Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om regler vedr. leveringssteder for el og gas

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 497)
energiministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

20. januar 2003

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grundnotat om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for elektricitet og gas, KOM(2002) 688.

 

 

Skatteministeriet J. nr. 5.03-221-15

Departementet

5. kontor

6. januar 2003

Grundnotat

om

 

 

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF om reglerne vedrørende leveringssteder for elektricitet og gas, KOM(2002) 688.

Resumé

Da de gældende regler for leveringssted for elektricitet, gas og transmissionsydelser ikke kan anvendes uden problemer, foreslår Kommissionen ændringer af reglerne for leveringssted med henblik på at forenkle reglerne for det indre marked med energi.

Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:

  • at alle leverancer forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin virksomhed, eller der hvor elektriciteten eller gassen leveres,
  • at leverancer i slutleddet momses der, hvor forbruget rent faktisk sker, og

at transmissionsydelser momses der, hvor kunden er etableret.

    1. Baggrund for forslaget og problemer med gældende regler
    2. Siden EU´s indre marked blev etableret er der sket en gradvis liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne. Rådet har flere gange i de seneste år understreget vigtigheden af denne liberalisering.

      Liberaliseringen medfører øget deregulering samt stigning i den grænseoverskridende handel. Hvor elektricitets- og gasmarkederne tidligere var nationale, fungerer de nu i stigende grad på europæisk niveau med nye aktører så som energibørser, uafhængige energiproducenter og mæglere. De statsejede virksomheder indtager en mindre og mindre dominerende rolle på grund af privatiseringer og sammenslutninger.

      De gældende momsregler for beskatningen af el- og gas er ikke tilpasset denne udvikling, hvilket giver en række problemer.

      Elektricitet og gas betragtes i momsmæssig henseende som en vare, jf. 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 2. Direktivets artikel 8 fastsætter leveringsstedet for en vare, eller med andre ord stedet, hvor en vare skal momses. I denne artikel skelnes mellem varer der forsendes eller transporteres (de momses det sted, hvor forsendelse eller transport påbegyndes) og varer der ikke forsendes eller transporteres (de momses det sted, hvor varen befinder sig på leveringstidspunktet). Før liberaliseringen af markederne var der hovedsagelig tale om nationale markeder, hvor produktion, distribution og forbrug foregik i ét og samme land. Reglerne om leveringssted var derfor ikke væsentlige, idet leveringsstedet var i det land, hvor varen blev produceret og forbrugt.

      Liberaliseringen medfører som sagt mere grænseoverskridende handel, og spørgsmålet om leveringssted bliver aktuelt. Da det imidlertid er meget svært rent fysisk at følge bevægelserne af elektricitet og gas er det svært efter gældende regler at bestemme leveringsstedet (det sted varen skal momses). Varerne bevæger sig nemlig ikke direkte fra sælger til køber, men fordeler sig i transmissionsnettet alt efter "pladsen på dette net". Det vil sige, at den elektricitet, som en producent i det nordlige Europa sælger til en køber i det sydlige Europa i praksis ikke er den samme elektricitet, som sælgeren rent faktisk har produceret.

      De gældende regler siger desuden, at forsender en afgiftspligtig person i ét EU-land en vare til en afgiftspligtig person i et andet EU-land, kan leverandøren på visse betingelser opnå afgiftsfritagelse. En af betingelserne er, at forsendelsen skal kunne dokumenteres ved fragtbrev eller lignende – og da el og gas ikke transporteres i gængse transportmidler er det vanskeligt at fremlægge en sådan dokumentation, og bestemmelsen kan derfor i praksis ikke anvendes for elektricitet og gas.

      Et yderligere problem er momsning af transmissionsomkostninger. Det er således, at hvert EU-land skal udpege en systemoperatør, der er ansvarlig for landets transmissionssystem (netværket). Betalingen for denne ydelse opkræves af de virksomheder, der benytter netværket. Med liberaliseringen af markederne er der kommet flere brugere af netværkerne, der ikke er etableret i de lande, hvor de bruger netværkerne. Herved har leveringsstedet for ydelsen fået reel betydning. Reglerne for leveringssted for ydelser er fastsat i artikel 9, men leveringsstedet afhænger i stor udstrækning af ydelsens karakter. Nogle EU-lande anser ydelsen for en transportmæssig ydelse, hvor momsen skal betales i køberes land, andre lande anser ydelsen for en betaling for adgang til netværket, hvor momsen skal betales i systemoperatørens land.

      Forskellig anvendelse af artikel 9 set i forhold til betaling for transmissionsomkostninger kan føre til såvel dobbeltmomsning som ingen momsning.

    3. Forslagets indhold

Da de gældende regler for leveringssted for elektricitet, gas og transmissionsydelser ikke kan anvendes uden problemer, foreslår Kommissionen ændringer af reglerne for leveringssted med henblik på at forenkle reglerne for det indre marked med energi.

En af de grundlæggende momsregler, nemlig reglen om, at beskatning finder sted, hvor varerne rent fysisk befinder sig, kan ikke opretholdes i forbindelse med disse varer.

Hovedindholdet i Kommissionens forslag er:

    • at alle leverancer forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin virksomhed, eller der hvor elektriciteten eller gassen leveres,
    • at leverancer i slutleddet momses der, hvor forbruget rent faktisk sker, og
    • at transmissionsydelser momses der, hvor kunden er etableret.

Nedenfor er en beskrivelse af de enkelte ændringer:

    1. Artikel 5, stk. 2 (levering af varer).
    2. Der tilføjes en definition af naturgas, således at 6. momsdirektiv kommer på linie med den foreslåede definition i forslag til ændring af direktivet om nataurgas (direktiv 98/30/EF). Dette forslag er en præcisering af den gældende tekst.

    3. Artikel 8, stk. 1 (leveringssted for varer).
    4. Det foreslås, at der skelnes mellem om en gas- eller elektricitetsleverance finder sted til en kunde, der vil videresælge varen, eller til en slutforbruger.

      Med henblik på videresalg:

      Der foreslås indsat en ny bestemmelse – artikel 8, stk. 1, litra d – ifølge hvilken leveringsstedet er det sted, hvor kunden er etableret eller hvortil gassen leveres, hvis kunden kan dokumentere at have til hensigt at videresælge varen.

      Såfremt leveringsstedet efter denne bestemmelse ikke er i det land, hvor sælger er momsregistreret bruges reglerne for omvendt betalingspligt – dvs. det er køber, der bliver ansvarlig for betaling af momsen, jf. den foreslåede ændring til artikel 21.

      Med henblik på slutforbrug:

      Der foreslås indsat en ny bestemmelse – artikel 8, stk. 1, litra e – ifølge hvilken leveringsstedet er det sted, hvor kunden rent faktisk forbruger varen.

      Såfremt leveringsstedet efter denne bestemmelse ikke er i det land, hvor sælger er momsregistreret kan det være nødvendigt, at sælger registreres i købers land med henblik på betaling af momsen. Hvis køber er en momsregistreret virksomhed kan medlemslandene dog beslutte at reglerne om omvendt betalingspligt kan bruges, jf. bemærkningerne til artikel 21.

      Sælges elektricitet eller gas til en køber uden for EU er leveringsstedet ikke i EU, men sælger denne køber varen videre til en kunde i EU vil leveringen skulle momses i købers land.

    5. Artikel 9, stk. 2, litra e (leveringssted for ydelser)
    6. For at sikre en ensartet beskatning af transport- og transmissionsomkostninger foreslås det, at disse ydelser omfattes af artikel 9, stk. 2, litra e. Dette betyder, at leveres ydelserne til kunder uden for EU eller til afgiftspligtige personer i et andet EU-land skal ydelsen momses i det land, hvor kunden er etableret.

      4. Artikel 14 (afgiftsfritagelse ved indførsel)

      Elektricitetens bevægelser kender som nævnt ovenfor ikke landegrænser, men bevæger sig igennem netværket i den rute, hvor modstanden er mindst. Det europæiske kontinent har et samlet netværk og en del energi vil derfor bevæge sig til lande uden for EU selv om energien ikke reelt anvendes der. Imidlertid måles elektricitetsbevægelser ved grænserne, og der kan derfor blive tale om import af el, selvom der ikke er tale om konkret vareimport. Med de foreslåede ændringer af leveringsstedet i artikel 8 kan der blive tale om dobbeltbeskatning – nemlig både på import og på levering.

      For at undgå denne risiko for dobbeltbeskatning foreslås artikel 14 ændret, således at slutimport af elektricitet og gas fritages for afgift. Beskatningen vil således alene forgå ved levering.

    7. Artikel 21 (betalingspligt)

Ændringen af leveringsstedet ved indsættelse af artikel 8, stk. 1, litra d, vil indebære, at enhver leverandør af elektricitet og gas skal momsregistreres i alle de EU-lande, hvortil den pågældende sælgers kunder (afgiftspligtige kunder der køber med henblik på videresalg) er etableret. For at undgå dette besvær for såvel virksomheder som myndigheder foreslås der indført en obligatorisk anvendelse af reglerne om omvendt betalingspligt i disse situationer.

I situationer, hvor køber er en afgiftspligtig slutforbruger foreslås det, at anvendelse af reglerne om omvendt betalingspligt lige som nu skal være frivillig for medlemslandene.

    1. Retsgrundlag
    2. Forslaget er baseret på Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.

    3. Høring
    4. Forslaget vil blive sendt til høring i relevante erhvervsorganisationer.

      Kommissionen har forud for forslagets fremsættelse hørt Eurelectric, European Federation of Electricity Traders og Energy Participants Indirect Tax Forum. Organisationerne hilste Kommissionens løsningsmodel velkommen.

    5. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser
    6. Forslaget har ikke nævneværdige administrative omkostninger for staten. Umiddelbart forventes forslaget heller ikke at få særlig indvirkning på statens indtægter. Et konkret provenuskøn er imidlertid endnu ikke foretaget.

    7. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
    8. Forslaget forventes hverken at medføre nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

    9. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
    10. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med disse principper, idet det anses for nødvendigt at tilpasse momsreglerne vedrørende leveringssteder for at etablere et ægte indre marked for gas og elektricitet.

    11. Lovgivningsmæssige konsekvenser
    12.  

      Vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer med tilsvarende virkning i momsloven.

    13. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Folketinget har ikke tidligere været orienteret om forslaget.