Rådsmøde eksterne forbindelser 19/11-02 - pressemeddelse

Ministrene drøftede under middagen Cypern-spørgsmålet, efter at FN's Generalsekretær havde forelagt sin plan for en ordning.

Rådet noterede sig også følgende erklæring fra formandskabet:

"1. Formandskabet ser med stor tilfredshed på, at FN's generalsekretær har besluttet at forelægge de to cypriotiske parter sine forslag med henblik på at slå bro over den kløft, som stadig skiller dem efter elleve måneders forhandlinger. Formandskabet finder, at dette initiativ kommer på et velvalgt tidspunkt, og håber, at forslagene vil danne grundlag for en forhandlingsaftale.

2. Formandskabet bekræfter, at EU er villig til at indrette sig efter betingelserne i en samlet FN-ordning i overensstemmelse med det princip, som Den Europæiske Union bygger på, og at EU agter at tilskynde alle involverede til at nå frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne inden Det Europæiske Råds møde i København i december, så man på dette møde kan byde en genforenet ø velkommen i EU."

Rådet drøftede situationen i Belarus som opfølgning til sin erklæring af 21. oktober - hvori det endnu en gang udtrykte alvorlig bekymring over situationen og indtrængende anmodede myndighederne om at undgå, at OSCE's Bistands- og Overvågningsgruppe (AMG) blev forhindret i at udføre sine aktiviteter i Minsk - og i lyset af den nylige faktiske lukning af AMG.

Rådet noterede sig, at de fleste af medlemsstaterne, især de fleste af dem, der anvender Schengen-reglerne, er rede til at træffe de nødvendige nationale foranstaltninger til at hindre, at Belarus's præsident, chefen for præsidentens kontor, premierministeren og fire regeringsministre samt formanden for Komitéen for Statssikkerhed rejser ind på deres område.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1. Rådet gentog, at det er alvorligt bekymret over afsløringerne vedrørende Nordkoreas program for berigelse af uran til nukleare våben. Det er dybt foruroliget over, at programmet krænker Nordkoreas forpligtelser i henhold i ikke-spredningstraktaten, IAEA's beskyttelsesaftale, den fælles nord-syd erklæring vedrørende afskaffelse af nukleare våben og de vedtagne internationale rammer. Rådet opfordrede indtrængende Nordkorea til omgående at afvikle programmet på en kontrollerbar måde og til fuldt ud at efterkomme alle sine internationale forpligtelser. Det understregede, at Nordkoreas fremtidige forbindelser med det internationale samfund afhænger af, at Pyongyang omgående træffer kontrollerbare foranstaltninger til afvikling af programmet. Rådet bekræftede på ny den afgørelse, som KEDO's bestyrelse traf den 14. november 2002 i New York. Det gentog også, at IAEA har dets fulde støtte.

Rådet understregede Den Europæiske Unions tilsagn om at handle i samråd med alle relevante parter og bidrage til en fredelig løsning på denne situation, som udgør en alvorlig trussel mod international og regional fred og stabilitet.

Rådet erklærede sig overbevist om, at Nordkorea ved at udvikle masseødelæggelsesvåben (nukleare eller andre) samt midler til at anvende dem alvorligt vil undergrave den atmosfære af tillid, der er afgørende for at løsningen af de udestående spørgsmål vedrørende fred og stabilitet på den koreanske halvø, og for fremskridt i forsoningsprocessen generelt. På baggrund af Nordkoreas kernevåbenprogram opfordrede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til at tage deres aktiviteter til fordel for Nordkorea, herunder teknisk bistand og handelsforanstaltninger, op til fornyet overvejelse på grundlag af en opgørelse over alle de midler, de har til deres rådighed. Den humanitære bistand og fødevarebistanden til Nordkoreas befolkning forbliver uantastet.

2. Rådet opfordrede Nordkorea til at søge at blive et ansvarligt medlem af det internationale samfund. Dette indebærer først og fremmest, at

Nordkorea betingelsesløst efterkommer ikke-spredningstraktaten, tilslutter sig de internationale traktater om afvæbning og våbenkontrol samt andre internationale forpligtelser på dette område

Nordkorea implementerer den bebudede udvidelse af moratoriet vedrørende missilsprængninger, tilslutter sig den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler og indstiller eksporten af langdistanceraketter og dertil knyttet teknologi.

Desuden opfordrede Rådet Nordkorea til fuldt ud at samarbejde om den internationale bekæmpelse af terrorisme.

3. Rådet gentog, at der ikke er noget bæredygtigt alternativ til dialog mellem Nord- og Sydkorea og erklærede, at det fortsat støtter forsoningsprocessen på den koreanske halvø. Samtidig tilskyndede det Nordkorea til at opfylde sine forpligtelser i denne proces, som er afgørende for stabiliteten i regionen.

4. Rådet erklærede, at det vil bringe den fremtidige udvikling i forbindelserne mellem EU og Nordkorea i fare, hvis der ikke findes en løsning på kernevåbenspørgsmålet. Rådet vil fortsat følge udviklingen på halvøen nøje og i givet fald tage EU's politik over for Nordkorea op til fornyet overvejelse."

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN

Rådet så med tilfredshed på den enighed, som de politiske ledere i Serbien var nået frem til den 5. november 2002, og opfordrede dem indtrængende til at sikre den nødvendige politiske stabilitet til fortsættelse af de vigtige reformer, herunder et afgørende resultat af det kommende serbiske præsidentvalg. Rådet mindede om, at yderligere styrkelse af demokratiet i FRJ og Serbien kræver hurtige løsninger på de udestående spørgsmål. Det opfordrede alle politiske ledere i FRJ til at følge demokratiske principper for at sikre, at institutionerne fungerer effektivt. Det opfordrede dem også til hurtigt at vedtage det forfatningsmæssige grundlag og handlingsplanerne for det indre marked og handel og told for at gøre fremskridt i tilnærmelsen til EU.

FRJ/KOSOVO

Rådet så med tilfredshed på de nylige frie og retfærdige kommunalvalg i Kosovo. Det beklagede dog, at den serbiske befolkning i Mitrovica som følge af sin boykot af valgene ikke har nogen demokratisk repræsentation. Rådet gav på ny sin fulde støtte til decentraliseringsbegrebet. Det gentog desuden, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 stadig udgør grundlaget for Kosovos fremtid. Rådet så med tilfredshed på det vellykkede donorkoordinationsmøde den 5. november 2002, hvor det blev understreget, at der fortsat er behov for et kontinuerligt engagement fra det internationale samfunds side, og at de lokale politiske ledere fortsat må gøre en stor indsats.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Rådet så med tilfredshed på parlamentets bekræftelse af den nye regering og den vægt, der i regeringsprogrammet lægges på Ohrid-rammeaftalen. Rådet mindede alle parter, der har underskrevet Ohrid-rammeaftalen, om deres tilsagn om at støtte fuld gennemførelse af aftalen.

VÅBENSALG

Rådet udtrykte dyb bekymring over de nylige rapporter om ulovlige våbensalg fra FRJ og Bosnien-Hercegovina til Irak og Liberia, der udgør et klart brud på FN-sanktionerne. Sådanne ulovlige salg pletter de berørte landes internationale ry og vanskeliggør deres fremskridt i tilnærmelsen til EU. Rådet så med tilfredshed på de første skridt, som de kompetente myndigheder har taget med henblik på at undersøge disse spørgsmål, og understregede, at de ansvarlige skal stilles til regnskab. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at sådanne overtrædelser af sanktionsordningerne ikke sker igen. Rådet opfordrede alle potentielle kandidater til EU-medlemskab til uden tøven at tiltræde og tilslutte sig EU's adfærdskodeks for våbeneksport for at sikre demokratisk civil kontrol med militæret og til at leve op til deres internationale forpligtelser.

DEN INTERNATIONALE KRIGSFORBRYDERDOMSTOL VEDRØRENDE DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (ICTY)

Rådet bekræftede på ny, at det tillægger samarbejdet med ICTY stor betydning. Det udtrykte skuffelse og voksende bekymring over det utilstrækkelige samarbejde med FRJ, Bosnien-Hercegovina og i visse tilfælde Kroatien. Rådet gentog, at hvis disse lande ikke på alle måder samarbejder med ICTY, vil det skade al videre tilnærmelse til Den Europæiske Union.

STABILITETSPAGTEN FOR SYDØSTEUROPA

Rådet gav udtryk for fuld støtte til den særlige koordinator for stabilitetspagten, dr. Erhard Busek, navnlig med hensyn til nøgleopgaverne med at sikre øget komplementaritet til EU's stabiliserings- og associeringsproces, forbedret effektivitet og øget regionalt samarbejde og ejerskab. Det opfordrede den særlige koordinator til at forelægge en rapport herom inden Zagreb-processens topmøde i juni 2003 i Thessaloniki. Rådet udtrykte tilfredshed med de resultater, der var opnået med pagten i 2002, og så frem til i god tid inden det kommende møde i det regionale panel at modtage forslag til målsætninger for pagtens aktiviteter i 2003, der afspejler disse principper."

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla har formandskabet fortsat arbejdet med at fremme udviklingen af militære og civile kapaciteter til krisestyring inden for rammerne af ESFP. Rådet understregede betydningen af at sikre koordinering af EU's civile og militære krisestyringsinstrumenter, så der kan reageres effektivt på en krise. Rådet noterede sig i den forbindelse med tilfredshed handlingsplanen for yderligere styrkelse af den civil-militære koordination i EU's krisestyring, som skal færdiggøres inden afslutningen af det græske formandskab. Processen med henblik på styrkelse af den civil-militære koordination vil fortsætte derefter.

1. Rådet drøftede alle relevante aspekter af udviklingen af EU's militære kapaciteter og udviklingen af koncepter og procedurer for de beredskabsenheder til hurtig udsendelse, der er omhandlet i det overordnede mål, fælles uddannelse og Middelhavsdimensionen.

2. Rådet gav udtryk for sin tilfredshed med rapporten fra generalsekretær/højtstående repræsentant Javier Solana, om hans bestræbelser på at opnå en aftale mellem EU og NATO, som Det Europæiske Råde havde givet ham mandat til på mødet den 24.-25. oktober i Bruxelles. Rådet opfordrede ham til at fortsætte kontakterne og melde tilbage herom på den næste samling den 9. december.

3. Rådet noterede sig med tilfredshed PSC's situationsrapport om militære kapaciteter på grundlag af udtalelsen fra EUMC, herunder den europæiske kapacitetshandlingsplan, hvori medlemsstaterne tilskyndes til at træffe passende beslutninger om, hvordan det ud fra de forskellige optioner kan lade sig gøre at nå kapacitetsmålene. Det bemærkede, at den generelle vurdering på grundlag af de foreløbige rapporter fra ECAP-panelerne er opmuntrende, da 19 paneler i øjeblikket er ved at drøfte de fleste af de væsentlige mangler, der skal afhjælpes. Processen synes generelt at være effektiv, idet der er udarbejdet et passende antal brugbare optioner. Der må dog fortsat gøres en ekstra indsats på en række områder. Senest den 1. marts 2003 skal der foreligge endelige rapporter fra alle ECAP-paneler. Rapporterne skal danne grundlag for en vurdering af de militære konsekvenser af hver af de foreslåede optioner og for en undersøgelse af, om der er behov for flere midlertidige optioner til at udfylde potentielle huller, om der er andre mulige løsninger, og endelig om eventuelle resterende mangler indebærer hindringer eller begrænsninger for opfyldelsen af det overordnede mål. Dette arbejde vil styrke EU's militære kapaciteter med henblik på at gennemføre mere krævende Petersberg-operationer. Rådet konkluderede, at det vil være hensigtsmæssigt at holde offentligheden løbende orienteret om fremskridtene.

4. I næste fase, der vedrører implementeringen af de optioner, som panelerne har identificeret, vil ECAP komme til at stå over for nye og endnu større udfordringer, hvor der kræves præcise tilsagn og konkrete beslutninger fra medlemsstaternes side; der kan i den forbindelse gøres brug af eksisterende mekanismer eller nye redskaber (f.eks. projektgrupper), som kan aktiveres inden for rammerne af ECAP. Disse redskaber skal tage sigte på at støtte gennemførelsen af de specifikke konkrete løsninger, som ECAP-panelerne har identificeret.

Der var med henblik herpå enighed i Rådet om, at der må tilføres yderligere politiske impulser og overvejes passende foranstaltninger til strømlining af de finansielle, materielforsyningsmæssige og alle andre forsvarspolitiske aspekter af militære kapaciteter, som bør bruges til støtte for ECAP-processen.

5. Rådet understregede nødvendigheden af en yderligere indsats inden for forsvarsmaterielsamarbejdet, i det omfang medlemsstaterne finder det relevant, under hensyntagen til følgende anbefalinger fra det græske formandskab:

de nationale forsvarsmaterieldirektører opfordres til at stille deres ekspertise til rådighed for ECAP-panelerne og støtte de mellem- og langsigtede materielforsyningsløsninger, som skal defineres af relevante grupper

for så vidt angår forskning og teknologi på forsvarsområdet og i tråd med det spanske formandskabs konklusioner bør de nationale forsvarsmaterieldirektører undersøge potentialet i eksisterende strukturer yderligere med henblik på at styrke grundlaget for den europæiske forsvarsindustri og -teknologi

de nationale forsvarsmaterieldirektører opfordres til at overveje, hvordan det bedst kan sikres, at forsvarsindustrien inddrages i ECAP-processen

6. Rådet godkendte Helsingfors-kataloget vedrørende det overordnede mål for 2002 (HHC 2002). På grundlag af denne nye udgave af kataloget og med henblik på en kapacitetsbidragskonference i maj 2003 opfordres medlemsstaterne til at tilbyde mere fokuserede bidrag til det overordnede mål eller til at finjustere de eksisterende bidrag for at afhjælpe visse mangler. På baggrund heraf vil styrkekataloget for 2003 (HFC 2003) skulle tjene som et input i forbindelse med udarbejdelsen af et ajourført Helsingfors-fremskridtskatalog for 2003 (HPC 2003) i foråret 2003 og som grundlag for det videre arbejde.

7. Rådet noterede sig, at arbejdet er fortsat dels med at fastlægge procedurer og udarbejde koncepter for de beredskabsenheder til hurtig udsendelse, der indgår i det overordnede mål, og dels med at forbedre de nationale og multinationale hovedkvarterers kommando- og kontrolordninger med henblik på at lette en effektiv og hurtig reaktion i krisesituationer. Det bekræftede behovet for en styrkelse af EU's kapacitet til at reagere på en krise, hvor der er behov for en hurtig reaktion med henblik på især humanitære opgaver og redningsopgaver, og det vil kræve hurtig beslutningstagning og deployering. Rådet noterede sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i udviklingen af EU's militære udrykningskoncept, og understregede, at arbejdet hermed må afsluttes snarest muligt og den videre vej frem fastlægges. Rådet anmodede i den forbindelse det græske formandskab om at udarbejde en situationsrapport med særlig vægt på EU's militære udrykningskoncept inden for den overordnede EU-krisestyringkontekst.

Rådet besluttede at pålægge PSC og EUMC at afslutte arbejdet med spørgsmålet om beredskabsenheder til hurtig udsendelse så hurtigt som muligt på grundlag af følgende generelle principper:

reaktion inden for 5 til 30 dage eller hurtigere

strømlining af krisestyringsprocedurer i overensstemmelse med de operative krav i forbindelse med hurtig udrykning

retningslinjer for anvendelse af det vedtagne koncept med en koordinerende nation og andre koncepter, som måtte blive vedtaget.

8. Rådet noterede sig med tilfredshed formandskabets initiativ vedrørende fælles uddannelse på forskellige niveauer og understregede dets betydning for bedre interoperabilitet og yderligere styrkelse af en europæisk sikkerhedskultur inden for ESFP. Gøres der markante fremskridt med dette aspekt af fælles uddannelse, vil det blive lettere at arbejde tæt sammen med relevante initiativer på det civile område.

9. Rådet gav udtryk for tilfredshed med de fortsatte bestræbelser på at videreudvikle Middelhavsdimensionen af ESFP. Der var enighed i Rådet om, at det er nødvendigt at fortsætte den regelmæssige dialog med Middelhavspartnerne for at øge gennemsigtigheden og styrke den gensidige forståelse i forbindelse med ESFP yderligere og udforske mere konkrete idéer og forslag til samarbejde.

Rådet godkendte den erklæring (jf. bilaget), som udenrigsministrene fra Den Europæiske Unions medlemsstater vedtog på samlingen den 19. november 2002 i Bruxelles på en kapacitetskonference om civil krisestyring.

I erklæringen fastslås det, at der allerede findes en EU-politiplanlægningskapacitet, og at der hurtigst muligt skal oprettes en passende EU-planlægnings- og missionsstøttekapacitet i Generalsekretariatet for Rådet for de øvrige områder af civil krisestyring. Med henblik herpå gav Rådet de kompetente instanser instrukser og opfordret generalsekretæren/den højtstående repræsentant til hurtigst muligt at arbejde videre med at etablere en sådan kapacitet på grundlag af en vurdering af de specifikke behov og af synergierne med de kapaciteter, der allerede findes i Kommissionen. I den forbindelse skal de budgetmæssige konsekvenser undersøges.

**********

EU har siden 1999 udviklet sin omfattende krisestyringskapacitet inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). I dag mødtes udenrigsministrene fra EU's medlemsstater for at drøfte de fremskridt, der er gjort med hensyn til de civile aspekter af krisestyring, og for at vurdere de udfordringer, der ligger forude.

Ministrene udtrykte tilfredshed med, at medlemsstaterne gennem deres frivillige indsats er nået videre end de konkrete mål på de prioriterede områder (politi, retsstatsprincippet, civil beskyttelse, civil forvaltning), som Det Europæiske Råd besluttede skulle være nået inden 2003. De understregede, at dette er et stort skridt fremad i overensstemmelse med Laeken-erklæringen om funktionsmåder og sætter EU i stand til at påtage sig en bred vifte af krisestyringsoperationer. De noterede sig Det Europæiske Fællesskabs krisestyringsinstrumenter. Disse civile og militære kapaciteter gør det muligt for EU at tilføre områderne konfliktforebyggelse og krisestyring øget værdi.

Som et resultat af de hidtidige tilsagn har EU kunnet oprette Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, der skal tage over fra FN's internationale politistyrke (IPTF) den 1. januar 2003. Som EU's første civile krisestyringsoperation inden for rammerne af ESFP udgør EUPM en vigtig milepæl. Den vil bidrage til andre EU-bestræbelser og internationale bestræbelser på at støtte retsstatsprincippet og demokratiske strukturer i Bosnien-Hercegovina og være en vigtig kilde til erfaringer for EU i den fremtidige udvikling af krisestyringskapaciteter. Ministrene udtrykte stor tilfredshed med, at ikke-EU-medlemsstater vil deltage i EUPM.

Ministrene understregede på ny betydningen af, at tredjelande deltager i civil krisestyring. De så med tilfredshed på den videre udvikling af bestemmelserne for bidrag fra ikke-EU-stater til EU's civile krisestyringsoperationer under det danske EU-formandskab.

Ministrene noterede sig, at der allerede findes en EU-politiplanlægningskapacitet. De understregede, at der hurtigst muligt bør oprettes en passende EU-planlægnings- og missionsstøttekapacitet i Generalsekretariatet for Rådet, der dækker de øvrige områder af civil krisestyring. Ministrene noterede sig, at de budgetmæssige konsekvenser skal undersøges.

Ministrene understregede, at udviklingen af EU's civile krisestyringskapacitet er en løbende proces. Der er stadig vigtige spørgsmål, der skal behandles for at gøre kapaciteterne så operationelle, effektive og sammenhængende som muligt. Disse omfatter:

at fortsætte med at forbedre koordinationen på stedet mellem de forskellige civile aspekter af en mission og at sikre en fælles kommandovej i EU-missionerne

at sikre fuld synergi mellem Det Europæiske Fællesskab og EU-instrumenterne

at sikre koordination af EU's civile og militære krisestyringsinstrumenter for at sikre en effektiv reaktion på en krise. Ministrene så i den forbindelse med tilfredshed på udarbejdelsen af en handlingsplan for den videre styrkelse af civil-militær koordination

at øge de kvalitative aspekter af EU's kapacitet på dette område, navnlig gennem uddannelse.

De understregede, at en løsning på finansieringen af civile krisestyringsoperationer under afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union skal prioriteres for at leve op til EU's ambitioner på området.

Ministrene understregede, at EU's kapaciteter tager sigte på at øge den samlede kapacitet til at imødegå udfordringerne med hensyn til konfliktforebyggelse og krisestyring. De vil gøre det muligt for EU at foretage selvstændige missioner, der dækker hele rækken af opgaver, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union, de såkaldte "Petersberg-opgaver", samt at bidrage til krisestyringsoperationer, der ledes af internationale organisationer som f.eks. FN eller OSCE. De så frem til en fortsat dialog og til yderligere at udvikle samarbejdet med relevante internationale organisationer.

Ministrene gav tilsagn om yderligere at udvikle EU's civile krisestyringskapacitet i lyset af de indhøstede erfaringer."

Rådet havde en udveksling af synspunkter om krisen i den internationale kaffehandel. Det udtrykte alvorlig bekymring over den nuværende situation, som berører mange udviklingslande, hvoraf nogle er afhængige af kaffe for så vidt angår deres eksportindtægter. Da der ikke er nogen hurtige, kortsigtede løsninger, der kan rette op på situationen, er det nødvendigt at se på spørgsmålet i en bredere sammenhæng, som omfatter handel og udvikling, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Rådet bekræftede, at det kraftigt støtter Det Internationale Kafferåds kvalitetsinitiativ for kaffe, og udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte idéer til, hvorledes der generelt kan gøres noget ved råvaresituationen, herunder kaffe.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

RÅDET

Handel og fattigdomsbekæmpelse

1. Noterer sig med tilfredshed Kommissionens meddelelse om handel og udvikling, og erindrer om Rådets og Kommissionens fælles erklæring af november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, hvori handel og udvikling fremhæves som et prioriteret målområde for EU's udviklingsaktiviteter, der skal bidrage til det overordnede mål, at bekæmpe fattigdom

2. Understreger, at når landene fører en sund indenrigspolitik, spiller international handel en central rolle for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. En væsentlig forøgelse af eksporten på områder, hvor der er stor mulighed for at øge beskæftigelsen, herunder landbrug og arbejdskraftintensive industrier, er af overordnet betydning for bekæmpelse af fattigdommen.

3. Erkender, at manglende ligestilling, f.eks. for så vidt angår ejendomsret og adgang til finansielle tjenesteydelser, hindrer kvinder i at deltage fuldt ud i indenrigshandel og eksport. Minder om konklusionerne fra samlingen i Rådet (udviklingssamarbejde) i november 2001, hvor ministrene understregede betydningen af at gennemføre handlingsprogrammet for integrering af kønsaspektet i Fællesskabets udviklingssamarbejde.

4. Anerkender, at liberalisering af handelen ikke i sig selv er nok til at bekæmpe fattigdommen i udviklingslandene. Handelsreformer skal være led i en bredere national strategi for bekæmpelse af fattigdommen, som skal omfatte en kombination af sund indenrigspolitik, herunder god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption, og supplerende ekstern støtte. Økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdommen forudsætter, at handels- og udviklingspolitikkerne integreres bedre gennem udarbejdelse af nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse. Det er væsentligt for en mere effektiv fattigdomsbekæmpelse, at der er sammenhæng mellem de interventioner, der foretages af multilaterale organisationer, der arbejder i partnerskab med andre donor- og udviklingslande.

5. Minder om Doha-erklæringens mål og dens tilsagn om at sætte udvikling i centrum for arbejdsprogrammet. Rådet understreger især, at der er behov dels for afbalancerede regler, der kommer alle lande til gode, og dels for at tage særligt hensyn til de mindst udviklede lande. Bekræfter EU's tilsagn om at nå frem til et udviklingsvenligt resultat af Doha-dagsordenen for udvikling med hensyn til: a) bedre markedsadgang for udviklingslandene generelt gennem tilfredsstillende forhandlingsresultater med hensyn til bl.a. substantiel nedsættelse af handelsforvridende national støtte til landbrugsprodukter og særligt høje toldsatser, optrapning af toldsatser o g høje toldsatser for ikke-landbrugsprodukter; b) afbalancerede handelsregler, som udviklingslandene kan anvende gradvist og fleksibelt, og som kan hjælpe dem med at gennemføre den interne reform og praktisere en sund indenrigspolitik; c) en omhyggelig gennemgang af den særlige og differentierede behandling og en løsning for handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) og offentlig sundhed i betragtning af den frist, der er sat til udgangen af 2002; og d) effektiv markedsadgang gennem handelsfremmende foranstaltninger, der modvirker ikke-toldmæssige handelshindringer og styrker kapaciteten til at overholde tekniske normer og forskrifter, især inden for sundheds- og plantesundhedsnormer.

6. Noterer sig med tilfredshed resultatet af FN's konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002, hvor udviklingslandene forpligtede sig til at praktisere sund indenrigspolitik, mens industrilandene forpligtede sig til at arbejde for et udviklingsvenligt resultat af Doha-forhandlingerne og til at øge overførslen af ressourcer til udviklingslandene. Monterrey-konferencen definerede handel som en nødvendig forudsætning for at kunne opfylde 2015-målene for international udvikling, der blev vedtaget på millenniumtopmødet i 2000. Dette er senest blevet bekræftet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) i september 2002 i Johannesburg.

7. Understreger sin fulde støtte til Cotonou-aftalen. Udtrykker tilfredshed med indledningen af forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) mellem AVS-landene og EU i september 2002. ØPA'erne vil være medvirkende til at understrege den regionale integration, som spiller en afgørende rolle for opnåelsen af bæredygtig udvikling, opbygning af mere effektive hjemmemarkeder og tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet. Som fastsat i direktiverne for forhandling af ØPA'er, som blev vedtaget af Rådet i juni 2002, skal ØPA'erne yderligere forbedre den nuværende markedsadgang til EU for alle produkter med oprindelse i AVS-staterne og stimulere syd-syd-handelen og den regionale integration. Rådet minder om betydningen af de igangværende forhandlinger med Mercosur og Middelhavslandene. EU er overbevist om, at ØPA'er og andre handels- og samarbejdsaftaler ved at fremme handel og regional integration vil bidrage væsentligt til fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig vækst og gradvis integration af udviklingslandene i verdensøkonomien.

8. Understreger, at "Alt undtagen våben"-initiativet viser EU's føring inden for handel og udvikling, og det bekræfter sit tilsagn om at hjælpe de mindst udviklede lande, så de kan drage størst mulig fordel af dette initiativ, og anmoder andre industrilande om at tage samme initiativ.

9. Understreger, at foranstaltninger med henblik på at øge markedsadgangen og hjælpe udviklingslandene med at udnytte bedre handelsmuligheder bør være komplementære og tage hensyn til deres forskellige behov og udviklingsniveau. Det bekræfter på ny EU's tilsagn om at integrere handel i Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingsbistand samtidig med, at udviklingslandenes ejerskab respekteres og fremmes. EU er fast besluttet på at øge sin støtte til handelsrelateret teknisk bistand og kapacitetsopbygning, både bilateralt og multilateralt. I den forbindelse ser EU med tilfredshed på det arbejde, der udføres inden for rammerne af det fælles integrerede program for teknisk bistand (JITAP).

10. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med andre relevante donorer at gøre en fælles indsats for at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået i Doha, Monterrey, Rom og Johannesburg, omsættes til konkrete og håndgribelige resultater, der kommer udviklingslandene til gode, særlig de mindst udviklede lande.

11. Opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsspørgsmål sættes øverst på dagsordenen for dialogen med partnerlandene, især med henblik på en bedre integration af handelspolitiske spørgsmål i strategidokumenterne om fattigdomsbekæmpelse eller lignende mekanismer.

12. Opfordrer Kommissionen til at sikre, at den handelsrelaterede bistand øges som en del af en sammenhængende strategi inden for landestrategierne og de regionale strategier. I den forbindelse noterer Rådet sig med tilfredshed Kommissionens tilsagn om at tilskynde modtagerlandene til at foretage en grundig analyse af handelsspørgsmål og til at sikre tilstrækkelig finansiering af aktiviteter i forbindelse med handelsrelateret bistand i hvert land og hver region.

13. Landestrategierne og de regionale strategier vil søge fuldt ud at udnytte synergieffekten mellem handelsrelateret bistand og støtten til de områder, der især har betydning for reaktionen på udbudssiden, såsom den makroøkonomiske politik og skattepolitikken, udviklingen af landdistrikterne og landbrugsforskningen, transport og telekommunikationsinfrastrukturerne, den finansielle sektors effektivitet, retlige og institutionelle rammer, økonomiske og strukturmæssige reformer, udbygning af infrastrukturer og produktionskapacitet og andre initiativer, der skal frigøre udviklingslandenes produktionspotentiale. Dette er i overensstemmelse med de prioriterede målområder for EU's udviklingspolitik, som det fremgår af ovennævnte fælles erklæring.

Fremme af handelsrelateret bistand

14. Tilslutter sig Kommissionens forslag om at koncentrere handelsrelateret bistand om tre områder:

a. bistand med henblik på tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), multilaterale handelsforhandlinger og andre forhandlinger, herunder ØPA'er, der også bør omfatte fremme af udviklingslandenes kapacitet til at analysere og udforme en handelspolitik

b. støtte til gennemførelsen og anvendelsen af eksisterende og fremtidige WTO-aftaler, især de aftaler, som har stor betydning for udviklingen af forskriftsmæssige og institutionelle rammer, og som kan udbygge udviklingslandenes eksport, herunder forbedrede muligheder for at tilslutte sig sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) og regler for tekniske handelshindringer (TBT) og andre normer på eksportmarkeder, og

c. støtte til de politikreformer og investeringer, der er nødvendige for at forbedre landenes økonomiske effektivitet og sikre større deltagelse i det multilaterale handelssystem, ved bl.a. at fremme den private sektors evne til at udnytte eksportmulighederne, herunder støtte på områder vedrørende f.eks. markedsføring, oplysninger om markedskrav og institutioner, der er nødvendige for en velfungerende handel.

De områder, der skal omfattes, og detaljerne for ydelse af EU-bistand afhænger af de specifikke forhold i de enkelte lande, hvilket klarlægges ved en behovsvurdering , der tager hensyn til det pågældende lands egne prioriteter, som anført i dets PRSP eller lignende ordning. Rådet understreger, at det er vigtigt at inkludere alle interessenter inden for den offentlige og private sektor og civilsamfundet.

15. Opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at udnytte fleksibiliteten for omfordeling af midler inden for områder i de eksisterende landestrategier og regionale strategier for at undgå forsinkelser i forbindelse med opfyldelsen af de forpligtelser, der blev indgået i Doha og for systematisk at behandle handels- og udviklingsspørgsmål under den fornyede gennemgang af landestrategierne og de regionale strategier.

16. Støtter Kommissionens forslag om at have opmærksomheden særlig rettet på de mindst udviklede lande og andre lavindkomstlande ved fordelingen af midler til handelsrelateret bistand.

Integrering af udviklingsaspektet i handelspolitikken

17. Opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til i endnu højere grad at tilpasse Fællesskabets handelspolitik til udviklingslandenes behov, under hensyn til de interesser og særlige omstændigheder, der gør sig gældende for lande på forskellige udviklingsniveauer, og sikre, at Fællesskabets udviklingspolitik integrerer og udnytter handelsrelaterede instrumenter for således at styrke synergien mellem handel og udvikling, så de gensidigt forstærker hinanden.

18. Opfordrer Kommissionen til (gennem teknisk bistand, praktiske foranstaltninger etc.) at arbejde på at øge effektiv markedsadgang og til yderligere at øge udviklingslandenes fordel af markedsadgangen. EU har inden for rammerne af Doha-dagsordenen for udvikling og i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 26. oktober 1999 foreslået et dristigt initiativ, der skal fremme betydelig liberalisering på tværs af alle ikke-landbrugsprodukter og lægge særlig vægt på sektorer med særlig høje toldsatser, høje toldsatser og ikke-toldmæssige handelsbarrierer, herunder også på markeder af særlig interesse for udviklingslandene. Rådet opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at føre forhandlinger med henblik på, at optrapningen af toldsatserne nedbringes væsentligt for produkter af særlig interesse for udviklingslandene ved at sænke niveauet for relevant værditold og særlig toldbeskyttelse. Sådanne initiativer skal omfatte arbejdskraftintensive industrier og skal fjerne særlig høje og høje toldsatser, der vil kunne forhindre udviklingslandene og de mindst udviklede lande i at høste gevinsterne ved liberalisering. Bekræfter på ny sit tilsagn, som vedtaget i Doha-erklæringen, om omfattende forhandlinger om landbrugsprodukter, der tager sigte på en væsentligt forbedret markedsadgang, nedbringelse af alle former for eksportstøtte med henblik på afvikling og væsentlig nedbringelse af konkurrenceforvridende støtte på hjemmemarkedet. Bekræfter, at der under forhandlingerne vil blive taget hensyn til ikke-handelsmæssige forhold. Understreger betydningen af at reducere toldsatserne og de ikke-toldmæssige handelsbarrierer mellem udviklingslandene for at fremme syd-syd handel og regional integration.

19. Minder om, at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.-25. oktober anførte, at dets afgørelser om visse aspekter af den finansielle ramme for den udvidede Union træffes "uden at det foregriber fremtidige afgørelser om den fælles landbrugspolitik og om finansieringen af Den Europæiske Union efter 2006 eller eventuelle resultater som følge af gennemførelsen af punkt 22 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Berlin, og uden at det berører de internationale forpligtelser, som Den Europæiske Union har indgået, bl.a. i forbindelse med iværksættelsen af Doha-udviklingsrunden".

Opfordrer Kommissionen til at fortsætte samtlige initiativer, der sikrer, at handels-, udviklings og miljøpolitikker støtter hinanden med henblik på at opretholde bæredygtig udvikling uden at pålægge udviklingslandene unødvendige protektionistiske handelshindringer.

20. Opfordrer Kommissionen til at arbejde for tilfredsstillende forhandlingsresultater med hensyn til toldsatser, handelsforvridende støtteordninger samt en forbedring af disciplinen med anvendelse af antidumping, især på områder, der er af særlig interesse for udviklingslandene, herunder men ikke udelukkende landbrug og tekstilvarer, således at handelen spiller en rolle i forbindelse med udryddelsen af fattigdom.

21. Opfordrer Kommissionen til at arbejde på at sikre et ambitiøst resultat af de regeludstedende områder af Doha-udviklingsdagsordenen, da disse områder vil øge udviklingsmulighederne i hele verden, især med hensyn til investering, konkurrence, handelslettelse og offentlige indkøb.

22. Opfordrer Kommissionen til at finde yderligere løsninger (teknisk bistand, praktiske foranstaltninger, servicetjenester, osv.) på TBT- og SPS-området, der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet beskytter liv og helbred for mennesker, dyr og planter, uden at der derved skabes unødvendige hindringer for udviklingslandenes eksportmuligheder.

23. Opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere praktiske foranstaltninger til at fremme eksporten fra udviklingslande og navnlig de mindst udviklede lande, især i de tilfælde hvor eksporten støder på administrative og bureaukratiske procedurer og problemer, som kan skabe utilsigtede hindringer.

24. Opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer i EF's generelle præferencearrangement (GSP) for udviklingslandene, herunder en forenkling af oprindelsesreglerne med henblik på GSP-revisionen i 2004.

25. Understreger, at det, således som det blev understreget i punkt 6 i Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, er af meget stor betydning, at der bliver bedre adgang til medicin i udviklingslandene for at fremme udviklingen ved at bevare menneskeliv, samt at det er nødvendigt at integrere denne dimension fuldt ud i EU's udviklingspolitik, og opfordrer Kommissionen til at spille en ledende rolle med hensyn til at sikre multilateralt vedtagne løsninger vedrørende effektiv adgang til medicin. Bekræfter på ny EU's tilsagn om bl.a. at undersøge forholdet mellem TRIPS-aftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed, beskyttelsen af traditionel viden og folklore og beskyttelsen af geografiske betegnelser med henblik på at tage hensyn til udviklingslandenes særlige interesser.

26. Opfordrer Kommissionen til for at opnå et hurtigt og positivt resultat at behandle visse særlige forslag fra WTO-medlemmer med henblik på at styrke bestemmelserne om særlig og differentieret behandling og gøre dem mere præcise, effektive og operationelle. Opfordrer desuden Kommissionen til at udarbejde et sæt af nye retningslinjer for bedre at forstå formålet med bestemmelser om særlig og differentieret behandling, som kan være nyttige ved vurdering af eventuelle særlige eller generelle forslag samt bidrage til en hurtigere beslutningstagning i forbindelse med disse forslag, og til at skabe grundlag for gennemførelsen af grundbegrebet særlig og differentieret behandling på alle relevante områder af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen.

27. Opfordrer Kommissionen til at arbejde for en fremskyndet og forenklet WTO-tiltrædelsesproces for de mindst udviklede lande.

Samordning, komplementaritet og sammenhæng

28. Opfordrer til fælles aktion, samråd og komplementaritet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I denne forbindelse forpligter Kommissionen og medlemsstaterne sig også til samordning og samarbejde med andre donorer, som sigter mod at støtte partnerlande, som ønsker at integrere handel i deres strategier for fattigdomsbekæmpelse, samt til at støtte partnerlandet i overtagelsen af ledelsen af denne samordning på landeplan inden for rammerne af en strategi for fattigdomsbekæmpelse, der omfatter alle stakeholders.

29. Opfordrer Kommissionen til nøje at følge og samarbejde med aktiviteterne i internationale organisationer og netværk (bl.a. FN-organerne), herunder den integrerede ramme, for at forbedre samordningen både politisk og på det operationelle plan og for at undgå dobbeltarbejde. Når det er hensigtsmæssigt bør et sådant samarbejde indebære, at bistanden kanaliseres gennem internationale organisationer, der har en komparativ fordel på særlige områder. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres især til at spille rollen som "facilitator" på landeplan for den integrerede ramme.

30. Bekræfter, at det er fast besluttet på at forbedre samordningen af udviklings- og handelspolitikker og samordning af EU's aktioner til støtte for princippet om udvikling af udviklingslandenes ejerskab. Dette omfatter koordinering og samarbejde mellem handels- og udviklingsafdelinger på nationalt plan i medlemsstaterne og i Kommissionen samt mellem hovedkvarterer og landeprogrammer og blandt medlemsstaterne og Kommissionens repræsentationer på stedet inden for den samlede ramme for donorkoordination.

31. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra maj 2002 at sikre bedre sammenhæng mellem EU's udviklingsbistandspolitikker og andre EU-politikker med eksterne dimensioner, bl.a. ved at foretage systematiske og grundige analyser af alle politikforslags direkte og indirekte indvirkninger på udviklingslandene og deres virkning på en bæredygtig udvikling (konsekvensanalyser af en bæredygtig udvikling) samt på fattigdomsbekæmpelsen, herunder en evaluering af forbedringen af sammenhængen i den årlige rapport. Med henblik herpå opfordres Kommissionen til i samordning med andre internationale organisationer at overveje at oprette et overvågnings- og oplysningsnet med lokale kontaktpunkter i hvert enkelt partnerland, hvor spørgsmål vedrørende handelens udvikling og fattigdomsvirkning kan indberettes og undersøges.

32. Opfordrer Kommissionen til med henblik på den generelle revision i 2005 i samråd med medlemsstaternes handels- og udviklingseksperter at udarbejde praktiske retningslinjer for handelsrelateret bistand på grundlag af oplysningerne i den årlige rapport om handels- og udviklingsaktiviteterne og på grundlag af politikrammen i Kommissionens meddelelse og under hensyn til bedste praksis og relevante erfaringer fra internationale organisationer for at opnå større samordning og komplementaritet.

33. Noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen agter at forelægge en generel revision af EU's handelsrelaterede bistand, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en samlet rapport for Rådet med henstillinger til yderligere aktioner inden for handel og udvikling i første halvdel af 2005."

Rådet påhørte Kommissionens forelæggelse af den nyligt vedtagne meddelelse "Afbinding: Forbedre bistandens effektivitet". Kommissionen foreslår fuld afbinding af Fællesskabets udviklingsbistand på to betingelser: det er nødvendigt, at modtagerlandet giver sin accept, og der kan kun ske fuld afbinding på grundlag af gensidighed mellem donorlande. Formålet er at fjerne sammenkædningen mellem bistand og indkøb af varer eller tjenesteydelser med denne bistand i donorlandet, så der kan ydes mere retfærdig og effektiv bistand. I meddelelsen slås der også til lyd for en fuldstændig afbinding af fødevarehjælp og transport af denne, og det foreslås, at dette inddrages i fremtidige genforhandlinger af konventionen om fødevarehjælp.

Kommissionen agter med denne meddelelse ikke blot at holde sig til, men at gå videre end ånd og formål i henstillingen fra OECD's komité for udviklingsbistand (DAC) om afbinding af ODA (statslig udviklingsbistand) fra april 2001 og at opfylde det tilsagn, som EU gav på Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 om at fortsætte behandlingen af dette emne.

Rådet noterede sig de første indledende bemærkninger og anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte behandlingen af spørgsmålet.

Rådet havde en udveksling af synspunkter om Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters opfølgning af de tilsagn, de har givet især på de internationale konferencer i Monterrey om udviklingsfinansiering (marts 2002) og i Johannesburg om bæredygtig udvikling (september 2002). Rådet understregede betydningen af en passende overvågning af opfyldelsen af de givne tilsagn for at nå de vedtagne millenniumudviklingsmål. Rådet udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at sikre overvågningen, især med hensyn til de finansielle tilsagen, som EU gav på Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 om at forøge den statslige udviklingsbistand (ODA). Med henblik herpå vil Kommissionen udsende et spørgeskema til medlemsstaterne og aflægge rapport til Rådet om resultaterne i foråret 2003.

Rådet drøftede den humanitære krise i det sydlige Afrika og især Lesotho, Malawi, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe. Under hensyn til situationens alvor opfordrede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til at se på mulighederne for at øge bistanden yderligere som reaktion på FN's appeller. Kommissionen blev anmodet om at foretage en mere detaljeret vurdering af behovene med henblik på Rådets samling i december. Den humanitære krisesituation, der er under udvikling i Afrikas Horn, blev også nævnt i denne forbindelse.

Rådet noterede sig et indlæg fra den franske delegation om krisestyringsforanstaltninger for Côte d'Ivoire og Den Centralafrikanske Republik, især gennem eventuelle bidrag til oprettelsen af to regionale styrker (ECOWAS i Côte d'Ivoire og CEMAC i Den Centralafrikanske Republik).

Rådet berørte kort situationen i Moldova. Arbejdet vil fortsætte i Rådets relevante organer.

Ministrene påhørte under middagen et indlæg fra den portugisiske minister om det nylige EU-SADC-møde i Maputo og besluttede at vende tilbage til spørgsmålet om forbindelserne mellem EU og Afrika på næste samling med henblik på det topmøde mellem EU og Afrika, der er planlagt i foråret 2003.

Rådet noterede sig et indlæg fra den franske minister, der orienterede sine kolleger om de aktiviteter og problemer, som Organisationen for Harmonisering af Handelslovgivningen i Afrika (OHADA) møder, og mærkede sig ministerens anmodning om støtte hertil.

_______________________