Rådsmøde konkurrenceevne 14. november 2002 - pressemeddelelse

UDDANNELSE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet fik af formandskabet forelagt en rapport om, hvordan det uformelle ministermøde den 11.-12. oktober i Nyborg var blevet fulgt op med hensyn til:

– den rolle, den nye sammensætning af Rådet (konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)) skal spille,

– initiativer til at forenkle lovgivningen og forbedre de lovgivningsmæssige rammer,

Sammensætningen "konkurrenceevne" er oprettet på initiativ af Det Europæiske Råd i Sevilla (juni 2002) og er en af de ændringer, der skal forbedre Rådets arbejdsgang i tiden op til EU's udvidelse. Ved at slå de tidligere rådssammensætninger vedrørende det indre marked, industri og forskning sammen imødekommer man samtidig behovet for en mere sammenhængende og velkoordineret behandling af spørgsmål i forbindelse med europæiske selskabers konkurrenceevne.

Formanden opsummerede drøftelserne på mødet i Nyborg og bemærkede, at den økonomiske vækst i de kommende år i meget høj grad vil afhænge af medlemsstaternes evne til at fjerne strukturelle hindringer i deres økonomier. Den vil også afhænge af, om der gennem bedre lovgivningsmæssige rammer, herunder forenkling af lovgivningen, skabes gunstige vilkår for virksomhederne, ikke mindst de små og mellemstore virksomheder.

Formanden bemærkede, at den nye rådssammensætning for konkurrenceevne spiller en central rolle i den forbindelse, og at den bør være et knudepunkt for politiske initiativer og aktioner i forbindelse med strukturreformer, konkurrenceevne og vækst. Den nye rådssammensætning skal derfor spille en aktiv rolle i forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøder. Det betyder blandt andet, at der skal fokuseres skarpere på brede, horisontale politiske spørgsmål, uden at individuelle retsakter og andre sager, der også er en integrerende del af dagsordenen for reform, dermed negligeres.

Formanden konkluderede, at øget fokusering på horisontale spørgsmål vil kræve omhyggelig forberedelse i Rådets organer i form af en hertil egnet og effektiv indsats.

Med hensyn til forbedring af lovgivningen noterede formanden sig, at der var enighed i Rådet om, at bedre lovgivning betyder meget for skabelsen af et mere konkurrencedygtigt og erhvervsvenligt miljø. Han noterede sig, at der var tilslutning til Kommissionens handlingsplan om bedre lovgivning i overensstemmelse med de konklusioner, som Rådet vedtog på samlingen den 30. september, og at delegationerne agtede at sende Kommissionen forslag til områder og foranstaltninger, der kan indgå i Kommissionens kommende rullende forenklingsprogram.

Rådet fik forelagt en rapport fra Kommissionen om opfølgningen af Kommissionens handlingsplan for forbedring af kvaliteten af fællesskabslovgivningen, navnlig med hensyn til retningslinjer for konsekvensanalyser af alle væsentlige lovgivningsforslag og politiske initiativer, og udvælgelsen af de områder, hvor lovgivningen kan forenkles. I overensstemmelse med de konklusioner, der blev vedtaget på samlingen den 30. september, var Rådet enigt om at handlingsplanens gennemførelse fortsat skal evalueres.

Meddelelsen "Styreformer i EU: Bedre lovgivning", handlingsplanen om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" samt meddelelser om konsekvensanalyse og om minimumsstandarder ved offentlig høring blev vedtaget af Kommissionen den 5. juni som en reformpakke.

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af den seneste udgave af resultattavlen for det indre marked og udvekslede synspunkter derom. Det udtrykte tilfredshed med, at der er gjort fremskridt med hensyn til målene for det indre marked, herunder med medlemsstaternes gennemførelse af Fællesskabets lovgivning om det indre marked på længere sigt. Rådet mindede imidlertid om de mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i Stockholm (marts 2001) og Barcelona (marts 2002) om nedbringelse af medlemsstaternes efterslæb i gennemførelsen og beklagede, at den positive tendens, der var blevet noteret i maj 2002-udgaven af resultattavlen, tilsyneladende er gået i stå. Det opfordrede derfor indtrængende medlemsstaterne til at sætte mere ind på at fremme gennemførelsen af lovgivningen og udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen fortsat nøje overvåger udviklingen hen imod de vedtagne mål for gennemførelsen.

Rådet noterede sig det fælles arbejdsprogram for Rådet (konkurrenceevne) indtil udgangen af 2003, som er udarbejdet af det nuværende danske og det kommende græske og italienske formandskab, og udvekslede synspunkter om programmet. Det udtrykte tilfredshed med den generelle tendens i dokumentets prioriteter og tilskyndede de kommende formandskaber til at udarbejde tidsplanen for samlingerne på baggrund af den nye rådssammensætning.

Rådet får hvert halve år forelagt en ajourført udgave af arbejdsprogrammet. Disse programmer vil i fremtiden handle mere specifikt om selve Rådet (konkurrenceevne) med dets brede ansvarsområde, skønt den nuværende udgave stadig mest fokuserer på det indre marked.

Ti år efter den formelle gennemførelse af det indre marked er der stadig meget arbejde, der mangler at blive gjort. Derfor fokuserer arbejdsprogrammet både på individuelle lovgivningsinitiativer, der er nødvendige for at udbygge eller forenkle og modernisere de lovgivningsmæssige rammer, og på horisontale politiske spørgsmål med henblik på at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne, som vil stå højt på dagsordenen for hver rådssamling.

I arbejdsprogrammet fremhæves navnlig dette Råds nøglefunktion med hensyn til at fastlægge og gennemføre EU's dagsorden for strukturreformer og mikroøkonomiske reformer med et mere fokuseret og strategisk bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøder.

Rådet vedtog en rapport om integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i de aspekter af konkurrencepolitikken, der vedrører det indre marked, og enedes om at sende den til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Der erindres om, at Rådet i maj 2001 var enedes om en strategi for integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken vedrørende det indre marked, som blev forelagt Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001. Samtidig erklærede Rådet, at det havde til hensigt at gøre status over gennemførelsen af strategien inden udgangen af 2002.

Rapporten understreger også nødvendigheden af at foretage en ny gennemgang og tilpasning af strategiens mål, foranstaltninger og indikatorer i lyset af forskellige begivenheder i den senere tid. Dette er navnlig en følge af verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling, vedtagelsen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram og den nye sammensætningen af Rådet (konkurrenceevne), som nu også omfatter det indre marked. Den nye gennemgang bør indledes under det kommende græske formandskab og afsluttes inden udgangen af 2003.

"Rådet

1. NOTERER SIG MED TILFREDSHED Kommissionens rapport om status over det indre marked for tjenester, som markerer afslutningen på første fase af strategien for tjenester i det indre marked, og som er et udmærket grundlag for anden fase af strategien;

2. ERKENDER, at der ti år efter, hvad der skulle have været gennemførelsen af det indre marked, fortsat skal gøres et betydeligt arbejde for at gøre det indre marked for tjenester til en realitet; NOTERER SIG, at fjernelsen af hindringerne for den grænseoverskridende levering og udnyttelse af tjenester samt for tjenesteyderes grænseoverskridende etablering er langt mindre fremskreden end fjernelsen af hindringer for den fri bevægelighed for varer;

3. NOTERER SIG, at tjenesteydelser udgør 70% af BNP og beskæftigelsen, og UNDERSTREGER, at fjernelse af både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige hindringer for tjenester i det indre marked bør gives meget høj politisk prioritet som en del af det overordnede mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon om at gøre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden inden 2010, som suppleret med den strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Göteborg; MENER, at fjernelse af sådanne hindringer også vil gøre det muligt at udnytte de nye muligheder, som udvidelsen af EU frembyder;

4. GØR PÅ NY OPMÆRKSOM PÅ, at der i forbindelse med fjernelsen af hindringer må tages behørigt hensyn til mål af almen interesse, såsom beskyttelse af forbrugere, sundhed og sikkerhed og miljø. Det kan i den forbindelse blive nødvendigt at foretage yderligere harmonisering. GØR desuden PÅ NY OPMÆRKSOM PÅ, at der må skabes betingelser, som gør det muligt for virksomheder navnlig SMV, at nedbringe deres omkostninger;

5. UNDERSTREGER, at opsplitningen af det indre marked for tjenester specielt påvirker SMV's mulighed for at yde grænseoverskridende tjenester, navnlig SMV i små og periferisk beliggende medlemsstater, og forbrugernes mulighed for at få adgang til sådanne tjenester til konkurrencedygtige priser;

6. HILSER DET VELKOMMEN, at der i Kommissionens rapport er medtaget en omfattende oversigt over retlige barrierer på alle de forskellige stadier af en tjenesteyders aktivitet, herunder administrative byrder på nationalt, regionalt og lokalt plan, der berører etablering, barrierer for grænseoverskridende udstationering af arbejdstagere, restriktioner for brug af kommerciel kommunikation og markedsføringsstrategier, krav om godkendelse og registrering for grænseoverskridende tjenester, overlapning af krav, der allerede er opfyldt i etableringsmedlemsstaten, og mange andre;

7. ERKENDER, at en bedre integration og sammenkobling af netværksindustrierne vil forbedre de grænseoverskridende tjenester;

8. UNDERSTREGER betydningen af at sikre, at initiativer på alle politikområder, som påvirker grænseoverskridende tjenester, er i overensstemmelse med Cardiff-processens mål for økonomiske reformer og bidrager til det overordnede mål, som Det Europæiske Råd i Lissabon opstillede; TILSKYNDER i den forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe størst mulig synergi mellem strategien for tjenester i det indre marked og de igangværende GATS 2000-forhandlinger i WTO;

9. HENSTILLER TIL Kommissionen, at den fremskynder arbejdet med anden fase af strategien for tjenester i det indre marked, og HILSER det i den forbindelse VELKOMMEN, at Kommissionen nøje vil rådføre sig med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og andre interesserede parter; OPFORDRER specielt:

• Kommissionen til yderligere at udvikle sin økonomiske analyse med hovedvægten lagt på potentialet for økonomisk vækst, jobskabelse og fordele for forbrugerne med henblik på mere nøjagtigt at vurdere fordelene ved et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenester;
• Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre dækningen og kvaliteten af statistikker om tjenester, specielt med henblik på mere nøjagtigt at vurdere tjenesters bidrag til forarbejdningsindustrier og deres konkurrencedygtighed samt specielt at fokusere på en forbedret strøm og kvalitet af oplysninger for at bistå SMV og forbrugere, som ønsker at tilbyde eller gøre brug af grænseoverskridende tjenester, uden at skabe yderligere administrative byrder for virksomhederne
• Kommissionen til at udarbejde et system til overvågning af fremskridt i fjernelsen af hindringer for skabelsen af et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenester og at medtage dette i resultattavlen for det indre marked;
• medlemsstaterne og Kommissionen til at tilskynde tjenesteydere til at forbedre deres samordning og repræsentation på nationalt plan og EU-plan;
• medlemsstaterne til at sikre, at de fuldt ud og hurtigt efterkommer domme fra EF-Domstolen vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed, og til at sikre passende overvågning, samtidig med at det OPFORDRER Kommissionen til fortsat aktivt og strengt at påse, at EF-lovgivningen overholdes fuldt ud i hele EU;
• Kommissionen til i de tilfælde, hvor hindringer ikke kan fjernes ved ikke-lovgivningsmæssige midler eller ved anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, eventuelt at foreslå harmonisering af den relevante lovgivning, om muligt i form af en enkelt retsakt;
• Kommissionen, og eventuelt Rådet til at supplere foranstaltninger til at fjerne hindringer for grænseoverskridende handel med tjenesteydelser med andre foranstaltninger, der skal forbedre konkurrencedygtigheden for tjenester og deres bidrag til resultaterne for virksomheder inden for alle erhvervssektorer;
• OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til at fuldføre ovennævnte tiltag snarest muligt og inden den 31. december 2003;

Rådet havde en orienterende drøftelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Det bad De Faste Repræsentanters Komité fortsætte arbejdet med sagen under hensyntagen til delegationernes holdninger og aflægge rapport til Rådet snarest muligt.

Drøftelserne drejede sig navnlig om følgende spørgsmål:

– beskaffenheden af det registreringssystem, der anvendes i værtslandet

– begrebet familiemedlem

– beskyttelse mod udsendelse.

Forslaget tager sigte på at forlænge den periode, hvor unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til uden betingelser og formaliteter at opholde sig i en medlemsstat, de ikke er statsborgere i, fra tre til seks måneder. Ved en periode på over seks måneder erstattes den nuværende opholdstilladelse af en frivillig registreringsordning, og efter fire års uafbrudt ophold får unionsborgere ret til permanent ophold uden betingelser og med adgang til sociale ydelser og forbud mod udsendelse. Forslaget skal også udvide og samle definitionen af "familiemedlem", samtidig med at familiemedlemmers rettigheder styrkes.

Forslaget har følgende generelle målsætninger:

Rådet havde en orienterende drøftelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, hvis formål er at præcisere og konsolidere de eksisterende EF-bestemmelser om erhvervsmæssige kvalifikationer, samtidig med at de rettigheder og garantier, der er indeholdt i bestemmelserne, bibeholdes. Formanden anså de synspunkter, som delegationerne gav udtryk for, for at være en nyttig rettesnor for det kommende tekniske arbejde med teksten.

Drøftelserne drejede sig navnlig om følgende spørgsmål:

– forbedringer, der skal sikre den frie udveksling af tjenesteydelser

Forslagets hovedformål er følgende:

• et bidrag til et fleksibelt arbejdsmarked og marked for tjenesteydelser ved at skabe enklere betingelser for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser end dem, der gælder i forbindelse med etableringsfrihed
• konsolidering og forenkling ved, at de tolv vigtigste direktiver, der omfatter erhvervene læge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, farmaceut og arkitekt, samt de tre direktiver vedrørende den generelle ordning, konsolideres til et enkelt direktiv
• forbedret forvaltning (ét enkelt forskriftsudvalg i stedet for de to eksisterende udvalg, med supplerende gennemførelsesbeføjelser)
• forbedret information og rådgivning til borgerne med hensyn til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Rådet behandlede domstolsordningen for det foreslåede EF-patentsystem med henblik på at fastlægge principper, der kan danne grundlag for det videre arbejde med spørgsmålet. Efter en indgående drøftelse noterede det sig, at der stadig var behov for at arbejde med domstolsordningen og med sagen i det hele taget; sagen vil blive sat på Rådets dagsorden for samlingen den 26. november.

EF-patentsystemet, der er indeholdt i et forslag til en rådsforordning, har til formål at skabe et enhedspatent, der skal være gyldigt i hele EF. Patentet skal meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed (EPM), der er beliggende i München, i henhold til kravene og procedurerne i den europæiske patentkonvention (EPK) og gennemførelsesforordningen hertil.

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder fremhævet, at EF-patentet skal være et effektivt og fleksibelt instrument, som virksomhederne kan erhverve til en overkommelig pris, men som samtidig følger principperne om retlig sikkerhed og ikke-forskelsbehandling mellem medlemsstaterne og sikrer et højt kvalitetsniveau.

Rådet gennemgik et udkast til en fælles indstilling til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning vedrørende computer-implementerede opfindelser. Det kunne konstatere, at der var bred enighed om denne tekst, men noterede sig imidlertid også, at Kommissionen tog forbehold, og at nogle af delegationerne tog undersøgelsesforbehold. Rådet vedtog, at arbejdet vil blive videreført på grundlag af denne tekst, så snart Parlamentet har afgivet førstebehandlingsudtalelse.

Forslaget har til formål at bringe den retlige usikkerhed til afslutning og fjerne de handelshindringer på det indre marked, der skyldes forskellig praksis for patentering, idet Den Europæiske Patentmyndighed eller nationale patentmyndigheder kan udstede patent for computer-implementerede opfindelser; men de nærmere bestemmelser er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat.

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et nyt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overtagelsestilbud og bekræftede, at det agter at prioritere spørgsmålet.

Det er Kommissionens tredje forslag om overtagelsestilbud siden 1989. Efter at Parlamentet i juli 2001 forkastede den tekst til det foregående forslag, som der var blevet opnået enighed om under forligsproceduren med Rådet, forelagde Kommissionen den nyeste tekst den 7. oktober 2002. Den bygger delvis på de anbefalinger, som en gruppe af højtstående eksperter i selskabsret offentliggjorde i januar 2002.

Rådet havde en første udveksling af synspunkter om den rapport, som en gruppe af højtstående eksperter i selskabsret havde udarbejdet som reaktion på den seneste tids selskabskonkurser. Det bekræftede den betydning, det tillægger de spørgsmål, der behandles i rapporten, og udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen agter at forelægge en handlingsplan snarest muligt for at forbedre og modernisere EF's regelsæt for selskabsret, herunder også selskabsstyring.

Rapporten blev også forelagt Rådet (økonomi og finans) den 5. november af formanden for gruppen på højt plan Jaap Winter, efter at den var blevet offentliggjort den 4. november. Den skal forelægges Europa-Parlamentet den 27. november.