Grundnotat om ikke-optagelse af aktivstoffet Fenthion
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 628)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet Fenthion på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget forventes til afstemning den 25.-26. februar 2003 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
MILJØstyrelsen 20. februar 2003
Internationalt kontor MEM-477-MST
Forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet fenthion på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
På de følgende sider følger grundnotat om ovennævnte forslag.
Forslaget drejer sig om ikke-optagelse af aktivstoffet fenthion på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget forventes til afstemning den 25.-26. februar 2003 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Regeringen agter at støtte forslaget.
MILJØstyrelsen Den 17. februar 2003
Pesticidkontoret J.nr. M
VM/NSH/11
grundnotat
Forslag til kommissionsbeslutning om ikke-optagelse af aktivstoffet fenthion på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
1. Indledning
Et foreløbigt forslag til kommissionsbeslutning (SANCO/100077/2003, "Commission Decision of [...] concerning the non-inclusion of fenthion in Annex I to Council Directive 91/414/EEC and the withdrawal of authorisations for plant protection products containing this active substance") er fremsendt til medlemsstaterne den 14. februar 2003.
Forslaget drejer sig om ikke-optagelse af aktivstoffet fenthion på bilag I til direktivet 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Tidligere forslag er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi i flere år. Forslaget forventes til afstemning den 25.-26. februar 2003 efter komitéproceduren i artikel 19 i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet.
Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, skal vurderes med henblik på optagelse på bilag I.
2. Formål og indhold
CFenthion er blevet vurderet af medlemsstaten Grækenland og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Det har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål ikke at optage aktivstoffet fenthion på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
Stoffet er senest søgt optaget på bilag I til insektbekæmpelse i citrusfrugter og oliven med en lokkemetode.
Kommissionen begrunder forslaget om ikke-optagelse af stoffet med, at det i henhold til de foreliggende oplysninger ikke er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø for fenthion og fenthion-holdige produkter (jf. betingelserne i artikel 4 og 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I). Dette gælder specielt i forhold til sikkerhed for sprøjteførere og effekter på fugle.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder fenthion som aktivt stof, inden 6 måneder efter beslutningens vedtagelse. Medlemsstaterne pålægges endvidere fremover ikke at give godkendelser eller forny sådanne til plantebeskyttelsesmidler med fenthion efter direktivets overgangsregel i artikel 8 (2). Endelig skal medlemsstaterne give en frist for afvikling af salg og anvendelse, der er så kort som mulig og ikke længere end 18 måneder efter beslutningens vedtagelse.
Beslutningen om tilbagekaldelse udelukker ikke, at stoffet senere kan søges vurderet med henblik på optagelse på bilag I, eller at stoffet senere optages på forbudsdirektivet.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Økonomiske og administrative konsekvenser:
I Danmark har der ikke været godkendt produkter med fenthion. Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.
Som følge af forslaget vil fenthion senest 18 måneder efter direktivets vedtagelse skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en kommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget har ingen direkte konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark, da der ikke er godkendt midler med fenthion.
5. Høring
Notat om forslaget har været i høring i specialudvalget for miljøspørgsmål. SID og Danmarks Naturfredningsforening samt Dansk Vand- og Spildevandsforening støtter den danske holdning. DN bemærker, at stoffet bør optages på forbudslisten, og at der bør informeres om det i henhold til PIC.