svar på spm. 30-33 vedrørende Euratomlån
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 473)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 16. december 2002 (Alm. del – bilag 394) vedlægges Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 30, 31, 32 og 33.
|
3. januar 2002 |
Europa-udvalgets spørgsmål 30-33 vedrørende Euratom-lån
30. "Vil regeringen fastholde, at Euratom lån alene skal kunne ydes til opgradering af sikkerheden i eksisterende reaktorer, og ikke til etablering af ny produktionskapacitet i eller udenfor de nuværende EU-lande?"
Udgangspunktet for forslaget om forhøjelse af rammen for lån til nukleare installationer er et behov for at sikre midler til forbedring af sikkerhed og effektivitet ved nukleare installationer i en række Øst- og Centraleuropæiske lande. Det er specificeret i forslaget, at lån til forbedring af sikkerhed og effektivitet skal prioriteres. Dette har i praksis været tilfældet siden rådsbeslutning i 1994 om at udvide adgangen til lån til en række Øst- og Centraleuropæiske lande. Regeringen vil fastholde dette udgangspunkt i videst muligt omfang inden for Euratom-traktatens rammer.
Kommissionen kan også yde lån til industriel produktion af elektricitet ved nukleare installationer eller til industrielle installationer i den nukleare produktionscyklus, jf. aktuelt notat udarbejdet i forbindelse med rådsmødet (miljø) den 9-10. december.
31. "Hvilke konkrete lån er der hidtil ydet gennem Euratom, og hvilke lån er ydet til opgradering af sikkerheden på eksisterende værker?"
Kommissionen har oplyst, at der i perioden 1977-1987 har været bevilget 90 forskellige lån til projekter i en række medlemsstater (Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien og UK) på i alt 2,9 mia. euro. Disse lån har ikke været defineret ud fra et sikkerhedsmæssigt sigte.
Ved rådsbeslutning i 1994 blev der givet adgang til at bevilge lån til ikke-medlemslande i Øst- og Centraleuropa med henblik på at forbedre sikkerheden og effektiviteten. To lån har været bevilget:
- 212,5 mio. euro i 2000 til modernisering af nukleare anlæg i Bulgarien.
- 688 mio. euro i 2000 til det ukrainske nukleare selskab Energoatom.
32. "Hvilke lån under Euratoms låneramme er hidtil ydet til dekommissionering, og hvordan skal disse lån betales tilbage?"
Kommissionen har oplyst, at der ikke været ydet lån til dekommissionering.
33. "Vil regeringen medvirke til, at EU økonomisk støtter kandidatlandenes udvidelse af energiproduktion baseret på atomkraft?"
En udvidelse af lånerammen bør primært ske med henblik på forbedring af sikkerhed og effektivitet ved nukleare installationer, jf. besvarelsen af udvalgsspørgsmål 30.