Rådsmøde økonomi- og finansministerråd 7/3 03 Samlenotat

Baggrund

Indhold

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

1. Baggrund

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

1. Baggrund

2. Indhold

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

5. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Baggrund og Indhold

Statsfinansielle og lovgivingsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Baggrund

Portugals stabilitetsprogram

Kommissionen vurderer at vækstskønnet på 1,3 pct. i 2004 i lyset af de seneste oplysninger nok er optimistisk, men at vækst-skønnene for så vidt angår 2004-2006 er plausible. Vækstskønnene for 2004-06 baserer sig dog hovedsageligt på en styrkelse af den hjemlige efterspørgsel der kan blive svagere en forudset.

For så vidt angår Rådets henstilling til Portugal konkluderer Kommissionen at de foreløbige tal viser at Portugal har udvist vilje til at nedbringe underskuddet og formået at reducere underskuddet i 2003 til under 3 pct., på trods af en svagere væksten end forventet. Kommissionen anfører, at en betydelig del af tilpasningen i 2002 skete som følge af midlertidige initiativer som alt i alt har øget de offentlige indtægter i 2002 med 1,5 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer at der er væsentlige udfordringer forbundet med at opnå et underskud i 2003 på 2,4 pct. For det første forekommer vækstskønnet optimistisk. For det andet anfører Kommissionen at de planlagt foranstaltninger måske ikke er tilstrækkelige til at opveje de engangsforanstaltninger som Portugal gennemførte i 2002. Kommissionen opfordrer derfor Portugal til at tage de nødvendige foranstaltninger for at sikre at underskuddet forbliver under 3 pct.

Kommissionen anerkender at Portugal forudser en årlig tilpasning i det underliggende budgetunderskud (renset for konjunkturpåvirkningen og engangstiltag) på mindst 0,5 pct. af BNP, således at målsætningen om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud nås i 2005. Tilpasningen i den underliggende balance i 2003 forudses at være 2 pct. af BNP, på grund af behovet for at erstatte engangsforanstaltninger fra 2002, hvilket vil indebære at den største del af tilpasning sker tidligt i program-perioden.

Kommissionen billiger endvidere at konsolideringen primært sker ved begrænsning i det offentlige forbrug, som følge af stramme kontrol med offentlige udgifter til lønninger og delvist som følge af effekter af forskellige strukturreformer, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingen fra de overordnede økonomisk-politisk retningslinjer for 2002. Dog anfører Kommissionen visse risici og opfordrer Portugal til at sikre at tilpasningen i de offentlige udgifter mere end modsvarer tabet i indtægter som følge af indfasningen af den lavere virksomhedsbeskatning og risikoen for en lavere end ventet vækst.

For så vidt angår den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser vurderer Kommissionen, at risikoen for uholdbare offentlige finanser på baggrund af den nuværende politik ikke kan udelukkes. Kommissionen vurderer at det i den henseende er nødvendigt at sikre en hurtig nedbringelse af den offentlige gæld ved, at Portugal opnår og fastholder offentlige finanser tæt på balance eller i overskud før de budgetmæssige konsekvenser af det stigende antal ældre slår igennem. Kommissionen anfører endvidere at det er nødvendigt, at Portugal gennemfører en række reformer for at mindske væksten i de offentlige udgifter som følge af det stigende antal ældre, gøre skattebasen bredere samt at øge væstpotentialet i økonomien.

Luxembourg vurderer i sit stabilitetsprogram, at overskuddet på de offentlige finanser falder fra et overskud på 6,1 pct. af BNP i 2001 til et underskud på 0,3 pct. af BNP i 2002. Faldet skyldes effekterne af skattereformen, samt den lavere økonomisk vækst i Luxembourg som forsinket er slået igennem og de deraf følgende lavere indtægter og højere udgifter. Væksten i Luxembourg var i perioden 1997-2000 på ca. 7,5 pct. årligt.

Luxembourg forudser et underskud på de offentlige finanser på 0,3 pct. i 2003 som vil stige i 2004 til 0,7 pct. af BNP og derefter falde til 0,1 pct. af BNP i 2005. Stigningen i underskuddet i 2004 skyldes ventede stigninger i de offentlige udgifter samt efterveerne af konjunkturnedgangen på skatteindtægter fra virksomhederne.

Luxembourg venter at den offentlige gæld vil falde fra 5,3 pct. af BNP i 2001 til 2,9 pct. i 2005, idet BNP-væksten og inflationen mere end opvejer underskuddet på de offentlige finanser.

Luxembourg forventer en vækst i 2003 på 1,2 pct. samt at væksten i de efterfølgende år gradvist tager til. Luxembourg forventer at inflationen målt på stigningerne i forbrugerpriser vil aftage til omtrent 1,8 pct. for de kommende tre år. Beskæftigelsen ventes at stige med 1,4 pct. i 2003, 1,3 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005.

Kommissionen vurderer, at Luxembourgs stabilitetsprogram opfylder betingelserne i stabilitets- og vækstpagten, eftersom at den offentlige saldo vil bevæge sig i balance i 2005 og den konjunkturrensede budgetsaldo vil udvise et overskud over hele perioden.

Kommissionen vurderer dog, at usikkerheden i programmet i forhold til væksten og de offentlige finanser primært er til den negative side, og at Luxembourg derfor bør være årvågen overfor stigninger i de offentlige udgifter, hvis væksten bliver lavere end ventet. Kommissionen bemærker, at selvom de offentlige udgiftsstigninger forudses at aftage over programperioden så opfylder det kun delvist anbefalingen i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2002, og at yderligere initiativer kan blive nødvendige.

For så vidt angår de budgetmæssige konsekvenser af det stigende antal ældre vurderer Kommissionen, at Luxembourg er i en god position til at tage hånd om dette, men at tallene er følsomme overfor antagelser vedr. BNP vækst og antallet af arbejdere på tværs af grænserne hvilket programmet også anerkender.

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Eurolandene fremlægger stabilitetsprogrammer, og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede stabilitetsprogrammer for Portugal og Luxembourg.

Kommissionen forventes at fremsætte direktivforslaget sidst i februar, hvorefter forslaget forventes at blive præsenteret på ECOFIN mødet d. 7. marts 2003.

Der har været et møde i Det Europæiske Værdipapirudvalg den 19. november 2002, hvor Kommissionen præsenterede et foreløbigt udkast til direktivforslaget.

Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU gør, at bestemmelserne i det eksisterende direktiv på området, som vedrører udstederes periodiske oplysningsforpligtelser og regler om visse aktionærers oplysningsforpligtelser, ikke længere er tilstrækkelige. Det eksisterende direktiv er (2001/34/EC).

Forslaget forventes at have hjemmel i artikel 95 i TEF. Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-Parlamentet.

Det forventes, at det kommende forslag, der vedrører udstedere af værdipapirer noteret på et reguleret marked, vil lægge op til en række øgede krav om offentliggørelse af oplysninger i forhold til de eksisterende bestemmelser på området, herunder

1. indførelse af obligatoriske kvartalsmeddelelser
2. lavere grænser for offentliggørelse af store aktiebesiddelser. Formodentlig sænkes grænsen for, hvornår en investor skal offentliggøre, at denne er storaktionær, fra 10 pct. til 5 pct. af kapitalen i et selskab.

Det udkast, der blev præsenteret på mødet i Værdipapirudvalget den 19. november 2002, indeholdt desuden en række nye bestemmelser om elektronisk afstemning og fuldmagtsbaseret afstemning ved generalforsamlinger. Det er dog uvist, om disse bestemmelse stadig vil være indeholdt i det endelige direktivforslag, henset til at disse bestemmelser har karakter af generelle selskabsretlige regler.

Det forventes, at Kommissionen anfører i forslaget, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at sikre investorernes tillid til markederne gennem ensartet gennemsigtighed i hele EU, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5.

Det kommende direktivforslags område er reguleret i § 27 og § 29 om oplysningsforpligtelser og i straffebestemmelsen § 93 i lov om værdipapirhandel m.v., samt i bekendtgørelse nr. 386 af 29. maj 2000 om opgørelse af, meddelelse om og offentliggørelse af betydelige andele i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads og bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996 om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs.

Gennemførelsen af det kommende direktivforsalg forventes at medføre ændringer i lov om værdipapirhandel m.v. Det kan endnu ikke vurderes, om gennemførelse af det kommende direktivforslag vil have statsfinansielle konsekvenser.

Da Kommissionen endnu ikke har fremsat direktivforslaget, vil en vurdering af, om gennemførelsen af direktivforslaget vil have samfundsøkonomiske konsekvenser, først blive foretaget efterfølgende.

Udvidelsen af EU med op til 12 nye medlemslande og de deraf følgende mulige fremtidige udvidelser af euroområdet nødvendiggør en tilpasning af afstemningsreglerne for Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Af "bemyndigelsesklausulen" (artikel 10.6 i ECB’s statut) fremgår, at ECB-statuttens artikel 10.2 kan ændres af Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer, der træffer afgørelse med enstemmighed, enten på grundlag af en henstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB. Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer anbefaler medlemslandene at vedtage denne henstilling og ændringerne træder i kraft, når alle medlemslande har ratificeret den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ændringen skal godkendes af samtlige 15 nuværende medlemslande ved enstemmighed.

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank vedtog den 3. februar 2003 en henstilling om en rådsbeslutning om ændring af artikel 10.2 i ECB’s statut.

ECOFIN vedtog den 18. februar 2003 rådskonklusioner vedrørende anbefalingen fra ECB om tilpasning af afstemningsreglerne i ECB’s Styrelsesråd. I rådskonklusionerne hilser ECOFIN præsentationen af forslaget fra ECB velkommen og noterer, at ECB’s anbefaling er i overensstemmelse med Nice-traktatens "bemyndigelsesklausul". ECOFIN finder det endvidere vigtigt at udelukke usikkerhed om effektiviteten af ECB’s beslutningsstruktur. I rådskonklusionerne opfordrer ECOFIN desuden Europa-Parlamantet og Kommissionen til snarest muligt at fremsætte deres udtalelser om ECB’s forslag, samt anmoder COREPER om at forberede en tekst til beslutning på ECOFIN den 7. marts 2003, der kan sendes videre til Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer til endelig beslutning den 21. marts 2003.

Rådet, i sin sammensætning af stats- og regeringschefer, forventes da, på basis af udkastet til beslutning fra ECOFIN og under hensyn til Kommissionens og Europa-Parlamentets udtalelser, enstemmigt at træffe beslutning om en anbefaling til medlemslandene om tilpasningen af afstemningsreglerne i Styrelsesrådet.

I henhold til de gældende institutionelle ordninger består Styrelsesrådet af de seks medlemmer af ECB’s direktion og op til 15 nationale centralbankdirektører. For så vidt angår beslutninger om blandt andet officielle rentesatser, som beskrevet i ECB-statuttens artikel 10.2, har hvert medlem af Styrelsesrådet een stemme og afgørelse træffes med simpelt flertal. Disse regler gælder for op til 15 eurolande.

Styrelsesrådet fremhæver i sin henstilling, at for at fastholde Styrelsesrådets evne til at træffe effektive og rettidige afgørelser i et udvidet euroområde, må antallet af nationale centralbankdirektører, som kan udøve stemmeret, være mindre end det samlede antal centralbankdirektører i Styrelsesrådet. Styrelsesrådet finder, at et antal på 15 stemmerettigheder for de nationale centralbankdirektører vil udgøre en hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side kontinuitet i forhold til den bestående ordning, herunder en afbalanceret fordeling af stemmerettighederne mellem de seks medlemmer af direktionen og de øvrige medlemmer af Styrelsesrådet, og på den anden side nødvendigheden af at sikre, at der træffes effektive afgørelser i et væsentligt udvidet Styrelsesråd. De seks medlemmer af ECB’s direktion skal fortsat have permanent stemmeret. Styrelsesrådet finder, at et rotationssystem er en rimelig, effektiv og acceptabel metode til fordeling af stemmerettigheder blandt de nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet.

Styrelsesrådet har derfor i henstillingen, i et forslag til en ny artikel 10.2 i ECB-statutten, foreslået indførelsen af nedenfor beskrevne rotationsordning for stemmeretten blandt de nationale centralbankdirektører i Styrelsesrådet, der skal træde i kraft, når antallet af eurolande overstiger 15. Den foreslåede rotationsordning er baseret på følgende principper:

1. Et medlem – én stemme
   Princippet om "et medlem, én stemme" bibeholdes for medlemmer med stemmerettighed.
2. Personlig deltagelse
   Alle Styrelsesrådets medlemmer vil som hidtil deltage i alle dets møder som uafhængige og personlige medlemmer, uanset om de har stemmeret eller ikke.
3. Repræsentativitet
   For at sikre repræsentativitet foreslås at skelne mellem centralbankdirektørerne, hvad angår den hyppighed, hvormed de kan udøve stemmeretten, således at centralbankdirektører fra større eurolande oftere kan udøve stemmeretten end centralbankdirektører fra mindre eurolande.
4. Automatik/soliditet
   Rotationssystemet forslås indrettet således, at en hvilken som helst bestemmelse om inddeling af centralbankdirektører i forskellige grupper og en hvilken som helst regel for tildeling af stemmerettighed til disse grupper muliggør, at systemet automatisk kan tilpasses processen med udvidelsen af euroområdet.
5. Gennemsigtighed
   Rotationssystemet udformes, så det er gennemsigtigt. Formuleringen af den ændrede artikel 10.2 i statutten må derfor være rimelig tilgængelig og opfylde kravene til primær fællesskabsret.

For at sikre, at enhver afgørelse i Styrelsesrådet er repræsentativ for euroområdets økonomi som helhed, vil centralbankdirektørerne blive inddelt i grupper, som er forskellige med hensyn til, hvor hyppigt medlemmer af gruppen kan udøve stemmeretten, jf. punkt 3 ovenfor.

Inddelingen af centralbankdirektører i grupper foretages i henhold til en fordeling efter størrelse af deres respektive centralbanks hjemland. Denne fordeling efter størrelse baseres på eurolandets andel af det samlede euroområdes økonomi i henhold til en indikator bestående af to komponenter: (i) andelen af det aggregerede bruttonationalprodukt i markedspriser, og (ii) andelen af den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner. Bruttonationalproduktet tildeles en vægt på 5/6 og den samlede aggregerede balance for de monetære finansielle institutioner tildeles en vægt på 1/6.

Det forudses, at rotationssystemet vil fungere i to etaper, afhængig af den takt hvori euroområdet udvides:

1. Fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører overstiger 15, og indtil det når 22, vil centralbankdirektørerne blive inddelt i to grupper på grundlag af fordelingen efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil bestå af fem centralbankdirektører og den anden gruppe vil bestå af de øvrige centralbankdirektører. De fem centralbankdirektører i første gruppe har tilsammen fire stemmerettigheder, og de øvrige centralbankdirektører i den anden gruppe har tilsammen 11. For at undgå, at hyppigheden hvormed centralbankdirektører i den første gruppe har stemmeret, er lavere end hyppigheden for centralbankdirektører i den anden gruppe, er der behov for en særordning fra antallet af eurolande overstiger 15 og indtil antallet af eurolande overstiger 18. Dette kan have betydning for den måde, hvorpå de 15 stemmerettigheder fordeles på de to grupper. For at undgå den situation, at hyppigheden, hvormed centralbankdirektørerne inden for en gruppe kan udøve stemmeret, er 100 %, kan Styrelsesrådet beslutte at udskyde starten af rotationssystemet, indtil antallet af eurolande overstiger 18. Gennemførelsen af disse særlige ordninger, som er af begrænset varighed, foreslås overladt til Styrelsesrådet.
2. Fra det tidspunkt, hvor antallet af centralbankdirektører udgør 22, vil centralbankdirektørerne blive inddelt i tre grupper på grundlag af fordelingen efter størrelse, som beskrevet ovenfor. Den første gruppe vil bestå af fem centralbankdirektører og tildeles 4 stemmerettigheder. Den anden gruppe vil bestå af halvdelen af det samlede antal centralbankdirektører, i givet fald oprundet til nærmeste tal og tildeles 8 stemmerettigheder. Den tredje gruppe vil bestå af de øvrige centralbankdirektører og tildeles 3 stemmerettigheder.

Rotation af stemmerettigheder blandt centralbankdirektører er tillige bestemt af princippet om, at de inden for hver gruppe skal udøve stemmeret i lige lang periode. Til gennemførelse af dette princip vil Styrelsesrådet træffe de nødvendige foranstaltninger.

Beslutning om alle de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af de ovennævnte principper og beslutning om eventuel udskydelse af starten af rotationssystemet, indtil det tidspunkt, hvor antallet centralbankdirektører overstiger 18, træffes af Styrelsesrådet med to tredjedels flertal blandt alle dets medlemmer, såvel med som uden stemmeret.

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

En ændring af ECB’s statut må nødvendigvis skulle gennemføres på fællesskabsniveau.

Sagen vedrørende en tilpasning af afstemningsreglerne i ECB’s Styrelsesråd har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. februar 2003 til forhandlingsoplæg.

EU-landene aftalte i december 1997 en skattepakke med direktivforslag om beskatning af renteindtægter fra opsparing (rentebeskatningsdirektivet), adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og direktivforslag om rente-/royalty-betalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande (rente-/royalty-direktivet). De tre dele skal gennemføres samlet.

ECOFIN ventes den 7. marts 2003 - i fortsættelse af Rådets møder den 11. december 2002 og 21. januar 2003, hvor der blev opnået politisk enighed om skattepakken - at tage stilling til de sidste udestående punkter vedr. skattepakken og derefter træffe beslutning om skattepakkens gennemførelse, dvs. vedtagelse af rentebeskatningsdirektivet og godkendelse af aftaler om rentebeskatning med Schweiz og fire andre europæiske 3.-lande, og vedtagelse af rente-/royalty-direktivet..

ECOFIN skal desuden modtage en rapport fra den særlige adfærdskodeks-gruppe om arbejdet med at overvåge afviklingen af de 66 ordninger, som gruppens flertal tidligere har anset som skadelige.

Der henvises generelt til aktuelt notat forud for ECOFIN den 3. og 11. december 2002 samt den 21. januar 2003.

ECOFIN ventes på mødet den 7. marts 2003 at vedtage et rentebeskatningsdirektiv, der udarbejdes på basis af det direktivforslag, der i medfør af den politiske aftale af 13. december 2001 har udgjort grundlaget for forhandlingerne med tredjelandene, med de ændringer, der følger af den politiske enighed om gennemførelsen af den samlede skattepakke den 21. januar 2003.

1. Direktivet, der er baseret på udveksling af information som det endelige mål, ventes i lyset af den politiske aftale at indeholde bestemmelser, hvorefter
2. 12 EU-lande vil anvende automatisk informationsudveksling fra 1. januar 2004.
3. Østrig, Belgien og Luxembourg vil fra tidspunktet for implementeringen af direktivet og aftalerne med tredjelandene og de tilknyttede områder anvende en ordning med kildeskat og provenudeling. Satsen for denne kildeskat er 15 pct. fra 1. januar 2004, 20 pct. fra 1. januar 2007 og 35 pct. fra 1. januar 2010. Provenudelingen indebærer, at de tre lande vil overføre 75 pct. af provenuet fra kildeskatten til rentemodtagers bopælsland.
4. Østrig, Belgien og Luxembourg vil skifte til automatisk informationsudveksling
5. hvis og når EU efter enstemmighed i Rådet indgår aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino om udveksling af oplysninger om renter efter anmodning, som defineret i OECD-aftalen 2002. Disse lande skal fortsat opkræve kildeskat. Informationsudveksling som defineret i OECD-aftalen fra 2002 indebærer, at der på anmodning herom skal udveksles oplysninger i såvel civile skattesager som skattestraffesager,
6. hvis og når Rådet med enstemmighed konstaterer, at USA har forpligtet sig til udveksling af oplysninger om renter efter anmodning som defineret i OECD-aftalen 2002.

Ved udgangen af det første fulde skatteår efter ikrafttrædelsen af den aftale vil Østrig, Belgien og Luxembourg ophøre med at opkræve kildeskat med provenudeling.

7. Direktivets gennemførelse afhænger af tilstrækkelige garantier for anvendelsen af foranstaltninger svarende til direktivets i USA, Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino. I sine konklusioner af 21. januar 2003 fandt Rådet, at denne betingelse er effektivt opfyldt f.s.v.a. USA, og at betingelsen vil være opfyldt f.s.v.a. Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino, hvis disse lande indgår aftaler med EU i henhold til følgende:
8. Rådet er i henhold til konklusionerne af 21. januar 2003 enigt om, at EU på basis af enstemmighed skal indgå en aftale med Schweiz baseret på følgende pakke:
9. Kildeskat: Schweiz skal opkræve kildeskat af rentebetalinger fra Schweiz til personer hjemmehørende i EU-lande, med samme satser for kildeskat som Belgien, Luxembourg og Østrig, d.v.s. 15 pct. fra 1. januar 2004, 20 pct. fra 1. januar 2007 og 35 pct. fra 1. januar 2010. Schweiz skal også opkræve kildeskat efter, at landet har indført udveksling af oplysninger efter anmodning efter OECD-aftalen fra 2002,
10. Provenudeling: Schweiz vil dele provenuet fra kildeskatten med det EU-land, hvor rentemodtager er hjemmehørende, så de to lande får hhv. 25 pct. og 75 pct. af provenuet.
11. Frivillig udveksling af information,
12. En revisions-klausul (om at parterne skal forhandle om eventuelle ændringer af aftalen - under hensyntagen til den internationale udvikling).
13. Schweiz forpligter sig endvidere til at indgå aftaler om udveksling af oplysninger i straffesager og civile sager om skattesvig og lignende. Denne del af aftalen skal gennemføres ved bilaterale aftaler mellem Schweiz og de enkelte EU-lande.
14. Der forhandles fortsat med Schweiz om, hvorvidt schweiziske selskaber skal kunne nyde godt af de bestemmelser om afskaffelse af kildeskat på udbyttebetalinger samt rente- og royaltybetalinger, som er indeholdt i hhv. EU’s moder/datterselskabsdirektiv og i skattepakkens rente/royaltydirektiv (ligesom Schweiz skal yde tilsvarende fordele til selskaber i EU-lande, når disse selskaber modtager udbytte eller renter/royalties fra selskaber i Schweiz).