Formandskabets konklusioner - DER 20-21/3-03 i BRX
SN 100/03
DA
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
24. marts 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Formandskabets konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20.-21. marts 2003.
SN 100/03
DA
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
DEN 20. OG 21. MARTS 2003
1.
Det Europæiske Råd holdt sit tredje årlige forårsmøde om den økonomiske,
sociale og miljømæssige situation i EU i Bruxelles den 20. og 21. marts. Forud
for mødet fandt der en udveksling af synspunkter sted med formanden for
Europa-Parlamentet, Pat Cox, om de vigtigste emner for drøftelserne.
2.
Stats- og regeringscheferne, udenrigsministrene og finansministrene mødtes
endvidere med deres kolleger fra de tretten tiltrædende lande og kandidatlan-
de for at drøfte Lissabon-strategien og dens gennemførelse samt internationa-
le spørgsmål.
3.
På de årlige forårsmøder har Det Europæiske Råd den centrale opgave at
fastlægge kursen for EU's økonomiske, sociale og miljømæssige indsats for at
opfylde målsætningerne i Lissabon-strategien med sigte på at gøre Europas øko-
nomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en
økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større so-
cial samhørighed.
4.
Efter drøftelserne gav Det Europæiske Råd sin tilslutning til
–
de prioriterede mål for Den Europæiske Union med hensyn til Lissa-
bon-reformprogrammet (jf. del I),
–
en række retningslinjer og særlige foranstaltninger med henblik på at nå
disse mål (jf. del II).
5.
Det vedtog endvidere konklusioner vedrørende udvidelsen og en række in-
ternationale spørgsmål. Disse konklusioner er gengivet efter del II.
SN 100/03
4
DEL I
VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG VELSTAND I VORT EUROPA
6.
EU er for tiden ramt af en afdæmpning af såvel væksten som jobskabelsen på
linje med situationen i andre dele af verden. Udsigterne på kort sigt er uklare
på grund af økonomisk usikkerhed og globale politiske risici, der har forsin-
ket en genopretning. Dette gør det så meget mere væsentligt at øge vore øko-
nomiers vækstkapacitet gennem relevante makroøkonomiske politikker og
strukturreformer.
7.
For tre år siden fastsatte EU i Lissabon det strategiske mål, at EU skulle blive
den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden,
en økonomi, der kunne skabe bæredygtig økonomisk vækst med flere og bed-
re job og større social samhørighed. For at gennemføre dette satte vi os for at
gennemføre et ambitiøst, omfattende og gensidigt forstærkende 10-
årsprogram med reformer på arbejds-, kapital- og produktmarkederne.
8.
Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til Lissabon-dagsordenen, der
nu går ind i sit fjerde år. Der er således opnået betydelige resultater for så vidt
angår f.eks. åbning af energimarkederne, oprettelse af et fælles europæisk luft-
rum, modernisering af konkurrencepolitikken, etablering af et integreret eu-
ropæisk finansmarked og en aftale om et EF-patent. Der er blevet skabt 5
mio. nye arbejdspladser siden indledningen af Lissabon-strategien - heraf
500 000 i 2002 til trods for det mindre gunstige økonomiske klima - og ar-
bejdsløsheden er faldet, så der i dag er 2 mio. færre ledige.
9.
Der er dog stadig langt igen. Tiden er navnlig inde til, at EU og medlemssta-
terne opfylder deres forpligtelser med hensyn til økonomiske reformer ved at
omsætte ordene til handling. Vi bekræfter vort personlige tilsagn om rettidigt
og effektivt at gennemføre reformer inden for Lissabon-strategiens tre søjler -
den økonomiske, den sociale og den miljømæssige søjle.
SN 100/03
5
10.
Fremme af bæredygtig vækst og skabelse af flere og bedre job fortsat skal stå
øverst på EU's dagsorden. Dette kan gøres ved at føre en vækst- og stabili-
tetsorienteret markedsøkonomisk politik, fremme økonomiske reformer,
træffe afgørende foranstaltninger til at øge beskæftigelsen og modernisere den
europæiske sociale model, og ved at gennemføre den strategi for bæredygtig
udvikling, som blev vedtaget i Göteborg. Uanset de seneste fremskridt skal
denne reformdagsorden dog tage udfordringerne i forbindelse med befolk-
ningens stigende gennemsnitsalder mere effektivt op, hvis den skal sikre de
offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt.
11.
Udvidelsen øger potentialet for økonomisk vækst og for at nå de mål, der
blev sat i Lissabon. De kommende medlemsstater er for første gang omfattet
af Kommissionens forårsrapport. De vedtager reformforanstaltninger og be-
gynder at deltage i den åbne koordinationsmetode. Lissabon-strategien tilby-
der fælles løsninger på fælles problemer og er et vigtigt redskab, der kan bru-
ges til støtte for udvidelsesprocessen og udveksling af bedste praksis og erfa-
ringer i hele EU.
12.
Med henblik på aktivt at fortsætte gennemførelsen af reformerne har Det
Europæiske Råd opstillet følgende prioriteter:
–
Øget beskæftigelse og større social sammenhængskraft. Der er
gjort reelle fremskridt med hensyn til beskæftigelsen, men det vil kræve
vidtrækkende strukturelle reformer, der fokuserer på fuld beskæftigelse,
højere produktivitet og kvalitet i arbejdet, hvis Lissabon-målet for be-
skæftigelsesfrekvensen på 70% skal nås inden udgangen af 2010. EU's
arbejdsmarkeder skal gøres mere rummelige med jobmuligheder til alle,
og samtidig skal de bedre kunne tilpasses de økonomiske betingelser.
Medlemsstaterne skal gennemføre væsentlige reformer af skatteordnin-
ger, øge incitamenterne til at komme i beskæftigelse, øge arbejdsmar-
kedsdeltagelse og mindske de kønsspecifikke forskelle på arbejdsmar-
kedet. Livslang læring bør fremmes, og der bør tilskyndes til et tættere
samarbejde om gennemsigtighed for kvalifikationsstandarder i Europa.
SN 100/03
6
–
Prioritering af innovation og iværksætterkultur. Europa har et stort
innovationspotentiale, men skal gøre mere, for at idéer kan blive til reel
nytteværdi. Samspillet mellem industrien og forskningsinstitutionerne
skal forstærkes, da det er en forudsætning for at kunne udnytte vort
iværksætterpotentiale. Industrisektoren er en afgørende kilde til vækst
og beskæftigelse og vil fortsat spille en vigtig rolle i den videnbaserede
økonomi. Der skal udvikles passende betingelser for FoU- navnlig fra
erhvervslivets side - så EU kan arbejde hen imod målet på 3% af BNP
for investering i FoU. Der skal træffes foranstaltninger, der gør det let-
tere for virksomheder af alle størrelser at komme ind på og ud af mar-
kedet, forbedrer adgangen til finansiering og knowhow og reguleringen
samt mindsker de administrative byrder. Der er ligeledes behov for en
indsats, der fremmer iværksætterånden blandt unge.
–
Sammenkobling af Europa - et styrket indre marked. Et dynamisk
og velfungerende indre marked er afgørende for produktivitet og vækst,
og dette gælder i endnu højere grad i et udvidet EU. Der skal gøres en
indsats for at åbne og integrere de europæiske markeder yderligere og
samtidig forbedre de lovgivningsmæssige rammer samt for at sikre en
høj grad af forbrugerbeskyttelse. Reformen af konkurrenceinstrumen-
terne vedrørende antitrust, fusioner og karteller skal afsluttes, og mar-
keder, der endnu ikke arbejder effektivt, skal analyseres, så problemerne
kan blive løst. Integrationen og en højere grad af sammenkobling inden
for netværksindustrierne f.eks. på energi-, transport- og teleområdet
skal fremmes, og samtidig skal oprettelsen af disse netværk afsluttes og
udvides navnlig med henblik på udvidelsen af EU. Potentialet for det
indre marked for tjenesteydelser skal udnyttes fuldt ud, og gennemfø-
relsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skal fremskyn-
des.
–
Miljøbeskyttelse med henblik på vækst og jobskabelse. Det er en
forudsætning for at nå målsætningerne fra Lissabon, at hver medlems-
stat til fulde opfylder sit økonomiske potentiale; dette skal imidlertid
ske parallelt med forbedringer af miljøet og livskvaliteten. Det er såle-
des fortsat lige vigtigt at øge indsatsen på miljøområdet. Dette spiller en
stor rolle for innovation og indførelse af nye teknologier, der fører til
vækst og beskæftigelse. Miljømålene vil fungere som en katalysator for
innovation og modernisering inden for nøglesektorer som energi og
SN 100/03
7
transport og vil fremme nye investeringer i rene og mere ressourceef-
fektive teknologier.
SN 100/03
8
13.
For at fremme disse prioriterede områder har Det Europæiske Råd:
–
udstukket kursen for de overordnede retningslinjer for de økonomiske
politikker og den reviderede europæiske beskæftigelsesstrategi, der skal
vedtages i juni
–
opfordret Kommissionen til at nedsætte en europæisk beskæftigelses-
taskforce, der skal bistå med at pege på de praktiske reformer, der kan
få de mest direkte og umiddelbare virkninger for medlemsstaterne gen-
nemførelse af den reviderede beskæftigelsesstrategi
–
identificeret de centrale arbejdsmarkedsreformer, der skal gennemføres
på nationalt plan
–
indledt en indsats for at styrke EU's støtte til viden, innovation og
iværksætterkultur for at give konkurrenceevnen en central placering
–
fastsat frister for en endelig aftale om de resterende Lissabon-reformer
på følgende nøgleområder inden Det Europæiske Råds næste forårs-
møde: jernbaner, energimarkeder, et fælles europæisk luftrum, finans-
markederne (herunder overtagelsestilbud), markederne for indkøb, in-
formationssamfundet, vikarbureauarbejde, bestemmelser om social sik-
ring på tværs af grænserne, energibeskatning, erstatningsansvar i for-
bindelse med miljøskader samt klimaændringer
–
udarbejdet en samlet løsning på spørgsmålet om sikkerhed til søs på
baggrund af tankskibet Prestiges forlis
–
gentaget sit ønske om øget samhørighed i EU og om, at EU skal indta-
ge en førende rolle i forbindelse med fremme af bæredygtig udvikling
på verdensplan.
14.
Detaljerne i den indsats, der skal gøres for at opnå dette, er nu blevet udfor-
met.
SN 100/03
9
DEL II
OPFYLDELSEN AF VORE MÅLSÆTNINGER:
BESLUTNINGER OG AKTIONER I DE KOMMENDE TOLV
MÅNEDER
A.
Den økonomiske situation og de politiske værktøjer
15.
Den økonomiske afmatning har varet længere end forudset, og udsigterne
overskygges af den økonomiske usikkerhed og de globale politiske risici. I
den aktuelle situation skal der føres en sund makroøkonomisk politik for at
genoprette tilliden og få gang i den økonomiske vækst igen.
16.
På baggrund heraf kan Det Europæiske Råd:
–
godkende det dokument med nøglespørgsmål, som Økofin-Rådet har
vedtaget, og som sammen med disse konklusioner skal danne grundlag
for de kommende overordnede retningslinjer for de økonomiske poli-
tikker. Disse retningslinjer skal være koncise, fokusere på centrale
spørgsmål vedrørende den økonomiske politik og prioriteter for en tre-
årig periode og i relevant omfang opstille specifikke tidsfrister for gen-
nemførelsen af henstillinger vedrørende reformen
–
bekræfte, at der er behov for at styrke samordningen af budgetpolitik-
kerne for at forbedre vækstpotentialet i de europæiske økonomier og i
højere grad bane vejen for de mellemsigtede udfordringer. Det bakker
således fuldt ud op om den rapport om spørgsmålet, som er vedtaget af
Økofin-Rådet, og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gennemfø-
re dets konklusioner.
17.
I 2003 er der en særlig anledning til at anvende indbyrdes afpassede instru-
menter til koordination af nøglepolitikkerne - dvs. de overordnede økonomi-
ske retningslinjer for de økonomiske politikker, beskæftigelsesretningslinjerne
og strategien for det indre marked - og give dem et nyt treårigt perspektiv.
Dette kan give en mere samlet, effektiv og konsekvent tilgang til reformerne,
som skal understøttes af en sund makroøkonomisk ramme. Inden for denne
ramme bør henstillingerne vedrørende økonomiske reformer i relevant om-
fang ledsages af specifikke tidsfrister.
SN 100/03
10
SN 100/03
11
18.
Samtidig noterer Det Europæiske Råd sig, at for at opnå kvalitetsforbedringer
med hensyn til de statistiske og analytiske værktøjer, ikke mindst muligheden
for at sammenligne lande og regioner over længere tid og for at opnå et bedre
analysegrundlag med henblik på udformning og overvågning af politikkerne i
snævert samarbejde med det europæiske system for indsamling af statistikker
har Kommissionen til hensigt i god tid inden Det Europæiske Råds forårs-
møde i 2004 at udarbejde en rapport om, hvordan anvendelsen af strukturelle
indikatorer og andre analyseværktøjer til vurdering af fremskridtene med hen-
syn til Lissabon-strategien kan forbedres.
19.
I betragtning af den centrale rolle, som Kommissionens årlige forårsrapport
spiller for overvågningen af de fremskridt, der sker med hensyn til Lissabon-
dagsordenen, har Det Europæiske Råd opfordret Kommissionen til, når den
udarbejder sin rapport for 2004, at analysere de målelige forskelle, som den
integrerede metode fra Lissabon har medført, samt vurdere, hvordan med-
lemsstaterne har opnået disse positive resultater og forbedret deres stilling,
bl.a. ved at vise, hvordan Lissabon-målsætningerne nås ved hjælp af lovgiv-
ningsmæssige reformer.
B.
Økonomiske reformer for at øge Europas vækstpotentiale
20.
EU skal fremskynde de økonomiske reformer for at virkeliggøre visionen om
et videnbaseret samfund og øge vækstpotentialet på længere sigt. Konkurren-
ceevnen skal igen være i centrum. Dette indebærer, at der skal skabes et kli-
ma, hvor virksomhederne og iværksætterne kan udfolde sig, og at det skal sik-
res, at det indre marked fuldendes og udvides, samtidig med at investeringer-
ne i viden øges som den bedste garanti for innovation og en færdighedsbase-
ret arbejdsstyrke.
21.
I den forbindelse skal Rådet i den nye sammensætning vedrørende konkur-
renceevne aktivt påtage sig sin horisontale rolle og øge konkurrenceevnen og
væksten inden for rammerne af en integreret strategi for konkurrenceevne,
som skal udformes af Kommissionen, idet såvel horisontale som sektorspeci-
fikke spørgsmål regelmæssigt bliver taget op til nyvurdering. Dette arbejde
bliver et supplement til den indsats, der gøres af Rådet (økonomi og finans)
for at sikre den faktiske gennemførelse af de økonomiske reformer.
SN 100/03
12
Bedre erhvervsklima og iværksætterkultur
22.
En dynamisk og konkurrencedygtig industri- og servicesektor er nødvendig
for at understøtte vækst og velstand i et udvidet Europa. Der er behov for
yderligere bestræbelser på både EU og nationalt plan for at forbedre det ge-
nerelle erhvervsklima for alle sektorer, herunder turistsektoren, mindske ad-
ministrative og andre byrder, som erhvervslivet pålægges gennem love og
administrative bestemmelser, og navnlig tilskynde til oprettelse og udvikling
af små virksomheder. Det er også vigtigt at fremme iværksætterkulturen ved
at motivere enkeltpersoner og tilskynde samfundet til at værdsætte iværksæt-
teres succes. Endelig skal opmærksomheden rettes mod at genoprette den
almindelige tillid til erhvervslivet ved at tilskynde til ansvarlig selskabsstyring.
23.
På denne baggrund har Det Europæiske Råd:
–
opfordret medlemsstaterne kraftigt til aktivt at deltage i konsultations-
processen efter forelæggelsen af Kommissionens grønbog "En iværks-
ætterkultur i Europa", ligesom det har opfordret Kommissionen til som
opfølgning at foreslå en europæisk handlingsplan for iværksætterkultur
inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004; handlingsplanen bør
især fokusere på at gøre det lettere og hurtigere at etablere virksomhed
og lette adgangen til billig finansiering, navnlig risikovillig kapital og
mikrokreditter, samt på at forbedre konkurslovgivningen
–
opfordret medlemsstaterne til at udvikle initiativer til mere aktivt at
fremme iværksætterkulturen gennem uddannelsessystemet og til ge-
nerelt at understrege værdien af iværksætterånd i samfundet, bl.a.
ved at påbegynde tildeling af EU-priser for udvist iværksætterånd i
samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne
–
tilskyndet medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af det
europæisk charter om små virksomheder på en nyskabende måde for
at sikre, at de små virksomheder i højere grad rent faktisk inddrages i
beslutningsprocessen og bliver hørt, og til at ofre det større opmærk-
somhed ved udnyttelse af de muligheder, som ligger i de relevante
nationale mål og peer review, og f.eks. gøre det hurtigere at oprette
og registrere en ny virksomhed.
SN 100/03
13
24.
For at mindske de administrative byrder og forbedre lovgivningen og er-
hvervsklimaet har Det Europæiske Råd:
–
opfordret til hurtig gennemførelse af handlingsplanen om "bedre og
enklere lovgivningsmæssige rammer" og indgåelse inden mødet i ju-
ni af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, til snarlig
opfølgning af Kommissionens forslag om ajourføring og forenkling
af fællesskabsretten samt til at medlemsstaterne fortsætter deres
igangværende indsats for yderligere at forbedre de offentlige admini-
strationers præstationer og effektivitet
–
givet udtryk for sin tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt
at sikre, at der inden forelæggelsen af alle vigtigere forslag til EU-
lovgivning generelt skal finde en systematisk høring sted af de berør-
te parter og foretages en omfattende konsekvensanalyse, der tager
hensyn til Lissabon-strategiens tre søjler; Rådet (konkurrenceevne)
bør inden for rammerne af beslutningsprocessen i Rådet reelt høres
om forslag, der må formodes at kunne få væsentlige følger for kon-
kurrenceevnen, og Rådet i alle dets sammensætninger bør være an-
svarligt for at analysere konsekvenserne inden for de respektive ar-
bejdsområder
–
noteret sig at det i forbindelse med forbedringen af den europæiske
konkurrenceevne er vigtigt at indføre en ny tilgang til industripoli-
tikken , jf. Kommissionens meddelelse, som skal være horisontal og
fokusere på generelle rammebetingelser, men som også skal tage
hensyn til de enkelte sektorers karakteristika og samtidig overholde
konkurrencereglerne
–
opfordret til vedtagelse inden udgangen af 2003 af en handlingsplan
for bedre selskabsret og selskabsstyring udarbejdet af Kommissionen
på grundlag af rapporten fra Gruppen på Højt Plan (Winter-
gruppen).
SN 100/03
14
Sammenkobling af Europa - gennemførelse og udvidelse af det indre mar-
ked forud for udvidelsen
25.
EU's medlemsstater bliver stadig mere indbyrdes afhængige og sammenkob-
lede, og det må sikres, at flaskehalse og hindringer for denne integration fjer-
nes. En ny stærk impuls for at fuldstændiggøre og forbedre det indre markeds
resultater vil være en væsentlig faktor for en forøgelse af konkurrenceevnen i
hele EU, der vil give såvel producenter som forbrugere økonomiske fordele.
Uden dette vil en væsentlig gevinst i form af vækst og job gå tabt.
Horisontalt
26.
På denne baggrund og med den kommende strategi for det indre marked som
basis for indsatsen fremover har Det Europæiske Råd:
–
opfordret til en effektiv anvendelse i medlemsstaterne af lovgivning,
der allerede er vedtaget på EU-plan. Som et første skridt skal medlems-
staterne gøre en fornyet indsats for senest i juli 2003 at opfylde Stock-
holm- og Barcelona-målene for omskrivning af lovgivningen vedrøren-
de det indre marked; Rådet skal i de relevante sammensætninger forud
for forårstopmødet i 2004 aflægge rapport om de fremskridt, der i
medlemsstaterne er gjort med omskrivningen af de foranstaltninger,
Rådet har vedtaget
–
opfordret til yderligere reduktion af statsstøtten og til i stedet at kanali-
sere støtten til horisontale mål, idet det med tilfredshed har noteret sig,
at Kommissionen agter at fortsætte sit arbejde med at forenkle og mo-
dernisere statsstøtteordningerne navnlig for så vidt angår de mere kon-
kurrenceforvridende former for støtte
–
med hensyn til tjenesteydelser af almindelig interesse opfordret Rådet
(konkurrenceevne) til at træffe de nødvendige proceduremæssige afgø-
relser om det fremtidige arbejde for at sikre udbuddet og finansieringen
heraf og garantere, at bestemmelserne om offentlige tjenester er forene-
lige med EU's regler om statsstøtte og konkurrence, og at anvendelsen
af denne støtte og disse regler ikke går ud over leveringen af offentlige
tjenester, og at medlemsstaternes finansieringsordninger ikke forvrider
markedet for markedsmæssige tjenester; det bekræfter konklusionerne
SN 100/03
15
om dette spørgsmål fra Det Europæiske Råd i Barcelona og opfordrer
Rådet til at behandle den kommende grønbog fra Kommissionen i for-
længelse af anmodningen fra Det Europæiske Råd i Barcelona om et
forslag til rammedirektiv
SN 100/03
16
–
opfordret til, at Kommissionen færdiggør arbejdet med sin tjeneste-
ydelsesstrategi, og at Kommissionen inden udgangen af 2003 agter at
forelægge forslag til en række foranstaltninger, som sigter mod at fjerne
hindringer for grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, idet
der tages hensyn til behovet for forbrugerbeskyttelse; medlemsstaterne
bør imidlertid allerede nu intensivere deres egne bestræbelser på at af-
vikle de fortsat bestående hindringer
–
noteret sig, at gennemførelse af en proaktiv konkurrencepolitik er afgø-
rende for, at det indre marked kan fungere effektivt. Dette bør frem-
mes ved den endelige vedtagelse af den foreslåede reform af
fusionsreglerne inden forårstopmødet i 2004; det nye direktiv om
overtagelsestilbud bør vedtages hurtigst muligt; pakken vedrørende
offentlige indkøb bør vedtages inden udgangen af juli 2003
–
opfordret til en forbrugerpolitik, der sætter forbrugere med en stærk
position i centrum for et konkurrencedygtigt indre marked, som en
hensigtsmæssig opfølgning af grønbogen om forbrugerbeskyttelse og
fremskridt hen imod skabelse af et virkeligt indre kreditmarked gennem
vedtagelse af direktivet om forbrugerkredit
–
opfordret til den endelige vedtagelse af skattepakken og til at gøre en
fortsat indsats til løsning af problemet med illoyal skattekonkurrence og
fjernelse af handelshindringer på det indre marked, der kan opstå som
følge af skattesystemet.
Sektorspecifikt
27.
Ved at afslutte gennemførelsen af de reformplaner, der allerede er godkendt
af Det Europæiske Råd, kan der skabes nye muligheder for job, investeringer
og tjenesteydelser af bedre kvalitet.
28.
Med hensyn til energi har Det Europæiske Råd:
–
opfordret til snarlig vedtagelse og faktisk gennemførelse af direktiverne
og forordningen om det indre marked for elektricitet og gas i overens-
stemmelse med konklusionerne fra Barcelona
SN 100/03
17
–
kraftigt opfordret Rådet til at nå til enighed om endnu ikke vedtagne fi-
nansieringsregler og udvikling af foranstaltninger til styrkelse af energi-
infrastrukturer og energinet i overensstemmelse med konklusionerne
fra Barcelona
–
fremhævet betydningen af hurtigt at nå til enighed om forslag, som
styrker samarbejdet om forvaltning af EU's gas- og olielagre
–
opfordret medlemsstaterne til at fastlægge passende rammebetingelser
for at tilskynde til private investeringer i energiinfrastrukturer
–
noteret sig, at Kommissionen vil forelægge en rapport om virkningerne
af handelen med emissionsrettigheder eller andre instrumenter i energi-
sektoren.
29.
Med hensyn til transport har Det Europæiske Råd
–
opfordret Rådet (transport) til snarest at nå til endelig enighed om an-
den jernbanepakke og hurtigt vedtage forslagene om det fælles europæ-
iske luftrum og havnetjenester
–
kraftigt opfordret Rådet til at fremskynde sit arbejde, således at Kom-
missionen får mandat til at forhandle en aftale med USA om fri kon-
kurrence i luftrummet
–
opfordret til fuldstændig og snarlig gennemførelse af Barcelona-
konklusionerne vedrørende Galileo, idet der tages yderligere skridt til at
konsolidere det arbejde, der allerede er gjort for at oprette et fællesfore-
tagende, med henblik på at sætte yderligere skub i projektet gennem
udvælgelse af koncessionshaveren og sikre den nødvendige frekvens-
tildeling; det er ligeledes hastende at finde en løsning på opdelingen af
budgetbidragene inden for Den Europæiske Rumorganisation
SN 100/03
18
30.
Med hensyn til transeuropæiske net har Det Europæiske Råd
–
opfordret Rådet til på baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske
Råd i Barcelona og i forlængelse af rapporten fra Van Miert-Gruppen
på Højt Plan at fastlægge betingelser og retningslinjer for mulighederne
for sammenkobling, navnlig med henblik på udvidelsen, for bedre at
udnytte og forbedre den bestående infrastruktur, medens det (i næste
planlægningsperiode) fuldstændiggør de manglende led, samtidig med,
at flaskehalseproblemerne i regioner som f.eks. Alperne, Pyrenæerne,
Massif Central og Østersøen mindskes, især i forbindelse med grænse-
overskridende naturlige barrierer og fremmer investeringer i basisinfra-
strukturer gennem EU's disponible finansielle instrumenter og fælles
offentlig-private initiativer
–
opfordret Kommissionen, EIB og andre internationale finansieringsin-
stitutter til at undersøge eventuelle initiativer til støtte for større infra-
strukturprojekter på områderne transport, energi og telekommunikati-
on i Sydøsteuropa og især i landene i det vestlige Balkan i samarbejde
med alle berørte lande.
31.
Med hensyn til finansielle tjenesteydelser har Det Europæiske Råd
–
opfordret Rådet til hurtigt at afslutte gennemførelsen af handlingspla-
nen for finansielle tjenesteydelser. Dette forudsætter en egentlig og ef-
fektiv gennemførelse af de allerede vedtagne direktiver og vedtagelse
inden udgangen af 2003 af direktiverne om pensioner og prospekter og
inden udgangen af april 2004 af direktiverne om investeringsservice og
gennemsigtighed
–
opfordret Rådet og Kommissionen til at arbejde for at mindske hin-
dringerne for oprettelsen af et reelt europæisk marked for risikovillig
kapital, der kan støtte iværksætteraktiviteter, herunder bør der bl.a. fo-
retages en gennemgang af hindringerne for institutionelle investorers
(pensionsfondes) investeringer på markeder for risikovillig kapital.
SN 100/03
19
Opbygning af den videnbaserede økonomi
32.
Væksten på mellemlang sigt i Europa afhænger af udnyttelsen af nye kilder til
vækst. Effektive og øgede offentlige og private investeringer i alle led af vi-
denkæden er en væsentlig faktor for at skaffe den kvalificerede arbejdskraft
og den innovation, der er nødvendig for at styrke konkurrenceevnen. Dyna-
mikken bag det europæiske rum for forskning og innovation og informati-
onssamfundet bør opretholdes.
33.
Det er på denne baggrund, at Det Europæiske Råd retter en indtrængende
appel til medlemsstaterne om at skride til konkret handling på grundlag af
Kommissionens kommende FoU-handlingsplan, at fremme øgede erhvervs-
investeringer inden for FoU og innovation, så der gøres fremskridt hen imod
Barcelona-målet på om at nærme sig 3% af BNP.
34.
Det Europæiske Råd opfordrer til at styrke det europæiske rum for forskning
og innovation, så det omfatter alle i det udvidede EU, ved hjælp af:
–
anvendelse af den åbne koordineringsmetode til støtte for forsknings-
og innovationspolitikken på områder som f.eks. aktioner til opfyldelse
af målsætningen om 3% af BNP til FoU-investeringer eller udvikling af
menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi samt opret-
telse af en mekanisme til vurdering af de fremskridt, der gøres, og til
evaluering af dens effektivitet
–
skabelse af europæiske teknologiplatforme, hvor teknologisk knowhow,
industri, reguleringsmyndigheder og finansieringsinstitutter sammen
udvikler en strategisk dagsorden for førende teknologier på områder
som plantegenomik eller overgang til anvendelse af brint som brænd-
stof
–
fuld udnyttelse af potentialet i sjette rammeprogram og de nationale
programmer til støtte for det europæiske rum for forskning og innova-
tion med særlig vægt på samarbejdet med de europæiske mellemstatsli-
ge forskningsorganisationer og aktiviteter, der kan øge SMV'ernes del-
tagelse i forskning og innovation
SN 100/03
20
–
grønbogen om europæisk rumpolitik, med henblik på gradvis indførelse
af en egentlig europæisk rumpolitik og vedtagelse af en ramme for en
fælles EF/ESA-rumstrategi inden udgangen af 2003
–
medlemsstaternes og Kommissionens aktive fortsættelse af den køre-
plan for bioteknologi, der er aftalt, og deres snarlige udarbejdelse og
gennemførelse af den nødvendige lovgivning
–
styrkelse af forbindelserne mellem forskning og erhvervsliv, fremme af
udnyttelsen af FTU-resultater og tilskyndelse til oprettelse af spin-off-
virksomheder og til forsker-mobilitet; opfordring til erhvervslivet om at
oprette et forum på højt plan til at fremme sådanne forbindelser
· fremme af en bedre forståelse for videnskabens rolle i samfundet.
35.
Det Europæiske Råd erkender den rolle, som FoU på forsvars- og sikker-
hedsområdet kan spille for at fremme frontteknologier og derigennem stimu-
lere innovation og konkurrenceevne; det hilser med tilfredshed Kommissio-
nens meddelelse om en EU-politik for rustnings-materiel; opfordrer Rådet til
at analysere den rolle, som FoU inden for materielforsyning kan spille som
led i EU's generelle FoU-aktiviteter, herunder eventuelt oprettelse i Rådets
regi af et mellemstatsligt agentur for udvikling og anskaffelse af forsvarskapa-
citet.
36.
Det Europæiske Råd erkender den betydning, som innovation har for udvik-
lingen af nye produkter, tjenester og forretningsmåder, opfordrer medlems-
staterne og Kommissionen til at øge indsatsen for at skabe et gunstigt klima
for innovationer i erhvervslivet, navnlig ved at bringe forskning og ekspertise
inden for finans- og forretningsverdenen sammen, og opfordrer indtrængen-
de til oprettelse af en ramme for en fælles målsætning til fremme af innovati-
on i EU, herunder en mekanisme til vurdering af de fremskridt, der gøres.
SN 100/03
21
37.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at
forbedre udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ved at fremme for-
anstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, der
modvirker udviklingen af et marked for digitale varer og tjenester, samt til at
beskytte patenter for computer-implementerede opfindelser. Det udtrykker
sin tilfredshed med den fælles politiske indstilling vedrørende EF-patentet,
der er opnået i Rådet tidligere i denne måned, og opfordrer Rådet til hurtigt at
afslutte arbejdet hermed.
38.
Elektronisk kommunikation er en effektiv drivkraft for vækst, konkurrence-
evne og jobskabelse i EU, og der må nu gøres en indsats for at konsolidere
denne styrke og bidrage til at nå de mål, der blev opstillet i Lissabon. Vi må
give nye impulser til informationssamfundets dynamik med særlig fokus på de
net og tjenester, der er behov for i en vidensøkonomi. I overensstemmelse
med Kommissionens seneste vurdering af situationen inden for
telekommunika-tionssektoren og EU's handlingsplan eEurope 2005 kræver
dette
–
en rettidig, effektiv og sammenhængende gennemførelse af de nye
rammebestemmelser for elektronisk kommunikation inden udgangen af
juli 2003
–
fremme af e-adgang og fjernelse af tekniske, retlige og andre hindringer
for handicappedes faktiske deltagelse i den videnbaserede økonomi og i
videnssamfundet; udveksling af erfaringer og bedste praksis i forbindel-
se med udviklingen af bredbåndsnet og -tjenester på områderne digital
forvaltning, e-sundhed, e-læring og e-handel
–
vedtagelse af direktivet om anvendelse af den offentlige sektors doku-
menter og oprettelse af et europæisk net- og informationssikkerheds-
agentur inden udgangen af 2003
–
eventuel overvejelse af de nye spørgsmål, der opstår med udviklingen af
3G-mobil-kommunikation, som f.eks. samarbejde om udvikling af 3G-
applikationer og -tjenester, og nødvendigheden af at sikre gennemsigti-
ge krav i forbindelse med lancering af mobilkommunikation samt at
finde muligheder for konsekvente strategier, bl.a. tidsfrister for indfø-
relse og frekvensallokering; i den forbindelse noterer Det Europæiske
SN 100/03
22
Råd sig, at Kommissionen vil præcisere visse spørgsmål om fælles ud-
nyttelse af netinfrastrukturer
SN 100/03
23
–
fremskyndet indførelse af bredbåndsnet; i den forbindelse opfordrer
Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at indføre nationale bred-
bånds- eller højhastigheds-internet-strategier inden udgangen af 2003
og at sigte mod en væsentlig forøgelse af antallet af højhastigheds-
internetforbindelser inden udgangen af 2005
–
retningslinjer vedrørende kriterier og bestemmelser for gennemførelse
af strukturfonde, under overholdelse af de gældende forordninger ved-
rørende strukturfonde, til støtte for sektoren for elektronisk kommuni-
kation, navnlig bredbånd, især i geografisk isolerede landdistrikter eller
fjernområder med lav befolkningstæthed; Det Europæiske Råd opfor-
drer Kommissionen til at udarbejde sådanne retningslinjer senest me-
dio 2003
–
styrkelse af de nationale forskningsinitiativer, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, samt af de samordnede fælles nationale indsatser, f.eks. af Eureka-
typen, for at fremme og støtte den private FoU-indsats inden for elek-
tronisk kommunikationsteknologi
· at Kommissionen aflægger rapport om udviklingen i
telekommunikationssektoren i god tid inden forårstopmødet i 2004.
39.
Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed Den Europæiske Investe-
ringsbanks nye "Innovation 2010-initiativ" med en vejledende finansierings-
ramme til lån på 20 mia. EUR for 2003-2006; initiativet støtter de mål, der
blev opstillet i Lissabon og Barcelona, ved at yde lån til finansiering af inno-
vation, FoU og uddannelse samt indførelse og udbredelse af informations- og
kommunikationsteknologi.
40.
Investering i menneskelig kapital er en forudsætning for at fremme europæisk
konkurrenceevne og opnå høje vækstrater og beskæftigelsesfrekvenser samt
for overgangen til en viden-baseret økonomi. I den forbindelse opfordrer Det
Europæiske Råd til
–
gennemførelse af 10 års-programmet om uddannelsessystemernes mål
for således at påvise de bidrag, som uddannelse og erhvervsuddannelse
kan yde med henblik på økonomisk vækst ved bl.a. at fastsætte referen-
SN 100/03
24
ceværdier for bedste praksis og sikre effektive investeringer i menne-
skelige ressourcer
SN 100/03
25
–
fortsættelse af arbejdet både inden for almene uddannelser, erhvervs-
uddannelser og videregående uddannelser samt støtte til større mobili-
tet og flere muligheder inden for EU ved at fremme gennemsigtighed,
anerkendelse og kvalitetssikring
–
fremhævelse af grundlæggende kvalifikationer, sprogkundskaber, udvik-
ling af digitale færdigheder og livslang læring inden for uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemerne; vedtagelse af programmerne e-læring
og Erasmus-World inden udgangen af juni 2003
–
at Rådet (uddannelse) overvejer den bredere rolle, som uddannelse og
de kulturelle aspekter heraf kan spille, og undersøger, hvordan denne
rolle kan fremmes i et europæisk perspektiv under fuld overholdelse af
subsidiaritetsprincippet, samt aflægger beretning til Det Europæiske
Råds forårsmøde i 2005.
C.
Modernisering af den europæiske sociale model
Flere og bedre job til alle
41.
Forbedring af beskæftigelsessituationen står i centrum for Lissabon-
strategien. Flere og bedre job vil bidrage til økonomisk vækst og til at for-
mindske risikoen for udelukkelse. Det nye treårsperspektiv i retningslinjerne
for beskæftigelsen, som skal godkendes på Det Europæiske Råds møde i juni,
vil give mulighed for en enklere og mere effektiv beskæftigelsesstrategi. Det
er derudover blevet bydende nødvendigt at fremskynde reformen af de nati-
onale arbejdsmarkeder ved at udarbejde foranstaltninger, der hurtigt kan få en
positiv indvirkning på beskæftigelsen og væksten.
42.
På den baggrund har Det Europæiske Råd
–
tilsluttet sig de nøgletemaer, som Rådet (beskæftigelse) har opstillet for
den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder de overord-
nede mål, der er indeholdt i dem: fuld beskæftigelse gennem en højere
beskæftigelsesfrekvens, en bedre kvalitet og en større produktivitet,
samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked, der er indbyrdes forbun-
det og støtter hinanden
SN 100/03
26
–
bekræftet, at beskæftigelsesstrategien spiller en vigtig rolle for gennem-
førelsen af Lissabon-strategiens beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmæs-
sige mål, og tilkendegivet, at den klart har bidraget til de fremskridt, der
er gjort i de seneste år
–
opfordret til, at det nye treårige perspektiv for retningslinjerne for be-
skæftigelsen skal danne et stabilt grundlag for en enklere og mere effek-
tiv strategi, og at retningslinjerne for beskæftigelsen og de overordnede
retningslinjer for de økonomiske politikker bør fungere i sammenhæng;
antallet af retningslinjer bør være begrænset, de bør være resultatorien-
terede, og det bør overlades til medlemsstaterne selv at udforme en re-
levant blanding af foranstaltninger under hensyn til deres respektive
traditioner og praksis. De bør støttes af passende mål
–
opfordret til, at retningslinjerne for beskæftigelsen tager følgende
spørgsmål op: aktive og forebyggende foranstaltninger til fordel for le-
dige og ikke-erhvervsaktive personer, princippet om, at det skal kunne
betale sig at arbejde, øget udbud af arbejdskraft og større arbejdsmar-
kedsdeltagelse, iværksætterånd, forandringer og tilpasningsevne, udvik-
lingen af menneskelig kapital og livslang læring, ligestilling mellem køn-
nene, integration og diskrimination på arbejdsmarkedet, og forskellene i
beskæftigelsessituationen regionerne imellem; retningslinjerne bør også
tage med i betragtning, at omdannelse af sort arbejde til lovlig beskæfti-
gelse er et af nøglespørgsmålene i beskæftigelsesstrategien, som bør be-
handles sideløbende med indvandringens indvirkning på arbejdsmarke-
derne.
43.
Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at frem-
skynde reformen af de nationale arbejdsmarkeder ved at fokusere på:
–
skattereformer og reformer af ordningerne for indkomstoverførsel og
deres gensidige påvirkning, så de fremmer deltagelse i arbejdsstyrken,
modvirker fattigdoms- og arbejdsløshedsfælder og øger arbejdskraftef-
terspørgslen og arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de lavtlønnede
SN 100/03
27
–
forbedring af løndannelsessystemerne, så de tager højde for sammen-
hængen mellem lønudvikling, prisstabilitet, produktivitet, uddannelses-
niveau og vilkårene på arbejdsmarkedet, samt modernisering af beskæf-
tigelseslovgivningen under hensyn til, at der er behov for både smidig-
hed og jobsikkerhed, bl.a. ved at lempe alt for restriktive elementer, der
påvirker dynamikken på arbejdsmarkedet, samtidig med, at man respek-
terer arbejdsmarkedets parters roller i overensstemmelse med national
praksis
–
forbedring af effektiviteten af aktive arbejdsmarkedsprogrammer gen-
nem bedre opfølgning og overvågning; forbedring af arbejdskraftens
mobilitet på tværs af erhverv, sektorer, regioner og grænser, f. eks. ved
øget gennemsigtighed og bedre gensidig anerkendelse af de enkelte er-
hvervsuddannelsesordninger
–
forøgelse af arbejdskraftudbuddet, navnlig blandt ældre, kvinder, ind-
vandrere og unge, tilskyndelse til aktiv aldring ved at modvirke incita-
menterne til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet; fjernelse af
mange hindringer og negative incitamenter for kvinders deltagelse i ar-
bejdsstyrken, herunder bedre børnepasningsfaciliteter.
44.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk
taskforce for beskæftigelse, under ledelse af Wim Kok, der skal foretage en
uafhængig, gennemgribende undersøgelse af centrale, beskæftigelsesrelaterede
politiske udfordringer og pege på konkrete reformer, der mest direkte og
umiddelbart vil kunne påvirke medlemsstaternes evne til at gennemføre den
reviderede europæiske beskæftigelsesstrategi, opfylde dens målsætninger og
nå dens mål. Denne taskforce skal oprettes, uden at det berører traktatens be-
stemmelser om beskæftigelse; den bør bestå af et begrænset antal højt kvalifi-
cerede eksperter, der kan afspejle alle arbejdsmarkedets parters synspunkter.
Den bør aflægge rapport i så god tid, at Kommissionens og Rådets fælles
rapport om beskæftigelsen kan forelægges på Det Europæiske Råds forårs-
møde i 2004. Dens rapport bør offentliggøres.
SN 100/03
28
45.
Det Europæiske Råd støtter ligeledes Kommissionens tanke om at forelægge
en meddelelse om samspillet mellem indvandring, integration af lovlige ind-
vandrere i samfundene i EU og beskæftigelsen. Der er behov for nytænkning
omkring indvandring i en situation, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft,
og hvor der skal tages hensyn til de demografiske udviklinger og prognoser i
EU. Smidig integration af nuværende og nye lovlige indvandrere kan være et
vigtigt led i denne proces. Det Europæiske Råd tager dette spørgsmål op igen
på mødet i juni 2003 i Thessaloniki.
46.
Det Europæiske Råd støtter indførelsen af et socialt treparts-topmøde om
vækst og beskæftigelse. Det første topmøde forud for dette Europæiske Råd
fremhævede det betydelige bidrag, som arbejdsmarkedets parter kan yde til
den europæiske beskæftigelsesstrategi og opfyldelsen af Lissabon-målene
gennem det fælles flerårige arbejdsprogram, der for nylig er opnået enighed
om.
47.
Det Europæiske Råd har endvidere
–
understreget, at det går ind for en mere effektiv gennemførelse, sam-
ordning og opfølgning på området ligestilling mellem mænd og kvinder
og kønsmainstreaming i EU; for nøje at følge de fremskridt, der sker,
opfordrer det Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at ud-
arbejde en årsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde om udvik-
lingen hen imod ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder ret-
ningslinjer for kønsaspektet inden for politikområderne
–
opfordret indtrængende til at fremskynde implementeringen af hand-
lingsplanen vedrørende kvalifikationer og mobilitet, bl.a. ved at der in-
den udgangen af 2003 opnås politisk enighed om direktivet om gensi-
dig anerkendelse af eksamensbeviser, og ved at der træffes de nødven-
dige beslutninger, så det europæiske sygesikringskort kan tages i brug
fra sommeren 2004
–
opfordret indtrængende til at revidere den igangværende indsats for at
forbedre arbejdets kvalitet, og udtrykt sin tilfredshed med, at Kommis-
sionen udarbejder en rapport om arbejdets kvalitet inden udgangen af
2003. Det opfordrer indtrængende til, at der inden udgangen af decem-
ber 2003 opnås enighed om vikarbureauarbejde.
SN 100/03
29
Solidaritet og social sammenhængskraft
48.
EU går ind for at fremme et højt niveau af social sammenhængskraft baseret
på principperne om solidaritet og social rummelighed. For at sikre disse prin-
cippers relevans og bæredygtighed på længere sigt, navnlig med en aldrende
befolkning, må den indsats, som de enkelte medlemsstater har gjort for at
modernisere deres sociale beskyttelsesordninger, intensiveres. Der er behov
for et stærkt gensidigt forstærkende samspil mellem beskæftigelsespolitikken
og politikken vedrørende social beskyttelse. Bekæmpelse af social udstødelse
forudsætter ud over beskæftigelsespolitikken, at denne målsætning indarbej-
des i alle de relevante politik-områder, idet dette først og fremmest er med-
lemsstaternes eget, herunder deres regionale og lokale myndigheders ansvar.
49.
På denne baggrund har Det Europæiske Råd:
–
taget den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om tilstrækkelige
og bæredygtige pensioner til efterretning og noteret sig dens fokusering
på behovet for finansiel bæredygtighed, så der er tilstrækkelige pensi-
onsmidler også i en tid, hvor befolkningernes gennemsnitsalder bliver
højere, samt henstillet til medlemsstaterne, at de sørger for at gennem-
føre yderligere reformer af pensionsordningerne, herunder øget beskæf-
tigelse af ældre
–
opfordret til fortsat anvendelse af den åbne koordinationsmetode på
pensionsområdet og til evaluering i 2006 af de fremskridt, der er opnået
hidtil, herunder også i de nye medlemsstater, til videreførelse af den
etablerede praksis med samarbejde mellem Udvalget for Social Beskyt-
telse og Udvalget for Økonomisk Politik. Der er klart behov for at
fortsætte arbejdet med at definere indikatorer for tilstrækkelighed, fi-
nansiel holdbarhed og modernisering af pensionsordningerne
–
opfordret Rådet og Kommissionen til at fastholde tilskyndelsen til sam-
arbejde ved at foranstalte særlige undersøgelser, der fokuserer på de
fælles udfordringer, som pensionsordningerne står over for
SN 100/03
30
–
taget den fælles rapport fra Kommissionen og Rådet om sundhedspleje
og systemer til langvarig pleje af ældre til efterretning og noteret sig in-
tensiveringen af udvekslingssamarbejdet om dette emne på grundlag af
andre forslag, som Kommissionen forventes at forelægge i efteråret
2003
–
opfordret Rådet til at arbejde for en yderligere forbedring og forenkling
af fællesskabsbestemmelserne for så vidt angår de problemer, det ska-
ber på området for social beskyttelse, at Europas borgere flytter fra et
land til et andet, ved at fremskynde processen med at få moderniseret
forordning nr. 1408/71 i overensstemmelse med den tidsplan, der blev
opstillet på Det Europæiske Råds møde i Barcelona.
50.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til i god tid inden Det Euro-
pæiske Råds forårsmøde i 2004 at aflægge rapport om forbedringen af de
overordnede rammer for politikken for social beskyttelse gennem større vægt
på tilskyndelseselementets effektivitet (f.eks. ydelsesordninger, forening af
familie- og arbejdsliv, foranstaltninger for ældre) og kortlægning af bedste
praksis.
51.
Det opfordrer endvidere Kommissionen til at aflægge rapport om det ønske-
lige i at forenkle og strømline de forskellige aspekter af arbejdet med social
beskyttelse i en samlet ramme under den åbne koordinationsmetode. Der bør
således redegøres for, hvordan disse mål kan nås inden udgangen af 2006 un-
der fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes kompe-
tence med hensyn til tilrettelæggelsen og finansieringen af den sociale beskyt-
telse.
52.
Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til, at de i deres nye nationa-
le handlingsplaner, som skal forelægges inden udgangen af juli 2003, opstiller
nationale mål for en væsentlig reduktion af antallet af de personer, der risike-
rer at blive udsat for fattigdom og social udstødelse, i tiden frem til udgangen
af 2010. Det ser frem til anden runde af de nationale handlingsplaner for so-
cial integration og til den fælles rapport om social integration forud for Det
Europæiske Råds forårsmøde i 2004 og understreger vigtigheden af at ud-
veksle god praksis inden for social integration og målrette indsatsen for i før-
ste række at hjælpe de underrepræsenterede og vanskeligt stillede grupper,
herunder vandrende arbejdstagere, samt tilskynde til socialt ansvar. Der bør i
SN 100/03
31
løbet af Det Europæiske Handicapår gøres en særlig indsats for at sikre, at
handicappede integreres bedre i samfundet og på arbejdsmarkedet.
SN 100/03
32
D.
Sikring af gennemførelsen af miljødimensionen af bæredygtig
udvikling
Ikke-bæredygtige tendenser skal vendes
53.
Den økonomiske og sociale udvikling vil ikke forblive bæredygtig på længere
sigt, medmindre der tages skridt til at lette presset på miljøet og bevare natur-
ressourcerne inden for rammerne af den overordnede strategi for bæredygtig
udvikling, der blev lanceret i Göteborg. Dette indebærer bl.a. foranstaltninger
til, at miljøforringelse og ressourceforbrug bliver afkoblet fra økonomisk
vækst. Selv om der er sket visse fremskridt, er de foruroligende tendenser, der
blev bemærket, dengang strategien blev lanceret, endnu ikke vendt, og der må
derfor tages nye initiativer.
54.
På denne baggrund har Det Europæiske Råd
–
opfordret medlemsstaterne til at fremskynde processen hen imod gen-
nemførelse af Kyoto-protokollens mål, herunder reduktion af emissio-
nerne af drivhusgasser, forøgelse af den andel, der dækkes af vedvaren-
de energi, med fastsættelse af et vejledende mål for vedvarende energi
for hele EU på 12% af primærenergibehovene og på 22% af elektrici-
tetsbehovene inden udgangen af 2010 og tilskyndelse til nationale mål;
energieffektiviteten bør øges, og Rådet (miljø) opfordres til at undersø-
ge, om der kan fastsættes vejledende mål på en omkostningseffektiv
måde og med færrest mulige forvridende bivirkninger; der skal endvi-
dere opnås endelig enighed om direktivet om handel med emissioner
–
henstillet til Rådet, at det inden Det Europæiske Råds møde i Thessa-
loniki vedtager programmet "Intelligent Energi i Europa", ligesom det
har givet udtryk for sin tilfredshed med den nyligt opnåede enighed om
direktivet om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport,
der bifalder fastsættelsen af nationale vejledende mål, som stemmer
overens med referencemålet på 5,75% for anvendelse af biobrændstof-
fer til transportformål inden udgangen af 2010. Det har noteret sig, at
Kommissionen har til hensigt i lyset af sin forestående meddelelse at
fremlægge forslag om udarbejdelse af EF-regler for prissætning for
transportinfrastrukturer og et forslag om et euro-mærkat inden juni
2003
SN 100/03
33
SN 100/03
34
–
med forbehold af Europa-Parlamentets udtalelse udtrykt tilfredshed
med finansministrenes aftale om energibeskatning på grundlag af for-
mandskabets kompromis, som ændret på Økofin-Rådets samling den
19. marts
–
henstillet til Rådet (økonomi og finans), at det tilskynder til en reform
af støtteordninger, der har betydelige negative miljøvirkninger, og som
er uforenelige med bæredygtig udvikling
–
henstillet kraftigt til Rådet, at det fremskynder arbejdet med at opnå en
mere ansvarlig forvaltning af naturressourcer, herunder også foranstalt-
ninger for at nå 2010-målene for biodiversitet og 2015-målene for fi-
skebestande. Det har endvidere opfordret til, at den nye europæiske
kemikalielovgivning, som det blev aftalt i Göteborg, meget snart udar-
bejdes og iværksættes.
55.
Også teknologi spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå Lissabon-målene
for bæredygtighed. Det Europæiske Råd har noteret sig, at Kommissionen
inden udgangen af 2003 agter at færdiggøre handlingsplanen om miljøtekno-
logier, der skal fjerne hindringerne for udvikling og anvendelse af rene tekno-
logier. Det har endvidere noteret sig, at sådanne teknologier spiller en rolle
med hensyn til at virkeliggøre både miljømål og konkurrence-evnemål, og det
har opfordret til:
–
at der lægges vægt på i samarbejde med industrien at udvikle nye
brændstoffer og teknologier til køretøjer som det primære middel til at
realisere et bæredygtigt transport-system, hvor EU bidrager fuldt ud til
at få udviklet internationale standarder for nye brændstoffer og tekno-
logier til køretøjer og dertil knyttede infrastrukturer for at sikre, at EU-
industrien kan konkurrere effektivt på dette ekspanderende marked
–
at EU nærmere vurderer sin tilgang til forskning og udvikling for at sik-
re, at innovation på miljøområdet og ny frontinnovation som f.eks.
brændselsceller får højeste prioritet, og at alle synergimuligheder udnyt-
tes fuldt ud
–
at Kommissionen fremlægger en rapport om effektivisering af Ehip- og
Life-program-merne og 6. rammeprogram gennem udvikling af nye
SN 100/03
35
miljøteknologier, herunder nye brændstoffer og teknologier til køretø-
jer, og markedsføring heraf.
SN 100/03
36
Søfartssikkerhed
56.
På baggrund af tankskibet Prestiges forlis udtrykker Det Europæiske Råd på
ny sin solidaritet med de lande, regioner og befolkninger, der er ramt af kata-
strofen. I forlængelse af de foranstaltninger, som Rådet bebudede i december,
opfordrer Det Europæiske Råd til:
–
at de foranstaltninger, som Rådet og Europa-Parlamentet vedtog efter
tankskibet Erikas forlis (styrkelse af havnekontrollen, bedre tilsyn med
klassifikationsselskaberne, udpegelse af nødhavne, oprettelse af trafik-
overvågnings- og informationssystemer i EU-farvande), snarest gen-
nemføres
–
at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt behandler og
gennemfører foranstaltningerne i forbindelse med tankskibet Prestiges
forlis på grundlag af Kommissionens meddelelse
–
at Rådet (transport) når til enighed den 27. marts om Kommissionens
forslag om transport af svær brændselsolie i enkeltskrogede tankskibe
og fremskyndet udfasning af sådanne tankskibe, og at alle medlemssta-
terne og Kommissionen koordinerer deres bestræbelser på snarest mu-
ligt at få indført en tilsvarende ordning på verdensplan ved at ændre
Marpol-konventionen
–
at der udtrykkes støtte til IMO's igangværende arbejde med at udvikle
en flagstatskodeks og en tvungen auditordningsmodel med henblik på
at sikre, at flagstater opfylder deres forpligtelser i henhold til de interna-
tionale konventioner
–
at der inden udgangen af 2003 på grundlag af Kommissionens nyligt
fremsatte forslag vedtages en ordning med sanktioner, herunder straffe-
retlige sanktioner på det relevante retsgrundlag over for havforurening
SN 100/03
37
–
at Kommissionen undersøger alle tænkelige foranstaltninger, der kan
sikre en effektiv tilvejebringelse af det forureningsbekæmpelsesudstyr
(herunder oprydningsfartøjer), der er nødvendigt for at kunne bistå en
medlemsstat, der er ramt af en forureningskatastrofe
–
at søtransportvirksomheders erstatningsansvar øges gennem en æn-
dring af de relevante bestemmelser i konventionen om det privatretlige
ansvar
–
at medlemsstaterne i forbindelse med den kommende diplomatiske
konference i IMO-regi i maj arbejder for en forhøjelse af det nuværen-
de loft for erstatning til ofre for forurening, herunder miljøskader, til
1 mia. EUR; hvis der ikke nås et positivt resultat i IMO, skal der
arbejdes videre med det foreliggende forordningsforslag om en særlig
europæisk fond på 1 mia. EUR, så fonden kan oprettes inden årets ud-
gang og med mest mulig støtte fra privat finansiering
–
at man undersøger mulighederne for inden for rammerne af FN's hav-
retskonvention at opnå bedre beskyttelse af kyststaterne; der skal sikres
en bedre koordination mellem EU og IMO samt med nabostaterne for
at finde måder og midler til en passende beskyttelse i overensstemmelse
med folkeretten, navnlig ved oprettelse af særlig følsomme områder;
samarbejdet med nabostater om større sikkerhed i forbindelse med
olietransporter ved særlig vanskelige isforhold bør også styrkes.
Politikker og instrumenter, der skal sikre, at givne tilsagn reelt følges op
57.
For reelt at kunne gennemføre alle de reformer, der blev foreslået i Göteborg,
er det af afgørende betydning, at EU-institutionerne og medlemsstaterne
træffer foranstaltninger, der kan forbedre gennemslagskraften af de nuværen-
de processer, strategier og instrumenter og gøre dem mere sammenhængen-
de. Dette kan befordres ved at styrke Cardiff-processen for integrering af mil-
jøhensyn i de sektorspecifikke politikker og opstille såvel overordnede som
sektorspecifikke mål for afkobling samt ved at forbedre de miljørelaterede
strukturindikatorer og overvåge de fremskridt, der gøres, samt kortlægge god
praksis.
SN 100/03
38
58.
Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har til hensigt
–
hvert år at gøre status over Cardiff-processen for integrering af miljø-
hensyn og regelmæssigt foretage en gennemgang af miljøpolitikken for
derefter at aflægge rapport om resultatet af disse evalueringer i så god
tid, at resultatet kan bidrage til forberedelsen af Kommissionens frem-
tidige forårsrapporter fra og med 2004
–
inden for rammerne af den overordnede koordinering, som varetages af
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at ajourføre
den nuværende køreplan for opfølgningen af konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i Göteborg og tage den op til fornyet vurdering hvert
år forud for Det Europæiske Råds forårsmøde fra og med 2004; Rådet
bør anvende køreplanen som et praktisk og dynamisk implementerings-
instrument, der giver et klart overblik over målsætninger, konkrete mål
og ansvarsfordeling.
59.
De retlige rammer, der underbygger Lissabon-strategiens miljømål, skal ud-
vikles yderligere. Det Europæiske Råd opfordrer kraftigt til, at der om muligt
inden udgangen af april 2004 nås til endelig enighed om direktivet om miljø-
ansvar, der konkret udmønter "forureneren betaler"-princippet i praksis; det
opfordrer medlemsstaterne til omgående at ratificere og implementere Århus-
konventionen, ligesom det henstiller til Rådet, at det senest medio 2004 ved-
tager et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse og en retsakt om,
hvordan EU-institutionerne skal efterleve bestemmelserne under alle tre søj-
ler i Århus-konventionen.
E.
Fremme af bæredygtig udvikling på verdensplan
60.
I betragtning af behovet for en overordnet sammenhæng mellem de interne
og de eksterne politikker understreger Det Europæiske Råd, at EU aktivt ar-
bejder for at bevare sin rolle som foregangsgruppe med hensyn til fremme af
bæredygtig udvikling på verdensplan ved at omsætte de politiske mål, der blev
fastsat i Johannesburg, Doha og Monterrey, til konkrete foranstaltninger, idet
der satses på:
–
at sikre, at der sker en effektiv opfølgning af de nye målsætninger og
konkrete mål, der blev aftalt i Johannesburg om vand og sanitet, be-
SN 100/03
39
skyttelse af havmiljøet, nedfiskede bestande, kemikalier og naturres-
sourcer, herunder skove og biodiversitet
SN 100/03
40
–
at sikre effektiv opfølgning af Monterrey-forpligtelsen om at nå målet
på 0,7% for den statslige udviklingsbistand
· at øge erhvervsvirksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar bå-
de på EU-og internationalt plan samt at finde veje til at fremme bæ-
redygtig og fair handel, navnlig ved at skabe incitamenter til handel
med bæredygtigt producerede varer og ved at fremme eksportkredit-
ter, der er forenelige med en bæredygtig udvikling
–
at videreudvikle og gennemføre EU-initiativerne vedrørende "water for
life" og "energi som middel til udryddelse af fattigdom og fremme af
bæredygtig udvikling"
–
at bidrage til udvikling af regionale strategier for bæredygtig udvikling,
der f.eks. bygger på erfaringerne fra Euromed-processen
–
i tide at opstille den tiårige ramme, både internationalt og på EU-plan,
for programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion,
hvor EU bør gå i spidsen
–
at tilskynde andre parter, navnlig Den Russiske Føderation, til at ratifi-
cere Kyoto-protokollen, således at den snart kan træde i kraft
· at styrke international governance på miljøområdet, hvilket kan føre
til, at UNEP opgraderes til en særorganisation inden for FN-systemet
med et bredt baseret mandat i miljøspørgsmål.
F.
Asyl
61.
Det Europæiske Råd noterede sig Det Forenede Kongeriges skrivelse om nye
former for international beskyttelse og opfordrede Kommissionen til at ar-
bejde videre med disse ideer, navnlig sammen med UNHCR, og at aflægge
rapport gennem Rådet til Det Europæiske Råds møde i juni 2003.
SN 100/03
41
G.
Fuldt udbytte af et udvidet EU ved gennemførelse af Lissabon-
målsætningerne
62.
Udvidelsen forbedrer det økonomiske vækstpotentiale. Fordelene ved et EU
med 25 medlemsstater skal indhøstes på baggrund af følgende værdier, der er
grundlæggende for Lissabon-processen: iværksætterånd, sund og gennemsig-
tig offentlig forvaltning samt vækst- og stabilitetsorienterede økonomiske po-
litikker. Ved at vise politisk vilje til at gennemføre Lissabon-målsætningerne
forbedrer vi rammebetingelserne for den private sektors muligheder for at
vokse og udnytte et udvidet fælles marked. Dette er også nødvendigt for at
styrke den private sektors tillid og bidrage til de investeringer, der er nødven-
dige for at sammenkoble det nye Europa på transport- og energiområdet.
63.
Et EU med 25 medlemsstater åbner endvidere nye muligheder for udveksling
af idéer, og det fremmer således forskning og udvikling. Det europæiske
forskningsrum vil blive udvidet til gavn for alle. Et altomfattende informati-
onssamfund vil knytte forbindelser mellem borgerne i alle 25 lande, ja i hele
Europa. Et EU med 25 medlemsstater vil desuden blive en endnu stærkere
leder på verdensplan i henseende til bæredygtig udvikling gennem opfyldelse
af tilsagnene fra Doha, Monterrey og Johannesburg.
o
o
o
UDVIDELSEN - TILTRÆDELSESTRAKTATEN
64.
Efter den vellykkede afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern,
Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen,
Den Slovakiske Republik og Slovenien i december 2002 i København glæder
Det Europæiske Råd sig over den betydelige indsats, der ydes fra alle sider for
at afslutte den endelige udformning af tiltrædelsestraktaten og tiltrædelsesak-
ten, så de kan undertegnes den 16. april 2003 i Athen. Dette vil være en be-
tydningsfuld begivenhed, der besegler både de nuværende og de fremtidige
medlemsstaters vilje til at videreføre det europæiske projekt i fællesskab. Det
Europæiske Råd understreger derfor vigtigheden af, at såvel Parlamentet som
Rådet hurtigt træffer afgørelse, så den fastlagte tidsplan overholdes.
SN 100/03
42
65.
Det positive resultat af den nyligt afholdte folkeafstemning i Malta om tiltræ-
delse af Den Europæiske Union er et vigtigt første skridt på vejen mod et
bredere Europa, der er kendetegnet ved fred, demokrati, stabilitet og vel-
stand. EU påskønner den beslutning, det maltesiske folk har truffet, og op-
fordrer folkene i de øvrige tiltrædende stater til at gribe lejligheden til at høste
de fordele, der er forbundet med medlemskab, og gøre udvidelsen til en reali-
tet fra den 1. maj 2004.
IRAK
66.
Nu, hvor den militære konflikt er begyndt, står vi i en ny situation. Det er
vort håb, at konflikten bliver afsluttet med et minimum af lidelser og tab af
menneskeliv. De udfordringer, vi alle står over for, er:
67.
For så vidt angår Irak:
· EU går ind for Iraks territoriale integritet og suverænitet og for poli-
tisk stabilitet og fuldstændig og effektiv afvæbning af Irak på hele
det irakiske territorium samt for respekten for det irakiske folks ret-
tigheder, herunder alle personer, der tilhører mindretal.
· Det er vores overbevisning, at FN fortsat skal spille en central rolle
under og efter den nuværende krise. FN har en enestående kapacitet
og praktisk erfaring med hensyn til koordinering af bistanden til sta-
ter, der har været ramt af konflikt. Sikkerhedsrådet bør give FN et
stærkt mandat til at udføre denne opgave.
· Vi må hurtigst muligt dække de store humanitære behov, som krisen
vil afføde. EU ønsker at yde en aktiv indsats på dette felt i overens-
stemmelse med gældende principper. Vi støtter FN's generalsekre-
tærs forslag om, at det irakiske folks humanitære behov fortsat skal
kunne opfyldes gennem olie for mad-programmet.
SN 100/03
43
· Vi ønsker effektivt at bidrage til, at der skabes betingelser, som tilla-
der alle irakere at leve i frihed, værdighed og velstand og med en re-
præsentativ regering, der lever i fred med sine naboer og som et ak-
tivt medlem af det internationale samfund. Det Europæiske Råd op-
fordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at under-
søge, på hvilke måder EU vil kunne hjælpe det irakiske folk til at nå
disse mål.
68.
For så vidt angår regionen:
· Vi giver udtryk for solidaritet med og står klar til at bistå de lande,
der står over for problemer og risici som følge af konflikten, bl.a. på
grund af mulige flygtningestrømme. EU vil yde et aktivt bidrag til
støtte for den regionale stabilitet.
· Vi opfordrer alle lande i regionen til at afholde sig fra handlinger,
der kan destabilisere situationen yderligere.
· Landene i regionen har desuden et særligt ansvar for at forebygge
terrorhandlinger.
· Vi vil fortsat arbejde aktivt for at få fredsprocessen i Mellemøsten på
skinner igen, og vi går ind for, at den køreplan, der blev godkendt af
kvartetten, straks offentliggøres og gennemføres.
· Vi vil udvide dialogen og samarbejdet med den arabiske og islami-
ske verden på alle områder. Vi håber, at det snart bliver muligt at
udnytte de betydelige muligheder, som Barcelona-processen giver.
69.
Internationalt:
· Vi gentager, at vi går ind for, at FN skal spille en afgørende rolle i
det internationale system, og at Sikkerhedsrådet skal have hovedan-
SN 100/03
44
svaret for opretholdelsen af international fred og stabilitet.
SN 100/03
45
· Vi er fast besluttede på at styrke EU's kapacitet inden for rammerne af FUSP
og ESFP.
· Vi er fortsat overbeviste om, at vi må styrke det transatlantiske part-
nerskab, som vedbliver med at være en grundlæggende strategisk
prioritet for EU; i den henseende er det nødvendigt med en vedhol-
dende dialog om de nye regionale og globale udfordringer.
· Vi ønsker fortsat at bidrage til en yderligere styrkelse af den interna-
tionale koalition for bekæmpelse af terrorisme.
· Vi ønsker også at intensivere arbejdet for en omfattende, sammen-
hængende og effektiv multilateral politik for det internationale sam-
fund, så man kan undgå spredning af masseødelæggelsesvåben.
70.
Ovennævnte mål hænger indbyrdes sammen og supplerer hinanden. De bør
derfor forfølges parallelt ved en samordnet indsats, der ydes af alle de vigtig-
ste internationale aktører. I denne ånd er det absolut afgørende, at det inter-
nationale samfunds enhed atter bliver genoprettet.
MELLEMØSTEN
71.
Krisen i Irak gør det endnu mere nødvendigt at tage fat på og løse de øvrige
problemer i regionen.
72.
Ikke mindst den israelsk-palæstinensiske konflikt giver fortsat grund til stor
betænkelighed. Begge parter bør vise den største tilbageholdenhed. Tiden er
moden til forhandling, kompromis og forsoning, ikke til en ond cirkel af had,
konfrontation og vold.
73.
EU understreger på ny sin fulde støtte til det internationale samfunds vision
om to stater, der lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af græn-
serne fra 1967. Alle involverede parter har et historisk ansvar for at gøre den-
ne vision til virkelighed.
SN 100/03
46
74.
Den køreplan, som kvartetten gav sin tilslutning til den 20. december 2002,
viser vejen hen imod en endelig, retfærdig og samlet ordning. Den bør straks
offentliggøres og iværksættes, samtidig med at der sker fremskridt på det sik-
kerhedsmæssige, politiske og økonomiske område. EU er fortsat rede til at
bistå parterne med at iværksætte køreplanen sammen med USA, Rusland og
FN.
75.
I denne ånd udtrykker EU tilfredshed med præsident Bush' erklæring af 14.
marts, hvori han meddelte, at han havde til hensigt at fremskynde køreplanen.
76.
EU udtrykker tilfredshed med og støtter den nuværende debat i Den Palæsti-
nensiske Myndighed og det palæstinensiske civilsamfund om fremme af en
vidtgående politiske reform. Udnævnelsen af en premierminister med omfat-
tende beføjelser er et afgørende første skridt i denne retning og vil i betydeligt
omfang være fremmende for fredsprocessen. Det Europæiske Råd har med
tilfredshed noteret sig, at præsident Arafat har undertegnet den lovgivning,
hvorved der oprettes en post som premierminister, og at han har besluttet at
udnævne Mahmoud Abbas til at beklæde denne post.
77.
EU vil fortsætte sit engagement og opfordrer alle parter til at støtte sammen-
hængende reform- og genopbygningsbestræbelser i Den Palæstinensiske
Myndighed. Der er omgående behov for foranstaltninger, der kan bringe den
humanitære tragedie i de palæstinensiske områder til afslutning.
78.
EU gentager sin appel til Israel om at ændre bosættelsespolitikken. Denne er
en hindring for fred på såvel kort som lang sigt. Israel bør desuden yde et ef-
fektivt bidrag til bestræbelserne på at gennemføre en palæstinensisk reform.
Alle parter bør forsøge at bringe volden til afslutning.
79.
EU har gjort og vil fortsat gøre alt for at opnå fred i Mellemøsten til fordel
for såvel indbyggerne i regionen som den internationale fred og stabilitet.
SN 100/03
47
DET VESTLIGE BALKAN
80.
Det Europæiske Råd fordømte på det kraftigste mordet på den serbiske pre-
mierminister Zoran Djindjic. Det noterede sig med tilfredshed udnævnelsen
af nye regeringer i Serbien og Montenegro. Det støttede fuldt ud Serbiens nye
premierminister, Zoran Zivkovic, i hans forsæt om aktivt at videreføre de po-
litikker, som Zoran Djindjic gik ind for, især at organiseret kriminalitet og
korruption skal bekæmpes beslutsomt, at der skal gennemføres en omfatten-
de demokratisering af statslige strukturer, og at der skal samarbejdes fuldt ud
med ICTY.
81.
Med henblik herpå tilbød Det Europæiske Råd den nye ledelse EU's fulde
støtte til at gennemføre de påkrævede reformer og således muliggøre yderlige-
re fremskridt hen imod europæiske strukturer og især EU. Rådet opfordrede
den højtstående repræsentant og Kommissionen til inden næste samling i Rå-
det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at fremsætte konkrete
forslag med henblik herpå. Det Europæiske Råd støtter, at Serbien og Mon-
tenegro hurtigt optages som medlemmer af Europarådet på grundlag af de
forpligtelser, dette opstiller.
82.
Det vestlige Balkans fremtid ligger i EU. Der kræves stærk politisk vilje og en
vedholdende indsats for at sikre dette. EU vil fuldt ud støtte landenes bestræ-
belser på at konsolidere demokrati, stabilitet og fremme af økonomisk udvik-
ling.
83.
EU's overtagelse af politioperationen i Bosnien og Hercegovina og af mili-
tæroperationerne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et
yderligere konkret bevis på, at EU er fuldt ud engageret i regionen. Rådet hil-
ste med tilfredshed starten på EU's militæroperation i Den Tidligere Jugosla-
viske Republik Makedonien efter NATO-operationen "Allied Harmony" den
31. marts 2003.
SN 100/03
48
84.
Det Europæiske Råd understreger, at det vestlige Balkan fortsat har en høj
prioritet på EU's dagsorden og henviser til de konklusioner, som blev vedta-
get i december 2002 i København. Topmødet i Thessaloniki den 21. juni vil
være et nyt og vigtigt skridt til yderligere udbygning af forholdet mellem EU
og landene i det vestlige Balkan. Det Europæiske Råd opfordrer på baggrund
heraf Rådet og Kommissionen til, også på grundlag af erfaringerne fra udvi-
delsesprocessen, at undersøge, hvordan EU's stabiliserings- og associerings-
politik over for regionen yderligere kan styrkes.
CYPERN
85.
Det Europæiske Råd beklager, at FN's generalsekretærs bestræbelser på at
finde en samlet løsning på Cypern-problemet er slået fejl. EU støtter kraftigt
en fortsættelse af generalsekretærens mæglingsbestræbelser og de forhandlin-
ger, der føres på grundlag af hans forslag. EU opfordrer indtrængende alle de
involverede parter til ikke at sky nogen anstrengelser for at nå frem til en ret-
færdig, levedygtig og funktionel løsning og opfordrer navnlig den tyrkisk-
cypriotiske ledelse til at tage sin holdning op til fornyet overvejelse. Det Eu-
ropæiske Råd bekræfter de beslutninger, som det traf i København for så vidt
angår Cyperns tiltrædelse af EU.
NORDKOREA
86.
Det Europæiske Råd havde en kort udveksling af synspunkter om Nordko-
rea. Det opfordrede Nordkorea til at afholde sig fra enhver handling, der
yderligere kan forværre situationen. Det bekræftede på ny, at hele det interna-
tionale samfund finder det meget alvorligt, at Nordkorea ikke overholder sine
internationale forpligtelser på kernevåbenområdet, og at dette skader Nord-
koreas egne interesser.
87.
Det Europæiske Råd bekræftede på ny sin vilje til at bidrage til en diplomatisk
løsning af krisen. EU vil fortsat holde sig i kontakt med hovedaktørerne. Det
Europæiske Råd anmoder Rådet om at afholde en særlig samling vedrørende
Nordkorea og opfordre nabolandene, navnlig Japan og Sydkorea, til at ud-
veksle synspunkter med ministrene om situationen. Det er villigt til at overve-
je muligheden af at styrke samarbejdet med Nordkorea, hvis den nuværende
krise kan løses tilfredsstillende.
________________________
SN 100/03
49