Rådsmøde alm. anligg. 28/1 Pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 568)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

Pressemeddelelse vedr. almindelige anliggender rådsmøde nr. 2483 den 28. januar 2003 5397/03 (Presse 9)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 23. januar 2003. Dansk delegationsleder: Ambassadør, fast repræsentant Poul Skytte Christoffersen.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

RÅDETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2003; forelagt ved den græske og italienske minister, offentlig debat *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER; Notering af formandskabets situationsrapport (5593/03) *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I KØBENHAVN; *

– Udnævnelse af medlemmerne af Kommissionen i 2004; Orientering om positivt resultat af konsultation med Europa-Parlamentet (5625/03) *

– Eventuelt; fremhævelsen af en række spørgsmål der vil blive taget op *

UDVIDELSEN *

– Formandskabets arbejdsprogram; Notering af arbejdsprogram (5621/03) *

– Konsolidering af tiltrædelsestraktaten; Notering af planer for endelig udformning af tekst i tiltrædelsestraktater *

DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE; Fremlæggelse ved Kommissionsformanden om sammenfattende rapport (5454/03) *

NICE-TRAKTATEN – Ikrafttræden; Erklæring se tekst *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående ministerrådsmøde den 10. december 2002 :

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 23. januar 2003 udg. 4:

Ingen

 

 

Bruxelles, den 5. ferbruar 2003

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Michala Jessen

 

 

5397/03 (Presse 9)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER * 2483. samling i Rådet - ALMINDELIGE ANLIGGENDER - den 28. januar 2003 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Giorgos PAPANDREOU Den Græske Republiks udenrigsminister   Anastasios GIANNITSIS Den Græske Republiks viceudenrigsminister

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

RÅDETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2003 *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I KØBENHAVN *

– Udnævnelse af medlemmerne af Kommissionen i 2004 *

– Eventuelt *

UDVIDELSEN *

– Formandskabets arbejdsprogram *

– Konsolidering af tiltrædelsestraktaten *

DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE *

NICE-TRAKTATEN - ikrafttræden *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Jan DE BOCK	Ambassadør, fast repræsentant
Danmark:
Poul Skytte CHRISTOFFERSEN	Ambassadør, fast repræsentant
Tyskland:
Hans Martin BURY	Viceminister, udenrigsministeriet
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOU	Udenrigsminister
Anastasios GIANNITSIS	Viceudenrigsminister
Spanien:
Ana PALACIO VALLELERSUNDI	Udenrigsminister
Frankrig:
Noëlle LENOIR	Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for udviklingssamarbejde og frankofone spørgsmål
Irland:
Brian COWEN	Udenrigsminister
Italien:
Franco FRATTINI	Udenrigsminister
Roberto ANTONIONE	Statssekretær for udenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Nicolas SCHMIT	Ambassadør, fast repræsentant
Nederlandene:
Atzo NICOLAÏ	Statssekretær for Europaspørgsmål
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER	Forbundsudenrigsminister
Portugal:
António MARTINS da CRUZ	Udenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet
Carlos COSTA NEVES	Statssekretær med ansvar for Europaanliggender
Finland:
Eikka KOSONEN	Ambassadør, fast repræsentant
Sverige:
Sven-Olof PETERSSON	Ambassadør, fast repræsentant
Det Forenede Kongerige:
Denis MACSHANE	Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
* * *
Kommissionen:
Romano PRODI	Formand
Günter VERHEUGEN	Medlem
* * *
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA	Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

 

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

RÅDETS ARBEJDSPROGRAM FOR 2003

Offentlig debat

Rådet havde en offentlig debat, der blev transmitteret direkte til medierne og offentligheden, om Rådets arbejdsprogram for 2003 (15881/02). Ministrene fokuserede navnlig på det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan samt den videre udbygning af stabiliserings- og associeringsprocessen med henblik på topmødet i Thessaloniki i juni. Rådet noterede sig dette første årlige arbejdsprogram, som blev præsenteret af den græske og den italienske minister for det siddende og det kommende formandskab. De har udarbejdet det i fællesskab til opfyldelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla vedrørende forbedring af Rådets arbejdsmetoder.

Den offentlige debat var ikke mindst rettet mod befolkningerne i det vestlige Balkan, der blev underrettet om Den Europæiske Unions prioriteter og tilsagn. Formanden understregede, at Unionens forbindelser med det vestlige Balkan vil have en meget høj prioritet under det græske formandskab, og at formandskabet meget gerne vil trække på de hidtidige positive resultater med hensyn til gennemførelse af stabiliserings- og associeringsprocessen og fortsætte arbejdet med spørgsmål såsom konsolidering af de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet, beskyttelse af minoriteter, fremme af den økonomiske genopbygning og udvikling og udbygning af det regionale samarbejde. I den forbindelse vil topmødet i Thessaloniki den 21. juni i år, som er det andet møde mellem EU og landene i det vestlige Balkan inden for rammerne af den såkaldte Zagreb-proces, som blev indledt i november 2000 i Zagreb, kunne give en ny impuls til disse landes yderligere tilnærmelse til Den Europæiske Union.

Samtlige ministre og Kommissionen understregede, at landene i det vestlige Balkan skal betragtes i et europæisk perspektiv, da de er del af samme europæiske familie. De bifaldt de pågældende landes hidtidige tiltag i retning af Den Europæiske Union, men fremhævede også, hvilke punkter der mangler at blive taget op og den indsats, der skal gøres i den forbindelse.

Formandskabet anførte afslutningsvis, at døren til Den Europæiske Union står åben for landene i det vestlige Balkan som medlemmer af EU, men understregede også, at dette på den anden side ikke er nogen automatisk proces, og at forudsætningen for medlemskab er respekt for europæiske værdier og principper, overtagelse af gældende lovgivning og opfyldelse af Københavns-kriterierne.

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport (5593/03) om, hvor langt man er nået med de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets andre sammensætninger.

Rapporten vedrører de rådssamlinger, der har fundet sted, siden der sidst blev udarbejdet en rapport. Den belyser navnlig den enighed, der er opnået om flere vigtige spørgsmål, som følger op på mandater fra Det Europæiske Råd, eller som er af særlig betydning for de pågældende politiske områder, nemlig afgørelserne om det fælles europæiske luftrum og om handel med kvoter for drivhusgasemissioner, forordningen om GMO'er, Dublin II-forordningen (fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger) samt foranstaltninger efter Prestige's forlis.

Formanden gjorde navnlig opmærksom på den politiske enighed, der den 21. januar blev opnået i Rådet (økonomi og finans) om beskatning af renteindtægter, hvilket baner vejen for formel godkendelse af skattepakken inden Det Europæiske Råds forårsmøde.

Formandskabet skitserede endvidere sine planer for den umiddelbare fremtid og den praktiske opfølgning på en række spørgsmål navnlig med hensyn til det videre arbejde med uløste asylspørgsmål (i forbindelse med grænsekontrol og ulovlig indvandring) frem til Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni, samt arbejdet i retning af enighed om Kommissionens forslag om at fremskynde indførelse af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for enkeltskrogede skibe.

Under dette punkt noterede Rådet sig endvidere visse medlemsstaters forslag om, at denne regelmæssige rapport skal være mere fremadrettet, således at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) kan optræde mere effektivt som koordinator i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I KØBENHAVN

Udnævnelse af medlemmerne af Kommissionen i 2004

Formandskabet meddelte Rådet, at konsultationerne med Europa-Parlamentet om retningslinjerne for udnævnelse af medlemmerne af Europa-Kommissionen i 2004 er afsluttet med positivt resultat - inden for den tidsfrist, Det Europæiske Råd i København fastlagde i december 2002 - og at en skrivelse med Rådets godkendte svar vil blive sendt til formanden for Europa-Parlamentet (5625/03). De løsninger, der er udarbejdet under kontakterne med Europa-Parlamentet og efter konsultationer med de kommende medlemsstaters myndigheder, tager hensyn til såvel kravene i traktaterne og visse politiske nødvendigheder.

Med hensyn til udnævnelse af de 10 nye medlemmer af Kommissionen pr. 1. maj 2004, hvor EU udvides med 10 nye medlemsstater, og tiltrædelsestraktaten træder i kraft, gav Rådet udtryk for, at det er rede til at meddele en liste over kandidater til Europa-Parlamentet senest den 1. marts 2004. Med hensyn til udnævnelsen af ny Kommission for en femårig periode fra 1. november 2004 til 31. oktober 2009 erklærer Rådet, at det er indforstået med at godkende udnævnelsen af den nye formand for Kommissionen på Europa-Parlamentets møde i juli 2004. Rådet er desuden rede til at meddele Europa-Parlamentet kandidaterne til de øvrige pladser som medlem af Kommissionen inden udgangen af august 2004.

Eventuelt

Formanden fremhævede under dette punkt en række spørgsmål, som formandskabet agter at tage op i løbet af første halvår 2003. De vedrører bl.a. de foranstaltninger, der skal træffes efter Prestige's forlis, og formandskabet fastslog, at det vil gøre sit yderste for at gennemføre konklusionerne fra samlingen i Rådet (transport og miljø) i december 2002.

Formanden understregede desuden betydningen af at fortsætte arbejdet med et "Bredere Europa", stabiliserings- og associeringsprocessen med landene i det vestlige Balkan, styrkelsen af forbindelserne med Rusland samt udbygningen af forbindelser med Ukraine, Moldova og Belarus inden for "Initiativet vedrørende nye nabolande", samt med landene i det sydlige Middelhavsområde.

UDVIDELSEN

Formandskabets arbejdsprogram

Rådet påhørte formandskabets præsentation af dets arbejdsprogram vedrørende udvidelsen (5621/03), samt et indlæg fra kommissær Verheugen.

Udvidelsen er en af det græske formandskabs største prioriteter, og det vil gøre sit yderste for at nå de mål, der blev formuleret af Det Europæiske Råd i København i december 2002. Der er først og fremmest tale om færdiggørelse af tiltrædelsestraktaten, så den - efter udtalelse fra Kommissionen, samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet og vedtagelse i Rådet - kan undertegnes af medlemsstaternes og de tiltrædende landes stats- og regeringschefer den 16. april 2003 i Athen. Dernæst ønsker formandskabet at sikre, at de nye medlemsstater integreres smidigt i EU's arbejdsstrukturer, navnlig ved at man anvender informations- og konsultationsproceduren og lader dem deltage på alle niveauer som aktive observatører fra tidspunktet for undertegnelse af tiltrædelsestraktaten.

Formandskabet fastslog desuden, at det vil være særlig opmærksomt på, at de tiltrædende lande fortsætter og styrker overvågningen af, at gældende EU-ret omsættes til national lovgivning, og at de tilsagn, der er givet under forhandlingerne, opfyldes. I den forbindelse noterede Rådet sig, at Kommissionen regelmæssigt vil forelægge overvågningsskemaer.

Med hensyn til Cypern gjorde formandskabet opmærksom på, at Det Europæiske Råd i København bekræftede, at det stærkt går ind for et forenet Cyperns tiltrædelse. Det bifaldes derfor, at de to parter på Cypern har genoptaget drøftelserne, og formandskabet støtter stærkt de to lederes tilsagn om at forsætte forhandlingerne med henblik på at nå frem til en samlet løsning senest den 28. februar 2003.

I tråd med Det Europæiske Råds konklusioner fastslog formandskabet, at det i høj grad ønsker at fastholde momentum i forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien, og at det agter at gøre fremskridt med så mange forhandlingskapitler som muligt, herunder de kapitler, der har finansielle følger.

For så vidt angår Tyrkiet erklærede formandskabet sig fast besluttet på energisk at støtte Tyrkiets tiltrædelsesstrategi yderligere. Den tyrkiske regering vil dermed få tilskyndelse og støtte til sin erklærede reform- og demokratiseringsproces. Formandskabet forventer at holde et møde med Tyrkiet i associeringsrådet til april.

I den forbindelse bifaldt Rådet desuden, at Kommissionen påtænker at forelægge reviderede tiltrædelsespartnerskaber for Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet til marts.

Endelig arbejder formandskabet på at skabe øget offentlig opbakning om udvidelsen og, mere generelt, større bevågenhed omkring fordelene ved en udvidet Union.

Konsolidering af tiltrædelsestraktaten

Rådet noterede sig formandskabets planer for endelig udformning af teksten til tiltrædelsestraktaten samt Kommissionens bemærkninger hertil. Rådet konstaterede med tilfredshed, at der indtil videre er gjort betragtelige fremskridt med udkastene til tiltrædelsestraktaten, og påpegede atter, at det er vigtigt at overholde den tidsfrist, der er opstillet af Det Europæiske Råd, for at sikre at tiltrædelsestraktaten undertegnes i tide. I den forbindelse fremhævede Rådet nødvendigheden af at holde sig til resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne, som fuldt ud afspejles i udkastene til traktattekster.

Rådet bad De Faste Repræsentanters Komité foretage det nødvendige i den forbindelse.

DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE

Rådet påhørte kommissionsformand Prodis præsentation af Kommissionens sammenfattende rapport (5454/03), som er udarbejdet med henblik på Det Europæiske Råds forårsmøde den 21. marts 2003. Under den efterfølgende debat fik rapporten bred tilslutning fra medlemsstaterne, idet delegationerne især tilsluttede sig Kommissionens mål og prioriteter. Nogle delegationer manede dog til forsigtighed med hensyn til sammenligneligheden af nationale indikatorer.

I den forbindelse noterede Rådet sig endvidere formandskabets køreplan (5628/03), som giver et overblik over det forberedende arbejde, der skal udføres frem til Det Europæiske Råd.

Europa-Kommissionens rapport "At vælge at vokse: Viden, innovation og job i et sammenhængende samfund" blev vedtaget den 14. januar 2003 med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde den 21. marts 2003. Der erindres om, at Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 introducerede Unionens strategi for økonomisk, social og miljømæssig fornyelse for det kommende tiår og anmodede Det Europæiske Råd om at vurdere fremskridtene hvert år under dets forårsmøde.

Kommissionen beskriver de hidtidige resultater i sin seneste sammenfattende report - ti år med det indre marked, fem år med den europæiske beskæftigelsesstrategi og etårsdagen for euroens indførelse - som viser Unionens kapacitet til at gennemføre ambitiøse mål til trods for de seneste måneders politiske usikkerhed og økonomiske afmatning. Den peger imidlertid også på de områder, hvor der skal foretages strukturreformer, eller hvor strukturreformerne skal fortsættes. Den lægger især vægt på, at beskæftigelsen og produktiviteten øges med henblik på at styrke Unionens vækstpotentiale. Kommissionen understreger også betydningen af at udvikle viden, innovation og et dynamisk erhvervsliv, uden at den sociale samhørighed og miljødimensionen tilsidesættes med henblik på en reel bæredygtig udvikling. Kommissionen opfordrer kort sagt medlemsstaterne til at skabe betingelserne for større investeringer i viden og innovation samt til at gennemføre og fremskynde de allerede vedtagne reformer. Den anmoder især Det Europæiske Råd om at sikre:

– at viden og innovation bliver fremmet

– at der træffes endelige beslutninger om de resterende Lissabon-reformer

– samspil mellem Lissabon-strategien og den makroøkonomiske politik.

NICE-TRAKTATEN - ikrafttræden

Erklæring fra formanden for Rådet for Den Europæiske Union om Nice-traktatens ikrafttræden den 1. februar 2003:

"Nice-traktaten træder i kraft den 1. februar 2003. Det drejer sig om en ændringstraktat, der baner vejen for den mest omfattende udvidelse af Den Europæiske Union nogen sinde ved at skabe det nødvendige institutionelle grundlag for at kunne realisere gennemførelsen af dette strategiske mål af historisk betydning.

Traktaten bidrager til at styrke Unionens demokratiske karakter, samtidig med at den grundlæggende balance mellem institutionerne og mellem medlemstaterne bevares, samt til at gøre beslutningsprocedurerne mere effektive.

Rent konkret fastsætter den stemmevægtningen i Rådet og fordelingen af antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet i den udvidede Union og tager således først og fremmest sigte på at løse spørgsmål, som er en forudsætning for at kunne gennemføre udvidelsen. Samtidig tilpasser den Kommissionens størrelse og styrker dens formands rolle i spørgsmål angående Kommissionens interne funktion. Den indfører også en ordning for finansiering af europæiske politiske partier. Desuden indfører traktaten en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal i beslutningstagningen på de fleste områder, der er omfattet af proceduren med fælles beslutningstagning, hvilket vil styrke Europa-Parlamentets rolle og den demokratiske karakter af EU's funktionsmåde.

Et andet vigtigt aspekt for EU's institutionelle udvikling er den planlagte forenkling af reglerne vedrørende det forstærkede samarbejde. På dette område sikres systemets åbne karakter, således at alle de medlemsstater, der ønsker det, kan deltage i sådanne foranstaltninger.

Traktaten får også direkte følger for den europæiske borger. På det socialpolitiske område indføres der væsentlige forbedringer, idet det udtrykkelig er fastsat, at EU skal træffe foranstaltninger til bekæmpelse

af social udstødelse. Af betydning er endvidere lettelsen af den europæiske borgers adgang til EU's retssystem og den forenklede procedure for finansiel støtte til medlemsstater, der er udsat for naturkatastrofer.

Med ratifikationen af Nice-traktaten fuldføres de institutionelle ændringer, der er nødvendige for, at de nye medlemsstater kan tiltræde. Den bredere og mere detaljerede drøftelse om Europas fremtid, der finder sted i Det Europæiske Konvent, tager imidlertid sigte på en langsigtet og integreret opfyldelse af de behov, der opstår som følge af udvidelsen, såvel på det institutionelle område som med hensyn til de politikker og midler, der er nødvendige for at opfylde dem."

________________________