Grundnotat vedr. En EU-strategi for reduktion af søgående skibes emissioner til luften
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
11. april 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets
grundnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet – En EU-strategi for reduktion af søgående skibes emissioner til luf-
ten.
2
3
MILJØstyrelsen
3. april
2003
Transport- og Luftkvalitetskontoret /LOH
GRUNDNOTAT
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rå-
det - En EU-strategi for reduktion af søgående skibes emissi-
oner til luften
KOM(2002) 595 endelig – bind I
1. Status
Kommissionen vedtog den 20. november 2002 ovennævnte med-
delelse.
Meddelelsen er en opfølgning på 3 specifikke direktiver:
· Direktiv om nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer
(2001/81/EF), hvori Kommissionen er forpligtiget til at rapportere
i hvilket omfang den internationale søtransport bidrager til forsu-
ring, eutrofiering og dannelse af jordnær ozon.
· Direktiv om forebyggelse af svovlindholdet i visse flydende brænd-
stoffer (1999/32), som forpligter Kommissionen til at overveje for-
anstaltninger, der kan nedsætte bidrag til forsuring, der skyldes
forbrænding af andre brændstoffer end destillater til skibe.
· Direktiv om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske for-
bindelser (VOC) (1994/63), hvori Kommissionen skal overveje mu-
lighederne for at udvide direktivets anvendelsesområde til at om-
fatte VOC'er, der udsendes under lastning og losning af skibe.
Meddelelsen har endvidere sit udspring i 6. miljøhandlingsprogram,
som indeholder målsætninger om:
· At opnå et niveau for luftkvaliteten, så den ikke medfører uaccep-
table risici for eller belastning af sundhed og miljø.
· At stabilisere atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et
niveau, som ikke vil forårsage unaturlige variationer i jordens kli-
ma.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at meddelelsens formål er at beskrive de
søgående skibes bidrag af luftforurenende emissioner til miljøpro-
4
blemerne i EU og udstikke en række målsætninger samt mulige
tiltag og henstillinger med henblik på at reducere disse emissio-
ner over de næste 10 år. Der fokuseres på emissionernes virknin-
ger til lands og de globale aspekter (klimaændringer og nedbryd-
ning af ozonlaget), idet påvirkninger på havet er indeholdt i den
havmiljøstrategi, som blev vedtaget af Kommissionen i oktober
2002.
Kommissionen erkender, at skibe sammenlignet med andre
transportmåder klarer sig godt, når de bedømmes på ud fra en
række miljøkriterier. Det er ikke desto mindre vigtigt at undersøge
skibsfartens miljøpåvirkninger og om nødvendigt foreslå foran-
staltninger med henblik på at bringe skibsfartens emissioner i
tråd med andre landbaseret sektorer og transportformer. Søgåen-
de skibe har gode muligheder for at bidrage til forbedringer, efter-
som de hidtil har været undtaget fra nogen form for regulering
omhandlende emissioner samtidig med, at skibes emissioner nu
er relativt høje sammenlignet med landbaserede emissionskilder,
hvorfra især emissionerne af svovldioxid er reduceret betydeligt.
Eksempelvis forventes skibes emissioner af svovldioxid i 2010 at
udgøre 78% af alle EU's emissioner fra land, mens det tilsvarende
tal for nitrogenoxider er 68%.
Strategien angiver følgende luftforurenende stoffer fra skibe:
Stof
Påvirkning
Konsekvens
Svovldioxid
Forsuring
Skader naturlig miljø og
ger
Partikler
Sundhedsskadeligt
Nitrogenoxider
Forsuring
Skader naturlig miljø og
ger
Jordnær ozon
Sundhedsskadeligt
Partikler
Sundhedsskadeligt
Overgødskning
Skader økosystemer
Kuldioxid
Drivhusgas
Klimaændring
Haloner
Ozonlagsnedbrydende
Beskadigelse af ozonlaget
Af meddelelsen fremgår, at det som tommelfingerregel, er de mest
benyttede skibsruter, der oplever de største emissioner.
Meddelelsen beskriver endvidere nogle af de foranstaltninger, der
er truffet i EU og på internationalt plan med henblik på at reduce-
re emissionerne.
5
Blandt de større tiltag peger strategien på MARPOL-
konventionens bilag VI fra 1997, der omhandler begrænsning af
luftforurening fra skibe. Bilaget indeholder et generelt loft for ind-
holdet af svovl i fuelolie på 4,5%. Samtidig indeholder bilaget i
sin seneste udgave et loft på 1,5% svovlindhold for skibsfart i de
særlige svovloxid-emissionskontrolområder: Nordsøen, Østersøen
og Kanalen. Herudover indeholder bilaget bestemmelser for emis-
sionsstandarder for nitrogenoxider.
Af strategien fremgår, at bestemmelserne i bilaget om svovl og ni-
trogenoxider, ikke er tilstrækkelig strenge. Hertil kommer, at bila-
get endnu ikke er trådt i kraft, da det forudsætter ratificering af
mindst 15 lande og 50% af verdenstonnagen. En række EU lande
som Tyskland, Belgien, Spanien og Finland har endnu ikke ratifi-
ceret, men sigter mod at have ratificeret i første halvdel af 2003.
Danmark har ratificeret bilaget d. 18. december 2002.
Strategien peger endvidere på det arbejde, der foregår i den internati-
onale søfartsorganisation IMO. Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen
har IMO forpligtiget sig til at undersøge mulighederne for at begræn-
se emissionerne af drivhusgasser fra international skibsfart. IMO's
miljøkomité skal til IMO's samling i 2003 udarbejde en resolution om
drivhusgasser.
Fra EU's side er de vigtigste regler om emissioner fra søgående
skibe indeholdt i rådets direktiv 1999/32/EF, hvortil der nu er
fremlagt et ændringsforslag der udover de eksisterende regler om
svovlindhold i marine gasolier, nu også kommer til at omfatte
svovlindholdet i fuelolier.
For så vidt angår halon henvises der til en rådsforordning, som
begrænser brugen af halon. Forordningen har imidlertid en be-
stemmelse, som i praksis undtager skibe bygget før 1. juli 1994.
Halon bruges i brandslukningsudstyr, og det anslås at udgøre
26.000 tons ozonnedbrydningsækvivalenter. Halon er 8-10 gange
mere skadelig end CFC, der blev forbudt i de industrialiserede
lande i 1995.
I sin beskrivelse af andre virkemidler omtaler strategien en række
økonomiske virkemidler, herunder det svenske sejlløbsgebyr, hvor
alle skibe skal betale et gebyr, som bl.a. er differentieret på bag-
grund af det enkelte skibs emission af nitrogenoxider og svovldio-
xider.
Endelig afsluttes strategiens beskrivende del med en omtale af
frivillige aftaler, herunder en såkaldt VOCON-procedure, som sig-
6
ter mod at begrænse olietankernes udslip af flygtige organiske
forbindelser under transit.
Strategien omtaler kort konsekvenserne af udvidelsen af EU, og
angiver at udvidelsen får betydelige konsekvenser idet to ansøger-
lande – Malta og Cypern – er flagstater for 9% af den globale ship-
pingtonnage samtidig med, at 10 ud af de 13 nye lande har hav-
kyster.
Afslutningsvis beskriver strategien en række mulige tiltag mhp.
at realisere målsætningen om at reducere emissionerne af de om-
talte stoffer, der overordnet kan sammenfattes som følger:
· Nedbringe skibes emissioner af svovldioxid, og partikler, ved
gennem EU-lovgivning at foreslå nye grænseværdier for svovl-
indholdet i skibsbrændstoffer.
· Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved gennem
EU-lovgivning at lade kommende ændring af direktiv om mobi-
le ikke vejgående maskiner omfatte motorer, der anvendes i
fartøjer på indre vandveje.
· Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved at pålægge
afgift på alle transportformer med afsæt i EU's kommende
rammedirektiv om transportinfrastrukturafgifter.
· Nedbringe skibes emissioner af kuldioxid ved, at EU eventuelt
selv regulerer området, såfremt IMO senest i 2003 ikke har
vedtaget foranstaltninger herom.
· Nedbringe skibes emissioner af nitrogenoxider ved, at EU fast-
sætter strammere standarder, såfremt IMO ikke senest i 2006
har vedtaget sådanne.
· Styrke EU-formandsskabets eller Kommissionens mulighed for
at formulere en EU holdning ved IMO-møder.
· Fjerne emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer (haloner) ved
senest i 2010 at ophæve eksisterende undtagelser i gældende
EU-lovgivning.
· Generel reduktion af stofferne ved forskning inden for lavemis-
sionsskibsteknologi m.v.
· Generel reduktion ved opmærksomhedsskabende begivenhe-
der såsom præmiering af særlig grønne skibe.
· Arbejde videre med skibsemissioner under EU program for
Clean Air for Europe (CAFE).
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Ikke relevant da der alene er tale om en Kommissions meddelelse.
4. Konsekvenser for Danmark
Meddelelsen har i sig selv ikke økonomiske, lovgivningsmæssige
eller administrative konsekvenser for Danmark.
7
De mulige virkemidler, som behandles i meddelelsen, angives til
at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet. For så vidt
angår de økonomiske konsekvenser, fremfører meddelelsen, at de
behandlede foranstaltninger er omkostningseffektive sammenlig-
net med emissionsbekæmpende foranstaltninger i andre sektorer,
og de skulle ikke øge omkostningerne ved skibstransport betyde-
ligt i forhold til andre transportformer. Endvidere fremfører med-
delelsen, at omkostningseffektivitet fortsat vil være en primær
målsætning, i forbindelse med udarbejdelse af konkrete forslag jf.
de mulige foranstaltninger, der omtales i meddelelsen. Juridiske
og administrative konsekvenser afhænger af endelige forslag til
foranstaltninger.
5. Høring
Meddelelsen blev sendt i høring den 6. februar 2003 til 37 inte-
ressenter, med frist den 5. marts 2003. Herudover blev rammeno-
tatet sendt i skriftlig til EF-specialudvalget
Der er indkommet 11 høringssvar, hvoraf 4 forholder sig specifikt til
indholdet af meddelelsen.
Danmarks Rederiforening finder overordnet at regulering af skibsfart
skal ske internationalt. EU-enegang vil virke konkurrenceforvridende og
afstedkomme folkeretlige problemer.
Søfartsstyrelsen finder det vigtigt at regulering af international søfart
sker gennem IMO. For så vidt angår EU-koordinering ved deltagelse i
IMO, ønskes den eksisterende praksis bevaret og forbedret.
Oliebranchens Fællesrepræsentation og Danmarks Naturfredningsfor-
ening stiller sig positive overfor meddelelsens intentioner, idet dog DN
finder de i meddelelsen omtalte initiativer for svage til for alvor at be-
grænse skibes luftemissioner.
Sagen har endvidere været forelagt specialudvalget (miljø) i skriftlig hø-
ring, hvor der ikke er fremkommet supplerende bemærkninger til forsla-
get.
8