Rådsmøde landbrug og fiskeri 16.-20/12 02 Redegørelse

Som en del af TAC/kvotebeslutningen indføres der fra 1. februar 2003 til 31. december 2003 særlige bestemmelser for indsatsregulering og kontrol i forbindelse med fiskeri efter torsk i Skagerrak/Kattegat, Nordsøen og farvandene vest for Skotland.

Antallet at havdage i Nordsøen samt Skagerrak/Kattegat fastsættes i forhold til anvendt redskab. Kriteriet for tildeling af havdage er beregnet efter hvor meget det pågældende fiskeri påvirker torskebestanden. Reduktionen i indsatsen bliver herefter som følger, målt i dag pr. måned:

Trukne redskaber med mindst 100 mm maskestørrelse: 9 dage

Bomtrawl med mindst 80 mm maskestørrelse: 15 dage

Faststående garn: 16 dage

Langline: 19 dage

Trukne redskaber med mellem 70 og 99 mm maskestr.: 25 dage

Trukne redskaber med mellem 16 og 31 mm maskestr.: 23 dage

Antallet af havdage i førstnævnte kategori (9 dage) kan justeres for at tage højde for sejltid til fiskepladserne og som kompensation for gennemførte og planlagte ophugningsordninger i 2002 - 2003:

For landinger over 1 ton torsk indføres meldepligt (landingshavn, ankomsttid, mængde torsk om bord og som skal landes) og landinger over 2 ton torsk må kun finde sted i udpegede havne.

Tobiskassen ved den skotske østkyst videreføres i 2003.

Forslaget vedr. genopbygningsplaner for torsk og kulmule blev ikke vedtaget selvstændigt, idet Rådet vedtog foranstaltninger for genopretning af torsk for 2003 i forbindelse med vedtagelsen af TAC/kvoter for 2003. Kommissionen skal senest 15. februar 2003 fremsætte supplerende elementer til forslaget om flerårige genopbygningsplaner for torsk og kulmule, som Rådet skal vedtage senest 31. marts 2003 med henblik på, at det kan træde i kraft 1. juli 2003.

Kommissionen præsenterede et forslag til Rådets forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen i Fællesskabets vestlige farvande.

Rådet vedtog et forslag om særforanstaltninger for at yde erstatning til den spanske fiskeri-, skaldyrs- og akvakultursektor for de tab, olieudslippet fra Prestige har forårsaget. Forslaget blev oversendt til Rådet den 19. december og Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse under hasteprocedure.

Beslutningen indebærer, at der stilles 110 mill. € til rådighed, hvoraf 80 mill. € tilvejebringes ved en omprogrammering inden for det spanske FIUF program for fiskerisektoren og de resterende 30 mill. € tilvejebringes ved at udvide formålet for den særlige, midlertidige kompensationsordning for fiskere, der tidligere har drevet fiskeri under en - nu bortfaldet - fiskeriaftale med Marokko til også at omfatte de foreslåede støtteforanstaltninger.

Beslutningen indeholder endvidere en række undtagelser fra bestemmelser i forordning 2792/99 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, der alene gælder for foranstaltninger i anledning af Prestiges forlis. Der kan således ydes støtte til oplægning og erstatning ud over de lofter og periodemæssige begrænsninger, der ellers findes i strukturforordningen.

Rådet vedtog med enstemmighed politisk enighed om forslaget vedr. særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (hygiejnepakkens del II), der fastsætter de særlige regler, der knytter sig til de enkelte animalske fødevarer, som fødevarevirksomheder med animalsk produktion skal opfylde. For at opnå enstemmighed afgav Kommissionen i den afsluttende drøftelse en erklæring om at ville genoverveje reglerne for vildt og for transport af fiskeriprodukter i koldt vand.

Punktet var ikke på dagsordenen.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal politisk enighed om forslaget om tilsætningsstoffer til foder, der bl.a. indeholder en forenklet og mere grundig godkendelsesprocedure for fodertilsætningsstoffer samt et forbud mod antibiotiske vækstfremmere pr. 1. januar 2006. Danmark afgav sammen med visse andre lande en erklæring om, at man kunne støtte forslaget, men dog gerne havde set, at coccidiostatica og histomonostatika var blevet overført til reglerne for veterinære lægemidler med en allerede nu fastsat udfasningsdato fra foderreglerne.

Rådet vedtog med enstemmighed konklusioner baseret på Kommissionens meddelelse om dyrevelfærd i 3. lande. Rådet henviser i sine konklusioner bl.a. til, at forbrugerne i stigende grad stiller krav om fremme af dyrevelfærd og anerkender sammenhængen mellem dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Rådet støtter endvidere Kommissionens bestræbelser på at indarbejde dyrevelfærdsstandarder i bilaterale og multilaterale aftaler, herunder inden for WTO og glæder sig i den forbindelse over, at Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) i forbindelse med sit femårige arbejdsprogram har nedsat en arbejdsgruppe om dyrevelfærd bestående af repræsentanter for alle geografiske områder under OIE, og at man i den forbindelse i første halvår af 2004 planlægger en international konference om dyrevelfærd. Rådet noterede endvidere med tilfredshed, at OIE har anerkendt, at dyrebeskyttelse er "et spørgsmål af generel interesse, der omfatter vigtige videnskabelige, etiske, økonomiske og politiske aspekter", og at dette bør integreres i en samlet strategi, og finder det derfor hensigtsmæssigt at bekræfte den betydning, som dyrevelfærd har som en integrerende bestanddel af den fælles landbrugspolitik. Rådet vedtog desuden med enstemmighed konklusioner baseret på et memorandum fra formandskabet om gensidig bistand i forbindelse med kontrol m.v. Konklusionerne vedrører bl.a. iværksættelse af et styrket samarbejde mellem veterinærtjenesterne i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd. Kommissionen orienterede endelig om arbejdet med det kommende forslag om dyretransport, herunder om en offentlig høring resulterende i over 4000 henvedelser via internettet. Kommissionen forventer at fremsætte sit nye forslag i foråret 2003.

Punktet var ikke på dagsordenen.

Punktet var ikke på dagsordenen.

Formanden kunne konstatere, at der i Rådet hverken var kvalificeret flertal for forslaget eller enstemmighed imod, hvorfor Kommissionen nu i henhold til komitéproceduren kan vedtage forslaget, som foreslået af Kommissionen, ved udløbet af 3 måneders fristen fra forslagets fremsættelse.

Med henvisning til Rådets anmodning af 19. juni 2001 til Kommissionen om at undersøge mulighederne for at udarbejde en europæisk aktionsplan til fremme af økologiske fødevarer og produktionsmetode med hertil hørende forslag blev Kommissionens netop fremlagte arbejdsdokumentet præsenteret. Kommissionen lovede at fremsætte konkrete forslag til aktionsplanen i løbet af 1 år. Kommissæren forklarede nærmere om den økologiske sektors særlige problemer, herunder fravær af stordriftsfordele, manglende afsætningsmuligheder m.v. Efter Kommissionens opfattelse var der bl.a. brug for at overveje følgende instrumenter: EU-logo, kontrolforanstaltninger, importkontrol, forskning, dataindsamling og forbedret forbrugerinformation. Medlemsstaterne burde derfor efter Kommissionens opfattelse overveje indførelse af et obligatorisk EU-logo, der kunne stå ved siden af de nationale offentlige eller private mærker. Logoet skulle endvidere anvendes på importerede fødevarer på linie med fødevarer produceret i EU således, at der sikredes fri bevægelighed. Tredjelandes produkter skulle via ækvivalensaftaler sikres adgang til EU-markedet. Forskningsindsatsen skulle bidrage til at forbedre muligheden for at skelne mellem økologiske og konventionelt producerede fødevarer. Kommissæren skitserede afslutningsvis den videre proces, idet han fremhævede, at konsultationsprocessen ville fortsætte og at der ville blive afholdt en offentlig høring i foråret. Alle delegationer hilste handlingsplanen velkommen og fandt, at det foreliggende dokument indeholdt de vigtigste elementer i en kommende aktionsplan. Fra dansk side blev det fremhævet, at arbejdet skulle fremskyndes, og man opfordrede Kommissionen til at inddrage medlemslande og organisationer i færdiggørelse og implementering af aktionsplanen. Der var således stor og næsten enstemmig enighed blandt medlemslandene om, at der skulle satses på den økologiske sektors muligheder fremover og Kommissionen hilste da også medlemsstaternes positive modtagelse af Kommissionens foreløbige arbejde velkomment. Formandskabet afsluttede debatten med en opfordring til Kommissionen om at fremskynde arbejdet mest muligt.

Rådet vedtog med kvalificeret flertal Kommissionens forslag til en ny importordning for korn i form af et nyt toldkvotesystem, hvor der på forhånd er fastsat specifikke kvoter for USA og Canada. Fra dansk side blev det understreget, at det er yderst vigtigt, at EU bevarer et godt forhold til sine handelspartnere, og at det derfor var nødvendigt at finde en løsning, der kunne tilfredsstille alle parter. Det foreliggende forhandlingsresultat var således tilfredsstillende for nogle, medens der på nuværende tidspunkt ikke var fundet en løsning, som kunne tilfredsstille andre af EU’s vigtige handelspartnere såsom Rusland og Ukraine. Fra dansk side blev det fremhævet, at disse lande havde væsentlige interesser i sagen. Danmark var derfor ikke i stand til at støtte den foreslåede løsning og stemte derfor imod forslaget. Kommissionen erklærede sig rede til at give både Ukraine og Rusland nationale kvoter. Kommissionen var nået langt i forhandlingerne med Ukraine. Kommissionen lovede systematisk at afrapportere fra de videre forhandlinger og oplyste desuden, at man gerne snart ville skulle have et mandat fra Rådet til at forhandle en tilsvarende aftale på risområdet.

Øvrige spørgsmål