Rådsmøde (besk. social, sundhed, forbr.) 2-3/12-02 pressemeddels

Rådet noterede sig den nederlandske delegations anmodning om oplysninger vedrørende opfølgningen af rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende innovation og forsyning af lægemidler (den såkaldte G10-gruppe vedrørende Lægemidler). Delegationen begrundede sin anmodning med, at gruppens resultater har betydning for drøftelserne i Rådet (sundhedsdelen). Delegationen fremkom med sit indlæg i forbindelse med Rådets udveksling af synspunkter om lægemiddellovgivning.

Som svar på denne anmodning orienterede Kommissionen Rådet om resultaterne af arbejdet i G10-gruppen, hvis rapport tidligere var blevet forelagt Rådet (industri og energi) den 6. juni og Rådet (konkurrenceevne) den 26. november 2002.

Rådet nåede i afventen af Europa-Parlamentets udtalelse frem til en generel indstilling til en del af afsnit III (forskellige bestemmelser vedrørende ydelser) i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger i Fællesskabet.

Den generelle indstilling omfatter følgende bestemmelser i afsnit III i forslaget til forordning:

– sygdom, moderskab og faderskab (kapitel 1)

– arbejdsulykker og erhvervssygdomme (kapitel 2)

– ydelser ved dødsfald (kapitel 3).

Den skal ses i lyset af den brede enighed, der blev opnået på samlingen i Rådet den 3. juli 2002 om afsnit I (almindelige bestemmelser) og afsnit II (bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes). Forslaget indeholder også yderligere tre afsnit: afsnit IV (den administrative kommission), afsnit V (forskellige bestemmelser) og afsnit VI (overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser).

Den endelige godkendelse er betinget af, at der opnås enighed om teksten som helhed, og i mellemtiden betragtes enigheden om de forskellige kapitler som midlertidig.

Forslaget sigter mod at forenkle fællesskabslovgivningen, så hindringer for personers frie bevægelighed på grund af forskellige sociale sikringssystemer fjernes. Det skal afløse forordning 1408/71/EØF om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Rådet nåede til politisk enighed om forslaget til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der for øjeblikket ikke er dækket af disse bestemmelser på grund af deres nationalitet. Forordningen vil blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet efter den endelig udformning af teksten.

Forslaget sigter mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, der har lovlig bopæl i Fællesskabet og som opfylder de andre betingelser i forordning 1408/71/EØF, rettigheder, der ligger så tæt som muligt på EU-borgernes. Forslaget skal ses i lyset af, at Det Europæiske Råd i oktober 1999 i Tammerfors henstillede, at tredjelandsstatsborgeres rettigheder tilnærmes medlemsstaternes statsborgeres.

Efter forelæggelsen af en rapport fra Raoul BRIET, formand for Udvalget for Social Beskyttelse, godkendte Rådet de reviderede fælles mål med henblik på de nationale handlingsplaner for 2003 til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Udvalget for Social Beskyttelse konkluderer, at de eksisterende fælles mål har vist sig at være afbalancerede, solide og holdbare, og at der derfor ikke er nogen grund til at foretage større ændringer. Der bør på nuværende tidspunkt lægges vægt på kontinuitet og på at konsolidere og bygge videre på de fremskridt, der er gjort. Rapporten udpeger dog tre områder, hvor der bør foretages ændringer, så betydningen af de fælles mål træder endnu tydeligere frem:

– der skal fastsættes mål i de nationale handlingsplaner, der sikrer, at antallet af personer, der risikerer fattigdom og social udstødelse, er reduceret betydeligt senest i 2010

– det bør fremhæves, at indvandrere er udsat for stor risiko for fattigdom og social udstødelse.

Der mindes om, at Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 godkendte en række mål, der skulle gøre bekæmpelsen af social udstødelse og fattigdom til et af de centrale elementer i moderniseringen af den europæiske sociale model.

Disse mål dannede grundlag for de første toårige nationale handlingsplaner for bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, der igen bidrog til Rådets og Kommissionens fælles rapport om social integration, der blev forelagt for Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001. Medlemsstaterne forventes at forelægge anden runde af de toårige nationale handlingsplaner i foråret/sommeren 2003, så Rådet og Kommissionen kan udarbejde en ny fælles rapport inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2004.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1) SOM ERINDRER OM, at Fællesskabet blandt andet har til opgave i Fællesskabet som helhed at fremme et højt beskæftigelsesniveau og et højt socialt beskyttelsesniveau, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, samt økonomisk og social samhørighed

2) SOM ERINDRER OM resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 17. december 1999, om informationssamfundets beskæftigelsesmæssige og sociale dimension

3) SOM ERINDRER OM, at Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 opfordrede til at skabe et informationssamfund for alle

4) SOM ERINDRER OM, at Kommissionen den 12. maj 2000 vedtog en meddelelse med titlen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede"

5) SOM ERINDRER OM, at et af hovedmålene i e-Europa-handlingsplanen 2002, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19. og 20. juni 2000, er at opnå, at alle deltager i den videnbaserede økonomi

6) SOM ERINDRER OM, at Rådet den 27. november 2000 vedtog et direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, på grund af flere forskellige forhold, herunder handicap

7) SOM ERINDRER OM, at et af målene for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Nice den 7.-9. december 2000, er at udnytte videnssamfundets og nye informations- og kommunikationsteknologiers potentiale fuldt ud og sikre, at ingen holdes udenfor, idet der navnlig tages hensyn til handicappedes behov

8) SOM ERINDRER OM, at Rådet den 3. december 2001 vedtog en afgørelse om at udpege 2003 til Det Europæiske Handicapår

9) SOM ERINDRER OM, at Europa-Parlamentet og Rådet i afgørelse 50/2002/EF af 7. december 2001 om et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse i de indledende betragtninger understreger, at aspektet ligestilling mellem mænd og kvinder har stor betydning for udstødelsens årsager og virkninger. I denne del henledes opmærksomheden ligeledes på traktatens artikel 2 og 3, hvorved der fokuseres på, at fjernelse af uligheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er en del af Fællesskabets opgaver, der bør tjene som mål for alle dets aktiviteter

10) SOM ERINDRER OM, at Rådet har vedtaget en resolution om "inddragelse i informationssamfundet - udnyttelse af informationssamfundets muligheder for så vidt angår social inddragelse", hvori medlemsstaterne og Kommissionen blandt andet opfordres til at træffe foranstaltninger med henblik på at fjerne tekniske hindringer for personer med forskellige handicap hvad angår IKT-udstyr og webindhold ved navnlig at gennemføre de relevante e-Europa-aktioner under overvågning af Ekspertgruppen vedrørende Adgang til Informationssamfundet

11) SOM ERINDRER OM, at Rådet den 20. marts 2002 vedtog en resolution om "adgang til offentlige websteder og deres indhold", hvori det blandt andet "OPFORDRER Gruppen på Højt Plan vedrørende Informationssamfundets Beskæftigelsesmæssige og Sociale Aspekter (ESDIS) til at følge fremskridtene med hensyn til vedtagelse og gennemførelse af retningslinjerne for Web Accessibility Initiative (WAI) og til at udforme fælles metoder og tilvejebringe sammenlignelige data for at lette evalueringen af fremskridtene"

12) SOM ERKENDER, at der findes en rapport i form af et arbejdsdokument fra Kommissionen, med titlen: "Delivering eAccessibility - improving disabled people’s access to the Knowledge Based Society" - forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet

13) SOM TAGER HENSYN TIL de henstillinger, som gruppen på højt plan (ESDIS) har fremsat på grundlag af denne analyse,

I. Til at udnytte informationssamfundets potentiale til gavn for handicappede og navnlig søge at fjerne tekniske, juridiske og andre hindringer for deres faktiske deltagelse i den videnbaserede økonomi og i videnssamfundet. De bør i den forbindelse så vidt muligt anvende eksisterende finansieringsmekanismer og lette kontakten med de relevante aktører så som ikke-statslige organisationer for handicappede og de europæiske standardiseringsorganisationer. Det bør navnlig ske gennem følgende foranstaltninger:

1. Fremme en mere samordnet og målrettet tilgang blandt de nøgleaktører, der er involveret i aktiviteter vedrørende e-adgang og i anvendelse og udvikling af eksisterende og nye instrumenter inden for teknologi og standarder, lovgivning og tilskyndelsesforanstaltninger samt uddannelse og oplysning

2. Fokusere på en sådan mere samordnet tilgang ved hjælp af en webportal, der er forbeholdt spørgsmål om e-adgang, som skal oprettes og vedligeholdes af Kommissionen

3. Skabe øget forståelse, således at man ved udviklingen af alle former for teknologisk udstyr, metoder eller aktiviteter inden for informationssamfundet undgår social udstødelse

4. Tilskynde handicappede og sætte dem i stand til i højere grad at få kontrol over udviklingen af mekanismer med henblik på e-adgang ved at støtte, at de i højere grad deltager i:

a) teknologiprogrammer og -projekter

b) standardiseringsorganer og tekniske udvalg

c) udvalg, der beskæftiger sig med lovgivnings- og/eller tilskyndelsesforanstaltninger samt uddannelsesinitiativer og empowerment.

II. Til at overveje at træffe mere specifikke foranstaltninger inden for de områder, som er indkredset i Kommissionens interne arbejdsdokument vedrørende e-adgang, herunder:

1. Tekniske instrumenter og standardisering:

a) Med hensyn til anvendelse af WAI-retningslinjerne: fremme fælles metoder og sammenlignelige data i forbindelse med offentlige websteder i medlemsstaterne og de europæiske institutioner samt koordinere en overvågningsproces, der inddrager de enkelte medlemsstaters aktiviteter, og samarbejde med dem

b) Fremme feedback vedrørende standardiseringsaktiviteter og disses indvirkning på ældres og handicappedes faktiske forhold

c) Sikre, at sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2003-2006 vil støtte foranstaltninger med henblik på at fremme inddragelse i informationssamfundet og udvikle både empowermentteknologier og barrierefrie teknologier, herunder udnyttelse af resultaterne. Ved udarbejdelsen af projekter bør der tages hensyn til konsekvenserne for handicappede, således at social udstødelse undgås.

2. Tilskyndelsesinstrumenter og/eller lovgivningsforanstaltninger:

a) Overveje indførelse af et "e-adgangs-mærke" for varer og tjenesteydelser, der opfylder de relevante standarder for elektronisk tilgængelighed

b) Fortsætte de igangværende bestræbelser for øget harmonisering af medlemsstaternes adgangskriterier (f.eks. via deres bestemmelser om offentlige indkøb) for at tilskynde erhvervsdrivende vare- og tjenesteleverandører til at gøre flere varer og tjenesteydelser elektronisk tilgængelige

c) Fremme foranstaltninger, som kan tilskynde private virksomheder til at gøre deres IKT-baserede produkter og tjenesteydelser tilgængelige, herunder stille krav om, at IKT-produkter og -tjenesteydelser, som erhverves ved offentlige indkøb, er tilgængelige på nettet. I den forbindelse tilskynde til, at man i højere grad udnytter de muligheder, der findes i europæisk lovgivning om offentlige indkøb for at medtage specifikke referencer til tilgængelighedskriterier for relevante varer og tjenesteydelser

d) Sikre, at undtagelser fra ophavsretten, som er i overensstemmelse med de retlige rammer, der er udstukket i direktiv 2001/29/EF, så vidt muligt tillader udbredelse af beskyttet materiale i tilgængelige formater til brug for handicappede

e) Overveje at udvide anvendelsesområdet for foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af handicappede.

3. Uddannelses- og oplysningsinstrumenter:

a) Arbejde for, at nettet af ekspertisecentre og netværkssamarbejde om "design for alle" bliver stadig mere udbredt og omfatter alle medlemsstater

b) Arbejde for, at de relevante uddannelsesmyndigheder i de enkelte medlemsstater udarbejder og vedtager de foreslåede "design for alle"-uddannelsesplaner. Der bør, hvor det er muligt, anvendes midler, der er øremærket til et sådant formål inden for de relevante ekspertisenetværksprojekter, der finansieres via det europæiske FTU-rammeprogram

c) Skabe øget forståelse både hos handicappede og ældre og blandt tjenesteudbyderne for de muligheder, der ligger i moderne IKT og i nettet for handicappede og ældre. Anvende de relevante eksisterende EF-strukturprogrammer hertil

d) Gøre mennesker med handicap mere beskæftigelsesegnede gennem passende erhvervsuddannelsesprogrammer, der tager sigte på videnbaserede job, og uddannelse i færdigheder, der retter sig mod videnssamfundet inden for andre erhvervsuddannelsesprogrammer. Anvende de relevante eksisterende EF-strukturprogrammer hertil

e) Fremme anvendelsen af principperne om livslang læring til at udvikle handicappedes færdigheder og anvende de eksisterende faciliteter dertil

f) Sikre, at multimediematerialer og brug af IKT i uddannelsen ikke skaber nye hindringer for, at studerende med handicap kan blive integreret på skoler og andre uddannelsessteder

g) Sikre, at e-adgang bliver en fast del af samtlige uddannelsesprogrammer på erhvervsuddannelsesinstitutioner på alle niveauer, f.eks. webmastere, multimedieforfattere og softwareudviklere. Udnytte initiativet om e-learning hertil."

Rådet vedtog konklusioner om vold mod kvinder i hjemmet som led i den årlige gennemgang af gennemførelsen af De Forenede Nationers Beijing-handlingsplan, en dagsorden for styrkelse af kvinders indflydelse og status, som blev udarbejdet på FN's fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995.

Rådet noterede sig også, at formandskabet har udarbejdet et dokument med flere detaljer om de syv indikatorer, som er nævnt i konklusionerne, til orientering af medlemsstaterne og kommende formandskaber.

Arbejdet bygger på den håndbog for god praksis i forbindelse med vold mod kvinder, som det spanske formandskab fremlagde i juni 2002.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

1. Efter FN's fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske Råd i Madrid (15.-16. december) om en årlig gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen.

2. Opfølgningsprocessen i 1996 og 1997 viste, at der var behov for en mere sammenhængende og systematisk EU-overvågning og -vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen.

3. Rådet besluttede den 2. december 1998, at den årlige vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen skulle indeholde et forslag til et simpelt sæt kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarking.

4. Rådet vedtog derfor den 22. oktober 1999 en række konklusioner, hvori det noterede sig de foreslåede indikatorer vedrørende kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen.

5. Rådet har efterfølgende vedtaget konklusioner vedrørende: Bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv (2000) samt lønforskelle (2001).

6. Rådet bemærkede ved vedtagelsen af konklusionerne om lønforskelle, at emnet vold mod kvinder med fordel kunne tages op ved det følgende års gennemgang af gennemførelsen af handlingsplanen.

7. Fremme af ligestilling mellem kønnene er blevet en central opgave for Fællesskabet, efter at Amsterdam-traktaten er trådt i kraft.

8. Som følge af en resolution vedtaget i Europa-Parlamentet i 1997 gennemførte Kommissionen en europæisk informationskampagne om vold mod kvinder i 1999/2000. Et af resultaterne heraf var en Eurobarometer undersøgelse om EU-borgernes syn på vold mod kvinder.

9. Daphne-programmet for 2000-2003, som er et fællesskabsprogram om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder med et budget på 20 mio. EUR for hele perioden. Under Daphne-initiativet (forløberen for Daphne-programmet) har blandt andet European Women’s Lobby modtaget støtte til udarbejdelsen af to rapporter; "Unveiling the hidden data on domestic violence in the EU" og "Towards a common European framework to monitor progress in combating violence against women".

10. Det Europæiske Råd i Barcelona (15.-16. marts 2002) lagde stor vægt på den erklæring, som blev fremsat af Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 7. marts 2002 om vold mod kvinder.

11. Det spanske EU-formandskab har gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemslandene om mænds vold mod kvinder og derefter udarbejdet en rapport og vejledning om bedste praksis.

12. På grundlag af det spanske EU-formandskabs forberedende arbejde vedrørende vold mod kvinder har det danske EU-formandskab udarbejdet følgende 7 indikatorer vedrørende vold mod kvinder i hjemmet:

1. Profil af kvindelige voldsofre

2. Profil af mandlige gerningsmænd

3. Støtte til ofre

4. Foranstaltninger til behandling af den mandlige gerningsmand for at gøre en ende på voldscirklen

5. Uddannelse af fagfolk

6. Nationale foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder i hjemmet

7. Evaluering,

1. NOTERER SIG det danske formandskabs foreslåede 7 indikatorer med henblik på den fremtidige opfølgning af Beijing-handlingsplanen hvad angår vold mod kvinder i hjemmet;

2. OPFORDRER kommende formandskaber til at opfølge indikatorerne om vold mod kvinder;

3. MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at træffe integrerede foranstaltninger og udarbejde hensigtsmæssige indikatorer med henblik på at forebygge og udrydde vold mod kvinder som anført i Beijing-handlingsplanen, og tilskynder medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger;

4. MINDER OM, at vold mod kvinder ifølge Beijing-handlingsplanen krænker ofrenes menneskerettigheder, og at vold mod kvinder er en hindring for at nå målet om ligestilling mellem kønnene;

5. OPFORDRER indtrængende regeringerne, herunder alle relevante ministerier, til at vedtage yderligere aktive foranstaltninger og strategier for at bekæmpe vold mod kvinder i hjemmet og tage hensyn til opfølgningen af indikatorerne;

6. TILSKYNDER medlemsstaterne til at overveje at fremskaffe nationale data og til gradvis at ajourføre dem, så der regelmæssigt kan foreligge statistikker om de foreslåede 7 indikatorer, eller for så vidt angår de kvalitative indikatorer, så kan der foretages regelmæssige undersøgelser;

7. HENSTILLER til Kommissionen, at den fortsætter arbejdet med initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder, herunder programmer som Daphne;

8. MINDER OM, at Rådet allerede har udarbejdet indikatorer på områderne: kvinder i beslutningsprocesser, sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, og uligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til løn;

9. VIL under de kommende formandskaber i forbindelse med aktiviteter inden for rammerne af programmet om ligestilling mellem kvinder og mænd og andre fællesskabsaktiviteter fortsætte med at udvikle indikatorer og benchmarking for så vidt angår andre former for vold mod kvinder og på andre af de kritiske områder, der er nævnt i Beijing-handlingsplanen;

10. OPFORDRER de kommende formandskaber til at overveje at supplere disse bestræbelser med aktioner i forbindelse med vold mod børn i hjemmet, eller vold som børn overværer;

11. VIL OVERVEJE at gennemgå medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen ved at tage følgende emner op: kvinder og fattigdom,, uddannelse af kvinder, kvinder og sundhed, kvinders menneskerettigheder og kvinder og medier;

12. OPFORDRER til at tage temaet kvinder i beslutningsprocesser i den private sektor op ved næste gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af Beijing-handlingsplanen;

13. TILSKYNDER de kommende formandskaber til i fællesskab at foretage den årlige gennemgang, herunder udviklingen af indikatorer og benchmarking, og til at fordele byrden med indsamling og analyse af data mellem flere medlemsstater;

14. PÅTAGER SIG regelmæssigt at gennemgå de fremskridt, der opnås med hensyn til de drøftede emner og OPFORDRER kommende formandskaber til i samarbejde med medlemsstaterne at vende tilbage til de tidligere drøftede emner og vurdere fremskridt på områderne ved hjælp af de udarbejdede indikatorer;

15. ANMODER Europa-Kommissionen om at tage hensyn til de emner, der er blevet drøftet som led i opfølgningen af Beijing-handlingsplanen, og for hvilke der allerede, hvor det er relevant, er fastsat indikatorer i andre fællesskabsprocesser."

Rådet vedtog konklusionerne, som bekræftede medlemsstaternes tilslutning til det princip om kønsmainstreaming, der blev fastlagt på De Forenede Nationers fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995

Det noterede sig også en rapport fra formandskabet om dettes erfaring med kønsdimensionen i social- og beskæftigelsespolitikken.

Rådet noterede sig desuden en guide fra formandskabet med gode råd til kommende formandskaber om, hvordan man mainstreamer forskellige rådssammensætninger. Delegationerne tog specielt godt i mod denne guide.

I forbindelse med kønsmainstreaming fremlagde formandskabet specifikke notater om kønsdimensionen i forbindelse med følgende ni dagsordenspunkter: kordinering af de sociale sikringsordninger, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, "e-adgang" for handicappede, vikarbureauarbejde, socialt trepartstopmøde, anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på selvstændige, strukturelle indikatorer, fælles rapport om beskæftigelsen 2002 og virksomhedernes sociale ansvar.

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

1. Det Europæiske Råd den 15.-16. december 1995 i Madrid udtrykte i fortsættelse af De Forenede Nationers fjerde internationale kvindekonference (Beijing, 1995) ønske om, at Rådet hvert år undersøger, hvordan medlemsstaterne implementerer Beijing-handlingsprogrammet, herunder princippet om integration af ligestillingsaspektet.

2. Vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1998, særlig artikel 2 og 3, hvormed det tilstræbes i alle aktiviteter at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

3. Afgørelsen truffet af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 1998 i Wien om at fremme den generelle integration af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

4. Rådets resolution af 22. februar 1999 om indførelse af lige muligheder for mænd og kvinder i forbindelse med gennemførelsen af de fire søjler under den europæiske beskæftigelsesstrategi.

5. De mål, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 7.-9. december 2000 i Nice, for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, samt nødvendigheden af at sikre, at lige muligheder for mænd og kvinder bliver et nøgleaspekt i alle foranstaltninger, der skal træffes for at nå disse mål.

6. Det har siden det franske formandskab i 2000 været formandskabets praksis at integrere ligestillingsaspektet i en eller to af Rådets sammensætninger. Hidtil er lige muligheder for mænd og kvinder blevet drøftet i forbindelse med samlinger i Rådet vedrørende uddannelse, det indre marked, forskning, landbrug, miljø, almindelige anliggender, samt økonomi og finans.

7. Det danske formandskab har besluttet at integrere ligestillingsaspektet i beskæftigelses- og socialpolitikken, når de enkelte punkter på dagsordenen for den pågældende sammensætning af Rådet behandles,

1. OPFORDRER Kommissionen til at fortsætteudviklingen af integration af ligestillingsaspektet i Det Europæiske Fællesskabs beskæftigelses- og socialpolitik, herunder at udarbejde en plan for integration af lige muligheder for mænd og kvinder i relevante politiske initiativer. Denne strategi bør omfatte: