Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (RIA - justitsdelen) 27-28/2 03 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 683)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. marts 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets redegørelse for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 27.-28. februar 2003 fsva justitsdelen.

Kære udenrigsminister.

Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt en redegørelse for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003 for så vidt angår dagsordenspunkter inden for Justitsministeriets ansvarsområde.

Det bemærkes, at redegørelsen ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

R E D E G Ø R E L S E

for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. februar 2003.

Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i de aktuelle notater til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 1: Rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på vedtagelse af en protokol om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel til konventionen om mobilt udstyr under Unidroit’s og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanefordringers (OTIF’s) fælles auspicier.*

Rådsafgørelsen blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 2: Rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at indlede forhandlinger om en aftale om erstatningsansvar for miljøfarlige aktiviteter af industrielle uheld inden for rammerne af konventionen om beskyttelse og brug af grænseoverskridende vandløb og internationale søer og konventionen om grænseoverskridende effekter af industrielle uheld.*

Rådsafgørelsen forventes vedtaget på et senere rådsmøde.

Dagsordenspunkt 3: Samarbejdsaftaler mellem Europol og Slovakiet, Cypern samt Bulgarien.

Samarbejdsaftalerne forventes godkendt på et senere rådsmøde.

Dagsordenspunkt 4: Rådets afgørelse om ændring af vedtægten for Europols personale for så vidt angår Europol-ansatte, der gør tjeneste i et tredjeland.

Rådsafgørelsen forventes vedtaget på et senere rådsmøde.

Dagsordenspunkt 5: Rådets afgørelse om vedtagelse af bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af Europol-oplysninger.

Rådsafgørelsen forventes vedtaget på et senere rådsmøde.

Dagsordenspunkt 6: Åben debat om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det vestlige Balkan.

Rådet debatterede emnet. Fra dansk side blev der lagt særligt vægt på, at arbejdet med stabiliserings- og associeringsaftaler i regionen fremmes mest muligt, og at der med Balkan-landene etableres en tæt dialog samt et målrettet samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af bl.a. korruption, narkotikasmugling, menneskesmugling og menneskehandel.

Dagsordenspunkt 7: Udkast til rådsafgørelse om ændring af finansforordningen for SISNET.

Rådsafgørelsen blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 8: Aftale mellem EU og USA om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager.

Der blev på rådsmødet opnået enighed om foreløbig at afslutte forhandlingerne for at gennemføre nationale konsultationer med henblik på at træffe endelig afgørelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003.

Dagsordenspunkt 9: Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (KOM(2001)664).

Rådet drøftede en række udestående spørgsmål uden at nå til samlet politisk enighed om udkastet til rammeafgørelsen. Rådet vil vende tilbage til sagen på et kommende rådsmøde.

Dagsordenspunkt 10: Rammeafgørelse om angreb på informationssystemer (KOM (2002) 173 endelig).

Der blev på rådsmødet opnået politisk enighed om rammeafgørelsen, idet bl.a. Danmark dog opretholdt et parlamentarisk forbehold overfor forslaget.

Dagsordenspunkt 11: Rådets godkendelse af næstformand for Eurojust.

Rådet godkendte valget af næstformand for Eurojust.

Dagsordenspunkt 12: Rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.

Rådet drøftede en række udestående spørgsmål uden at nå til samlet politisk enighed om udkastet til rammeafgørelsen. Rådet vil vende tilbage til sagen på et kommende rådsmøde