Rådsmøde (alm. anl.) 27.-28. januar - tillæg til samlenotat pkt5
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 498)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. januar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 5.
Nyt notat.
Det Europæiske Råd besluttede i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at der hvert år skal afholdes et møde om økonomiske og sociale spørgsmål, det såkaldte forårstopmøde, og opfordrede Kommissionen til forud for hvert forårstopmøde at udarbejde en sammenfattende rapport (synteserapport) om fremskridtene vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed og miljømæssige tiltag på grundlag af strukturelle indikatorer.
Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. marts 2003 ventes Kommissionen at præsentere synteserapporten på udenrigsministerrådsmødet den 28. januar.
Rapporten, der bærer titlen: ’Choosing to grow: Knowledge, innovation and jobs in a cohesive society’ bekræfter, at Lissabon-processen vedvarende er EU’s mulighed for at vise globalt lederskab – også for en udvidet union. Der er opnået gode resultater inden for mange områder, men reformprocessen skal fremskyndes, såfremt Lissabon-målsætningerne til stadighed skal være inden for rækkevidde i de kommende år. Dette års rapport lægger særligt vægt på viden og innovation.
Rapporten understreger, at udvidelsen ikke fordrer en fundamental ændring af Lissabon-processen. Lissabon-processen er til stadighed midlet til den Europæiske Unions ambitioner på det økonomiske, sociale og miljømæssige område. Målsætningerne gælder også for en Union med 25. De kommende medlemslande er bekendte med Lissabon-processens målsætninger og arbejdsmetoder. Udvidelsen sætter ekstra fokus på det langsommelige reformtempo. Både de nuværende og de kommende medlemslande må sætte viljen til reform og vækst i førersædet.
Danmark får sammen med de andre nordiske lande flere rosende bemærkninger i rapporten. De nordiske lande ligger som de tre bedst placerede lande på de strukturelle indikatorer.
Rapporten opridser reformtiltagene på følgende områder:
- Beskæftigelse: De sidste fem års reformer har ført til strukturelle ændringer på mange europæiske arbejdsmarkeder, dog varierer præstationerne. Det skal fortsat reformvilje til, såfremt målene for 2005 skal nås.
- Reform af markeder for varer, tjenesteydelser, og kapital: Væsentlige dele af det indre marked har fungeret godt i det sidste årti. Faren for den fortsatte fremdrift er ikke manglende tiltag på europæisk niveau, men medlemsstaternes vilje og evne til implementering af de allerede vedtagne regler.
- Viden, innovation og virksomhedsdynamik: Mange af EU’s vidensindustrier er hårdt ramt af de nuværende markedsbetingelser. Endvidere er reguleringen af området ofte kompleks eller ufuldstændig. Virksomhederne investerer ikke tilstrækkeligt i viden og innovation. Medlemsstaterne bør via skatte- og reguleringsmæssige incitamenter skabe mulighederne for offentlig såvel som privat investering i uddannelse, forskning og vidensøkonomi.
- Social samhørighed: Fremskridt på nogle områder, men til stadighed andre der halter bagefter. Medlemsstaterne gør ikke nok for at sikre vedvarende kvalitet af sociale sikkerhedssystemer, især i lyset af den aldrende befolkning.
- Miljøet og bæredygtig udvikling: Fremskridt i form af enighed på europæisk niveau om mål for økonomisk vækst uden belastning af miljøet. De vigtige beslutninger truffet i globale fora i 2002 skal nu gennemføres.
Endvidere foreslår rapporten, at Det Europæiske Råd på sit forårsmøde må styrke sin centrale rolle for at skabe fremdrift i Unions økonomiske, sociale og miljømæssige handlekraft. Dette bør Rådet gøre igennem følgende tre tiltag:
- Et skub til viden og innovation: Støtte til iværksætterkultur, promovering af vidensindustri, spredning af nye ideer, teknologier og service. Effektiv og øget investering i uddannelse, livslang læring og forskning.
- Endelige beslutninger om de udestående reformer: Implementere de reformer hvorom der allerede er opnået enighed bl.a. på produkt-, kapital- og arbejdsmarkederne, såvel som miljømæssige mål og sociale beskyttelsessystemer.
- Styrkelse af interaktionen mellem Lissabon-processen og makro-økonomisk politik: Lissabon-målsætningerne bør integreres bedre i de overordnede økonomiske politiske retningslinier.
Præsentationen af Kommissionens synteserapport 2003 har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Præsentationen af Kommissionens synteserapport berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionens synteserapport 2003 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.