Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 27-28/1 - Redegørelse

Afkobling er det centrale element i forslagene. Flere lande var stærkt afvisende, idet man frygter produktionsnedgang med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen. Omvendt ser andre lande afkobling som vejen til mere markedsorientering, samt en styrkelse af EU’s forhandlingsposition i de igangværende WTO-forhandlinger. Cross compliance som betingelse for at modtage støtte fra EU fik som princip generel støtte blandt medlemslandene. En styrkelse af landdistriktspolitikken fik også almindelig opbakning, dog er der en del skepsis vedrørende finansieringen, idet en del lande tog afstand fra at omfordele provenuet fra den obligatoriske modulation på basis af de foreslåede kriterier. Hertil kommer, at nogle lande er imod et fortsat krav om national medfinansiering.

Vedrørende modulation og degressivitet delte holdningerne sig mellem lande der ønskede skarpere progression og de der talte for en ensartet behandling af alle landmænd ("flat rate").

Rådet bad CSA (Specialkomitéen for landbrug) gennemgå de enkelte forslag, der i øvrigt vil figurere som en fast bestanddel på dagsordenen for Rådet (landbrug og fiskeri) i resten af det græske formandskab.

Kommissionen præsenterede det nye forslag om bekæmpelse af mund- og klovsyge og fremhævede, at forslaget var sammensat således, at man fremover kunne håndtere fremtidige sygdomsudbrud med maksimal effektivitet. Holdningen til profylaktisk vaccination var uændret. Nedslagning af inficerede dyr og de der havde risiko for at blive inficeret ville forblive det væsentligste instrument til bekæmpelse af sygdomsudbrud. Massiv nedslagning af tilsyneladende sunde dyr havde imidlertid rejst en især etisk og økonomisk bekymring i befolkningen. Kommissionens forslag markerede derfor et skifte, således at nødvaccination ikke længere skulle være en sidste udvej, men i stedet den mest brugte kontrolmetode, der kunne komme i anvendelse.

Mange delegationer understregede betydningen af, at EU's handelsstatus skulle sikres og at der ikke måtte opstå handelsforstyrrelser som følge af tilpasningen i EU-politikken. Fra dansk side blev to elementer fremhævet. Det ene element var de foreslåede bestemmelser om regionalisering ved sygdomsudbrud. Det andet element var de foreslåede udbyggede bestemmelser om nødvaccinationer. Danmark understregede, at EU’s bekæmpelsespolitik uændret måtte være den, at bekæmpelsen af sygdommen skulle ske ved nedslagning. I den forbindelse blev det kraftigt understreget, at det var altafgørende, at anvendelse af nødvaccination i EU i forbindelse med bekæmpelsen af et udbrud blev anerkendt internationalt.

Kommissionen præsenterede det nye forslag, der bl.a. indeholdt følgende elementer: Individuel identifikation, flyttedokumenter, opdaterede registre på hver enkelt bedrift og et centralt register vedrørende information fra alle bedrifter. Flere af de store producentlande ønskede et godt sporingssystem og roste mange af elementerne i Kommissionens forslag, men understregede samtidig, at de foreslåede foranstaltninger var meget omfattende og bureaukratiske og efterlyste i den forbindelse en cost/benefit-analyse, herunder en realistisk tidsplan og oplysninger om finansieringen. Alle anerkendte behovet for forbedring af det nuværende system.

Rådet vedtog med enstemmighed det reviderede forslag, der indebar regionalisering af Californien, Nevada og Arizona.

Kommissionen gav en statusorientering og kunne konstatere, at foranstaltningerne mod BSE virkede.

Rådet vedtog konklusioner om fortsat arbejde med integration af miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik. Herudover vedtog Rådet konklusioner om bæredygtig udvikling af akvakultur i Fællesskabet.

Kommissær Fischler præsenterede Kommissionens meddelelse om fiskeriaftaler med tredjelande, hvori der indgår et element af betaling og som Kommissionen gerne ser udviklet i retning mod en ny generation af aftaler – partnerskabsaftaler.

Kommissionen præsenterede sit forslag til revision af de tekniske bestemmelser, som dels indebar en sammenskrivning og forenkling af eksisterende bestemmelser dels en række nye elementer, som flere medlemslande umiddelbart reagerede med forbehold over for.

Punktet var ikke på dagsordnen.

10. EU’s forslag til modaliteter i WTO-forhandlingerne (Middagsdrøftelse)

Rådet havde en middagsdrøftelse om EU’s udspil til modaliteter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet. Da Rådet for generelle anliggender og eksterne forbindelser samme dag havde godkendt EU’s udspil til modaliteter blev middagsdrøftelsen blandt landbrugsministrene mest af alt en bekræftelse af EU’s udspil til WTO-forhandlingerne.

Øvrige spørgsmål

For så vidt angår fiskeriområdet rejste Irland spørgsmålet om reguleringen af fiskeriet i de vestlige farvande og opfordrede Rådet og Formandskabet til at prioritere en løsning af dette problem, så man undgik egentlige konflikter. Frankrig henviste til, at også de franske kyster nu var blevet ramt af forurening som følge af "Prestige"-ulykken og anmodede Kommissionen om at undersøge mulighederne for at sikre, at der som i tilfældet med Spanien, kunne ydes franske fiskere kompensation.

Italien, støttet af adskillige delegationer, anmodede Kommissionen om at fremlægge en situationsrapport på rådsmødet i februar om spørgsmålet om sameksistensproblematikken mellem GMO-afgrøder og henholdsvis konventionelle og økologiske afgrøder. Italien fremhævede, at emnet var af allerstørste vigtighed, idet der ikke var mulighed for at gribe ind efterfølgende, når først kæderne var sammenblandet. Kommissionen bemærkede, at man ikke kunne acceptere enhver udelukkelse af GMO-afgrøder, men at man havde forståelse for alle de problemstillinger medlemsstaterne havde givet udtryk for og forsikrede, at Kommissionen ville undersøge alle nævnte aspekter. I april måned ville Kommissionen organisere en "rundbordssamtale" om spørgsmålet og invitere eksperter og beslutningstagere til at deltage. Danmark og Sverige blev rost af Kommissionen for selv at tage hånd om spørgsmålet.

Fra dansk side blev sagen vedrørende godkendelser af nye genmodificerede fødevarer i henhold til Novel food-forordningen taget op. Danmark fandt, at det var relevant at rejse en forespørgsel vedrørende vilkårene for fremtidige godkendelser af GMO-fødevarer. Som bekendt blev der under det danske formandskab opnået politisk enighed om nye godkendelsesregler for genmodificerede fødevarer og foder. Danmark, støttet af flere andre lande, fandt det mest hensigtsmæssigt, at nye GMO-godkendelser kom til at ske efter reglerne i den nye forordning. Kommissionen oplyste, at man nøje havde overvejet status for produkter, der i øjeblikket var under behandling i henhold til novel food-forordningen, og den politiske enighed vedrørende GMO-forslaget fra november 2002. Kommissær Byrne fremhævede, at i sager, hvor der allerede fandtes en indledende vurderingsrapport skulle ansøgningen fortsat behandles under novel food-forordningen og understregede endvidere, at ifølge den politiske enighed om GMO fødevarer og foder skulle alle GMO-fødevarer, inklusive de der var godkendt under novel food-forordningen, mærkes i overensstemmelse med den nye forordning, når reglerne trådte i kraft.