Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde miljøministre 4/3 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 715)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

13. marts 2003

 

 

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets reviderede redegørelse for rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003, således at rækkefølgen følger forelæggelsen af rådsmødet på mødet i Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 6. marts 2003

styrelsen 6. marts 2003

Internationalt kontor KSK

111/17-0013

 

Redegørelse for Rådsmødet (miljø) 4. marts 2003.

 

Ad punkt 1. Forslag til forordning om skovovervågning.

Rådet opnåede politisk enighed om en fælles holdning til dette forslag. Spanien, Portugal og Italien undlod at stemme og ville afgive en erklæring. Sverige stemte for, men ville afgive en erklæring. Kommissionen var ikke indforstået, og ville afgive en erklæring, da den ikke kunne acceptere anvendelsen en forskriftsprocedure i stedet for forvaltningsprocedure og forhøjelsen af budgettet med 0,5 mill. Euro.

 

Ad punkt 2. Forslag til direktiv om badevand

Rådet afholdte en orienterende debat om forslaget. Formanden opsummerede, at delegationerne fandt det vigtigt, at sikre badevandets kvalitet, og at der var bred opbakning til valget af parametre og forvaltningstilgangen i det nye forslag, og at man var enig om at lade andre rekreative aktiviteter udgå af klassifikationen af badevand, og i øvrigt måtte se nærmere på emner såsom information til offentligheden, beredskabsplaner og langvarig forurening af badevande.

Ad punkt 3. Forberedelse af foråret møde i Det Europæiske Råd.

Der blev vedtaget rådskonklusioner.

Ad punkt 4. Forslag til direktiv om miljøansvar.

Rådet afholdte en orienterende debat. En række medlemsland fandt, at finansiel sikkerhedsstillelse ikke var praktisk muligt, medens andre støttede eller var åben overfor formandskabets tilgang. For så vidt angår anvendelsesområdet støttede en række medlemslande en bred definition inklusiv skader forårsaget af GMO’er, andre ønskede at fastholde Kommissionens forslag.

Ad punkt 5. Det marine miljø

Der blev vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse. Kommissionen og Spanien orienterede endvidere om tiltagene til opfølgning på Prestige-ulykken.

Ad punkt 6. Kemikalieregulering

Kommissionen oplyste, at man forventede at have en orienterende debat internt om det kommende forslag inden påske, hvorpå hele forslaget sendes ud i en 5 ugers internet høring, hvor alle – herunder også medlemslandene - inviteres til at bidrage.

Det er Kommissionens intention, at det samlede forslag kan fremlægges for Rådet inden sommeren 2003. Kommissionen gav udtryk for, at modsat forlydender herom, var det samlede ambitionsniveau ikke blevet sænket, men naturligvis måtte man også forholde sig til nogle rent praktiske forhold.

Kommissæren understregede, at forslaget ville føre til et godt system til håndtering af de særligt farlige kemikalier.

Ad punkt 7. Kiev-konferencen

Der blev vedtaget rådskonklusioner som led i EU’s forberedelse i deltagelsen i den pan-europæiske miljøkonference i Kiev 21-23. maj 2003.

Ad punkt 8. Forslag til forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer.

Kommissionen præsenterede forslaget.

 

Ad punkt 9. GMO’er

Kommissonen orienterede om de ansøgninger til markedsføring af GMO’er, der i øjeblikket behandles under både udsætningsdirektivet og det gamle novel food-direktiv. Kommissæren begrundede beslutningen om at igangsætte procedurerne med, at Kommissionen havde fremsat de nødvendige opfølgende initiativer til at kunne implementere Cartagena protokollen, til at sikre sporing/mærkning og til modernisering af novel food regelsættet, og at både Rådet og Parlamentet havde udtalt sig om begge forslag.

Kommissionen fandt endvidere, at spørgsmålet om sameksistens var et reelt problem, der skulle kigges nærmere på. Kommissionen tilkendegav, at der her kunne være behov for en sondring mellem, hvad man kunne løse på EU niveau, og hvad der bedst ville kunne håndteres på medlemsstats niveau. Kommissionen ville indkalde til en rundbordssamtale om emnet i april måned.

Herudover anførte Kommissionen, at nok var de relevante bestemmelser for sporing/mærkning ikke trådt i kraft, men med de etablerede procedurer ville det være sandsynligt, at de konkrete sager ikke ville være afgjort før i løbet af efteråret, hvilket formentlig ville falde sammen med vedtagelsen af reglerne for sporing/mærkning.

Danmark understregede, at man inden for sine beføjelser ville afstå fra at give nye tilladelser, indtil passende regler for sporing/mærkning er på plads. Danmark noterede sig Kommissionens bemærkning om, at både de konkrete sager og reglerne for sporing/mærkning havde udsigt til at blive afsluttet i efteråret, og tilkendegav at man bør afvente færdiggørelsen af reglerne for sporing/mærkning. Endelig lagde Danmark vægt på en løsning af problemet med sameksistens, hvor man afventede et udspil fra Kommissionen.

Herefter fulgte en drøftelse, hvor samlet 8 lande tilkendegav, at godkendelsen bør afvente færdiggørelsen af reglerne for sporing og mærkning. En række lande tilkendegav endvidere, at man måtte se nærmere på sameksistens-problemet.

Kommissionen afsluttede debatten ved at understrege, at man med det nye direktiv 2001/18 havde en pligt til at handle, og at yderligere krav til moratoriet var uacceptabelt. Hvad angår reglerne om sporing/mærkning var der udsigt til, at færdiggørelsen af disse kunne være sammenfaldene med de konkrete godkendelser.

Ad punkt 10. Forslag til beslutning om en Kyoto-overvågningsmekanisme.

Kommissionen præsenterede forslaget.

Ad punkt 11. Vejledning om vurdering af metabolitter.

Kommissionen bekræftede på foranledning af Danmark, at vejledningen ikke er juridisk bindende, og at et medlemsland i den nationale godkendelsesprocedure fortsat kan opretholde den nuværende grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter for relevante metabolitter. Kommissionen bekræftede også, at for andre metabolitter, der udvaskes til grundvandet i højere koncentrationer end 0,1 mikrogram pr. liter, kan et medlemsland i den nationale godkendelsesprocedure fortsat opretholde kravet om 0,1 mikrogram pr. liter. Kommissionen oplyste endvidere, at spørgsmålet om metabolitter vil indgå i kommende forslag til revision af hhv. pesticid- og grundvandsdirektivet, som Kommissionen forventer at fremsætte i løbet af 2003.

Formandskabet konkluderede, at man på den baggrund ville vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt, og at man ville lade Kommissionens besvarelse indgå i Rådets mødeprotokol.