Rådsmøde uddannelse, ungd., kultur 11-12/11-02 Pressemeddelelse

Ingen

Bruxelles, den 13. december 2002

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EUROPÆISK SAMARBEJDE PÅ KULTUROMRÅDET *

DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD: JURYMEDLEMMER FOR 2007 *

CINED@YS 2002-INITIATIVET *

INTERAKTIVT MEDIEINDHOLD I EUROPA *

TV UDEN GRÆNSER *

FORMANDSKABETS AKTIVITETER PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE *

STYRKET SAMARBEJDE OM ERHVERVSUDDANNELSE *

opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes mål i europa *

ERASMUS WORLD (2004-2008) *

RESULTATER OG AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET *

DET EUROPÆISKE SPROGÅR 2001 *

KOMMISSIONENS AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET *

EVENTUELT *

– MOMS på audioplader og -kassetter *

– Direktørerne for de nationale offentlige arkiver *

– Græske mærkesager på det audiovisuelle og kulturelle område *

MØDER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING *

– Europæisk samarbejde på kulturområdet *

– Tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse i relation til GATS *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

Fiskeriaftale med Angola *

Mælk *

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

Norge - Forarbejdede landbrugsprodukter *

Schweiz - Fri bevægelighed for personer *

ASSOCIERING MED DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE

Slovenien - protokol om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af industrivarer (PECA) *

Solidaritetsfond

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond *

EKSTERNE FORBINDELSER

Cambodja - Håndskydevåben og lette våben *

HANDEL

Antidumping- Binde- og pressegarn af polypropylen med oprindelse i Polen, Tjekkiet og Ungarn *

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Rådet vedtog et udkast til resolution om gennemførelsen af arbejdsplanen for europæisk samarbejde på kulturområdet, navnlig med hensyn til begrebet "europæisk merværdi" (del I) og bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor (del II). Resolutionen vil formelt blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet.

Delegationerne drøftede resolutionens del II på grundlag af et diskussionsoplæg fra formandskabet. I drøftelserne kom man ind på medlemsstaternes vilje til at overveje de forskellige foranstaltninger til fremme af bevægelighed for personer, der er omhandlet i resolutionen, at analysere de nuværende hindringer for bevægelighed og overveje mulighederne for at indkredse og fjerne sådanne hindringer eller for at forbedre den nuværende situation.

Følgende resolution blev vedtaget:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. "SOM MINDER OM, at Rådet den 25. juni 2002 vedtog en resolution om en arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet, og at denne arbejdsplan som prioriterede emner blandt andet omfatter analyse og udvikling af metoder til identificering og evaluering af merværdien af europæiske aktioner på kulturområdet samt tilvejebringelse og fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor;

2. SOM FINDER, at europæisk merværdi er et grundlæggende og væsentligt begreb i det europæiske kultursamarbejde og en overordnet betingelse for Fællesskabets kulturaktioner. Det er derfor også en vigtig forudsætning for det videre arbejde med arbejdsplanen på kulturområdet;

3. SOM FINDER, at yderligere fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor er af stor betydning for det videre kultursamarbejde, samt at det er et afgørende middel til at opnå europæisk merværdi. Fremme af bevægelighed for personer og værker vil således bidrage til udviklingen af et fælles kulturelt område for de europæiske folk;

4. SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at udvidelsen af Den Europæiske Union forøger relevansen og vigtigheden af at arbejde med både begrebet europæisk merværdi og spørgsmålet om bevægelighed for personer og værker;

I

Europæisk merværdi

5. SOM FINDER, at den europæiske merværdi ved Fællesskabets kulturaktioner i overensstemmelse med EF-traktatens subsidiaritetsprincip findes i de aktioner, som ikke i tilstrækkelig grad kan gennemføres på medlemsstatsplan, og derfor på grund af deres omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan;

6. SOM FREMHÆVER, at en tydeliggørelse af begrebet europæisk merværdi har en væsentlig betydning for det videre europæiske kultursamarbejde ved at gøre kulturaktionerne mere sammenhængende, strukturerede og synlige;

7. SOM ER ENIGT OM, at den europæiske merværdi ved Fællesskabets kulturaktioner generelt forstås som de synergieffekter, der opstår ved det europæiske samarbejde, og som udgør en karakteristisk europæisk dimension, der supplerer medlemsstaternes aktioner og politikker på kulturområdet;

8. SOM ER ENIGT OM, at europæisk merværdi er et dynamisk begreb og derfor bør implementeres på en fleksibel måde;

9. SOM I FORLÆNGELSE HERAF ER ENIGT OM, at den europæiske merværdi ved kulturaktioner kan identificeres og evalueres kumulativt ud fra følgende kriterier:

i) Aktioner, som fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne.

ii) Aktioner af klar multilateral karakter.

iii) Aktioner med formål og virkninger, der bedre kan realiseres på fællesskabsplan end på medlemsstatsplan.

iv) Aktioner, som primært henvender sig til, når ud til og er til gavn for borgerne i Europa, og som endvidere styrker kendskabet til hinandens kulturer.

v) Aktioner, som sigter mod at være bæredygtige og udgøre et langsigtet bidrag til udviklingen af samarbejde, integration og kulturer i Europa.

vi) Aktioner, som sigter mod bred synlighed og tilgængelighed;

10. SOM OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer og ansvarsområder, at tage hensyn til indholdet af punkt 9, for at opnå og sikre europæisk merværdi ved Fællesskabets kulturaktioner;

11. SOM ER ENIGT OM, at Rådet indtil udgangen af 2004 bør gøre status over opfølgningen af punkt 9 og 10 ovenfor, og OPFORDRER Kommissionen til i overensstemmelse med dens kompetencer at deltage i denne proces;

II

Bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor

12. SOM MINDER OM, at Rådet og Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har understreget betydningen af foranstaltninger til fremme af mobiliteten i den kulturelle sektor - senest i Rådets resolution af 17. december 1999 om fri bevægelighed og Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2001 om kultursamarbejdet i EU;

13. SOM bl.a. NOTERER SIG rapporten The Exploitation and the Development of Job Potential in the Cultural Sector in the Age of Digitalisation og undersøgelsen Mobility and Free Movement of People and Products in the Cultural Sector, begge offentliggjort af Kommissionen i henholdsvis juni 2001 og juni 2002, samt ekspertseminaret vedrørende mobilitet i september 2002 i Århus;

14. SOM FREMHÆVER, at fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor er afgørende faktorer for udbredelsen af viden, erfaringer, gensidig inspiration og samarbejde. Bevægelighed for personer og værker vil således være vigtige redskaber til at formidle mangfoldigheden af kulturerne i Europa og styrke kultursamarbejdet;

15. SOM FREMHÆVER, at kulturindustrien i de senere år har oplevet en omfattende vækst med stadig stigende betydning for europæisk økonomi og beskæftigelse;

16. SOM FREMHÆVER, at den kulturelle sektor i Europa er karakteriseret ved et stort antal små og mellemstore virksomheder samt forskellige former for ansættelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, og at den derfor har et særligt behov for netværk, koordinering og udbredelse af viden og information;

17. SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at visse forhindringer for mobilitet samt visse måder, hvorpå mobiliteten kan forøges, specifikt vedrører den kulturelle sektor, mens de fleste emner skal håndteres i en bredere og horisontal kontekst, som for eksempel nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. marts 2002 i Barcelona;

18. SOM UNDERSTREGER, at Fællesskabet - i henhold til EF-traktaten - skal inddrage kulturelle aspekter i sine aktioner og derfor bør bidrage til at skabe de nødvendige betingelser for øget mobilitet, SOM NOTERER SIG de relevante aktiviteter, der allerede er iværksat i en række fora på fællesskabsplan, og SOM UNDERSTREGER behovet for komplementaritet mellem dem;

19. SOM ER ENIGT OM, at emnerne i bilaget danner grundlag for kommende initiativer og aktioner, og at Rådet til og med 2004 regelmæssigt bør gøre status over arbejdet, og herunder foretage horisontale overvejelser vedrørende det relevante arbejde på andre politikområder, og OPFORDRER Kommissionen til i overensstemmelse med dens kompetencer at deltage i denne proces;

20. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL, inden for deres respektive kompetencer og efter en behørig gennemgang på fællesskabsplan og/eller på medlemsstatsplan at træffe konkrete foranstaltninger, der kan lette og fremme bevægeligheden for personer og værker i den kulturelle sektor.

Mulige foranstaltninger til at øge bevægeligheden for personer og værker i den kulturelle sektor

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under fuld iagttagelse af de ansvarsområder, der er fastsat i den nationale lovgivning, bør der overvejes foranstaltninger på fællesskabsplan og medlemsstatsplan, der så vidt muligt anvender de eksisterende strukturer og programmer for at fremme mobiliteten og, hvor det er relevant, fjerne hindringer for mobiliteten.

1. Udvikle nationale informationstjenester ("one-stop-shops") i form af websteder og/eller informationskontorer, som koordinerer og formidler praktiske oplysninger (på flere sprog) om kontakter, beskæftigelsesmuligheder og betingelser samt, når det er relevant, lovgivning i de europæiske lande;

2. Etablere link mellem websteder med oplysninger om praktiske og administrative aspekter i forbindelse med mobilitet, f.eks. via den europæiske kulturportal eller det one-stop-mobilitets-websted, som Kommissionen for øjeblikket er ved at udvikle;

3. Forbedre mulighederne for at skabe netværk mellem de enkelte kunstnere og kulturelle aktører;

4. Undersøge, hvordan der kan udbredes information om faciliteter såsom indkvartering og workshops for besøgende kunstnere og kulturelle aktører fra medlemsstaterne, og hvordan disse kan forbedres;

5. Undersøge, hvordan man kan fremme det almindelige publikums, og især børns og unges kendskab til den rigdom og mangfoldighed, som de forskellige kulturer og kunstarter i Europa repræsenterer;

6. Tilskynde studerende, lærere mv. på kulturområdet til at deltage i Fællesskabets udvekslingsprogrammer;

7. Gøre det lettere for kunstnere og kulturelle aktører at erhverve de færdigheder, de behøver, for at blive mobile, herunder sprogfærdigheder og iværksætterfærdigheder;

8. Lette samarbejde på tværs af fag- og landegrænser mellem skoler og andre uddannelsesinstitutioner på kulturområdet, herunder undersøge, hvorledes gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer kan fremmes;

9. Lette indsamlingen af statistiske oplysninger om mobilitet inden for kulturområdet; under hensyntagen til retlige og administrative hindringer;

10. Tilskynde til anvendelse af de eksisterende støtteprogrammer samt undersøge mulighederne for at udvikle nationale og/eller europæiske støttemekanismer, der kan fremme mobiliteten.

1. Sikre, at borgerne har kendskab til deres rettigheder i henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71 og de eksisterende gensidige ordninger for social- og sygesikring, når de opholder sig midlertidigt i en anden medlemsstat;

2. at medlemsstaterne efter en behørig undersøgelse træffer de foranstaltninger, de anser for relevante, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen samt inden for rammerne af deres nationale lovgivning for at sikre, at personer, der flytter til en anden medlemsstat af professionelle grunde, ikke på grund af deres mobilitet stilles ringere med hensyn til relevant social beskyttelse, herunder de administrative formaliteter i forbindelse med denne beskyttelse, f.eks. inden for sundhedspleje og sociale velfærdspolitikker;

3. at medlemsstaterne i det omfang, det er nødvendigt, indleder bilaterale forhandlinger for at sikre afskaffelse af eventuel dobbeltbeskatning for deres statsborgere inden for Fællesskabet i henhold til traktatens bestemmelser."

Rådet udnævnte to af de syv jurymedlemmer for 2007 i forbindelse med fællesskabsaktionen "Den Europæiske Kulturhovedstad". De to kandidater, José Antonio JÁUREGUI og Julius NØRBO blev foreslået af henholdsvis den spanske og den danske delegation på samlingen i Rådet (kultur/ audiovisuelle spørgsmål) den 23. maj 2002.

Ifølge afgørelsen om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 opfordres Rådet til at udpege to af de syv medlemmer af juryen. Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeger to medlemmer hver og Regionsudvalget ét medlem.

De to kandidaters curricula vitæ kan fås fra Pressetjenesten.

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger vedrørende "CINED@YS 2002-initiativet", der skal gøre offentligheden generelt, men især de unge, mere bevidst om europæisk filmkunst. Initiativet vil blive indledt i anden halvdel af november og vil være koncentreret om to større begivenheder: "ugen for den europæiske filmskat" (den 15.-24. november) og "NetdD@ys2002 - Image" (den 18.- 24. november).

CINED@YS åbnes formelt den 14. november 2002 i København og organiseres af Det Danske Filminstitut.

Rådet vedtog et udkast til Rådets resolution om interaktivt medieindhold i Europa. Resolutionen vil formelt blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet.

Følgende resolution blev godkendt:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. "NOTERER SIG den store udbredelse af anvendelsen af interaktive medier særlig blandt de yngre generationer, hvis hverdagsliv, vilkår og uddannelse i stigende grad præges af computere, internet og mobilkommunikation.

2. NOTERER SIG, at de færdigheder, der kræves i informationssamfundet ændres fra passiv modtagelse af viden til aktiv udforskning og problemløsning.

3. NOTERER SIG, at interaktive medier kan spille en vigtig rolle for oplysning af den enkelte, fornyelse i den offentlige og private sektor og kulturel mangfoldighed. Den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa kan og bør manifestere sig i fremtidens interaktive medieindhold til gavn for den fortsatte udvikling af kulturerne i Europa.

4. NOTERER SIG, at kreativt interaktivt medieindhold på såvel europæisk som globalt plan udgør et stort og voksende marked.

5. MINDER OM den strategiske målsætning, som Det Europæiske Råd satte sig i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvorefter EU skal "blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

6. MINDER OM, at Rådet ved flere lejligheder har understreget den kreative industris betydning - senest i sin resolution af 25. juni 2002 om en ny arbejdsplan for det europæiske samarbejde på kulturområdet, der som prioriterede emner omfatter tilskyndelse til udvikling af kulturindustrien og den kreative industri i Fællesskabet samt tilvejebringelse og fremme af bevægelighed for personer og værker i den kulturelle sektor.

7. BIFALDER de relevante undersøgelser og aktiviteter, der allerede er i gang i Fællesskabet og på medlemsstatsplan.

8. UNDERSTREGER, HVOR VIGTIGT DET ER i lyset af vidensamfundets udvikling og udviklingen af kulturelle og kreative industrier at sikre kvalitet i de nye medieindhold ved at kombinere kunstnerisk frihed, kreativitet, nytænkning samt kulturel og sproglig mangfoldighed. Der er tale om en politisk udfordring på det kulturelle og audiovisuelle område, der også kan ses i sammenhæng med en erhvervspolitisk målsætning om at fremme nytænkning og sikre europæiske virksomheder en rimelig andel af markedet for interaktivt indhold.

9. UNDERSTREGER BETYDNINGEN af forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af unge i denne sammenhæng samt behovet for at fremme alle borgeres adgang til interaktive medier.

10. ER AF DEN OPFATTELSE, at da det interaktive indhold er et vækstområde med vidtrækkende kulturelle og mediepolitiske perspektiver, som dog stadig i vidt omfang finder sig i en begyndelsesfase, når det drejer sig om investeringer og indtægter, er der såvel inden for den offentlige som den private sektor behov for mere fokus på dette indhold som et nyt kulturelt, audiovisuelt og erhvervsmæssigt fænomen.

11. ERKENDER, at de europæiske industrier, der fremstiller interaktivt indhold, har et stort udviklingspotentiale, har en høj andel af små og mellemstore virksomheder og vil skulle tiltrække finansieringsmidler for at underbygge deres potentiale.

12. ERKENDER public service-radio- og -tv-virksomheders betydning for udviklingen af interaktivt indhold.

13. ER AF DEN OPFATTELSE, at man med henblik på at kombinere den kulturelle mangfoldighed og et sammenhængende og integreret europæisk marked for interaktivt kulturindhold med fordel blandt andet kan fokusere på

· rammer for transnationale europæiske netværk af fagfolk, der bidrager til udbredelse af succeser, erfaringer og udvikling af kompetence inden for de industrier i Europa, der fremstiller interaktivt indhold,

· tilstedeværelse af tilstrækkelige finansieringsmidler til udvikling af kreativt interaktivt medieindhold med henblik på at styrke markedspositionen for europæiske producenter af interaktivt indhold

· distribution og markedsføring af europæisk interaktivt indhold.

14. OPFORDRER medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive beføjelser

· at indsamle oplysninger og erfaringer og følge udviklingen inden for produktion af interaktivt medieindhold

· at overveje, om der på basis af nationale erfaringer og indsatser er behov for initiativer til udveksling af god praksis med hensyn til interaktivt indholds kulturelle, økonomiske og sociale dimension

· at overveje, hvordan industrier, der fremstiller interaktivt indhold, kunne få gavn af øgede muligheder for at networke med henblik på at udvikle kompetencer

· at overveje, om interaktivt indhold stiller særlige krav til eksisterende aktioner på nationalt plan eller fællesskabsplan inden for udvikling, distribution og markedsføring

· at overveje, hvordan interaktivt indhold bør anvendes til at fremme og formidle Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed

· at overveje, hvordan der skal tages hensyn til forbrugernes, navnlig de unges, interesser.

15. OPFORDRER Kommissionen til at overveje interaktivt indholds kulturelle, sproglige og økonomiske udfordringer på europæisk plan og vurdere, om der er behov for justerede, supplerende eller nye fællesskabsaktioner for at sikre den kulturelle mangfoldighed og sektorens økonomiske udvikling."

Rådet godkendte udkastet til konklusionerne vedrørende direktivet om "tv uden grænser". Konklusionerne vil formelt blive vedtaget som A-punkt (punkter godkendt uden debat) på en kommende samling i Rådet.

Efter godkendelsen af konklusionerne afholdt delegationerne en politisk drøftelse på grundlag af et diskussionsoplæg udarbejdet af formandskabet; drøftelserne vedrørte navnlig de lovgivningsmæssige, kulturelle og teknologiske udfordringer, som Europa står over for på det audiovisuelle område.

Delegationerne noterede sig med tilfredshed formandskabets og Kommissionens indsats for at komme videre med spørgsmålet og så frem til fremtidige drøftelser under det græske og det italienske formandskab. Det forventes, at Kommissionen inden dette års udgang offentliggør den fjerde rapport om medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om tv uden grænser. Denne rapport vil blive ledsaget af en arbejdsplan, som indeholder Rådets konklusioner samt en redegørelse for fremtidige arbejdsmetoder, temaer til drøftelse og en tidsplan for arbejdet.

Følgende resolution blev godkendt:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. "HENVISER TIL, at der på Rådets samling den 23. maj 2002 var bred enighed om, at det er nødvendigt med omfattende forberedelser, inden der eventuelt udarbejdes forslag vedrørende dette direktiv,

2. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at bygge på bl.a. medlemsstaternes erfaringer på dette område, herunder med hensyn til lovgivning, samregulering og selvregulering,

3. ØNSKER at fremhæve, at det er vigtigt at opretholde tv-mediernes dobbelte kulturelle og økonomiske dimension, og er af den opfattelse, at det vil være positivt at udveksle synspunkter om de erfaringer, der gøres,

4. ERINDRER OM de grundlæggende principper, som direktivet er baseret på, og hvoraf nogle kan opsummeres således:

– at sikre den fri bevægelighed for tv-transmissionstjenester i Fællesskabet på grundlag af princippet om oprindelsesland,

– at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og styrke den europæiske audiovisuelle industri,

– at styrke tv-transmissionens uundværlige rolle i samfundets demokratiske, sociale og kulturelle liv,

5. UNDERSTREGER, at det for at skabe lovgivningsmæssige rammer, der er gunstige for sektorens udvikling, og for at lette borgernes adgang til et bredt udvalg af tv-programmer fra forskellige medlemsstater er vigtigt, at Kommissionen i sine overvejelser - bl.a. på grundlag af medlemsstaternes erfaringer - ligeledes ser på, om det er nødvendigt at tage andre udviklinger af betydning for radiospredningssektoren i betragtning, navnlig konsekvenserne af nye måder at levere audiovisuelt indhold på, f.eks. interaktive medier,

6. SER FREM TIL Kommissionens kommende rapport om anvendelsen af direktivet om tv uden grænser og til indgående drøftelser i forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af eventuelle kommende forslag vedrørende direktivet, herunder i det kontaktudvalg, der bl.a. er nedsat for at drøfte spørgsmål i forbindelse med dette direktiv.

7. AGTER jævnligt at gøre status over fremskridtene i disse drøftelser."

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger om to seminarer, nemlig ét om rammebetingelser for indholdsproduktion i nye interaktive medier (den 21.-23. juli 2002 i København) og et andet om fri bevægelighed for kunstnere og kunstværker inden for EU (den 6.-8. september 2002 i Århus).

Rådet godkendte et udkast til resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Resolutionen vedtages formelt som A-punkt på en senere rådssamling (punkter vedtaget uden debat).

Resolutionen har følgende ordlyd:

"1. Uddannelse og erhvervsuddannelse er uomgængeligt nødvendige midler til at fremme beskæftigelsesegnethed, social samhørighed, aktivt borgerskab og selvrealisering på det personlige og faglige plan.

2. Erhvervsuddannelsessystemerne spiller en nøglerolle i tilvejebringelsen af kompetencer og kvalifikationer. At udvikle et videnbaseret Europa er en stor udfordring for erhvervsuddannelsessystemerne i Europa og for alle berørte aktører. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det europæiske arbejdsmarked er åbent og er tilgængeligt for alle.

3. Erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union omfatter en bred vifte af lovgivning, uddannel-ses- og erhvervsuddannelsesstrukturer og hovedaktører, der omfatter både regeringerne og arbejdsmarkedets parter, og udvidelsen af EU vil øge denne mangfoldighed . Etableringen af et europæisk vidensområde er en måde at bygge videre på denne mangfoldighed, men også en måde at befæste og beskytte den.

4. Aktionerne i denne resolution respekterer Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, hvori det hedder, at alle har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.

5. Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 anerkendte uddannelsens vigtige rolle som en integreret del af den økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken, som et instrument til at styrke Europas konkurrencedygtighed på verdensplan og som en garanti for sammenhængskraften i vore samfund og for borgernes fulde udvikling. Det Europæiske Råd satte det strategiske mål for Den Europæiske Union, at den skal blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Udviklingen af erhvervsuddannelse af høj kvalitet er en afgørende og integreret del af denne strategi, navnlig for så vidt angår fremme af social inddragelse, samhørighed, mobilitet, beskæftigelsesegnethed og konkurrencedygtighed.

6. I rapporten om "uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål", som Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001 tilsluttede sig, blev der indkredset nye områder for fælles indsats på europæisk plan for at nå de mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon. Disse områder bygger på tre strategiske mål i rapporten, dvs. forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet i EU, lette adgangen for alle til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne åbne over for den videre verden.

7. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere og aktionsplanen for mobilitet, som Det Europæiske Råd i Nice tilsluttede sig i december 2000, opremser en række foranstaltninger, der kan fremme mobilitet.

8. Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 tilsluttede sig arbejdsprogrammet vedrørende opfølgningen af målrapporten, der har sat som mål, at EU's uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal være en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010. Endvidere opfordrede det til yderligere tiltag med henblik på at indføre instrumenter, der skal sikre gennemsigtighed i eksamens- og kvalifikationsbeviser, herunder ved at fremme tiltag på linje med Bologna-processen, men tilpasset erhvervsuddannelsesområdet.

9. Resolutionen om livslang læring blev godkendt af Rådet (uddannelse og ungdom) på samlingen den 30. maj 2002. Under prioriteten værdsættelse af læring og som opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Barcelona udgør resolutionen et grundlag for initiativet om tættere samarbejde inden for erhvervsuddannelse, bl.a. med hensyn til gennemsigtighed, anerkendelse og overførsel af kompetence, kvalitet og transnationale projekter. Dette blev bekræftet i resolutionen om kvalifikationer og mobilitet, der blev godkendt af Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) den 3. juni 2002.

NOTERER SIG, at overgangen til en videnbaseret økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, medfører nye udfordringer med hensyn til udvikling af menneskelige ressourcer.

NOTERER SIG, at unges og voksnes, herunder ældre arbejdstageres, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed stærkt afhænger af adgangen til en grunduddannelse af høj kvalitet og lejligheden til at ajourføre færdigheder og tilegne sig nye færdigheder gennem hele arbejdslivet.

NOTERER SIG, at et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse på alle niveauer, herunder formel og ikke-formel læring, skal fortsætte i den livslange lærings perspektiv, og understreger behovet for passende forbindelser mellem grunduddannelsen og videreuddannelsen. Disse forbindelser er nødvendige for at imødegå fragmenteringen mellem forskellige former for uddannelsesforanstaltninger og for fuldt ud at kunne udnytte det positive element, som de mange forskellige former for erhvervsuddannelse, der findes i Europa i øjeblikket, udgør.

NOTERER SIG de relevante aktiviteter, der allerede foregår i en række EU-organer, f.eks. CEDEFOP og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, uformelle fora på EU-plan, f.eks. møderne mellem generaldirektørerne for erhvervsuddannelse, de eksisterende fora vedrørende gennemsigtighed og kvalitet samt inden for relevante internationale organisationer, og understreger behovet for komplementaritet mellem dem.

NOTERER SIG, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i forbindelse med den sociale dialog på europæisk niveau er blevet enige om en aktionsramme for livslang udvikling af kompetencer og kvalifikationer. De europæiske arbejdsmarkedsparters medlemsorganisationer vil fremme denne aktionsramme i medlemsstaterne på alle relevante niveauer og under hensyntagen til national politik og praksis.

NOTERER SIG, at konferencen om "øget samarbejde inden for erhvervsuddannelse" i juni 2002 i Bruxelles med deltagelse af medlemsstaterne, Kommissionen, kandidatlandene, EØS-landene og arbejdsmarkedets parter satte fokus på nogle arbejdsprincipper og prioriteter for styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse.

UNDERSTREGER, at det er nødvendigt at styrke og udvikle et tættere europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse for at støtte tanken om, at borgerne frit kan bevæge sig mellem forskellige jobs, regioner, sektorer og lande i Europa.

UNDERSTREGER, at der er behov for at forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltrækningskraft i Europa.

UNDERSTREGER, at styrket samarbejde bør bygge på bl.a. følgende arbejdsprincipper:

· Samarbejdet bør være baseret på det mål for 2010, som Det Europæiske Råd har fastlagt i overensstemmelse med det detaljerede arbejdsprogram og opfølgningen af målrapporten for at sikre sammenhæng med de mål, der er fastsat af Rådet (uddannelse).

· Foranstaltninger bør være frivillige og fortrinsvis udvikles ved frivilligt bottom-up-samarbejde.

· Initiativer skal fokusere på borgernes og brugerorganisationernes behov.

· Samarbejdet bør være omfattende og inddrage medlemsstaterne, Kommissionen, kandidatlandene, EFTA-EØS-landene og arbejdsmarkedets parter.

UNDERSTREGER, at der i dette tættere samarbejde bør tages særlig hensyn til princippet om integration af ligestillingsaspektet og social inddragelse.

BEKRÆFTER PÅ NY:

1. Sin faste vilje til at styrke samarbejdet om erhvervsuddannelse med henblik på at fjerne hindringerne for beskæftigelsesmæssig og geografisk mobilitet og fremme adgangen til livslang læring. Dette indebærer, at der tages skridt til at øge gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer inden for erhvervsuddannelsessystemerne og til at fremme et tættere samarbejde med hensyn til kvalitet i de europæiske erhvervsuddannelsessystemer som et solidt grundlag for gensidig tillid.

2. At yderligere samarbejde om erhvervsuddannelse bør forbedres gennem aktioner og politikker, der udvikles først og fremmest i forbindelse med rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål, idet der tages hensyn til resolutionen om livslang læring, men også i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi. Vigtige instrumenter til at nå disse mål er Fællesskabets uddannelsesinstrumenter, især Leonardo da Vinci-programmet, Den Europæiske Socialfond og e-Learning-initiativet og fremmedsprogsinitiativet.

ANERKENDER, at følgende bør prioriteres højt:

Europæisk dimension

· Styrke den europæiske dimension i erhvervsuddannelsen for at fremme et tættere samarbejde med henblik på at lette og fremme mobilitet og udvikling af interinstitutionelt samarbejde, partnerskaber og andre tværnationale initiativer med det samlede formål at højne det europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdes profil i international sammenhæng, således at Europa bliver anerkendt som en global reference for uddannelsessøgende.

Gennemsigtighed, information og vejledning.

· Øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, supplementer til eksamens- og kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og EUROPASS i en enkelt ramme.

· Styrke politikker, systemer og praksis, der støtter information, vejledning og rådgivning i medlemsstaterne på alle uddannelses- og beskæftigelsesniveauer, navnlig med hensyn til spørgsmål, som vedrører adgang til læring og erhvervsuddannelse samt mulighederne for overførsel og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer for dermed at støtte borgernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet i Europa.

Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer

· Undersøge, hvordan gennemsigtighed, sammenlignelighed, overførsel og anerkendelse af kompetencer og/eller kvalifikationer mellem forskellige lande og på forskellige niveauer kan fremmes ved udvikling af referenceniveauer, fælles certificeringsprincipper, samt fælles foranstaltninger, herunder en ordning for meritoverførsel inden for erhvervsuddannelse.

· Øge støtten til udvikling af kompetencer og kvalifikationer på sektorniveau ved at styrke samarbejde og samordning, især under inddragelse af arbejdsmarkedets parter. En række EU-initiativer samt bilaterale og multilaterale initiativer, herunder de initiativer, der allerede er udformet inden for forskellige sektorer med hensyn til gensidigt anerkendte kvalifikationer, illustrerer denne tilgang.

· Udvikle et sæt af fælles principper for validering af ikke-formel og uformel læring med henblik på at sikre bedre overensstemmelse mellem modeller i forskellige lande og på forskellige niveauer.

Kvalitetssikring

· Fremme samarbejde om at sikre kvaliteten med særlig opmærksomhed på udveksling af modeller og metoder samt fremme fælles kriterier og principper for kvalitet i erhvervsuddannelserne.

· Lægge vægt på uddannelsesbehovene hos lærere og undervisere inden for alle former for erhvervsuddannelse.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR RAM-MERNE AF DERES ANSVARSOMRÅDER:

· at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre prioriteterne i denne resolution

· at bygge videre på og tilpasse eksisterende strukturer og instrumenter i Europa med relevans for ovennævnte prioriteter, og hvor det er hensigtsmæssigt oprette forbindelser til arbejde inden for rammerne af Bologna-erklæringen

· fuldt ud at inddrage hovedaktørerne, især arbejdsmarkedets parter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse

· at inddrage kandidatlandene og EFTA-EØS-landene i denne proces i overensstemmelse med eksisterende mål og aftaler

· at styrke samarbejdet, hvor det er hensigtsmæssigt, med relevante internationale organisationer, navnlig OECD, UNESCO, ILO og Europarådet, om udvikling af politikker for erhvervsuddannelse og konkrete aktioner

· som ønsket af Det Europæiske Råd at aflægge statusrapport på mødet i foråret 2004, som en del af rapporten om opfølgning med hensyn til uddannelsessystemernes fremtidige mål."

På baggrund af en situationsrapport fra Kommissionen havde Rådet en orienterende debat om opfølgningen af rapporten om uddannelsessystemernes mål i Europa, idet det især koncentrerede sig om erhvervsuddannelse.

Kommissionen meddelte Rådet, at de otte grupper, der arbejder med dette spørgsmål, forventes at afslutte deres arbejde tidsnok til, at der kan udarbejdes en interimsrapport om målene til forelæggelse for Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) på samlingen i november 2003. Denne rapport vil danne grundlag for udarbejdelse af den endelige rapport, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i foråret 2004 i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Barcelona (marts 2002).

Rådets drøftelser foregik på grundlag af et arbejdspapir fra formandskabet om medlemsstaternes opfølgningsaktiviteter på nationalt plan og udviklingen af det arbejde, der er nødvendigt for at opnå konkrete resultater så hurtigt så muligt. Den resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, der allerede var blevet godkendt, blev også inddraget i drøftelserne.

Delegationerne udtrykte deres tilfredshed med oplysningerne fra Kommissionen og tilkendegav, at de er fast besluttet på at videreføre samarbejdet på dette område, herunder på erhvervsuddannelsesområdet. De understregede betydningen af den åbne koordinationsmetode i denne forbindelse og behovet for udveksling af eksempler på god praksis.

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af Erasmus World-programmet, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande.

Programmets foreslåede varighed er fem år (2004-2008), og der foreslås afsat 200 mio. EUR til dets gennemførelse. Formålet med programmet er at gøre de videregående uddannelser i EU mere attraktive for studerende og undervisere i tredjelande ved tildeling af stipendier og etablering af ca. 250 "EU masteruddannelser". Programmet giver også mulighed for europæiske studerende og underviseres mobilitet med tredjelande.

Delegationerne hilste Kommissionens forslag velkommen og understregede det bidrag, det yder til styrkelse af de europæiske uddannelsessystemer og fremme af kulturel mangfoldighed. De understregede vigtigheden af at sikre den akademiske uafhængighed og frivillig deltagelse i ordningen. De understregede desuden vigtigheden af at gøre de europæiske uddannelsessystemer mere attraktive for studerende og undervisere uden for Europa.

Kommissionen fremhævede vigtigheden af, at forslaget vedtages hurtigt, så det sikres, at programmet kan iværksættes ved begyndelsen af det akademiske år 2004/2005.

Formandskabet mindede Rådet om de resultater, der for nylig er opnået på uddannelsesområdet, navnlig vedtagelsen af den fælles holdning vedrørende afgørelsen om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004 (den 14. oktober 2002) og udsigten til hurtig vedtagelse af en ændring af afgørelsen om iværksættelse af anden fase af Socrates-programmet.

Formandskabet udtrykte tilfredshed med det initiativ, som medlemmer af Det Europæiske Konvent har taget med henblik på afholdelse af en "Spring Day" på skolernes sekundærtrin den 21. marts 2003, der giver lærere og elever mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med konventets arbejde.

Formandskabet erindrede om ministerkonferencen om forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet, der efter planen skal finde sted den 29.-30. november 2002 i København.

Rådet noterede sig Kommissionens rapport om gennemførelsen og resultaterne af Det Europæiske Sprogår 2001, der var et initiativ, som sigtede mod at fremme indlæringen af fremmedsprog i Europa.

Alt i alt levede Det Europæiske Sprogår op til samtlige målsætningerne for programmet, der var at fremme et stort antal sprog og skabe en ramme til fremme af græsrodsaktiviteter med en fælles europæisk identitet. Budgettet på 11 mio. EUR skulle dække en lang række projekter og begivenheder i hele EU. I alt var 45 lande inddraget i initiativet, eftersom Det Europæiske Sprogår blev indføjet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) og blev gennemført i samarbejde med Europarådet. Det Europæiske Sprogår havde en særlig effekt blandt lærere, elever og studerende samt politisk ansvarlige.

Efter fortsat høring af alle interesserede parter forventer Kommissionen i midten af 2003 at fremlægge en meddelelse om en handlingsplan for fremme af sproglig mangfoldighed og sprogindlæring under anvendelse af de ressourcer, som findes i eksisterende fællesskabsprogrammer og -aktiviteter.

Rådet noterede sig Kommissionens oplysninger om dens kommende meddelelse vedrørende benchmarking inden for uddannelse, der skal forelægges som et bidrag til virkeliggørelse af de fælles mål for uddannelsessystemerne som svar på den ambition, der blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lisssabon om, at Unionen skal blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden senest i 2010.

Kommissionen benyttede ligeledes lejligheden til at orientere Rådet om sin kommende meddelelse om universiteter, hvor Kommissionen forventes at indkredse de væsentligste udfordringer, som disse institutioner står over for, herunder spørgsmålet om forskning. En meddelelse om investering i uddannelse er ligeledes under udarbejdelse.

Kommissionen underrettede Rådet om, at det for tiden er i færd med at udarbejde et forslag om e-læring med henblik på opstilling af et program, der bl.a. skal indeholde forslag om venskabsaftaler mellem skoler, virtuelle campusser og alternative veje inden for uddannelse.

Rådet noterede sig en udtalelse fra den franske delegation om nedsættelse af merværdiafgift

(moms) på audioplader og -kassetter.

Rådet noterede sig en udtalelse fra den danske delegation om betydningen af uformelle samarbejdsaktiviteter blandt direktørerne for de nationale offentlige arkiver i EU.

Rådet blev af den græske delegation underrettet om, at der under det kommende græske formandskab (første halvdel af 2003) vil blive lagt særlig vægt på MEDIA-programmet og den fremtidige situation for direktivet om tv uden grænser.

På kulturområdet vil Grækenlands mærkesager også omfatte en drøftelse af traktatens artikel 151 (kultur), navnlig stk. 4 (fremme af kulturel mangfoldighed), forlængelse og midtvejsrevision af Kultur 2000-programmet, handicappedes adgang til kultur samt yderligere samarbejde i forbindelse med nationale offentlige arkiver. Delegationen benyttede sig også af lejligheden til at indbyde ministrene til det uformelle kulturministermøde, der finder sted i Thessaloniki den 24. maj 2003.

Kulturministrene mødtes til frokost den 11. november for at drøfte opfølgningen af arbejdsplanen om europæisk samarbejde på kulturområdet.

Undervisningsministrene mødtes til frokost den 12. november for at drøfte spørgsmålet om tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse i relation til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) under Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse af den protokol, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Angola om fiskeri ud for Angola. Protokollen fastsætter fiskerimulighederne for fiskere fra Fællesskabet i farvande henhørende under Angolas højhedsområde eller jurisdiktion og den finansielle modydelse i henhold til aftalen i perioden fra 3. maj til 2. august 2002. (11683/02 + 11393 COR 2)

Rådet vedtog også en forordning, der for samme periode fastsætter fiskerimulighederne pro rata temporis for hvert af følgende kategorier af fartøjer: rejefiskerfartøjer, fartøjer til bundfiskeri, notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri, langlinefartøjer med flydeline, fartøjer til pelagisk fiskeri - for de berørte EF-medlemsstater, nemlig Spanien, Frankrig, Portugal, Irland, Italien og Grækenland. (11391/02)

Rådet vedtog en forordning om ændring af det system af referencemængder og afgifter, der gælder i hver medlemsstat i henhold til forordning (EØF) nr. 3950/92. Portugals delegation stemte imod. Den vedtagne forordning fritager Madeira fra dette system for at opretholde det traditionelle opdræt af malkekvæg denne region i Portugal. Referencemængden for Portugal reduceres derfor med de mængder, producenterne på Madeira nu råder over. Denne forordning gælder fra 1. april 2001. (13362/02)

Norge - Forarbejdede landbrugsprodukter

Rådet godkendte en afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om indrømmelser i form af toldkontingenter for visse forarbejdede landbrugsprodukter, der er omfattet af protokol nr. 2 til frihandelsaftalen. Ændringerne gælder fra 1. januar 2003. (11321/02 + 11320/02)