Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om maksimalgrænseværdier for pesticiderester i vegetabilske og animalske produkter

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
10. april  2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske
produkter, KOM(2003) 117 endelig.
2
 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg  
om  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  maksimal-
grænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter.  
KOM (2003) 117 endelig
Forslaget har til hensigt at konsolidere og forenkle de eksisterende
retsforskrifter med henblik på øget harmonisering af området. Forsla-
get udelukker fastsættelse af nationale grænser og vil på sigt føre til
harmonisering af de allerede fastsatte nationale grænseværdier. For-
slaget præsenteres som en forordning i modsætning til tidligere regu-
lering, der har været fastsat ved  direktiver. Forslaget klarlægger Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet's (EFSA) samt øvrige aktø-
rers rolle i forbindelse med fremtidig fastsættelse af maksimalgrænse-
værdier for pesticidrester via en enstrenget procedure. Yderligere in-
debærer forslaget, at der fastsættes en fast grænseværdi på LOD (lave-
ste analytiske bestemmelsesgrænse) for stoffer, der endnu ikke har
været vurderet.  
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 117 endelig fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester
i vegetabilske og animalske produkter. Forslaget er oversendt til Rådet den 14.
marts 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, artikel 95 og artikel 152, stk.
4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF
artikel 251.  
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet
J.nr.: 2003-20-221-00487
Den 9. april 2003
Fdir: ANG/TAJ/KOE
Pdir: SFG/TNC
Dep: JHC
FVM 044
 
3
Forslagets  formål  er  at  forenkle  og  harmonisere  reguleringen  af  restindhold  af
pesticider i fødevarer og foderstoffer efter en overgangsperiode. Forslaget vurde-
res generelt at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprin-
cippet, idet det vil lette samhandelen og samtidigt beskytte forbrugerne. Det fin-
des  principielt  hensigtsmæssigt  at  fastsætte  harmoniserede  bestemmelser  om
maksimalgrænseværdier for vegetabilske og animalske produkter.  
Formål og indhold
Forslaget har til hensigt at ophæve og erstatte de fire gældende rammedirektiver,
76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, med henblik på forenk-
ling i form af en enstrenget procedure, for derved at opnå klarhed på et kompli-
ceret lovgivningsområde. Dette forslag har en nær tilknytning til Rådets direktiv
91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.  
Specifikke  regler  for  foderstoffer,  hvad  angår  de  forbudte  klorerede  pesticider
(DDT o.l.) findes i direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer. Heri
findes definitioner, hvad angår brug af foderstoffer. Dette direktiv påvirkes ikke
ved denne forordning. Det vil sige, at for de forbudte pesticider i dyrefoder gæl-
der reglerne i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer. Alle andre pesticider
i fødevarer og foderstoffer reguleres af denne fælles forordning. Forslaget dæk-
ker således også foderblandinger, foderstoffer, der normalt ikke er fødevarer (hø,
halm, foderroer m.v.) samt fodermidler, der for mennesker er ikke-spiselige dele
af frugt og grønt (citrusskaller m.v.)
Forordningen har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden, idet den skal
sikre,  at  pesticidrester  ikke  forekommer  i  mængder,  der  udgør  en  uacceptabel
risiko for menneskers og dyrs sundhed. Der er således foreslået, at man som ge-
nerel foranstaltning introducerer en fast MRL (maksimalgrænseværdi) på  0,01*
mg/kg, for samtlige pesticidrester, hvor der ikke er fastlagt konkret MRL (base-
ret  på  videnskabelig  vurdering  og  god  landbrugsmæssig  praksis).  Grænsen  på
0,01*  mg/kg  er  udtryk  for  den  generelt  praktisk  mulige  laveste  analytiske  be-
stemmelsesgrænse (LOD=limit of analytical detection).  
For så vidt angår produkter fra tredjelande kan der fastsættes importtolerancer,
d.v.s. MRL's for at hindre, at import af varerne forbydes p.g.a. LOD-ordningen.
Importtolerancer  vil  blive  fastsat  på  baggrund  af  samme  datakrav  som  øvrige
MRL's.  
Der kan i undtagelsestilfælde være behov for at fastsætte MRL's efter en forenk-
let  procedure,  f.eks.  som  følge  af  miljøforurening  eller  anden  kontamination.
MRL kan i disse tilfælde være gældende i op til 10 år.
Fastsættelse  af  MRL  kan  ligeledes  ske  på  baggrund  af  optagelse  på  bilag  I  til
direktiv 91/414/ EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget  fastlægger  en  centraliseret  procedure  for  fastlæggelse  af  MRL's  og
rollerne for de forskellige aktører på området, herunder Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet  (EFSA).  EFSA  bliver  ansvarlig  for  risikovurderingen  i
forbindelse med fastsættelse af MRL's, og Kommissionen varetager risikohånd-
teringen i samarbejde med medlemslandene.  
Ansøger  om  fastsættelse  af  en  MRL  kan  være  et  medlemsland,  interesserede
parter, herunder importører og producenter eller alle parter. Ansøgningen sendes
til EFSA, som vurderer indsendte data og inden for fastsatte frister fremkommer
med indstillinger om MRL til Kommissionen. Et resumé af ansøgningen sendes
til medlemslandene, som har mulighed for at rekvirere dossieret. EFSA afgiver
4
en begrundet udtalelse inden for en fastsat frist. Den endelige MRL fastsættes på
Kommissionens initiativ i en forskriftsprocedure.  
Forslaget  giver  mulighed  for,  at  medlemslandene  kan  opkræve  gebyr  for  det
udførte arbejde i forbindelse med MRL-indstillingen.
Forslaget  udelukker  muligheden  for  fastsættelse  af  nationale  MRL's  efter  30.
juni 2004. Nationale MRL´s, som er fastsat inden 1. juni 2004, vil imidlertid i en
overgangsperiode indtil EFSA har foretaget en vurdering af stoffet, kunne opret-
holdes.  
Forslaget indeholder diverse bilag, der indeholder oplysninger om produktgrup-
per, allerede eksisterende MRL's, midlertidige MRL's, oplysninger vedrørende
fortyndings- og tørringsfaktorer samt analysemetoder. I det foreliggende forslag
er bilagene ikke udfyldt, hvilket vil blive gjort i forskriftsprocedure.
MRL fastsættes bl.a. på baggrund af restkoncentrationsforsøg, som defineres ud
fra  god  landbrugsmæssig  praksis  (GAP),  samt  ud  fra  en  vurdering  af  stoffets
toksikologiske effekt. Forslaget åbner herudover op for fastsættelse af MRL på
baggrund  af  overvågningsdata.  Dette  sker  bl.a.  med  henblik  på  fastsættelse  af
MRL's for honning, hvor det ikke er muligt at udføre restkoncentrationsforsøg.
Forslaget  forpligter  EFSA  til  at  udvikle  og  vedligeholde  en  database,  som
Kommissionen og medlemslandenes ansvarlige myndigheder har adgang til, og
som  indeholder  de  videnskabelige  oplysninger,  der  er  relevante  i  forbindelse
med fastsættelse af MRL. Endvidere oprettes en database med EU-retsforskrifter
for MRL's for pesticidrester, der skal gøres tilgængelige for offentligheden.
Det foreslås, at medlemslandene hvert år tilrettelægger nationale overvågnings-
programmer i overensstemmelse med kontrolforordningen, der p.t. er under for-
handling. Hertil kommer, at Kommissionen og EFSA koordinerer et EF-
overvågningsprogram, der vedtages efter komitéproceduren.
Forslaget hjemler medlemsstaterne mulighed for at opkræve et gebyr i forbindel-
se med den offentlige kontrol i overensstemmelse med principperne i den kom-
mende kontrolforordning.  
Det fastsættes i forslaget, at der ved overskridelser af MRL's skal ske tilbage-
trækning af varerne fra markedet. Desuden angives, at MRL's  ved forarbejdede
eller sammensatte varer ikke må forsøges nedsat ved fortynding, afgiftning ved
kemisk behandling m.v.  
Det foreslås, at medlemslandene fastsætter sanktioner, der 'skal være effektive,
stå i forhold til overtrædelsens alvor og virke afskrækkende'. Dernæst anføres,
at  Kommissionen  på  baggrund  af  EF-årsrapporten  om  resultater  af  kontrollen
kan  fremsætte  anbefalinger  vedrørende  nødvendige foranstaltninger, som følge
af overtrædelser af MRL's.
Forslaget indeholder en række hjemler til, at Kommissionen kan fastsætte nær-
mere  bestemmelser  efter  forskriftsproceduren  jf.  artikel  5  i  Rådets  afgørelse
1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennem-
førelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret  
Den danske bekendtgørelse nr. 184 af 20. marts 2003 om pesticidrester i fødeva-
rer  og  foderstoffer  implementerer  de  gældende  rammedirektiver  på  området.
5
Bekendtgørelsen gengiver de fastsatte MRL's i form af kodificerede bilag. End-
videre implementerer denne bekendtgørelse reglerne vedrørende pesticidrester i
babymad. Udover EU-maksimalgrænseværdier indeholder bekendtgørelsen bilag
med ikke-harmoniserede nationale MRL's.  
Størsteindholdet af uønskede produkter i foderstoffer (bl.a. de forbudte klorerede
pesticider) er implementeret i bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foder-
stoffer senest ændret ved bekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 2003. Alle andre
pesticider  er  implementeret  ved  bekendtgørelse  nr.  184  af  20.  marts  2003  om
pesticidrester i fødevarer og foderstoffer.
Konsekvenser
Forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, især på grund af fast-
sættelse af en LOD for de pesticidrester, der endnu ikke er vurderede.
Forslaget  har  ingen  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  da  forslaget  foreligger
som  en  forordning,  der  vil  være  umiddelbart  gældende.  En  vedtagelse  vil  dog
indebære, at den nugældende bekendtgørelse nr. 184 af 20. marts 2003 om pesti-
cidrester i fødevarer og foderstoffer skal ophæves.
Forslagets overdragelse af kompetence til Kommissionen til at fastlægge detalje-
rede  prøveudtagningsprogrammer  kan  medføre  betydelige  merudgifter  til  kon-
trolsystemet.  Forslaget  kan  få  erhvervsøkonomiske  konsekvenser,  såfremt  mu-
ligheden for opkrævning af gebyr i forbindelse med vurdering af datagrundlaget
for stoffer ved virksomhedernes eller andres ansøgning om fastsættelse af MRL
vedtages.
Høring
Forslaget har i medfør af Fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en
bred kreds af organisationer og myndigheder.
Coop  Danmark  A/S  hilser  generelt  forslaget  velkomment.  Dog  ønsker  Coop
Danmark A/S oplyst, om konsekvensen af forslaget medfører, at bilag 6 og 7 i
pt. gældende bekendtgørelse nr. 184 af 20/3 2003 ophæves (og erstattes af provi-
soriske EF-maksimalgrænseværdier), ligesom de ikke finder at kunne udtale sig
endeligt  om forslaget, førend de ikke udfyldte bilag  er fremsendt, herunder de
specifikke  koncentrations-  og  fortyndingsfaktorer  for  tørrede  og  forarbejdede
produkter.  Videre  ønsker  Coop  Danmark  at  få  oplyst  hvilke  konkrete  stoffer,
som ifølge forslagets indledende tekst vil blive forbudte i løbet af 2003.
Landbrugsraadet  har  meddelt,  at  dets  medlemsorganisationer  overordnet  er
positive over for, at der sker en harmonisering af grænseværdierne for pesticid-
rester i vegetabilske og animalske produkter. I den forbindelse pointeres imidler-
tid, at det er opfattelsen, at den centrale godkendelsesproces ikke må give anled-
ning til forringelse eller forsinkelse af grænseværdifastsættelsen, herunder især
for  så  vidt  angår  a)  udvidet  anvendelse/provisorisk  anvendelse  og  b)  off-label
brug.
Man har et forbehold i relation til artikel 13 og bestemmelsen om, at der fastsæt-
tes en maksimalgrænseværdi svarende til detektionsgrænsen for samtlige stoffer,
der ikke er vurderet. Bestemmelsen kan efter organisationernes opfattelse med-
føre  et  helt  unødvendig  dokumentationsbyrde  for  virksomhederne,  og  Land-
6
brugsraadet skal på denne baggrund anmode om, at der i de videre drøftelser på
arbejdsgruppeniveau tages behørigt højde herfor.  
I forlængelse heraf finder Landbrugsraadet det uklart, i hvilket omfang økologi-
ske produkter håndteres, jf. artikel 1, og ønsker Fødevaredirektoratets vurdering
heraf.
SID har meddelt, at man støtter forslaget.
Økonomaforeningen har meddelt, at man finder forslaget positivt; men at man i
øvrigt helst så fødevarer uden pesticidrester.
KVL har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i § 2-udvalget og i Det Rådgivende
Fødevareudvalg. Coop Danmark A/S og Landbrugsraadet (på vegne af Dansk
Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Det Danske Fjerkræråd, Danske
Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Mejeriforeningen) har i den forbindelse
gentaget tidligere afsendte høringssvar.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg