programmerne for året 2006
38
- Udveksling af synspunkter
14. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr.2 til budgettet for 2003  
-
Eftersendes
39
15. Eventuelt
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
uddannelse og ungdomsdelen





4
Rådsmøde (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 5. – 6. maj 2003
Ad. 1. Forslag til konklusion om referencekriterier for gennemsnitlige  
europæiske præstationer inden for uddannelses og erhvervsuddannelse
(Benchmarks)
- vedtagelse
A.
Baggrund og indhold
Som et led i opfyldelsen af de strategiske mål fra Det Europæiske Råd i Lissabon
marts 2000 og det videre arbejde med Ministerrådets målsætningsrapport har Euro-
pa-Kommissionen foreslået 5 europæiske 'Benchmarks'.  
Inden for uddannelsesområdet er man tidligere nået til enighed om følgende kon-
krete fælles mål inden for det overordnede princip om livslang læring:
o  Forbedring af kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemerne inden
for EU
o  Adgang til uddannelse for alle
o  En åbning af uddannelsessystemerne til resten af verden
Kommissionens forslag til 'Benchmarks' kan være med til at belyse især kvaliteten
og effektiviteten af uddannelsessystemerne og befolkningens generelle adgang til
uddannelse.
Det fælles arbejdsprogram for målsætninger for uddannelser (Målsætningsrappor-
ten), som er vedtaget af Kommissionen og Rådet, udstikker retningslinier for hvor-
dan den åbne koordinationsmetode kan anvendes til at måle fremskridt gennem
brug af indikatorer og til at sætte konkrete mål og udveksle god praksis gennem
opstilling af 'Benchmarks'.
Det fremgår af traktatens artikel 149 og 150, at det er medlemslandene som har det
fulde ansvar for indhold og organisering af medlemsstaternes uddannelsessystem.
Derfor er det først og fremmest medlemsstaterne, som skal tage initiativ til at følge
op på Lissabon konklusionerne mht. uddannelse.
Kommissionen har foreslået følgende 'Benchmarks':
1: Elever som forlader skolesystemet tidligt
Senest 2010 skal alle medlemsstater mindst have halveret antallet af elever som for-
lader uddannelsessystemet tidligt, med reference til år 2000, for at nå ned på EU
gennemsnittet på 10 % eller mindre.  
Defineres som procent af befolkningen mellem 18 og 24 år, som ikke er under ud-
dannelse og som kun har taget folkeskolen eller 10. klasse ('pre-primary, primary'
eller 'lower secondary', ISCED niveau 0-2).
2: Kandidater i matematik, videnskab og teknologi  















5
Senest 2010 skal medlemsstater mindst have halveret niveauet af kønsforskelle
blandt kandidater i matematik, videnskab og teknologi, samtidig med at der sikres
en generel stigning i antallet af kandidater sammenlignet med år 2000
Defineres som andelen af kandidater i matematik og naturvidenskab per 1000 ind-
byggere i alderen 20-29 år opdelt på mænd og kvinder.
3: Befolkningsandel som har gennemført uddannelse svarende til gymnasialt
niveau
Senest 2010 skal medlemsstater sikre at gennemsnitsprocenten af 25-64 årige, som
har gennemført uddannelse svarende til gymnasialt niveau ('upper secondary') når
80 % eller mere i EU  
Danmark opfylder allerede målsætningen.
4: Grundlæggende kompetencer
Senest 2010 skal procentandelen af unge, som klarer sig dårligt i læsning, matematik
og videnskab mindst halveres i hver enkelt medlemsstat
Her bruges OECD/PISA undersøgelsen fra 2001 opdelt på læsning, regning og
naturvidenskab.
5: Livslang læring
Senest 2010 skal EU gennemsnittet af deltagere i livslang læring udgøre mindst 15
% af den voksne arbejdende befolkning (25-64 årige) og i intet medlemsland må
procentsatsen være lavere end 10 %  
Defineres som andelen af befolkningen mellem 25 og 64 år, som har fulgt et hvilket
som helst uddannelsesforløb i løbet af de 4 uger forud for undersøgelsens reference
uge.
Investeringer i uddannelse
Er ikke valgt som en direkte 'Benchmark', men Lissabon topmødet efterspurgte en
'betydelig stigning i investeringerne per capita i human resources'.  
Investeringer måles i offentlige udgifter til uddannelse som en procentsats af brut-
tonationalproduktet.  
B.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportio-
nalitetsprincippet.
 
C.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Initiativet vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring  
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom  den  24.  april  2003.  Amtsrådsforeningen  (AMR)  påpegede,  at  enkelte





6
benchmarks kunne være problematiske for lande, der allerede havde et højt præsta-
tionsniveau på et område. Landsorganisationen (LO) nævnte bl.a., at der særligt på
området vedrørende livslang læring anvendes et datagrundlag, der ikke er optimalt.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påpegede, at man generelt var enig i den danske
holdning og indstilling, men at der i højere grad burde fokuseres på den erhvervs-
rettede indsats. Endelig fandt Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at Danmark
generelt  burde  arbejde  for,  at  problematikken  vedrørende  indikatorer  og  bench-
marks fremmes, herunder at der ikke kun fokuseres på eksisterende datamateriale,
men også tages initiativ til udvikling af nyt.
E.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev behandlet på Europaudvalgets møde den 31. januar 2003.
Ad. 2. Forslag til resolution om lige muligheder for handicappede elever og
studerende
- vedtagelse  
A. Baggrund og indhold
Formandskabet har foreslået, at der vedtages en resolution om lige muligheder for
handicappede elever og studerende. Baggrunden for forslaget er, at der i Unionen er
et betragteligt antal mennesker med handicaps, der har problemer af forskellig ka-
rakter i deres dagligdag.  
I forslaget bemærkes, at Traktaten giver Fællesskabet mulighed for at tage passende
foranstaltninger  imod  diskrimination  køn,  race  eller  etnisk  oprindelse,  handicap,
alder  eller  seksuel  orientering,  med  fuld  respekt  for  medlemsstaternes  ansvar  for
undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kul-
turelle og sproglige mangfoldighed.
Der erindres desuden om, at 2003 er det Europæiske Handicapår.
Formandskabet foreslår, at medlemsstaterne og Kommissionen, indenfor hver de-
res kompetenceområde:
o  opfordrer og støtter integrationen i samfundet af børn og unge med særlige
behov gennem passende uddannelse og ved hjælp af et skolesystem tilpasset
deres behov
o  søger måder at gøre livslang læring mere tilgængelig for personer med han-
dicaps, herunder giver særlig opmærksomhed på anvendelsen af IKT
o  øge mulighederne for adgang til offentlige hjemmesider om uddannelse og
erhvervsuddannelse for personer med handicaps
o  forøge, hvor dette er muligt, passende støtte af service og teknisk karakter
til elever og studerende med særlige uddannelses behov






7
o  fremme  god  information  og  rådgivning  til personer  med handicaps,  deres
forældre eller andre ansvarlige personer om uddannelsesvalg
o  fortsætte og, hvor nødvendigt, forøge indsatsen i forhold til uddannelses og
efteruddannelse af lærere inden for området særlige behov med særligt hen-
blik på tilvejebringelse af passende pædagogiske teknikker og meterialer
o  fremme europæisk samarbejde på dette område, herunder udveksling og er-
faring bl.a. ved hjælp af the European Agency for Development in Special
Needs Education (placeret i Middelfart)
o  fremme muligheder, der kan styrke overgangen fra skole til beskæftigelse
B.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  tale  om  et  formandskabsinitiativ,  hvor  der  ikke  er  redegjort  for  nærheds-
eller proportionalitetsprincippet.
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportio-
nalitetsprincippet.
 
C.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse  af  resolutionen  vil  ikke  have  lovgivningsmæssige  eller  statsfinansielle
konsekvenser.
D. Høring  
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom den 24. april 2003. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) påpegede
bl.a.,  at  spørgsmålet  om  læreruddannelse/special  pædagogik,  fysisk  adgang  til  un-
dervisningsmiljøer samt forskning i specialpædagogik burde fremtræde tydeligere.
E.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Ad. 3. Forslag til beslutning af Europa-Parlamentet og Rådet om vedtagelse
af  et  flerårigt  program  (2004-2006)  for  effektiv  integrering  af  Informations
og Telekommunikations Teknologier i uddannelses- og erhvervsuddannelses-
systemer i Europa (eLearning Programmer) (KOM(2002) 751 final)
- politisk enighed  
A.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt et forslag kaldet 'eLearning programme' til vedtagelse
af  Europa-Parlamentet  og  Ministerrådet.  Forlaget  er  et  flerårigt  program(2004-
2006),  som  sigter  på  at  fremme  en  mere  effektiv  integration  af  informations-  og
kommunikationsteknologi(IKT) i uddannelsessystemer i Europa.  

8
I forslaget hedder det, at fuld udvikling af Internettets potentiale til at forbedre ad-
gangen til og kvaliteten af uddannelse er et vigtigt omdrejningspunkt for udviklin-
gen af Europas videnssamfund. Ikke kun bedre uddannelse, men også social sam-
hørighed og konkurrenceevne i Europa afhænger i stadig stigende grad af Europas
evne til at udnytte IKTs potentiale i uddannelsessystemer.  
 
'E-Learning'  defineres  i  Kommissionens  'eLearning  Action  plan'  fra  2001
(COM(2001) 172) som brug af ny multimediateknologi og Internettet til at forbedre
kvaliteten  af  læring  gennem  formidling  af  adgang  til  ressourcer,  service,
fjernudveksling og fjernsamarbejde.  
I  dag bruges begrebet 'e-Learning'  ifølge  Kommissionen  i  stigende  grad til at be-
skrive visionen om at IKT bliver en integreret del af uddannelsessystemer overalt,
samt til at beskrive en ny form for grundlæggende kundskab(Digital Literacy) som
på et tidspunkt bliver ligeså naturlig og grundlæggende som fx læsekundskaber.
I forlængelse af denne forståelse har Det Europæiske Råd i Lissabon, Stockholm og
Barcelona bedt om vedvarende tiltag som integrerer IKT i uddannelsessystemer på
medlemsstats- og fællesskabsniveau og samtidig tager højde for hensynet til social
samhørighed.  
Ministerrådet vedtog en resolution om 'e-Learning' 13. juli 2001, hvori medlemssta-
terne blev opfordret til at forsætte deres bestræbelser på at integrere IKT i hele ud-
dannelsessystemet.  
Det  Europæiske  Råd  har  tilsluttet  sig  'The  eEurope2002'  (COM  (2000)783)  og
'eEurope2005' (COM(2002)263), hvori 'e-Learning' identificeres som topprioritet i
bestræbelserne på at etablere et videnseuropa.  
I kontekst af Luxembourg processen har man forsøgt at bekæmpe den digitale kløft
(Digital Divide), som medfører at alle borgere ikke får adgang til IKT kundskaber.  
Ligeledes  har  den  årlige  handlingsplan  for  beskæftigelse  sat  fokus  på  IKT  behov
hos de dårligt stillede.  
Kommissionens yderligere fokus på 'e-Learning' skal også ses i sammenhæng med
Kommissionens  forslag  om  etablering  af  et  europæisk  område  for  livslang  læring
(COM(2001)678). Forslaget identificerer 'e-Learning' som et afgørende middel til at
sikre livslang læring for alle.
'E-Learning' programmet skal bidrage finansielt til at forbedre kvaliteten og adgan-
gen til europæiske uddannelsessystemer gennem effektiv integration af nye teknolo-
gier  ('e-Learning').  Programmet  skal  støtte  og  komplementere  medlemsstaternes
initiativer på dette område og bidrage substantielt til opfyldelse af Lissabon-
strategierne.
Forslaget  prioriterer  følgende  4  indsatsområder,  som  er  udvalgt  på  baggrund  af
tidligere erfaringer samt konsultation med diverse interessenter:
1. Bekæmpelsen af IKT-kløften:




9
Aktioner inden for dette område vil beskæftige sig med IKTs bidrag til læring, især
for de personer, der som følge af deres geografiske placering, sociale situation eller
specielle behov ikke er i stand til at drage fordel af traditionelle tilbud om uddannel-
se og erhvervsuddannelse.  
Formålet er at fremme bevidstheden om og forståelsen for, hvordan IKT kan hjæl-
pe disse mindre privilegerede grupper til at opnå de grundlæggende uddan-
nelsesmæssige  færdigheder  og  nye  kompetencer,  der  er  nødvendige  i  det  viden-
sbaserede samfund. Det betyder, at der udpeges gode eksempler og skabes synergi-
effekt  mellem  de  mange  nationale  og  europæiske  projekter,  der  henvender  sig  til
disse målgrupper.
2. Universiteter og højere læreanstalter:
Prioriteringen i den henseende består i bedre integration af den virtuelle dimension
ved fysisk mobilitet, kvalitetssikring og ordninger om gensidig anerkendelse, der er
nævnt i Bologna-processen.  
Målet er at opfordre til udviklingen af virtuelle modeller for europæiske højere lære-
anstalter  (virtuelle  universitetscampusser)  og  for  europæiske  udvekslingsordninger
(virtuel mobilitet), der bygger på de gældende samarbejdsrammer (Erasmus-
programmet, Bologna-processen), og give disse en 'e-Learning'-dimension til deres
operationelle værktøjer (ECTS, European Masters, kvalitetssikring, mobilitet).
3. Skolepartnerskaber via Internettet:
Med denne prioritet gennemføres en anmodning fra Det Europæiske Råds møde i
Barcelona, hvor skolepartnerskaber blev  udpeget som en mulighed for unge til at
lære og praktisere IKT-færdigheder såvel som til at fremme bevidstheden om den
flersprogede og multikulturelle europæiske samfundsmodel.  
Målet  er  at  styrke  og  udvikle  skolenet,  især  via  ordninger  om  skolepartnerskaber
over hele Europa, hvilket burde gøre det muligt for alle europæiske skoler at etable-
re  pædagogiske  partnerskaber  med  en  skole  et  andet  sted  i  Europa  og  dermed
fremme sprogindlæringen og den tværkulturelle dialog.
4. Tværgående aktioner til fremme af e-learning i Europa, der bygger på tilsyn med
handlingsplanen om eLearning:  
Målet  er  formidling,  fremme  og  overtagelse  af  god  praksis  og  produkter  fra  de
mange projekter og programmer, der har fået økonomisk støtte af Fællesskabet eller
af medlemsstaterne og styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører, der er in-
volveret, især ved at fremme offentlige og private partnerskaber.
For at opnå disse mål vil programmet finansiere følgende aktionstyper:
- En række strategiske aktioner, der er knyttet til ovennævnte mål, som f.eks. ana-
lyser af resultater og udveksling af europæisk erfaring i forbindelse med udbuddet af
polyvalente offentlige indlæringscentre; konkret udvikling af 'e-Learning' med hen-
blik på samarbejdsaftaler med højere læreanstalter under Erasmus-programmet; et
regionalt net til støtte og pædagogisk vejledning i forbindelse med skolepartnerska-
ber.


10
- En række strategiske aktioner, der sigter mod den systematiske identifikation, ana-
lyse og udveksling af god praksis gennem målrettede workshopper, seminarer, un-
dersøgelser,  rapporter  osv.  med  støtte  af  en  europæisk  "virtuel  infrastruktur"  for
samarbejde og udveksling (som f.eks. den europæiske portal om 'e-Learning').
- Planlægning og udvikling af tilsyn, analyse og redskaber til udarbejdelse af progno-
ser for 'e-Learning' i Europa, herunder finansiering af særlige spørgeundersøgelser,
studier og aktiviteter til indsamling af oplysninger om den reelle anvendelse af 'e-
Learning' i forskellig uddannelsesmæssig sammenhæng og samarbejde med de eksi-
sterende internationale projekter (som f.eks. Pisa, OECD).
-  Planlægning  af  en  virtuel  struktur  i  samarbejde  med  Eurostat,  Den  Europæiske
Investeringsbank og OECD med henblik på tilvejebringelse af nyttige og rettidige
oplysninger  om  'e-Learning'  i  Europa  beregnet  på  de  behov,  som  de  akademiske
kredse, erhvervslivet og de politiske beslutningstagere har, og som bygger på oven-
nævnte.
-  Tilsyn  med  handlingsplanen  om  'e-Learning',  sammenlægning  af  relevante  'e-
Learning'-projekter  fra  uddannelses-,  erhvervsuddannelses-,  forsknings-  og  andre
relevante  programmer  og  sammenlægning  af  strukturfondene  med  henblik  på  at
opnå  en  effektiv  synergi  og  den  "kritiske  masse",  der  kræves  for  at  integrere
'e-Learning' i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og på dette grundlag
skabe  nye  samarbejdsplatforme,  der  er  tilgængelige  for  alle  aktører  inden  for  ud-
dannelse.
-  Målrettede  begivenheder  (konferencer,  seminarer,  workshopper  osv.),  der  skal
fremme  bevidstheden  i  forbindelse  med  aktioner  under  programmet  om
'e-Learning', samarbejde mellem de interesserede parter og medlemsstaterne, samt
effektiv overførsel af 'e-Learning'-metoder, -indhold og -tjenester, der er tilgængeli-
ge for offentligheden.
Til gennemførelsen af programmet foreslår Europa-Kommissionen i perioden
2004-2006 afsat 36 mio. Euro. Den sandsynlige fordeling af midlerne på indsatsom-
råderne vil være følgende:  
o  'E-Learning' til bekæmpelse af IKT-kløften:  
ca. 10 %
o  Virtuelle universitetscampusser i Europa:  
ca. 30 %
o  E-partnerskaber mellem europæiske skoler:  
ca. 45 %
o  Tværgående aktioner og tilsyn med 'e-Learning': ca. 7,5 %
o  Teknisk og administrativ bistand:
ca. 7,5 %
B.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter  dansk  opfattelse  er  meddelelsen  i  overensstemmelse  med  nærheds-  og  pro-
portionalitetsprincippet.
C.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser


11
En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning. Det må forudses, at gennemfø-
relsen af programmet i begrænset omfang vil medføre udgifter til medfinansiering
af aktionerne og administration. Udgifterne afholdes inden for rammen.
D
Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom den 24. april 2003. De forsamlede organisationer havde ikke bemærknin-
ger til punktet.
E.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen  har  været  forelagt  for  Folketingets  Europaudvalg  på  møde  den  31.  januar
2002.
Ad. 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af
et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og frem-
me den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande
(Erasmus World) (2004-2008) (KOM(2002) 401 endelig)
- politisk enighed
A.
Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen har den 17. juli 2002 vedtaget et Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvalite-
ten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gen-
nem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008).
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 149, hvori det anføres, at "Fællesskabet og
medlemsstaterne  fremmer  samarbejdet  med  tredjelande  ..."  med  det  formål  at bi-
drage til udviklingen af uddannelse af høj kvalitet i Europa.
Som  følge  heraf  skal  vedtagelse  af  forslaget  ske  efter  samarbejdsproceduren  med
Parlamentet i artikel 251.
Kommissionen anførte som begrundelse for forslaget bl.a. følgende forhold:
o  konklusionerne  fra  Det  Europæiske  Råds  møde  i  Lissabon  den  24.  marts
2000, hvor det blev understreget, at Den Europæiske Union står over for en
helt ny situation, som den må forholde sig til, som følge af globaliseringen
og de udfordringer, som en ny videnbaseret økonomi frembyder,
o  medlemsstaternes  undervisningsministre  samt  undervisningsministrene  fra
14 andre europæiske lande anførte i Bologna-erklæringen (19. juni 1999), at
det er nødvendigt at sørge for, at de europæiske videregående uddannelses-
systemer får en attraktiv profil internationalt set, der harmonerer med Eu-
ropas betydningsfulde kulturelle og videnskabelige præstationer,
o  de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse understre-
gede på mødet i Prag (19. maj 2001) bl.a. betydningen af at gøre videregåen-
de uddannelser i Europa mere attraktive for studerende fra Europa og fra
andre dele af verden,

12
o  G8-landenes  undervisningsministre  opfordrede  på  deres  møde  i  Tokyo  i
marts 2000 til yderligere samarbejde i bestræbelserne på at løse de nye ud-
fordringer, som uddannelsessystemerne står overfor.
Forslaget er en følge af meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående ud-
dannelser, der blev vedtaget den 18. juli 2001 (KOM(2001) 385).
Hvis de videregående uddannelser i Europa skal forblive på forkant med udviklin-
gen, bør institutionerne søge at etablere samarbejde med de uddannelsesinstitutio-
ner i tredjelande, der har nået et udviklingstrin på linje med det, der gælder for de
europæiske uddannelsesinstitutioner.
De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle, når det handler om at styr-
ke  innovation  og  økonomisk  vækst  og  forøge  beskæftigelsen  og  produktiviteten.
Deres  potentielt  positive  indvirkninger  kan  yderligere  øges,  hvis  de  medfører,  at
højt kvalificerede mobile menneskelige ressourcer får adgang til arbejdsmarkedet.
Formålet  med  forslaget  er  at  komplementere  bestræbelserne  på  nationalt og mel-
lemstatsligt plan med en effektiv indsats, der begrænses til de områder, hvor kon-
krete  behov  kræver  det.  Af  ovenstående  analyse  fremgår  det,  at  Det  Europæiske
Fællesskabs intervention kan være et virksomt middel til at tackle og løse:
– Vanskeligheden ved at udnytte de europæiske højere læreanstalters forholdsmæs-
sige fordele, når der skal udvikles et reelt og attraktivt tilbud om videregående
uddannelse, især på det postgraduate niveau både for uddannelse og forskning,
løses ved at yde støtte til de europæiske højere læreanstalters samarbejdsbestræ-
belser i den forbindelse.
– Manglen på en klar og tydelig europæisk identitet for de videregående uddannel-
ser  løses  ved  at  støtte  udviklingen  af  en  europæisk  profil  for  de  videregående
uddannelser.
– Manglen på "prestigeprodukter", som f.eks. to akademiske grader på det post-
graduate niveau, på trods af en lang tradition for multilaterale netværk og samar-
bejde, løses ved at etablere en EU-betegnelse for fælles postgraduate studier af
høj kvalitet.
– Den  voksende skævvridning  i  tilstrømningen  af  tredjelandsstuderende, der ho-
vedsageligt  tager  til  et  begrænset  antal medlemsstater, løses ved at tilskynde til
samarbejde  blandt  de  videregående  uddannelsesinstitutioner  fra  disse  lande  og
andre medlemsstater og ved at etablere en EU-studiestipendieordning.
– Tendensen går i retning af, at de bedste studerende og akademikere på det post-
graduate  niveau,  der  ønsker  en  international  uddannelse  og  erfaring,  tager  til
USA.  Risikoen  for  Europas  politiske  og  handelsmæssige  succes  i  verden  på
grund af manglende forståelse for og forbindelser til Europa blandt de fremtidi-
ge beslutningstagere i tredjelande og faren for at miste de forholdsmæssige for-
dele inden for de videregående uddannelser som følge af Europas forringede til-
trækningskraft  med  hensyn  til  de  bedste  akademikere,  løses  ved  at  etablere  en
studiestipendieordning under Det Europæiske Fællesskab, der skal tiltrække de


13
bedste og dygtigste blandt tredjelandsstuderende på det postgraduate niveau, der
ønsker en international uddannelse.
– Risikoen for at gøre kløften i den mellemfolkelige forståelse dybere mellem den
europæiske og andre kulturer løses ved at fremme udveksling af studerende og
akademikere mellem Europa og resten af verden.
– Den utilstrækkelige udvikling af strukturelle ordninger, der skal fremme brobyg-
ning mellem europæiske netværk og videregående uddannelsesekspertise i tredje-
lande, og den utilstrækkelige udvikling af mobilitet ud over Europas grænser for
europæiske studerende og akademikere som led i et europæisk  studieforløb løses
ved at støtte struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstituti-
oner i Europa og i tredjelande.  
– Manglen på koordineret handling på EU-plan, der virker blokerende for etable-
ring af Europa som en mere attraktiv samarbejdspartner.
Programmets overordnede mål følgende:
o  at bidrage til et højt uddannelsesniveau i Den Europæiske Union, især ved
at fremme samarbejdet med tredjelande. Den langsigtede indvirkning, som
ønskes med dette forslag, er for det første at forberede borgerne i Europa,
men også i andre partnerlande, på at bo og arbejde i et globalt og videnbase-
ret samfund.  
o  at sikre Europas position som ekspertisecenter for videregående uddannel-
ser og dermed sikre, at de videregående uddannelser i Europa bliver gjort
mere attraktive over hele verden.  
o  gennem  udvekslinger  af personer og  strukturelt samarbejde, der fokuserer
på unge med potentiale inden for fremtidige lederevner i samfundet, at for-
bedre den gensidige forståelse mellem befolkninger og kulturer og således
bidrage til verdensfreden og stabiliteten og til Europas berettigede forvent-
ninger om at spille en rolle som hovedaktør i international sammenhæng. I
bestræbelserne for at opnå dette mål skal Fællesskabet også søge at forbedre
forbindelserne mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og er-
hvervslivet.
Programmets overordnede og konkrete målsætninger foreslås opnået gennem føl-
gende aktioner:
1.
Den Europæiske Unions Masteruddannelser
Det konkrete formål med denne aktion vil være at udpege en gruppe af europæiske
postgraduate (master)uddannelser og tildele disse en udmærkelse (gennem en euro-
pæisk betegnelse) med henblik  på at styrke den attraktive profil for uddannelser i
Europa  og  gøre  disse  synlige,  samt  opfordre  europæiske  højere  læreanstalter  til  i
fællesskab at udnytte deres forholdsmæssige fordele.
2.
Stipendiemidler




14
Fællesskabet vil etablere en enkelt global ordning for studiestipendier, der er knyttet
til  Den  Europæiske  Unions  masteruddannelser,  og  som  skal  henvende  sig  til  de
bedst kvalificerede tredjelandsstuderende med en akademisk grad og akademikere.
3.
Partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner fra tredjelande
Partnerskaberne  med  videregående  uddannelsesinstitutioner  fra  tredjelande  har  til
formål at gøre de videregående uddannelser i Europa mere åbne og styrke Europas
tilstedeværelse internationalt set. Det vil ske gennem etableringen af strukturerede
relationer mellem institutionerne. Ved at opfordre til gensidig dialog og aftaler om
emner som gensidig anerkendelse og akkreditering vil sådanne strukturerede relati-
oner  skabe  varige  forbindelser  for  kulturelle  og  uddannelsesmæssige  udvekslinger
og tjene som model for indarbejdelsen af uddannelsesklausuler i associeringsaftaler,
politiske erklæringer eller handlingsplaner.
4.
Styrkelse af den attraktive profil
Gennem  denne  aktion  støtter  Fællesskabet  aktiviteter,  der  skal  styrke  profilen  og
øge synligheden med hensyn til uddannelse i Europa samt adgangen hertil. Fælles-
skabet støtter også supplerende aktiviteter, der bidrager til dette programs målsæt-
ninger.
5.
Tekniske støtteforanstaltninger
Kommissionen vil ved gennemførelsen af programmet tage behørigt hensyn til de
vejledende  principper  om  forenkling,  subsidiaritet  og stordriftsfordele.  Den vil  så
vidt muligt prøve at fremme samarbejde og synergieffekter med eksisterende struk-
turer,  der  vedrører  medlemsstaternes  forbindelser  til  videregående  uddannelser  i
tredjelande.  Mens  Kommissionen  nødvendigvis  har  adgang  til  et  centralt  forvalt-
ningsorgan  for  at  sikre  tilstrækkelig  støtte  i  EU  og  den  europæiske  dimension  af
programmet, vil den derfor bestræbe sig på at sikre, at organet samarbejder med og
udnytter  de  allerede  eksisterende  strukturer  og  kontorer  i  medlemsstaterne  mest
muligt.
Det  påpeges  endvidere,  at  Kommissionen  vil  behandle  emnet  hjerneflugt  inden
gennemførelsen og under forvaltningen af programmet. I den forbindelse vil
Kommissionen  udpege  passende  ledsageforanstaltninger,  støttekriterier  og  -
indikatorer, og vil etablere de nødvendige tilsynsmekanismer.
Programmet  skal  efter  Kommissionens  opfattelse  ses  som  et  internt  politisk  red-
skab, hvorfor aktionerne i programmet vil blive finansieret over kapitel tre i Fælles-
skabets  budget.  Det  foreslås,  at  der  anvendes  200  mio.  euro  til  gennemførelse  af
programmet for perioden 2004 – 2008.  
B.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
For så vidt angår nærhedsprincippet anfører Kommissionen i forslaget, at dette er i
overensstemmelse  med  dette  princip,  da  målene  for  de  foreslåede  aktioner  ikke  i
tilstrækkeligt  omfang  kan  opfyldes  af  medlemsstaterne,  bl.a.  på  grund  af  behovet
for multilateralt partnerskab og mobilitet samt udvekslinger af oplysninger mellem




15
Fællesskabet og tredjelande, og derfor bedre kan opfyldes af Fællesskabet som følge
af  den  tværnationale  dimension.  For  så  vidt  angår  proportionalitetsprincippet  går
forslaget ikke udover, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål, anfører Kom-
missionen.
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportio-
nalitetsprincippet.
C.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning. Det må forudses, at gennemfø-
relsen af programmet vil medføre udgifter i størrelsesordenen ca. 1,0 mio. kr. pr. år,
når programmet er fuldt udbygget, til medfinansiering af gennemførelsen af aktio-
nerne. Udgifterne afholdes inden for rammen.
D
Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom den 24. april 2003. De forsamlede organisationer havde ikke bemærknin-
ger til punktet.
 
E.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 8. november
2002.
Ad. 5. Universiteternes rolle i et vidensbaseret Europa (KOM(2003) 58 ende-
lig)
- udveksling af synspunkter
A.  Baggrund og indhold
Det er første gang siden 1991, at kommissionen har givet en samlet fremstilling af
universiteternes  (forstået  bredt  som  videregående  uddannelsesinstitutioner)  rolle  i
samfundet. Meddelelsen skal ses på baggrund af, at Det Europæiske Råd i Lissabon
fastsatte målet om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbase-
rede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst
med flere og bedre job og en større social samhørighed.
 
EU  har  iværksat  en  række  initiativer  og  aktioner  med  henblik  på  at  gennemføre
Lissabon-strategien, virkeliggøre det videnbaserede Europa samt realisere det euro-
pæiske rum for forskning, innovation og  uddannelse. I Lissabon-strategien indgår
universiteterne som betydningsfulde aktører. Dette skyldes deres dobbelte funktion
inden  for  forskning  og  uddannelse,  deres  stigende  rolle  i  innovationsprocessen,
deres  bidrag  til  økonomisk  konkurrenceevne  og  samfundsmæssig  sammenhæng,
herunder deres rolle i lokalsamfundets og regionens liv.  
Kommissionens meddelelse er et debatoplæg og den opfordrer alle, der har at gøre
med højere uddannelse, forskning og innovation, til at fremkomme med synspunk-
ter inden udgangen af maj 2003 på de spørgsmål, som rejses i meddelelsen. Kom-
missionen vil gøre status over debatten i løbet af sommeren 2003 og foreslå hen-
16
sigtsmæssige initiativer, eventuelt i en efterfølgende meddelelse, som skal forelægges
undervisningsministrene i Rådet (uddannelse) og forskningsministrene i Rådet
(konkurrenceevne).  
I meddelelsen præsenteres en analyse af de europæiske universiteters plads og rolle i
den videnbaserede økonomi (afsnit 3), betragtninger over universiteterne i et euro-
pæisk perspektiv (afsnit 4) samt en række af de største udfordringer, som Europas
universiteter står overfor, med tilhørende overvejelser og debatspørgsmål (afsnit 5).
I meddelelsen peges på, at vidensamfundet og den ny vidensøkonomi bygger på
kombinationen af fire faktorer:  
o  frembringelse af viden, først og fremmest gennem forskning,  
o  overførelse af viden gennem uddannelse,
o  spredning af viden ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi-
en,  
o  anvendelsen af viden i den teknologiske innovation.
Universiteterne, som netop befinder sig i krydsfeltet mellem forskning, uddannel-
se og innovation, er i denne sammenhæng en af de væsentligste aktører, idet de
bl.a. beskæftiger over en tredjedel af samtlige forskere i Europa og da en stadig
stigende andel af ungdommen får deres uddannelse på et universitet.
Der peges på, at de europæiske universiteter i dag står over for en række nye ud-
fordringer:
o  Den stigende efterspørgsel efter videregående uddannelse lægger
pres på universiteternes ressourcer, såvel personelle som finan-
sielle, som det er nødvendigt at finde en varig løsning på.
o  Internationaliseringen af uddannelse og forskning betyder større
konkurrence mellem universiteterne hvad angår midler, forskere
og studerende. Europæiske universiteter tiltrækker i dag færre
studerende og forskere fra andre verdensdele end amerikanske
universiteter, især inden for matematik, teknik og IT. Dette skyl-
des, at europæiske universiteter yder studerende og forskere rin-
gere vilkår.
o  Universiteterne er i for ringe grad interessante for innovative er-
hverv. Universiteterne burde i højere grad dyrke samspillet med
erhvervene især gennem licens på universiteternes intellektuelle
ejendom og gennem skabelse af innovative virksomheder.
o  Da virksomhederne kan søge deres viden overalt og der er en
stigende tendens til outsourcing af forskningsopgaverne, vil de
alt andet lige gå efter de bedste universiteter uanset geografisk
nærhed.
o  Det nye billede af forskningen med såvel stigende specialisering
som udvikling af tværvidenskabelige nye områder slører forskel-
len mellem grundforskning og anvendt forskning. Alligevel fast-

17
holdes, at grundforskning fortsat må være universiteternes ho-
vedopgave inden for forskning. Det er dette, det gør de store
amerikanske universiteter så attraktive for amerikansk erhvervs-
liv, at det er villig til at bidrage med store summer til forsknin-
gen.
o  Vidensamfundet stiller endelig også nye krav til universiteterne
både inden for livslang uddannelse og inden for servicering af
det øvrige uddannelsessystem med relevante lærerkræfter.
Meddelelsen peger endelig på, at hvis det europæiske universitetssystem virkelig
skal indtage en position i verdensklasse, er der flere forhold, der skal bringes i
orden:
For det første skal de europæiske universiteter have tilstrækkelige og stabile res-
sourcer/indtægter. For at nærme sig et amerikansk niveau er det nødvendigt, at
universiteterne finder andre supplerende indtægtskilder til de offentlige investe-
ringer. De givne ressourcer må også udnyttes mere effektivt, således at frafaldet
formindskes, at den samlede uddannelsesprofil bliver relevant for samfundet og
at uddannelsestiden eventuelt fordeles anderledes mellem uddannelsesinstitution
og jobtræning. Med hensyn til udnyttelsen af forskningen må universiteterne i
højere grad være i stand til at skabe teknologiske 'spin-off' virksomheder.
For det andet skal kvaliteten og ekspertisen på de europæiske universiteter fast-
holdes og udvikles. Forudsætningerne herfor er langsigtet planlægning og finan-
siel stabilitet, som der må skabes forståelse for hos bevillingsmyndigheder og i
befolkningen. Dernæst at der skabes et beslutningssystem og en ledelseskapacitet,
der svarer til opgavens kompleksitet. Herudover skal der udvikles europæiske
ekspertisecentre og ekspertisenetværk, hvilket kan føre til en koncentration af
forskningsfinansieringen på et mindre antal områder og institutioner. Endelig bør
der skabes bedre karrieremuligheder for europæiske forskere, især i erhvervsvirk-
somheder, i sammenhæng med en større grad af europæisk akademisk mobilitet.
For det tredje må universiteterne tage udfordringen op såvel i et internationalt
perspektiv som i et regionalt. Internationalt må universiteterne gøres tiltrækkende
for de bedste studerende og forskere fra andre verdensdele. Regionalt må univer-
siteterne gøre sig til dynamoer i den regionale udvikling.
Sammenfattende peger meddelelsen på, at universiteterne er tvunget til at tage
stilling til, om de med deres nuværende organisationsform såvel fagligt som ledel-
sesmæssigt er i stand til at fastholde deres position i samfundet og i verden.
B.
Nærheds og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at kompetencerne på universitetsområdet hovedsagelig
findes i medlemsstaterne på  nationalt eller regionalt plan. De største udfordringer
for universiteterne er til gengæld tværeuropæiske, internationale eller globale, hvor-
for der reelt er tale om at gøre en fælles og samordnet indsats fra medlemsstaters og
kandidatlandes  side  med  ledsagende  støtte  fra  Den  Europæiske  Union  med  det
formål at bidrage til skabelsen af et ægte europæisk vidensamfund.




18
I lyset af ovenstående - og da der ikke er tale om en retsakt, men et debatoplæg -
anses nærheds- og proportionalitetsprincippet for opfyldt.
C.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen vil ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
D. Høring i Danmark
Meddelelsen har været sendt i bred høring. De indkomne svar fra høringsparterne
forholder sig generelt positivt til meddelelsen.
Aalborg  Universitet  finder  meddelelsen  væsentlig,  fordi  den  søger  at konkretisere
de igangværende udviklingstendensers betydning for universiteterne i Europa og på
den  måde  er et  nyttigt  problemkatalog til  modernisering af universiteterne. På en
række punkter anføres det, at meddelelsen hviler på et tvetydigt eller mangelfuldt
grundlag. For det første peges der på, at meddelelsen taler for generelt om viden og
forskning, idet der er stor forskel på produktion, formidling og anvendelse af viden
inden for forskellige faglige områder og sektorer. For det andet finder universitetet,
at der er en tendens til at overvurdere betydningen af mobilitet. For det tredje peges
der på en uforløst modsætning mellem vidensbehovene i samfundet (samspil med
omverdenen)  og  styrkelse/synliggørelse  af  den  videnskabelige  kvalitet  (som  peger
indad  i universitetsmiljøerne).  Endvidere finder  universitetet, at  meddelelsen  i  for
høj grad tager udgangspunkt i sammenligningen med USA - afsættet må tages i de
europæiske  universitetstraditioner  og  en  direkte  kopiering  af  amerikanske  forhold
undgås. Universitetet peger herudover på den projekt- og problemorienterede
undervisningsform  som  et  redskab  til  en  høj  gennemførelses-procent,  interaktion
med det omgivende samfund og tværfaglighed.  
Akademikernes  Centralorganisation  (AC)  finder  det  positivt,  at  universiteternes
rolle i det europæiske vidensamfund sættes på dagsordenen og er enig i, at universi-
teterne  som  hovedleverandør  af  viden  udgør  en  vigtig  drivkraft  i  udviklingen  af
vidensamfundet. Imidlertid påpeges det, at universiteternes brede samfundsmæssige
betydning savnes i meddelelsen, og at der er for ensidigt fokus på især naturviden-
skabernes rolle som underleverandører af viden til bestemte erhvervssektorer.  
AC hilser det velkommen, at EU-landene på topmødet i Barcelona blev enige om,
at investeringerne i forskning og udvikling skal øges, således at landenes investerin-
ger senest i 2010 skal nærme sig 3 pct. af BNP, hvoraf 2/3 af de nye investeringer
bør  komme  fra  den  private  sektor.  Der  gøres  i  den  forbindelse  opmærksom  på,
Danmark har en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder,
som ikke kan eller skal bidrage til samfundets forskningsinvestering. Der kan være
behov for at se på, hvorledes universiteternes indtægter fra erhvervslivet kan stimu-
leres, f.eks. ved at skattefradraget på 150% for virksomhedernes forskningsinveste-
ringer  bliver  udvidet  til  også  at  omfatte  donationer  til  universiteterne.  AC  giver
samtidig  udtryk  for,  at  private  investeringer  ikke  kan  substituere  offentlige  forsk-
ningsinvesteringer, og at et øget offentligt-privat samspil ikke må føre til nedpriori-
tering  af  den  frie  grundforskning.  Ligeledes  advarer  AC  mod,  at  Kommissionen
'flirter' med tanken om betaling for den ordinære universitetsuddannelse.



19
AC forholder sig også i sit høringssvar til den aktuelle danske universitetsreform og
foreslår i den forbindelse en evaluering efter en tre-årig periode. Endelig peger man
på det ønskelige i et styrket samspil mellem universitetsuddannelserne og
arbejdsmarkedet  bl.a.  med  henblik  på  en  styrket  studie-  og  erhvervsvejlednings-
indsats samt understøttelse af den vigtige videntilførsel til virksomheder, der ikke
har tradition for at ansætte akademisk arbejdskraft.
Amtsrådsforeningen er enig i at universiteterne indgår som vigtige aktører i den
europæiske videnbaserede økonomi og er af den opfattelse, at det af hensyn til de
lokale og regionale behov er vigtigt, at der skabes mere formaliserede netværk og
samarbejdskonstruktioner mellem universiteter, erhvervsliv og forvaltning. Der
peges i den forbindelse specifikt på sundhedsområdet, hvor grundforskning, kli-
nisk forskning og klinisk udvikling skal hænge samme. Ligeledes peger Amtsråds-
foreningen på vigtigheden af, at universiteterne forpligter sig til en formidling, der
når ud til en bred målgruppe.
Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder det glædeligt, at meddelelsen
sætter fokus på universiteternes samfundsmæssige rolle og understreger, at det er
af yderste vigtighed, at de erhvervsrettede universiteters forskningsressourcer
styrkes for at de kan være interessante for relevante samarbejdsparter. Ikke
mindst understreges grundforskningen og det langsigtede finansieringsperspektiv.
I debatten om de europæiske uddannelsessystemer finder DFU det vigtigere at få
sikret samme kvalitetsniveau på afsluttet bachelor, kandidat og ph.d end at få
klarlagt om og hvordan, man gør systemerne ensartede. Det påpeges, at det bør
være det offentliges opgave, at sikre tilstrækkelige og stabile basismidler og strate-
giske midler, men man finder øget finansiering fra private kilder meget attraktiv,
så længe det ikke forskyder balancen til ugunst for den langsigtede basale forsk-
ning. Med henvisning til, at virksomheder i USA er mere tilbøjelige til at yde til-
skud til basal forskning opfordrer DFU til at man gennemtænker incitamentstruk-
turerne, herunder skatteregler og universiteternes økonomiske råderum. DFU
finder det vigtigt, at det gratis uddannelsessystem i videst muligt omfang bevares
og man peger på tidligere forberedelse af unges uddannelsesvalg og bedre vejled-
ning både før og under studierne. Samtidig påpeges det, at den brede og solide
uddannelse gør kandidaterne langt mere fleksible på arbejdsmarkedet end det er
tilfældet, hvor en specialisering er indtrådt tidligt. Mht. nyttiggørelse af forsk-
ningsresultater påpeges nødvendigheden af at bearbejde problemerne omkring
intellektuelle rettigheder og universitetsansattes etablering af egen virksomhed,
ligesom det foreslås at overveje midler til såkaldte innovations-post.doc's. Endelig
betones vigtigheden af en fortsat udbygning af forskeruddannelsen og af incita-
menter til at fastholde de bedste i en forskerkarriere.  
Danmarks Grundforskningsfond finder, at der skal være udsigt til en ekstra inve-
stering i forskning og uddannelse, såfremt man vitterlig ønsker at stimulere til en
nyskabende reorganisering af universiteterne og deres virke. Efter fondens me-
ning bærer Kommissionens meddelelse præg af, at man i for høj grad forsøger at
overbevise sig selv og andre om, at det 6. rammeprogram skulle rumme de værk-
tøjer – eksempelvis de store netværksdannelser -  som kan fremme universiteter-
nes kvalitative vækst. Fonden foreslår, at 50% af rammeprogrammets midler læg-
ges i et uafhængigt europæisk forskningsråd for grundforskning, så man får skabt
og udnyttet det store forskningspotentiale, som Europa har inden for grund-



20
forskning. Fonden peger på, at meddelelsens sammenligninger med og fokusering
på USA på mange måder er forsimplede, og at Europa bør bestræbe sig på at få
nedbrudt de administrative og økonomiske barrierer for fri bevægelighed på det
europæiske forsknings- og uddannelsesmarked. Endvidere anses det for et afgø-
rende problem, at universiteterne er organiseret efter en disciplinær tilgang til
forskning og uddannelse. Der skal derfor ske en reorganisering med henblik på
fornyelse og kvalitetssikring.
Dansk  Handel  &  Service  (DHS)  finder  Kommissionens  debatskabende  initiativ
meget positivt og nødvendigt. DHS anerkender universiteternes centrale rolle i den
videnbaserede økonomi, men anfører også, at der ikke længere eksisterer
videnmonopoler  og  at  viden  genereres  alle  steder  –  ikke  mindst  inden  for  de
hurtigtvoksende videnbaserede serviceerhverv. Der efterlyses i den forbindelse en
større
sammenhæng
mellem
den
aktuelle
universitetsforskning
og
videnserviceerhvervenes behov samt, at universiteterne i højere grad tager opgaven
som videndeler på sig. DHS påpeger envidere behovet for samfundsvidenskab og
humaniora, skærpet uddannelses- og erhvervsvejledning, øget kommercialisering af
forskningen,  styrket effektiv universitetsledelse, styrket tværfaglighed, satsning på
ekspertise og egentlig arbejdsdeling med henblik på konkurrencedygtig kritisk
masse samt styrket videnformidling til det lokale og regionale niveau.
Dansk Metal mener, at meddelelsen udgør et godt fundament for debatten om
vidensystemets rolle i det europæiske vidensamfund. Det understreges, at debat-
ten ikke må begrænses til universiteternes rolle, men at det er nødvendigt at se på
det samlede vidensystem, herunder sektorforskning og den teknologiske service.
Dank Metal betoner, at vidensystemets samspil med erhvervslivet må styrkes og
peger ligeledes på den store udfordring, der ligger i at beslutte, hvordan investe-
ringerne anvendes mest effektivt, hvis Barcelona-målsætningen om 3% af BNP til
forskning og udvikling skal nås.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) finder debatten om universiteternes rolle
vigtig, men også meget kompleks, og har derfor valgt at fokusere på de forhold,
som har specifik betydning for de studerende. DSF mener, at meddelelsen lægger
for stor vægt på sammenligningen med USA, og at gratis uddannelse samt ud-
dannelsesstøtte er en vigtig del af velfærdstatens grundtanke og en af de vigtigste
parametre for Danmarks og Europas konkurrenceevne. Universiteternes mulig-
hed for langsigtet økonomisk planlægning, herunder også opsparingsmuligheder,
findes vigtig, ligesom medfinansiering fra erhvervslivet kan have fordele under
den forudsætning, at universiteternes uddannelses- og forskningsmæssige uaf-
hængighed sikres. Med hensyn til frafald og vejledning er DSF enig i, at det skal
være fokusområder, men man påpeger vigtigheden af at skelne mellem det 'go-
de' og det 'dårlige' frafald samt betydningen af vejledning kombineret med et
godt studiemiljø. DSF påpeger også, at tværfagligheden er central i et dynamisk
vidensamfund, men at den skal udøves så uddannelsernes høje niveau sikres. Li-
geledes ser DSF såvel national som international mobilitet som et gode, og det
fremhæves, at man i den forbindelse må sætte mere fokus på de sociale udgifter
og omkostninger samt på at lette indrejse- og opholdsvilkår i Europa for tredje-
landes studerende. DSF finder det ikke hensigtsmæssigt med en ren topstyret
ledelsesform, idet det er centralt at sikre bredt engagement og medejerskab på en
videns- og uddannelsesinstitution. Endelig fremhæves det, at erhvervslivet ikke er




21
den eneste del af samfundet, der har nytte af universiteterne. Der peges i den for-
bindelse på, at universiteterne bør være uafhængige af specifikke erhvervsinteres-
ser samt på DSF's forslag om en repræsentantskabsmodel med bred samfunds-
mæssig fundering.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) finder, at meddelelsens analyser
og spørgsmål giver et godt grundlag for debat og fremtidig handling, men at den
fokuserer for meget på sammenligningen med USA og Japan og for lidt på uni-
versiteternes rolle som bærere af kultur og demokratiske værdier. KVL sætter
spørgsmålstegn ved værdien af at harmonisere de europæiske universiteter og
påpeger endvidere, at meddelelsen i relation til konkurrenceevne fokuserer på
forskning og i utilstrækkelig grad på betydningen af kvalitet i uddannelse og un-
dervisning. Hvad angår potentialet for private donationer i Danmark fremhæves,
at det er meget forskelligt fra USA. Privat finansiering skal eksempelvis stimuleres
ved at universiteterne udvikler attraktive spidskompetencer og ved forbedrede
skatteregler. Under alle omstændigheder er det afgørende, at finansieringen sikres
gennem langsigtet planlægning og at universiteterne får større økonomiske fri-
hedsgrader. Herudover peger KVL på den direkte og åbne kontakt mellem stude-
rende og lærerne/forskerne som middel mod frafald, samt på, at mulighederne
for forskeruddannelse ikke følges op af en tilsvarende indsats på post.doc-
området.
Forskerparkforeningen i Danmark finder, at det er vigtigt, at der på universiteterne
er  den  rette incitamentstruktur,  men  at  det specielt  i  forhold  til visionerne  om at
fokusere på innovation, etablering af nye virksomheder og videnspredning er meget
væsentligt,  at  indsatsen  ikke  begrænses  til  universiteterne.  Foreningen  anbefaler
derfor, at universiteterne indgår i strategiske alliancer og konkret samarbejde med
parter  -  herunder  forskerparkerne  –  som  kan  medvirke  ved  kommercialisering  af
forskningsresultaterne.
 
Forskningscenter  RISØ.  Hvad  angår  universiteternes  indtægter  peger  RISØ  på
anvendelse af resultatkontrakter i forbindelse med den offentlige basisfinansiering,
på anvendelse af skatteincitamenter med henblik på private bidrag og på at royalties
i forbindelse med tjenesteydelser skal gå til universiteterne/forskerne. Med henblik
på kommercialisering og virksomheds-etablering foreslås oprettelse af relevant
infrastruktur såsom innovationsmiljøer eller forskerparker samt ensartet europæisk
ophævelse af stram økonomisk styring på universiteterne og snærende forvaltning
af  intellektuelle  ophavsrettigheder.  Derudover  peger  RISØ  bl.a.  på,  at  en  effektiv
ledelse  skal  sikre  en  dynamisk  struktur  på  tværs  af  faggrænser  og  med  enheder
større end den kritiske masse, inddragelse af samfundsrepræsentanter i rådgivende
funktioner, koncentration om kernekompetencer kombineret med større
studentermobilitet,
samt
fremme
af
ekspertise
gennem
regionalt
universitetssamarbejde.  
Godkendt Teknologisk Service (GTS) er enig i Kommissionens grundlæggende
betragtninger om, at universiteterne spiller en stadig mere central rolle i udviklin-
gen af vidensamfundet. I forbindelse hermed lægger GTS særlig vægt på intentio-
nerne om at skabe sammenhæng, sammenlignelighed og konkurrencedygtighed
for højere uddannelse i Europa samt sikring af universiteternes selvstyre på et
professionelt niveau. GTS er ligeledes enig i relevansen af at fokusere på de euro-




22
pæiske universiteters samspil med erhvervslivet, og fremhæver det regionalpoliti-
ske perspektiv som en velegnet ramme for udvikling af universiteternes rolle i
vidensamfundet. Helt grundlæggende finder GTS dog anledning til at nedtone de
– i meddelelsen og generelt - overdrevne forestillinger om det innovationspoliti-
ske såvel som samfundsøkonomiske potentiale i at forcere universiteternes sam-
arbejdsmuligheder i relation til europæisk erhvervsliv. Ligeledes advares imod, at
bestræbelserne på at 'erhvervsrette' universiteterne fører til en de facto svækkel-
se af universiteternes traditionelle rolle som grundforsknings- og uddannelsesin-
stitutioner på højeste videnskabelige niveau. En fjernelse af fokus fra disse to
kerneopgaver for universiteterne vil tværtimod være ødelæggende for Europas
langsigtede innovationsevne. GTS påpeger også, at kun en lille andel af Europas
virksomheder vil have udbytte af direkte samarbejdsrelationer med universiteter-
ne, men at man ser fornuftige perspektiver i teknologioverførsel via allerede eksi-
sterende institutioner for videnformidling.
Handelshøjskolen i København (HHK). Med udgangspunkt i egne erfaringer,
aktiviteter og planer forholder HHK sig i sit høringssvar forholdsvis detaljeret til
en række af de spørgsmål, som rejses i meddelelsen. Det anføres, at man satser på
øgede privat- og fondsfinansierede forskningsaktiviteter; og at man, hvad angår
opretholdelse og udvikling af høj kvalitet i forskning og undervisning arbejder
med udvikling af incitamentstrukturer, herunder løntillæg, samt løbende udvikling
af forskellige evalueringsformer. Med hensyn til samarbejdet i lokalsamfundet og
med erhvervslivet fremhæves samarbejdet over Øresund samt en lang række er-
hvervsrettede aktiviteter som oprettelse af erhvervsforskningscentre, sponserede
stillinger, rådgivende udvalg, øgede efteruddannelsestilbud mv. Endvidere peges
der på internationalisering af uddannelserne, kursusudbud på fremmedsprog og
internationale partnerskaber med henblik på at sikre den internationale konkur-
renceevne.
Hovedstadens Sygehusfællesskab har ikke som sådan bemærkninger til meddelel-
sen, men det anføres dog, at eksterne bevillinger fra medicinalindustrien udgør en
stigende del af universitetshospitalernes forskningsbudget og at dette kan kompli-
cere forhold omkring forskningens uafhængighed.
IT-Højskolen i København finder, at meddelelsen indeholder mange velgennem-
tænkte betragtninger om universiteternes rolle og aktuelle situation. Højskolen
peger bl.a. på, at uddannelsen af et efterhånden meget stort antal studerende ikke
må ske på bekostning af den opgave, som traditionelt har været universiteternes
hovedopgave, nemlig formidling af viden på højeste niveau og med et særligt an-
svar for forskeruddannelsen. Ligeledes påpeger højskolen, at det er ønskeligt at
øge mangfoldigheden af indtægtskilder, at det er vigtigt at reducere de begræns-
ninger, der måtte være for at modtage gaver (herunder skatte-,  opsparings- og
afskrivningsregler), at ledelseselementet skal styrkes, og at konsekvenserne af god
henholdsvis dårlig ledelse skal synliggøres, samt at formidling og etablering af nye
virksomheder er et centralt element.
Københavns Universitet (KU) finder, at meddelelsen indeholder en række vigtige
men også på sine steder kontroversielle synspunkter og antagelser. Helt overord-
net peger KU på følgende fem forhold:







23
at præmisserne for de rejste spørgsmål ikke nødvendigvis er dækken-
de, og at en sammenligning med fx universitetssystemet i USA ikke
nødvendigvis bør være udgangspunktet for hvordan universitetssy-
stemet  i  Europa  organiseres,  idet  en  evt.  sammenligning  også  må
ses i lyset af de helt forskellige økonomiske vilkår,
at det vil være helt afgørende at sikre både økonomiske og menneske-
lige ressourcer for at universiteterne kan spille den påtænkte rolle i
vidensamfundet,
at det generelt er for snævert at anlægge en synsvinkel på universite-
terne ud fra kommercialiseringshensyn, men at der må anlægges et
bredt  samfundsmæssigt  perspektiv,  herunder  inddragelse  af  kultu-
relle og sociale forhold,
at det bl.a. af denne grund er helt afgørende at universiteterne er uaf-
hængige selvstændige institutioner,
at den frie og lige adgang til at studere ved universiteterne fortsat bør sikres.
Herudover peger KU mere specifikt på: at der skal skabes grundlag i befolkningen
for at forstå den helt afgørende rolle universiteterne har i samfundsudviklingen, og
dermed forståelse for den helt nødvendige offentlige finansiering; at den nye uni-
versitetslov i Danmark med dens krav til studiestrukturerne om modulopbygning,
gennemsigtighed og fleksibilitet, sammen med det forøgede krav til vejledning såvel
før som under studierne vil være med til at nedbringe frafaldet og sikre større over-
ensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet; at man er imod
et mere eller mindre mekanisk krav om udjævning af forskelle i studietid for ensar-
tede  studier;  at  der  hverken  for  samfundet,  virksomhederne  eller  universiteterne
vindes noget ved at omdanne universiteterne til inkubatorer for virksomheder – og
at der bør sigtes bredt på samarbejdsrelationer og ikke snævert på entrepreneurship;
at der er behov for såvel langtidsplanlægning som langtidsfinansiering; at en større
del af EU's forskningsmidler bør afsættes til grundforskning
Landsorganisationen  i  Danmark  (LO)  ser  forskning  og  uddannelse  af  kandidater
som
universiteternes
to
primære
funktioner.
Samspillet
mellem
universitetsforskningen  og  erhvervslivet  er  af  betydning,  men  det  vigtigste  er  de
forskningskvaliteter og den viden, som kandidaterne besidder, når de kommer ud
på arbejdsmarkedet. Endvidere er det LO's opfattelse, at man ikke skal begrænse sig
til  universiteternes  rolle,  men  at  der  bør  fokuseres på  hele  vidensystemets  rolle  –
dvs. inklusive aktiviteterne i sektorforskningen og den teknologiske service.
Rådet for Teknologi og Innovation finder, at meddelelsen udgør et godt funda-
ment for den fremtidige debat om universiteternes rolle i det europæiske viden-
samfund. Rådet finder det positivt, at der i særlig grad bliver fokuseret på det
stigende behov for, at universiteterne mere aktivt engagerer sig i samarbejdet med
erhvervslivet og bidrager til virksomhedernes innovation og videnopbygning, og
man påpeger i den forbindelse behovet for, at universiteterne bliver attraktive
samarbejdspartnere for erhvervslivet, og at deres deres finansielle råderum øges.
Det understreges, at drøftelsen af det fremtidige europæiske vidensamfund ikke
bør begrænses til universiteternes samspil med erhvervslivet. Fokus bør udstræk-
kes til at omfatte en styrkelse af samspillet mellem hele vidensystemet og er-
hvervslivet herunder en bedre integration af den samlede videngenerering. Rådet







24
finder det vigtigt, at der fortsat arbejdes hen imod øgede investeringer i de euro-
pæiske vidensystemer. Samtidig bør der fokuseres på, hvor disse investeringer
anvendes mest effektivt i forhold til at sikre den fremtidige vækst og velfærd i
Europa. Endelig opfordrer man til, at der i Kommissionens videre arbejde fortsat
lægges vægt på samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, og at der udar-
bejdes et øget videngrundlag om forskellige initiativer, der kan styrke samspillet.  
Syddansk Universitet (SDU) finder, at det må være et væsentligt mål for universite-
terne, at arbejde på en styrkelse af konkurrencedygtigheden og øge tiltrækningskraf-
ten internationalt. SDU peger i den sammenhæng især på forhold som løbende kva-
litets- og produktudvikling og forbedring af de forhold, der vedrører modtagelse af
udenlandske forskere og studerende. Ligeledes fremhæves en styrkelse af samarbej-
det med det omgivende samfund.
------------------
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enig i meddelelsens betragtning
om, at der findes to modsatrettede krav til forskningen – på den ene side kravet om
specialisering, på den anden side kravet om tværfaglighed på områder der ofte har
en generel samfundsmæssig relevans. Der henvises i den forbindelse til, at det på
sektorforskningsområdet ofte er lykkedes at kombinere specialisering med tværfag-
lighed  og  samarbejde  på  tværs  af  institutionsgrænser.  For  at  sikre  det  fulde  sam-
fundsmæssige  udbytte  af  forskningen  understreges  det,  at  universiteterne  –  på
dansk såvel som på europæisk plan - må tilskyndes til i højere grad at samarbejde
med  andre  forskningsinstitutioner  såsom  sektorforskningsinstitutioner  .  Konkret
nævnes  sektorforskningens  medvirken  ved  uddannelse  og  forskeruddannelse  og  i
universiteternes samspil med erhvervslivet.  
- - - o 0 o - - -
Sagen blev endvidere behandlet på møde i EU-specialudvalget vedrørende uddan-
nelse  og  ungdom  den  24.  april  2003.  Akademikernes  Centralorganisation  (AC)
fandt, at meddelelsens behandling af samarbejdet mellem universiteter og virksom-
heder ikke var gennemførlig i en dansk sammenhæng på grund af den danske er-
hvervsstruktur med en overvægt af små- og mellemstore virksomheder. Som følge
heraf  vil  der  være  behov  for  at  tænke  alternative  finansieringsordninger.  Danske
Studerendes Fællesråd (DSF) anførte, at der er behov for en åben ledelsesform til-
passet de nationale forhold.
E.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ad. 6. De unges fremtid i den europæiske union
a) Opfølgning på hvidbogen 'Et nyt afsæt for europæisk ungdom'. Forslag
til fælles målsætninger for deltagelse og information vedrørende unge
b)  De  fremtidige  aktiviteter  på  ungdomsområdet  i  sammenhæng  med  den
nye generation af programmer
- udveksling af synspunkter
A. Baggrund og indhold
25
Ad
a)
Opfølgning  på  hvidbogen  'Et  nyt  afsæt  for  europæisk  ung-
dom'.  Forslag  til  fælles  målsætninger  for  deltagelse  og  information  vedrø-
rende unge
Som opfølgning på Europa- Kommissionens hvidbog: 'Et nyt afsæt for europæisk
Ungdom' fra november 2001 og efterfølgende rådsresolution af den 27. juni 2002
om rammerne for det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet har
Kommissionen udarbejdet forslag til fælles målsætninger for to af de fire prioritere-
de  områder  i  forbindelse  med  iværksættelsen  af  den  åbne  koordinationsmetode:
deltagelse og information.
Kommissionen vil på rådsmødet præsentere den rapport (ca. 40 sider) man har ud-
arbejdet på baggrund af svar på spørgeskemaer fra medlemslandene om de to prio-
riterede områder. Kommissionens forslag til fælles målsætninger (ca. 10 sider) præ-
senteres, hvorefter der vil være en udveksling af synspunkter.
For hvert prioriteret område foreslås overordnet målsætning og tre delmålsætnin-
ger, endvidere er der medtaget en række forslag til konkrete tiltag.
Unges deltagelse
Overordnet målsætning: at indføre og støtte tiltage, der fremmer de unges udøvelse af
et aktivt medborgerskab, og at øge deres faktiske deltagelse i det demokratiske liv.
Med henblik på at nå den overordnede målsætning foreslås følgende tre delmålsæt-
ninger:  
o  Bedre inddragelse af unge i det lokale samfundsliv
o  Bedre inddragelse af de unge i det repræsentative demokratis mekanismer
o  Lære at deltage.
Information af unge
Overordnet  målsætning:  at  forbedre  unge  menneskers  adgang  til  kvalitetsinformation
for at øge deres deltagelse i samfundslivet og udvikle dem til at blive aktive og an-
svarlige medborgere i et udvidet EU
Denne  overordnede  målsætning  skulle  kunne  nås  ved  at  gennemføre  følgende  tre
delmålsætninger:
o  Forbedre unge menneskers adgang til informationstjenester
o  Levere kvalitetsinformation
o  Øge unge menneskers deltagelse i udformning og formidling af informati-
on.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne enes om følgende principper og meka-
nismer for gennemførelse og opfølgning på de fælles målsætninger:  
 
Medlemsstaterne vedtager de foreslåede fælles målsætninger, som et
sammenhængende og uløseligt hele.


26
 
Den enkelte medlemsstat fastsætter gennemførelses- og opfølg-
ningsbestemmelser nationalt udfra sin specifikke situation i forhold
til de fælles målsætninger.
 
At generaldirektørerne jævnligt afholder møder for at holde hinan-
den informeret om fremskridt mv.
 
At de implicerede myndigheder på passende måde sørger for at de
unge og deres repræsentative strukturer tilknyttes arbejdet nationalt
og på EU niveau.
 
Medlemsstaterne udarbejder nationale rapporter om implementerin-
gen af de to prioriteter, deltagelse og information, i 2005.  
Ad b) De fremtidige aktiviteter på ungdomsområdet i sammenhæng med den nye
generation af programmer
Europa-Kommissionen har påbegyndt arbejdet med at forberede en ny  generation
af uddannelsesprogrammer, hvortil Ungdomsprogrammet hører. De nye program-
mer skal træde i kraft d. 1. januar 2007. Kommissionen har gennemført en offentlig
høring for at indhente kommentarer og forslag i forbindelse med udarbejdelsen af
forslag til den nye generation af programmer. Endvidere er de nationale myndighe-
der, i de lande der er med i programsamarbejdet, ansvarlige for at udarbejde en na-
tional evaluering af hvert enkelt program - deadline 30. juni 2003.  
Ungdomsprogrammets er et vigtigt redskab til at fremme samarbejdspolitikken på
ungdomsområdet  i  EU  bl.a.  i  forbindelse  med  det  nye  samarbejde  indenfor  den
åbne koordinations metode, som blev iværksat efter Kommissionens hvidbog 'Et
nyt afsæt for Europæisk ungdom'. Det nuværende programs formål er at udvide de
muligheder, der tilbydes de unge, for at de kan få kontakt med Europa og bidrage
til dets opbygning som aktive og ansvarsbevidste borgere.
Et forslag til rådskonklusionerne herom skal vedtages som 'A-punkt'. Heri benyt-
ter Rådet, inden Kommissionen går i gang med den egentlige udformning af forslag
til  ny  generation  af  programmer,  lejligheden  til  at  understrege  Ungdomsprogram-
mets værdifulde bidrag til den europæiske ungdom og udviklingen af den Europæi-
ske Union, samt vigtigheden af at opretholde og evt. videreudvikle disse aktiviteter.
B. Nærhed- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører i forbindelse med forslagene til fælles målsætninger, at disse
er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Efter dansk opfattelse er forslaget ikke umiddelbart i overensstemmelse med nær-
heds-  og  proportionalitetsprincippet,  da  målsætningerne  primært  omhandler  det
nationale niveau. Stillingtagen må afvente de forhandlede fælles målsætninger.  
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  








27
Stillingtagen til lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser må afvente de
forhandlede fælles målsætninger.
D. Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom den 24. april 2003. De forsamlede organisationer havde ikke bemærknin-
ger til punktet.
E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Ad.  7.  Udkast  til  deklaration  om  den  samfundsmæssige  værdi  af  sport  for
unge
- vedtagelse
A. Baggrund og indhold
Formandskabet har fremsat udkastet til deklarationen, da man fra græsk side gene-
relt  er  meget  optaget  af  sportens  gavnlige  effekt  i  samfundet.  Endvidere  ønsker
man  i  god  tid  at  gøre  opmærksom  på  ungdomsdimensionen  forud  for  det  kom-
mende Europæiske år for uddannelse gennem sport i 2004.
Indholdsmæssigt  fremhæver  deklarationen  generelt  værdien  af  sport  i  forbindelse
med unges helbred og almindelige velbefindende, sportens socialiserende og inte-
grerende effekt samt vigtigheden af at fremme de værdier der findes indenfor spor-
tens verden om fx fair play.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet  
Efter  dansk  opfattelse  er  udkastet  til  deklarationen  i  overensstemmelse  med nær-
heds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Deklarationen vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Sagen  blev  behandlet  på  møde  i  EU-specialudvalget  vedrørende  uddannelse  og
ungdom den 24. april 2003. De forsamlede organisationer havde ikke bemærknin-
ger til punktet.
E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 
N O T A T 
24. april 2003



28
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
KUM 0051 - kulturdelen
Rådsmøde (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 5. – 6. maj 2003
Ad 8. Udkast til Rådets resolution om kulturens horizontale aspekter: Styr-
kelse af synergier med andre sektorer og fællesskabsaktioner samt  udveksling
af god praksis med hensyn til kulturens sociale og økonomiske dimension
-
Vedtagelse
Baggrund og indhold
På Rådsmødet (kultur/av) den 23. maj 2002 blev vedtaget en resoluti-
on om en ny arbejdsplan for det europæiske kultursamarbejde. Denne
arbejdsplan nævner en række spørgsmål og emner, som der skal arbej-
des videre med under de kommende formandskaber indtil udgangen
af  2004.  Det  danske  formandskab  2002  tog  hul  på  flere  af  denne  ar-
bejdsplans  elementer,  bl.a.  'Europæisk  merværdi',  bevægelighed  for
personer og værker i den kulturelle sektor samt det interaktive medie-
indhold i Europa. Det græske formandskab har blandt arbejdsplanens
elementer valgt at fokusere på 'Kulturens horizontale aspekter'.
Formandskabets  resolutionsudkast  fremhæver,  at  kultur  indgår  i  et
samspil og synergi med andre sektorer og aktiviteter både i Medlems-
staterne  og  på  europæisk  plan,  og  at  kultur  er  et  effektivt  middel  til
integration og social inddragelse.
Med henblik på status i Rådet inden udgangen af 2004 opfordrer resolutionsudka-
stet Kommissionen til senest med udgangen af 2003 med baggrund i de udsendte
spørgsmål til Medlemsstaterne at forelægge en meddelelse om EU' strukturfonde-
nes kulturelle dimension for perioden 1994-99, også i forhold til Kommissionens
midtvejsevaluering af strukturfondene. Udkastet opfordrer tillige Kommissionen og
Medlemsstaterne til at styrke synergien mellem kultur med andre fællesskabsområ-
det og aktiviteter samt til at udveksle god praksis for at udvikle kulturens økonomi-
ske og sociale dimension med henblik på at fremme social inddragelse og kulturel
mangfoldighed.
Høring
Forslaget har ikke været sendt til høring. Der er tale om en opfølgning af en tidlige-
re  vedtaget  handlingsplan  med  emner  til  overvejelse  og  drøftelse  med henblik  på
mulige konkrete forslag til gennemførelse af Traktatens kulturartikel.







29
Evt. lovændringer ellers statsfinansielle konsekvenser
Forslaget  indebærer  ingen  lovændringer  eller  statsfinansielle  konsekvenser    for
Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ifølge resolutionsforslaget og den til grund liggende arbejdsplan skal arbejdsplanen
gennemgås med fuld respekt for nærhedsprincippet. Efter dansk opfattelse er for-
slaget  i  overensstemmelse  med  dette  princip,  specielt  fordi  arbejdsplanens  formål
med baggrund i de hidtidige erfaringer er at overveje og undersøge muligheder for
den fremtidige praktiske gennemførelse af Traktatens kulturartikel.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Resolutionsforslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Ad 9. Udkast til Rådets resolution om handicappedes adgang til kulturinfra-
strukturer og kulturaktiviteter
- Vedtagelse
Baggrund og indhold
Formandskabet har fremlagt  et forslag til resolution om handicappedes adgang til
kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter.
Forslaget er et bidrag til opfølgning af Rådets afgørelse af 3. december 2001 om at
udpege  år 2003 til Det Europæiske Handicapår.
Forslagets  formål  er,  at  man  bl.a.  i  forbindelse  med  handicapåret  også  inddrager
forbedringer af handicappedes muligheder for adgang til kultur og kulturel udfol-
delse. Forslaget opfordrer derfor Medlemsstaterne og Kommissionen til at under-
søge, hvordan handicappede kan integreres i den kunstneriske og kulturelle sektor,
at tilskynde kultursektoren til at fremme et positivt billede for mennesker med han-
dicap,  at  fortsætte  bestræbelserne  på at forbedre handicappedes  adgang  til  kultur,
herunder  forbedring  af  den  fysiske  adgang,  udnyttelse  af  informationsteknologi,
tekstning, blindskrift, tegn og informationserfaringsudveksling.
Høring
Forslaget har ikke været sendt til høring, da det som nævnt er et bidrag til en allere-
de vedtaget retsakt med det formål at opfordre til at også kulturområdet inddrages i
Medlemsstaternes, Kommissionens og i de i anledning af handicapåret af Kommis-
sionen  nedsatte  arbejdsgruppers  overvejelser  i  forbindelse  med  Det  Europæiske
Handicapår. Resolutionsforslagets opfordringer har derfor ikke været sendt til hø-
ring.
Evt. lovændringer eller statsfinansielle konsekvenser
Resolutionsforslaget indebærer ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser for Danmark.
30
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et opfølgende bidrag til en allerede vedtaget retsakt.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Resolutionsforslaget  har  ikke  tidligere  været  forelagt  udvalget,  men  det  har  bag-
grund i det tidligere forelagte forslag til Rådsafgørelse af 3. december 2001 om at
udpege 2003 til Det Europæiske Handicapår.
Ad 10. Den Europæiske Kulturhovedstad
- Rådets udpegning af jurymedlemmer for 2007
- Rådets udpegning af Europæisk Kulturhovedstad for 2006
Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/99/EF af 25. maj 1999 omfatter
fællesskabsaktionen 'Den Europæiske Kulturhovedstad' 2005-2019.
Ifølge  afgørelsen  udpeger Rådet hvert år  - efter et rotationsprincip mellem med-
lemslandene - en by, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. By-
en udpeges fire år, før den skal være kulturhovedstad. Valget sker efter indstilling
fra en jury af syv uafhængige eksperter inden for den kulturelle sektor, hvoraf to
udpeges  af  Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en af Regi-
onsudvalget. Europa-Parlamentet har ret til at afgive en udtalelse om juryens indstil-
ling. De to medlemslande, der har formandskabet i løbet af et år, indstiller hver en
person, der det følgende år skal indgå i juryen. Rådet uddpeger med simpelt flertal
sine to jurymedlemmer.
a. Rådsbeslutning om udpegning af to jurymedlemmer for kulturhovedsta-
den 2007
Indhold
De  to  EU-formandskaber  i  2003  forventes  at  præsentere  Rådets  medlemmer  af
juryen for valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2008 (i UK).
b. (Evt.) Udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2006
Indhold
Ifølge  ovennævnte  rotationsprincip skal  kulturhovedstaden  for  2006 være en by i
Grækenland.  Der  forventes  en  indstilling  om  den  græske  by  Patras.  Rådet  vil  på
mødet kunne udpege kulturhovedstaden for 2006, såfremt der til dette møde fore-

31
ligger en indstilling fra Kommissionen med baggrund i en udtelelse fra juryen og en
evt. udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et led i en praktisk gennemførelsesforanstaltning af allerede vedtag-
ne retsakter.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Sagen  'Europæisk  Kulturhovedstad'  har  været  forelagt  Europaudvalget  ved  flere
tidligere lejligheder, senest til orientering på mødet den 8. november 2002 forud for
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 1.-12. november 2002 med frem-
sendelse af notat af 30. oktober 2002.
Ad  11.  (Evt.)  Forslag  til  forlængelse  af  programmet  Kultur  2000  for  årene
2005-2006
- Udveksling af synspunkter
Baggrund og indhold
Kommissionen  forventes  at  orientere  -  med  eventuel  efterfølgende  meningsud-
veksling - om sit kommende forslag om forlængelse for 2005 og 2006 af program-
met 'Kultur 2000' (2000-2004).
Med henblik på at opnå et rimeligt erfaringsgrundlag for en evaluering af program-
met  i  praksis  samt  afklaringer  i  forhold  til  den  kommende  budgetperiode  (2007-
2013) forventes det, at Kommissionen vil fremlægge forslag om en forlængelse med
to år - i uændret form - af det gældende program.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. februar 2000 efter endt for-
ligsprocedure afgørelse (508/2000/EF) om indførelse af Kultur 2000 programmet.
Der er tale om et femårigt program (2000-2004) med en samlet bevillingsramme på
167 mio. EUR. Formålet er at støtte samarbejdsprojekter - gerne flerårige - mellem
kunstnere, kulturformidlere, kulturinstitutioner mv. i Europa.
Høring,
Evt.lovændringer eller statsfinansielle konsekvenser samt
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der foreligger ikke noget konkret forslag fra Kommissionen om uændret forlængel-
se af en tidligere vedtaget retsakt.

32
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Kultur 2000 programmet har på flere møder været forelagt udvalget, senest den 17.
maj 2002 forud for Rådsmøde (kultur/av)  den 23. maj 2002 med fremsendelse af
notat af 7. maj 2002 om muligheden for forlængelse af det gældende program.
Ad 12. Direktivet 'TV uden grænser' - arbejdsprogram for 2003
- Udveksling af synspunkter
Baggrund og indhold
På baggrund af Kommissionens fjerde rapport om gennemførelsen af direktivet om
'Tv uden grænser' (COM (2002) 778 endelig) og annekset om arbejdsprogrammet
for 2003 har formandskabet fremlagt et papir om tre af de emner, som Kommissi-
onen er i færd med at undersøge med henblik på en evt. revision af direktivet.
Det drejer sig om følgende emner:
-
Adgang til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
-
Beskyttelse af almene interesser i forbindelse med reklame, sponsorering, tele-
shopping og selv-promovering i tv
-
Retten til korte nyhedsindslag.
Det første af emnerne handler om landsdækkende tv-stationers ret til at transmitte-
re fra vigtige (sports)begivenheder i tilfælde, hvor en betalings-tv-station eller en tv-
station,  der  ikke  kan  ses  af  hele  befolkningen,  har  købt  eneret  til  at  transmittere
begivenheden.  Der blev  indført bestemmelser herom  i  direktivet ved revisionen  i
1997.
Det andet emne handler om, hvorvidt direktivets reklameregler mv. fortsat er til-
strækkelige i lyset af de nye reklameteknikker, som den teknologiske udvikling mu-
liggør.
Det tredje emne er nyt i forhold til direktivet og handler om, hvorvidt det er hen-
sigtsmæssigt at indføre regler om alle tv-stationers og evt. andre nyhedsformidleres
ret til at bringe korte nyhedsindslag fra begivenheder i tilfælde, hvor en tv-station
har købt eneret til at transmittere begivenheden.
Høring
Papiret har ikke været sendt i høring, men Kommissionen gennemfører for tiden en
omfattende høring, også i Danmark, om de tre ovennævnte samt andre spørgsmål
med svarfrist den 15. juli 2003.  
Evt. lovændringer eller statsfinansielle konsekvenser
Papiret  indebærer  ingen  lovændringer  eller  statsfinansielle  konsekvenser  for  Dan-
mark.


33
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Papiret omtaler ikke disse principper. Men efter dansk opfattelse er det i overens-
stemmelse med principperne, fordi det åbner for muligheden af, at medlemsstater-
nes  erfaringer  med  direktivet  bestemmelser  vil  spille  en  vigtig  rolle  i  forbindelse
med en evt. revision.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Papiret har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Ad 13. (evt.) Forslag til forlængelse af MEDIA-programmerne for året 2006
- Udveksling af synspunkter
Baggrund og indhold
Kommissionen forventes at orientere - med evt. efterfølgende meningsudveksling
- om sit kommende forslag til forlængelse for 2006 af 'MEDIA-programmerne'
(2001-2005). Med baggrund i muligheden for et erfaringsgrundlag for en evaluering
af de eksisterende programmer samt afklaringer i forhold til den kommende bud-
getperiode (2007-2013) forventes det, at Kommissionen vil fremlægge forslag om
forlængelse med et år - i uændret form - af de gældende programmer  
MEDIA  Plus-programmerne  (2000/821/EF  af  20.  december  2000  samt
163/2001/EF af 19. januar 2001) har - stort set - samme indhold som det hidtidi-
ge  MEDIA  II-program.  Programmet  støtter  grænseoverskridende  aktiviteter  og
projekter  før  og  efter  produktionen.  Indsatsområderne  er  efteruddannelse,  pro-
duktudvikling, distribution og markedsføring.
Den  samlede  bevillingsramme  for  programmets  femårige  periode  (2001-2005)  er
400 mio. EUR.
Høring,
Evt. Lovændringer og statsfinansielle konsekvenser samt
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der  er  tale  om  en  mundtlig  orientering  fra  Kommissionen  om  en  mulig  etårig
uændret forlængelse af en vedtaget retsakt.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
MEDIA Plus-programmet har tidligere været forelag Europaudvalget den 22. sep-
tember  2000  med  henblik  på  forhandlingsoplæg  (notat  af  13.  september  2000)
(KUM 0037) og den 17. november 2000 til orientering (notat af 8. november 2000)
(KUM 0039).
Ad 14. Kommissionens forslag til tillægs- og ændringsbudget nr.2 til budget-
tet for 2003  
eftersendes
34