Grundnotat om kosmetiske midler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 556)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat vedrørende forslag til Kommissionens direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler.
Forslaget er sat til afstemning i kosmetik-komitéen den 4. februar 2003 (forskriftsprocedure).
MILJØstyrelsen 3. februar 2003
MEM-472-MST
Notat til Folketingets Europaudvalg om
Forslag til Kommissionens direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler
På de følgende sider følger grundnotat om ovennævnte forslag.
Formålet med forslaget er at forlænge den gældende midlertidige regulering af duftstofferne muskketon og muskxylen, der blev indført ved Kommissionens 26. direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (26. tilpasning).
Efter de gældende regler er de to stoffer tilladt i kosmetiske produkter med visse begrænsninger frem til 28. februar 2003. Det foreslås at forlænge denne frist med 18 måneder frem til 30. september 2004.
Forslaget er sat til afstemning i kosmetik-komitéen d. 4. februar (forskriftsprocedure).
Regeringen agter at støtte forslaget.
MILJØstyrelsen 30. januar 2003
Kemikaliekontoret
tvn/12
GRUNDNOTAT
Forslag til Kommissionens direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (29. tilpasning) 336DA1 (1. udkast).
1. Status
Kommissionen sendte den 28. januar ovennævnte forslag til medlemslandene.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF (tidligere artikel 100A). Forslaget skal vedtages efter komité-proceduren (art. 5).
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at forlænge den gældende midlertidige regulering af duftstofferne muskketon og muskxylen, der blev indført ved Kommissionens 26. direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (26. tilpasning).
Efter de gældende regler er de to stoffer tilladt i kosmetiske produkter med visse begrænsninger frem til 28. februar 2003. Det foreslås at forlænge denne frist med 18 måneder frem til 30. september 2004.
Baggrunden for forslaget er, at risikovurderingen af de to stoffer i EU’s program for eksisterende stoffer, (Rådets forordning 793/93/EØF), på nuværende tidspunkt er vedtaget på teknisk niveau, og vurderingen er dermed ikke endeligt færdiggjort. Med forlængelsen af fristen for den gældende midlertidige regulering af de to duftstoffer ønsker Kommissionen derfor at gøre det muligt at afvente færdiggørelsen af risikovurderingen, før der tages endelig stilling til reguleringen af stofferne i kosmetiske produkter.
3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører intet om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
De gældende regler efter kosmetikdirektivet er endnu ikke implementeret i dansk ret, idet implementeringsfristen først udløber 15. april 2003. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at direktivforslaget skal implementeres ved udstedelse af en dansk bekendtgørelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, da forlængelsen af fristen ikke medfører indholdsmæssige ændringer i den eksisterende regulering.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, da forlængelsen af fristen ikke medfører indholdsmæssige ændringer i den eksisterende regulering.
5. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i specialudvalget for miljøspørgsmål. SID opfordrer Danmark til kun at acceptere forlængelsen af fristen, såfremt den ikke efterfølgende forlænges igen. Forbrugerrådet mener, at de to stoffer bør forbydes allerede nu. Såfremt et forbud ikke er muligt, støtter Forbrugerrådet den danske holdning om at tilkendegive, at de to stoffer efter udløbet af den midlertidige regulering skal vurderes efter kommende regler for CMR-stoffer i kategori III. Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler kan tilslutte sig den danske holdning.