Grundnotat om beskyttelse af unge marine organismer
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 470)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til rådsforordning om bevarelse af fiskeriressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer, KOM (2002) 672.
KOM (2002) 672
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 672 endelig udg. af 3. december 2002 fremsendt forslag til rådsforordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter udtalelse af Europa-Parlamentet.
Forslaget er oversendt til Rådet den 3. december 2002.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er et led i den fælles fiskeripolitik, idet Kommissionen anfører, at forslaget ligger indenfor de beføjelser, som ifølge Traktaten er tillagt Fællesskabet.
Formål og indhold
Forslaget er som udgangspunkt en sammenskrivning af den eksisterende rådsforordning nr. 850 af 30. marts 1998 og seks efterfølgende ændringer. Hertil kommer indarbejdelse af allerede indførte tekniske regler i relation til genopretningsplanerne for torsk og kulmule.
Herudover indeholder forslaget følgende væsentlige substansændringer:
- Nye tekniske bevaringsforanstaltninger for Skagerrak/Kattegat,
- Målartsprocenten for tobis sættes ned fra 95% til 90%,
- Tobiskassen ved Wee Bank videreføres uden tidsbegrænsning,
- Detaljerede regler om anvendelse af garnredskaber gennemføres i forvaltningskomité.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget har endnu ikke udtalt sig.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.